Museumsinspektør fanget i fejl: Historien skal skrives om
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En mobil container er på vej rundt på Fyn. Den bærer på spændende lokale historier, der skal skabe larm udenfor museernes fire vægge.
En sydfynsk museumsinspektør har fyldt en sort container med gode historier, og den er nu på vej rundt til småbyer og øer, fordi historien skal ud at skabe larm udenfor museets vægge, mener inspektøren.
Første stop er i Skårup, hvor der fortælles et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.
Et kapitel, der i løbet af besøget i Skårup pludselig skulle skrives om.
Idemanden bag den Sorte Boks er museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen. Lige nu gemmer boksen på beretningen om lokale modstandsfolk under 2. Verdenskrig i Skårup.
Særudstilling på fynsk museum: Blander gammelt med nyt
En særudstilling på Faaborg Museum blander malerier af den kendte fynske maler Peter Hansen med den markante samtidskunstner Martin Bigum.
I anledning af den kendte fynske maler Peter Hansens 150-års fødselsdag har Faaborg Museum fredag åbnet en særudstilling. Det Maleriske Nu hedder den.
Det er kunstneren Martin Bigum, der er blevet bedt om at blande sin egen kunst med de gamle værker af Peter Hansen. Opgaven er at vise det, der gør Peter Hansen til en vigtig og aktuel skikkelse i dansk kunst også i dag.
Det er første gang, at der vises moderne samtidskunst i den ældste og fredede del af det sydfynske museum.
- Det der er mulighed for ved et museum, er at trække fortidens kunst op og vise, at nuet, øjeblikket, er altid til stede, og du kan som maler potentielt gribe det og fange det på lærredet, fortæller Martin Bigum.
Rekonstrueret de gamle malerier
Martin Bigum har til udstilingen rekonskrueret nogle af Peter Hansens gamle malerier med sit kamera. Det er blandt andet et maleri fra Enghavevej, hvor Martin Bigum har brugt sin kone og datter som statister til at efterligne Peter Hansens billede.
- Tiden er ligesom et prisme, der altid har en relevans, hvis man stopper den og siger: jeg ser dig lige i øjnene tid. Hvad har du på hjerte?, siger Martin Bigum.
Peter Hansen var en central skikkelse i kunstnergruppen Fynboerne, der var en uformel samling af kunstnere med tilknytning til Fyn, som primært bestod af elever af Kristian Zahrtmanns frie kunstskole i 1880'erne.
Dobbeltudstillingen på Faaborg Museum kan ses frem til den 21. oktober.
Selvom det ifølge museumsinspektøren går godt med at få folk ind på museet i Svendborg, har han alligevel valgt at tænke museumsbesøget ud af boksen.
- Vi har ikke haft problemer med besøgstallet overhovedet. Den Sorte Boks er med til at få folk, der måske normalt ikke ville besøge museet til at opsøge deres eget steds historie. Det tror jeg, kan noget helt særligt, siger Nils Valdersdorf Jensen
Derfor får borgerne deres helt eget tilbud om deres egen historie i deres egen by. Og det har gjort museumsinspektøren klogere på flere fronter.
- Vi har besøgstæller på. Der var 120 herinde i mandags. Jeg tror, det vi har fundet ud af er, at folk nødvendigvis ikke kommer inden for normale åbningstider. Folk kan godt lide at gå på museum, uden for de traditionelle åbningstider.
Besøgende kan besøge Den Sorte Boks fra klokken 08.00 til 21.00.
Jernbanemuseum: Vi er klar til ny tv-kanal
En ny tv-kanal kan blive museernes mulighed for at komme langt bredere ud med viden og formidling. Men tv-producent er skeptisk overfor idéen.
Forestil dig en ny tv-kanal, der finder vej til din fjernbetjening.
Dansksproget og danskproduceret med udsendelser i genren kultur og folkeoplysning.
Umiddelbart lyder beskrivelsen lidt som DR K, men denne kanal kan i princippet produceres af alle andre end DR. Det er i hvert fald oplægget i regeringens medieudspil, der for øjeblikket bliver forhandlet blandt Christiansborgs medieordførere.
Hvis det står til regeringen, skal denne nye tv-kanal sendes i udbud på samme måde, som man gjorde med Radio24syv.
Selvom intet er vedtaget endnu, begynder de interesserede at røre på sig. Også på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
- Vi kan altså byde ind med en lang række ting, og vi kan godt levere indhold til sådan en kanal, siger Steen Ousager, der er direktør på museet.
Sammen med de øvrige 16 museer i Foreningen for Specialmuseer i Danmark har han udtrykt stor interesse for den mulige tv-kanal - måske endda for at drive den.
Museumsformidling på tv
Her vil den skeptiske læser måske undre sig over, hvad museumsdrift og en tv-kanal har med hinanden at gøre, men i museernes øjne kan de to ting være meget tæt forbundet, når det handler om formidling.
- Vi åbner senere på året en udstilling om Danmarks første damplokomotiv fra 1847. Så var det jo oplagt at lave et undervisningsprogram eller oplysningsprogram; Danmarks jernbaner gennem 170 år. Hvad betød det for Danmark, at vi åbnede den første jernbane i Danmark? Jeg kunne godt se en programrække på to-tre udsendelser for mig, siger Steen Ousager.
Specialmuseerne arbejder i forvejen med kultur og folkeoplysning, der er nøgleordene for det mulige udbud af tv-kanalen, og da mange af dem er erfarne i videoproduktion, kan en del af formidlingen omsættes til tv.
Kulturminister Mette Bock (LA) hilser specialmuseernes interesse velkommen.
- Det er dejligt at høre nogen, som man ikke lige havde forestillet sig byde ind på en tv-kanal, sige "det kan vi da også gøre". Det er rigtig spændende og nytænkende. Og det vil jeg selvfølgelig følge meget nøje, siger ministeren.
For lidt til landsdækkende kanal
Regeringen har lagt op til at give 50 millioner kroner i årlig støtte til at drive tv-kanalen, og det får den erfarne tv-producent René Szczyrbak til at rynke brynene.
- Det er et helt ufatteligt lille beløb til at drive en landsdækkende tv-kanal, siger han
René Szczyrbak er direktør for produktionsselskabet STV Production og har gennem tredive år været med til at levere programmer til både DR og TV2.
- Jeg er bekymret for overlevelseschancerne alene vurderet på økonomien, siger han.
Til sammenligning får Radio24syv i år 93 millioner kroner fra licensmidlerne, og ifølge DRs årsrapport koster det 111 millioner kroner årligt at drive kulturkanalen DR K.
Selvom regeringens oplæg er, at tv-kanalen kan supplere støttebeløbet på 50 millioner kroner med reklameindtægter, er der altså stadig langt op til finansieringen af sammenlignelige mediekanaler.
Men det bekymrer ikke museumsdirektøren, der har en forventning om, at museumsindholdet kan overføres til tv.
- Vi vil gerne bruge de platforme, hvor nutidens brugere er. Det er de digitale platforme og filmmediet, der er utrolig stærkt. Vi vil gerne bruge film meget mere, siger Steen Ousager.
Selvom museerne allerede arbejder med indhold på film, er René Szczyrbak skeptisk ved tanken om museer som drivkraft for en tv-kanal.
- Én ting er at frembringe filmmateriale inden for rammen af et museum, noget andet er at gøre det landsdækkende interessant og at pakketere det, så det passer sammen med andre programmer. Det kræver en profil og struktur på en sådan kanal. At der bliver produceret en masse indhold er fint, men det er ikke dét, der laver festen, siger tv-producenten.
René Szczyrbak opfordrer museerne til at finde sammen med partnere i eksisterende mediehuse, der har erfaring med at drive medieplatforme.
Afventer medieordførerne
Foreningen af Specialmuseer har endnu ikke lagt konkrete planer. I første omgang afventer man resultatet af medieforhandlingerne.
- Planen er et overveje en egentlig arbejdsgruppe i foreningen. Og så se, hvad vi kan byde ind på. Og om vi overhovedet kan byde ind på det.
Medieforhandlingerne forventes afsluttet inden sommerferien.
Herunder kan du se tv-indslag om museernes interesse i den mulige tv-kanal:
Fejl i historien
Et andet område, hvor museumsinspektøren er blevet klogere, er på selve historien. En af de lokale i Skaarup-området fandt nemlig en fejl på et kort med besættelsestidens steder i Skårup.
- Der står at seminaristerne gemte deres våben under kirkegulvet. Og det passer ikke. På det tidspunkt stod orglet på en forhøjning for enden af kirken ud imod tårnrummet. Når man lukkede døren op fra tårnrummet, kom man ind til en forhøjning, som man kunne lukke op og kravle ind. Der var cirka godt en halv meter til loftet. Der kunne man gemme våbnene, siger Erik Egeskov.
Men det tager museumsinspektøren ikke så tungt.
- Noget af det vi oplever, når vi kommer ud, det er, at vi hele tiden får ny viden ind om den historie, vi fortæller. Samlingen vokser, fordi vi får nye genstande ind, og vores viden om området vokser, fordi der er folk, der kan korrigere det vi laver, siger Nils Valdersdorf Jensen.
Når containeren forlader Skårup, fyldes den med en ny historie et nyt sted.