OB-træner: - Vi går efter en finaleplads
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
OB drager onsdag mod Herning til en hæsblæsende semifinale mod ulvene fra FC Midtjylland.
OB's cheftræner Jacob Michelsen ser frem til aftenens pokalkamp i Herning. Pokalsemifinalen starter 19.30, og bliver spillet på FC Midtjyllands hjemmebane MCH Arena.
- Vi er kun en enkelt sejr fra at stå i pokalfinalen i Sydbank Pokalen, og den sejr skal i hus, for en finale ville være kæmpestort, siger Jacob Michelsen til OB.dk.
Hvis man overordnet fokuserer på pokalstatistikkerne klubberne imellem, er OB foran. Ud af 11 semifinaler er det blevet til seks finaler for OB, og der har de kun tabt én enkelt pokalfinale. Det var helt tilbage i 1974. FC Midtjylland har kun været i finalen fire gange, og er endnu uden sejr.
- Jeg håber da helt klart at se en masse stribede fans i Herning. Alle pokalkampe har deres eget liv, og skal vi slå FCM, så har vi brug for al den støtte, vi overhovedet kan få. Vi vil rigtig gerne i pokalfinalen, og det ved jeg, at vores fans også rigtig gerne vil, og det fortjener de også, fortæller cheftræneren til OB.dk.
OB's kamp om bronzen er lagt fast
OB åbner bronzekampen ude mod Brøndby IF, og kan slutte foråret mod mandskabet fra den københavnske vestegn i pokalfinalen.
OB's superligamandskabs kamp om en bronzemedalje er nu fastlagt. Samtidig er der sat datoer på holdets kampe i landspokalturneringen.
Allerede i slutspillets første runde kan kampen om bronze intensiveres. Her spiller OB nemlig ude mod Brøndby, som med en sejr kan minimere afstanden mellem de to hold til et enkelt point.
Kampen spilles fredag 29. marts og er en aftenkamp. Kampen fløjtes i gang klokken 19.00.
Hvis de to hold kommer gennem mesterskabsslutspillet side om side har OB hjemmebanefordelen, når Brøndby søndag 26. maj klokken 17.00 besøger Odense Stadion. Kampen er samtidig forårets sidste og kan blive afgørende for, hvem der skal have bronzemedaljerne.
I det hele taget skal OB forberede sig på en række aftenkampe. Otte kampe er nemlig planlagt til at blive sparket i gang først på aftenen.
OB's program ser således ud:
Runde 27: Fredag 29. marts klokken 19.00, Brøndby IF – OB
Runde 28: Søndag 7. april klokken 18.00, OB – FC København
Runde 29: Søndag 14. april klokken 18.00 FC Midtjylland – OB
Runde 30: Fredag 19. april klokken 18.00, OB – FC Nordsjælland
Runde 31: Tirsdag 23. april klokken 19.00 Esbjerg fB – OB
Runde 32: Søndag 28. april klokken 18.00, FC København – OB
Runde 33: Søndag 5. maj OB – FC Midtjylland (kamptidspunkt er endnu ikke fastlagt)
Runde 34: Fredag 10. maj klokken 19.00, OB – Esbjerg fB
Runde 35: FC Nordsjælland - OB (planlægges når pokalfinalisterne kendes)
Runde 36: Søndag 26. maj kl. 17.00, OB – Brøndby IF
Mere Brøndby lurer
Pokalsemifinalen er også fastlagt, og der møder OB FC Midtjylland på udebane onsdag den 3. april klokken 19.30.
Når OB videre til pokalfinalen vil holdet møde vinderen af kampen mellem Brøndby og AaB.
Pokalfinalen bliver traditionen tro spillet Store Bededag i Parken. I år er det fredag den 17. maj.
Midtjyderne er favoritter
Selvom pokalstatistikkerne taler for OB, så er midtjyderne stadigvæk favoritter til aftenens pokalkamp. I de seneste ti indbyrdes kampe har Odenseanerne kun vundet en enkelt gang, og det var helt tilbage i 2014. Derudover har FC Midtjylland endnu ikke tabt på hjemmebane i indeværende sæson. Men selvom fynboerne er underdogs, så er Michelsen fortrøstningsfuld.
- Der er som udgangspunkt ikke noget, der er umuligt, og der er sket større pokalsensationer, end at vi vinder i Herning, selvom vi ved, det bliver rigtig svært. Vi er inde i en god gænge. Derfor tager vi selvfølgelig også til Herning for at spille os i pokalfinalen, siger han til OB.dk.
16-årigt talent får fuldtidskontrakt i OB
16-årige Daniel Obbekjær har skrevet under på en fuldtidskontrakt i OB. Nu skal han træne med førsteholdet, men fortsat spille kampe for Akademiet.
Den 16-årige forsvarsspiller Daniel Obbekjær sat sin underskrift på en fuldtidskontrakt i Odense Boldklub, oplyser OB.
Kontrakten løber frem til udgangen af 2021. Samtidig træder Daniel Obbekjær ind som en fast del af superligatruppens træning.
På kampniveau skal Obbekjær som udgangspunkt fortsat spille med i U17-/U19-Ligaen, men han også vil deltage i flere af Reserveligakampene.
På Daniel Obbekjærs fodbold-cv står der blandt andet Næsby, 14 landskampe og 11 minutter i førsteholdstrøjen, da OB i en træningskamp mod polske Pogon Stettin vandt 1-0.
Sportsdirektør i OB, Jesper Hansen, er tilfreds med, at Daniel Obbekjær. Jesper Hansen siger til Ob.dk, at Daniel Obbekjær er en af dem, der skiller sig ekstra meget ud på OB's talent-akademi:
- Han har, selvom han kun er U17-spiller, allerede nu mange træningspas med vores førstehold på cv'et. Både i kampe på ungdomsniveau, i den daglige træning med vores førstehold herhjemme i Odense, men også på træningslejren i Tyrkiet i januar viste Daniel, at han har evnerne og potentialet til at blive Superligaspiller hos os.
OB’s tekniske chef på Akademiet, Tonny Hermansen, er enig med Jesper Hansen i, at Daniel Obbekjær er et stort talent, og han roser især Obbekjærs indstilling og ansvar for egen udvikling.
- Daniel har udviklet sig enormt meget, siden han kom til fra Næsby. Han var reelt set midtbanespiller, men vi så ham som en spændende mulighed i forhold til at blive en dygtig forsvarsspiller, hvilket han er blevet. Han er sindssygt dedikeret, og han tager de ting til sig, som trænerne kommer med, siger Tonny Hermansen blandt andet og tilføjer:
- Han har et talent, men det er det hårde arbejde, der er skyld i, at han i dag står med en fuldtidskontrakt i hænderne.
Hovedpersonen selv, er også rigtig glad for en nye kontrakt:
- Helt grundlæggende betyder det jo, at jeg ved, hvor jeg skal være det næste lange stykke tid. Jeg kan have fuldt fokus på at udvikle mig og gøre mig selv til den bedst mulige spiller. Jeg kommer til at træne med førsteholdet hver dag, og på sigt er det selvfølgelig målet, at jeg skal være en fast del af førsteholdstruppen. Det skal ske, ved at jeg udvikler mig til træning, men også at jeg leverer på højt niveau, når jeg i weekenden skal i kamp for enten U17, U19 eller Reserveligaholdet.
- Nu skal jeg bare ud og fortsætte med at give den gas og gøre mit bedste, siger Daniel Obbekjær.
OB-spilleren Troels Kløve ser også frem til kampens udfald i aften, selvom de i den seneste kamp i Herning tabte 0-3
- Jeg håber på en jævnbyrdig kamp, hvor vi kan spille vores eget spil. Vi er blevet bedre siden sidst, vi mødte dem i Herning, og Midtjylland er måske ikke helt i samme form, som de var, da vi mødte dem sidst.
Grytebust rygtes ude
Til kampen er der udtaget tre målmænd. Det spekuleres derfor i, om OB’s målmand, Sten Grytebust, er med. Han måtte også udgå tidligere efter tirsdagens træning i Ådalen. Sten Grytebust er sammen med Jesper Hansen de to målmænd i Superligaen, der har gjort det bedst. Derfor ville det være en ærgerlig spiller at mangle for striwerne.
Hvis norske Sten Grytebust ikke kommer til at vogte det fynske bur i aften, så forventes det, at det bliver den unge Oliver Christensen, der kommer til at stå mellem stængerne til onsdagens pokalkamp.