Naturfond giver en halv million til at redde fynske strandtudser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med et samlet bidrag på 13 millioner kroner vil Naturfonden lette presset på naturen flere steder i Danmark
Strandtudser er blevet sjældne i Danmark.
Egentlig burde man kunne finde de små padder i hele landet, men fordi tudsens vandhuller ofte udtørrer hen over sommeren, er der langt imellem dem.
Det prøver man at lave om på i Refsvindinge ved Nyborg. Gennem et projekt fra 2016 med Københavns Zoologiske Have har Refsvindinge Natur- og Kulturcenter gravet 26 nye vandhuller og på den måde givet en hjælpende hånd til dyrelivet.
Men der er brug for endnu mere. Derfor har Den Danske Naturfond tildelt 527.500 kroner til naturcenteret. Pengene skal gå til at grave omkring 15 nye vandhuller.
- Det, der er altafgørende nu, er at finde ud, hvor tudsen vandrer hen, og hvor det vil være bedst at lægge vandhullerne, siger Lise Fenger, der er daglig leder hos Refsvindinge Natur- og Kulturcenter.
Hemmelig udgravning: 3.000 år gammelt danefæ fundet ved Ullerslev
Siden januar i år har arkæologer fra Østfyns Museer vidst, at der lå danefæ nedgravet på en mark ved Ullerslev. Torsdag begyndte udgravningen.
- Jeg har ventet på den her dag siden den 29. januar.
Sådan siger arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer, Malene Beck, til TV 2 Fyn.
Hun står på en mark ved Ullerslev. Sammen med hende er en gravko, to detektorførere og en gruppe arkæologer. I flere måneder har de vidst, at der lå rester af et offerfund fra bronzealderen, og nu kan de endelig begynde udgravningen.
I januar modtog Malene Beck et opkald fra den passionerede detektorfører Dennis Holm fra Aunslev. Han havde sammen med sin far, Børge Holm, fundet fragmenter fra flere kvindesmykker fra bronzealderen. Siden da har Malene Beck og hendes kollegaer holdt fundet hemmeligt for at sikre, at andre ikke ville komme dem i forkøbet med udgravningerne.
Konteksten er vigtig
Fundet bød blandt andet på 3.000 år gamle fragmenter fra et tidstypisk bæltesmykke. Men endnu vigtigere - det var muligt for arkæologerne at se, hvor offerfundet oprindeligt var blevet begravet.
- Det interessante for mig som arkæolog er konteksten. Jeg vil rigtig gerne have selve fundene, men når vi kan se, hvordan de oprindeligt har været gravet ned og i hvilken sammenhæng, giver det os en helt anden forståelse for fundet, siger Malene Beck.
En vellykket udgravning
Selvom forventninger til dagen på forhånd var store, udspillede den sig, som Malene Beck kunne have ønsket sig.
- Det har absolut været det udbytte, vi havde håbet på. Jeg havde håbet, vi ville finde det sted, det oprindeligt havde været gravet ned, og det har vi fundet.
Fundene på marken er danefæ, hvilket betyder, at de tilhører staten, og derfor skal fundene også indleveres til Nationalmuseet. Malene Beck, håber dog på, at fundene med tiden kan blive udstillet på Fyn.
Selvom man allerede har lavet mange nye vandhuller, er det svært at aflæse direkte på bestanden, da der går tre til fem år, før en strandtudse er kønsmoden.
- Derfor er det først nu, at vi kan begynde at se, hvor vi har strandtudser. Men de er her rundt omkring hos lodsejerne, og det er jo et rigtig godt tegn, siger Lise Fenger.
Projektet i Refsvindinge er unikt, fordi det er lokale lodsejere, der stiller deres jord til rådighed til nye vandhuller.
Truet af tørke og biler
Det er med hjælp fra frivillige, at naturcenteret har skabt og skal skabe de nye vandhuller. En af dem, der hjælper til, er Tobias Christensen fra Frørup.
- Man får en god viden om naturen. Det kan jeg godt lide, siger han.
Hans Erik, Kirsten og 300 øko-grise bød indenfor: - Vi har hænderne oppe
Søndag var der Sofari på landbrud med økogrise. Risbjerg Landbrug i Jordløse bød indenfor.
Søndag åbnede Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen deres landbrug ved Jordløse for at give adgang til parrets økologiske grise.
Under den åbne, solrige himmel kunne man således komme på "Sofari" med rundvisning og en snak med Kirsten og Hans Erik om økologi, bæredygtighed og udviklingen af deres bondegård på matriklen på Nygaardsvej 12.
- Det er så fedt, at vi kan invitere folk ud i virkeligheden, for det er ikke helt det samme som at læse om det, siger Kirsten, som lyder efternavnet Rasmussen.
Alle landbrug, der er med i Sofari, er økologiske. Derfor er dagen en god mulighed til at vise, hvad forbrugerne får for pengene.
- Jeg synes, det er mega vigtigt at vise dem, at der faktisk er forskel. Den prisforskel de ser i køledisken, den afspejler jo at vi gør det på en anden måde. Og så kan de jo komme ud og se, hvordan vi gør, og så må de jo vælge om de vil købe økokød, som er dyrere, eller om de vil købe konventionelt kød, tilføjer Kirsten.
For dagens gæster er økologi også vigtigt – både for oplevelsen på gården og i hverdagens spisevaner.
- 100 procent. Det er sjovere for børnene at se, at dyrene har det dejligt i stedet for at de ligger på en anden mast smågris, siger Tobias Pedersen, som benyttede chancen for sammen med Kate Petersen og deres børn at taget turen til gården syd for Haarby.
Pedersen og Petersen har fokus på dyrevelfærd og sprøjtegift i den daglige husholdning.
- Det er meget rart at kunne kigge sig selv i øjnene når man spiser, tilføjer Kate Petersen.
Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen har drevet landbrug på Risbjerg i 30 år. Med 360 hektar jord, 300 søer og 6.000 slagtesvin om året, har det ikke været uden problemer, at de i 2007 begyndte at omlægge det hele til økologi.
- Det sværeste, det har været vores gamle vaner, for når man driver et traditionelt landbrug, så driver man det på den og den måde, men nu skal vi pludselig til at drive det på naturens præmisser, og det er bare ... det har for os været meget svært, fortæller Hans Erik Jørgensen.
Trods kampen mod vanens magt, finder ægteparret en glæde i helheden.
- Det er fedt, at have hele bondegården til at hænge sammen, og at producere ting, de økologiske dyr skal bruge. Det, de laver, gødning, det bruger vi så ude på markerne. Det hænger bare sammen, tilføjer Kirsten Rasmussen.
T-shirt og solbriller
Dagens Sofari blev præget af varm september sol, og det lokkede flere af gæsterne til.
- Så kan man jo hoppe rundt i t-shirt, på med solbrillerne og få en pølse, så ...
- Men det er jo et fint, åbent landbrug og stå kan man se en specielt form for drift af grise, sagde Lasse Sørensen.
Også han besøgte Risbjerg Landbrug sammen med familien. I det her tilfælde søsteren og hendes søn.
Kurt Jensen skulle søndag passe børnebørn.
- Så syntes vi det kunne være sjovt, at komme ud at se grisene, sagde Kurt Jensen, og tilføjede, at det var ikke afgørende, at det var et økologisk landbrud de besøgte.
- Det er mere for oplevelsen, men det er hyggeligt og sjovt for de små, sagde Kurt Jensen, som dog ikke var sikker på, at de var taget afsted, hvis det havde regnet.
Grise i skyggen af skovlandbrug
Den megen sol har givet Hans Erik og Kirsten en idé til næste skridt i udviklingen af landbruget.
Her skal etableres skovlandbrug. Det betyder, at der skal plantes træer, så grisene kan hygge sig i skyggen. Samtidig vil ægteparret også have endnu mere fokus på klimaet.
- Vi ved godt, det ikke ændrer alting dag ét, men træer bygger jo kulstof ind i stammen, og hvis vi lader dem stå der, så har vi jo CO2 ude af luften og inde et andet sted, hvor det ikke laver ballade, så det er vores plan, forklarer Kirsten.
Men selvom Kirsten og Hans Erik har en plan for deres egen økologiske udvikling, så behøver alle landmænd i Danmark ikke følge i deres fodspor på én gang.
- Jeg er glad for at landmændene kommer, og at planteavlerne kommer, for vi skal have den økologiske sektor til at hænge sammen.
- Men det må ikke gå stærkere end at vi kan holde et fornuftigt prisniveau på de økologiske produkter, så landmanden kan tjene penge på at være landmand, siger Hans Erik.
Søndagen handlede ikke om at tjene penge – her blev kontoen fyldt op med god energi.
- Jeg syntes, at det er fedt, det vi render og laver, så når det er aften, så render vi jo med hænderne oppe og tænker "Yes, det har dælme været en god dag".
- Og så er det selvfølgelig vigtigt, at forbrugerne ser, hvor kommer det de spiser fra og hvordan bliver det lavet, siger Hans Erik.
Fakta om Sofari
Sofari er et årligt tilbagevende arrangement, hvor økologiske landmænd med grise inviterer inden for på gården og viser det økologiske griseliv frem.
12 gårde landet over deltager i Sofari. Risbjerg Landbrug er den eneste på Fyn.
Han er glad for, at der nu er støtte til flere nye vandhuller.
- Tudserne vandrer ikke så langt i Danmark, som de gør i varmere klimaer, så jo flere vandhuller vi har, jo større chance er der for, at de kan overleve.
Ifølge Miljøstyrelsen går bestanden af strandtudser hurtigere tilbage end andre frøer og tudser. Det skyldes blandt andet, at ynglevandhullerne tørrer ud, og at dyrene dræbes af biler, fordi de søger føde på steder uden bevoksning som grus- og asfaltveje.
Halvanden million kroner til fynsk å
Det andet projekt på Fyn, Naturfonden har valgt at støtte, er ved Hundstrup Å ved Vester Skerninge på Sydfyn.
Her er der støttet med 1.465.800 kroner. Pengene skal gå til, at Hundstrup Å restaureres og gøres til en mere naturlig å på strækningen mellem Lindevads Mølle og Strandvejen.
Simone og Frederikke får 250.000 for deres menstruationsbind
Den odenseanske start-up virksomhed Mewalii blev på årets Klimafolkemøde hædret med 250.000 kroner for deres idé om bæredygtige menstruationsbind.
Det var to meget glade og overraskede odenseanere, der fredag eftermiddag trådte op på scenen ved Klimafolkemødet i Middelfart og kunne hyldes som årets klimaiværksætter.
Simone Westergaard og Frederikke Dahl står bag virksomheden Mewalii, der producerer bæredygtige hygiejnebind, som er lavet af plantefibre og som kan smides i affaldsspanden med organisk affald.
- Det er slet ikke til at forstå. Det er godt nok vildt, siger Frederikke Dahl.
- Det er helt vildt. Både anerkendelsen for det, vi har gået og lavet i så lang tid, og samtidig få den her portion penge, siger Simone Westergaard.
Med titlen som årets klimaiværksætter 2021 følger også 250.000 kroner i pengepræmie. Og de to iværksættere er ikke i tvivl om, hvad pengene skal bruges på.
- Det skal bruges til en sælger. Vi skal have det her ud i verden, og det kan vi ikke gøre selv, så vi skal have nogen til at hjælpe os med det. Så pengene går direkte til det, fortæller Simone Westergaard.
Fokus på produktionen
Mewalii var oppe mod fem andre start-ups i finalen i kampen om titlen som årets klimaiværksætter 2021.
Men et enigt dommerpanel pegede altså på det bæredygtige hygiejnebind som den bedste idé.
- Vi har været oppe imod helt vildt mange andre gode start-ups, så det er lidt uvirkeligt, at det blev os, siger Frederikke Dahl.
Frederikke Dahl og Simone Westergaard er begge uddannet på SDU, hvor de mødte hinanden på universitetets talentprogram for entreprenører. Her opstod idéen om menstruationsbind uden plastik - men lavet på plantefibre.
Nu har de to så vundet 250.000 kroner, og udover sælgeren skal der fuld fokus på produktionen af bindene.
- De sidste par uge har vi bare fokuseret så meget på det her og vågnet om natten for at køre den her pitch, Nu er det tilbage og tænke produktion fuld tid igen, siger Simone Westergaard.
De forventer, at produktionen vil gå i gang om cirka seks måneder.
Andre steder i landet skal der blandt andet sættes vildsvin ud og skabes store arealer med vild natur. Og det er vigtigt, der bliver sat ind, mener Flemming Nielsen, der er direktør for Den Danske Naturfond.
- Naturen er under pres, også i Danmark. Den har brug for, at vi sammen gør en indsats, hvor vi kan. Derfor er vi meget glade for at kunne hjælpe ildsjæle i hele landet med at gøre deres drøm om at hjælpe naturen til virkelighed. Hver kvadratmeter ekstra natur tæller for Danmarks vilde dyr og planter og for alle, os der holder af at færdes i naturen, siger han i en pressemeddelelse.
Man kan få et overblik over alle projekterne på Naturfondens hjemmeside.
Donationer fra Den Danske Naturfond
• De 25 naturprojekter får donationer på i alt 13 millioner kroner Det skal give bedre natur på samlet 1.200 hektar, svarende til cirka 2.400 fodboldbaner.
• Det er tredje gang, Naturfonden uddeler støtte. De første gange var i 2016 og 2018.
• Der er nu tildelt støtte til i alt 58 projekter i hele landet.
• Projekterne dækker cirka 2.700 hektar, og den samlede støtte er på omkring 30 millioner kroner.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her