Økonomien smuldrer under sygehusbyggerier: Nyt OUH ses efter i sømmene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyt OUH skal gåes efter i sømmene, fordi flere af landets andre sygehusbyggerier har måtte beskære projekterne. Spild af penge, mener Region Syddanmark.
Rigsrevisionen vil se dokumentation for, at syddanskerne får det sygehus, som staten har afsat 6,3 milliarder kroner til. Årsagen er, at flere af landets andre sygehusbyggerier har haft problemer og har måtte beskære projekterne for at få økonomien til at holde.
Kompliceret flytning: Tager seks måneder at få udstyr til kræftpatienter på plads
Det tager seks måneder at pille nogle maskiner ned og installere dem på Nyt OUH, så afdeling med kræftpatienter flytter først i 2023 eller 2024, selv om Nyt OUH står klar i 2022.
Går det efter planen, står det kommende supersygehus i Odense færdigt i 2022.
De tusindvis af patienter skal dog ikke forvente at få glæde af de nye lokaler før tidligst i 2023. Det skyldes, at der venter Region Syddanmark en gigantisk flytteopgave, der ikke må gå ud over patienterne.
På Kræftafdelingen tager det eksempelvis seks måneder at flytte finfølsomt medicinsk udstyr, der giver præcis den rette mængde stråledosis til kræftpatienter.
- Bare det at pille en maskine ned og installere den på et nyt sted tager tre måneder - og så skal den også indmåles bagefter. Det tager yderligere tre måneder at være sikker på, at den også giver den stråledosis, som vi siger, den skal give, siger ledende overlæge Peter Sørensen.
- Den skal være præcis, for at vi kan være sikre på at strålebehandle den kræftknude, som vi har defineret, men den skal også være præcis for at undgå, at vi bestråler det normale væv. Bestråler vi det normale væv, får man bivirkninger, forklarer Peter Sørensen.
Afdelingen forventer først at flytte omkring årsskiftet mellem 2023 og 2024.
Direktør: Det er et puslespil
Det kan være nødvendigt at sende patienter til andre sygehuse i flytteperioden.
Nyt OUH arbejder generelt for alle afdelinger for at minimere antallet af patienter, der skal sendes andre steder hen.
- Selv om vi lukker ned på noget kapacitet det ene sted, har vi samlet set en fuld kapacitet. Det er det puslespil, vi skal kigge rigtig grundigt ind på, siger Torben Hedegaard, der er direktør på Nyt OUH.
På Kræftafdelingen forventer man eksempelvis at udvide åbningstiderne, så ventetiderne ikke vokser.
8.000 ansatte skal føle sig trygge først
Én ting er medicinsk udstyr. En anden ting er personale. 8.000 ansatte skal føle sig trygge i de nye rammer, inden de flytter ind og åbner.
- Det er noget helt basalt med, hvordan de finder rundt på sygehuset, og hvordan brandsikringssystemerne virker. På de enkelte afdelinger er det mere specifikt med, hvad man skal gøre, hvis der opstår hjertestop midt om natten, forklarer Torben Hedegaard.
Når Nyt OUH står endeligt klar, vil der være 837 sengepladser, 52 operationsstuer samt 400 ambulante behandlingsrum.
Etableringen af 16 nye supersygehuse er i fuld gang, og Jane Heitmann, der sidder i folketinget for Venstre, mener det er godt, at Rigsrevisionen holder skarpt opsyn med alle de milliarddyre projekter.
- Jeg synes, det er helt naturligt, når man igangsætter byggerier for 50 milliarder, at man så også har lidt hånd i hanke med økonomien, og jeg synes også, det er helt naturligt, at rigsrevisionen kigger på det, og at man indrapporterer. Det er trods alt borgernes penge, og det er rigtig mange penge.
Spild af tid og penge
Fra statens side er der afsat 6,3 milliarder kroner til at bygge Nyt OUH. I forsommeren 2016 lå et projektforslag klar, som var 1,3 milliarder kronere dyrere end budgetteret. Men i løbet af sommeren lykkedes det at skære projektet til, så det lå inden for budgettet på 6,3 milliarder kroner.
Alligevel mener Karsten Uno Petersen, der er formand for Region Syddanmarks innovationsudvalg, at Rigsrevisionens kontrol er spild af skattekroner.
- Jeg mener jo, at det er overkill. Jeg er helt med på, at man selvfølgelig gerne vil have at vide, hvad det egentlig er, man bruger de penge til, som vi giver. Men det er jo netop det, vi har dokumenteret gang på gang. Jeg tror, hvis ikke jeg tager helt fejl, at det er oppe omkring 35 millioner kroner, der - i stedet for at gå til sygdomsbehandling - faktisk er gået til, at vi skal bruge tid og penge på at dokumentere og dokumentere, siger han til TV 2/Fyn.
Fornuftigt at holde snor i byggeriet
I forvejen leverer projektorganisationen bag byggeriet af Nyt OUH kvartalsvise rapporter om byggeriet - rapporter som både regionspolitikerne og ministerierne får.
Men selvom regionerne opfatter det som et overdrevet behov for dokumentation, så mener Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive, at det er fornuftigt, at Rigsrevisionen kigger på sygehusbyggerierne.
Nyt 5G-net skal transportere blod på OUH
Det nye 5G-netværk kommer fra marts til at spille en særlig rolle på OUH, hvor en robot på 5G-net skal transportere blodprøver rundt. Mandag blev den vist frem i Odense, da regeringen præsenterede sine planer for det nye 5G-netværk.
Inden for få år kan der stå 5G i hjørnet af din smartphoneskærm – i stedet for 4G, som mange bruger i dag.
Men allerede i dette forår kommer 5G til at spille en rolle på Fyn. Fra 1. marts er Odense Universitetshospital, OUH, med i et pilotprojekt, hvor 5G-netværket skal bruges til at transportere blandt andet blodprøver rundt på sygehuset. Det kommer til at ske med en selvkørende robot, der er koblet op på det hurtige netværk.
- Med 5G er vi meget sikrere på at få information hurtigt frem og tilbage fra robotten, siger Peder Jest, der er lægefaglig direktør på OUH.
Det er et af tre pilotprojekter, der er et led i Energistyrelsens 5G-handlingsplan, som Lars Christian Lilleholt (V) mandag præsenterede ved et pressemøde i Odense. Formålet med pilotprojekterne er at teste, om 5G-netværk kan være med til at forbedre sygehusenes muligheder.
- Til mulighederne for at transportere for eksempel blodprøver rundt på sygehusene er der brug for 5G, lyder det fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Ifølge Energistyrelsen er 5G-nettet op til 100 gange hurtigere end 4G-nettet - og så har det nogle vigtige egenskaber, der gør det relevant for en sektor som sundhedssektoren. 5G-nettet har ifølge Energistyrelsen høj pålidelighed, lav svartid og en garanteret kvalitet, der gør, at flere teknologier kan bruge nettet uden at forstyrre hinanden.
Kan spare personale for mange gåture
På OUH bliver der hver dag flyttet mange prøver rundt mellem patienter og laboratoriet på sygehuset. Størstedelen kan sendes rundt ved hjælp af rørpost, som er et system, hvor prøverne sendes rundt i rør ved hjælp af trykluft.
Men nogle prøver egner sig ikke til at blive transporteret som rørpost, for eksempel grundet størrelse eller krav til temperaturer.
Det er her, robotten kommer ind i billedet.
Normalt vil personalet ifølge OUH dagligt bruge omkring to en halv time på at gå frem og tilbage med prøver, der ikke kan sendes med rørpost. Ved at lade robotten tage over på den opgave kan personalet derfor spare meget tid.
Antallet af blodprøvetagninger på OUH er samtidig i markant stigning. Blandt andet er der en stigning på 50 procent for blodprøver taget i forbindelse med forskning. Det er ifølge OUH også en del af baggrunden for, at man kører pilotprojektet på dette område.
Skal køre mellem patienter, pårørende og personale
Robotten på 5G-nettet kommer ti gange dagligt til at fragte blodprøver frem og tilbage fra analyse. Den bliver programmeret til at køre en fast rute med en hastighed på tre kilometer i timen.
Prøverne kommer undervejs til at ligge låst inde i det hospitalsskab, der er monteret oven på robotten.
Når robotten skal køre på sygehusets gange, kan den styre uden om patienter, personale og pårørende via 360-graders scannere og 3D-kameraer monteret på den. Med dem kan robotten kan stoppe op, hvis den er ved at støde ind i nogen eller noget - og finde en anden vej at køre.
- Det Rigsrevisionen arbejder med, er jo at se på, når man nu gav den her bevilling, kom der så det ud af det, som var tanken? Altså, er der for store besparelser på de æstetiske værdier eller på de funktionelle krav, man stillede oprindeligt til byggerierne? Det handler ikke nødvendigvis om, om budgettet holder. For det skal det nok gøre. Men kommer der det byggeri ud af det, som var tanken, siger han til TV 2/Fyn.
Efter planen skal Nyt OUH stå færdigt i 2022.