Hanna Seredas verden brød sammen, da der i februar 2022 udbrød krig i hendes hjemland Ukraine.

Hun boede meget tæt på grænsen til Rusland, og følte sig hurtigt nødsaget til at flygte ud af landet.

Allerede i marts 2022 ankom hun til Langeland, hvor hun og hendes teenagedatter blev taget rigtig godt imod af de lokale.

- Jeg kan rigtig godt lide Langeland. De tog hurtigt godt imod os, og vi fik hurtigt en masse nye venner, siger 45-årige Hanna Sereda.

Det lille fynske lokalsamfund var en stor hjælp for hende og hendes datter. De blev mødt af et omfavnende samfund, som hurtigt hjalp dem med at få bolig og arbejde.

Og det er langelænderne faktisk blandt de allerbedste til i hele Danmark.

I skrivende stund er 72 procent af de ukrainske flygtninge på Langeland i beskæftigelse, hvilket er markant højere end gennemsnittet for hele landet samlet set, hvor kun halvdelen af de ukrainske flygtninge er i beskæftigelse.

Lavest andel i beskæftigelse på Fyn er Nyborg Kommune, hvor kun 49 procent er i job.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kom hurtigt i arbejde

Hurtigt efter Hanna Sereda i marts 2022 kom til Langeland, mærkede hun for første fællesskabet og lysten til at tage sig af hinanden. 

Med hjælp fra en af Langelands lokale ildsjæle, Jesper Skovhus, fik hun i løbet kort tid et arbejde som hjælpelærer på Humble Skole. 

Her bidrog hun til undervisningen af ukrainske børn, blandt andet som oversætter. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Efterfølgende fik hun arbejde i Humble Børnehave, som ligger i forbindelse med Humble Skole, hvor hun i dag passer både danske og ukrainske børn.

Hendes datter fik også hurtigt et arbejde. Hun arbejder i dag som tjener på Restaurant Generalen, en fin restaurant på Tranekær Slot. 

Hanna besøgte en dag datteren på arbejde og forelskede sig hurtigt i køkkenet og omgivelserne. Restaurantejeren Christian Pichardt tilbød, at hun kunne prøve kræfter med køkkenet, og kort efter blev hun ansat.

I børnehaven arbejder hun fast 30 timer om ugen, mens det i køkkenet på restauranten afhænger meget af sæsonen.

Vil ikke tage æren

Og så skulle man tro, at politikerne står i kø for at tage æren for de flotte resultater.

Men ikke på Langeland.

Øens borgmester, SF'eren Tonni Hansen, vil ikke tage kreditten for de fine beskæftigelsestal for de ukrainske flygtninge på Langeland.

Han fralægger sig tværtimod ansvaret for, at det går så godt som det gør og giver æren videre til det stærke fællesskab, som er blandt Langelands indbyggere.

- Et øsamfund, som det her på Langeland, bygger på et enormt stærkt og hjælpsomt lokalsamfund. Omsorg og medmenneskelighed er koden til, at de ukrainske flygtninge lander et godt sted. Folk er hurtige til at tage imod ukrainerne og få dem hjulpet på plads.

- Ukrainerne får hurtigt skabt et netværk på øen, og det er bare enormt vigtigt, når man tænker på, at 80 procent af danskerne får job gennem deres netværk, fortæller borgmesteren.

Siden Hanna Sereda og hendes datter kom til Langeland, er de kun blevet mødt af omfavnende arme og hjælpsomme hænder.

Hun fortæller, at de oplever et lille samfund, som brænder for at hjælpe dem, der er i nød.

- De er bare enormt imødekommende, og vi har hurtigt fået en masse nye venner, som vi blandt andet nogle gange spiser aftensmad med, siger Hanna Sereda.

Erhvervslivet hjælper til

På Langeland er det inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor flest af de ukrainske flygtninge har fået arbejde.

Det viser tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

- Vi må ikke underkende det langelandske erhvervsliv. Mange af dem der er kommet, kommer fra landbrugsfamilier, så det har ikke ligget fjernt for dem at få job på Langeland, siger Ulrik Kølle Hansen (V), formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget i Langeland Kommune.

Omvendt viser tallene også, at det jo ikke er lykkedes at få alle de ukrainske flygtninge i arbejde, men det er der en naturlig forklaring på, siger Ulrik Kølle Hansen.

- Der er naturligvis også nogle, som ikke er i stand til at arbejde. Det kan være af forskellige årsager som for eksempel sygdom. Og så skal vi også huske, at de kommer fra et land i krig med familiemedlemmer, der er efterladt tilbage.

Deres hjemby ligger i ruiner

Hanna Sereda og hendes datter kommer oprindeligt fra Kharkiv - en millionby på størrelse med København.

Byen er en af de byer, der er blevet meget hårdt ramt af russiske bomber. Tilbage i hjemlandet har de måttet efterlade en masse familiemedlemmer. Heriblandt Hanna Seredas mand og hendes bror. 

Hanna Sereda har ingen forventning om at kunne vende hjem til sin familie i Kharkiv lige foreløbigt.

- Jeg vil selvfølgelig gerne tilbage til mit gamle liv i Kharkiv og min familie, men jeg tror ikke det kommer til at ske lige foreløbigt. Kharkiv ligger kun 15 kilometer fra den russiske grænse, og byen er meget hårdt bombet. Men jeg håber jeg en dag kan forenes med min familie.

Mange af de ukrainere, der er kommet til Danmark som følge af krigen i Ukraine, ønsker at blive i Danmark selv efter krigens afslutning.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har offentliggjort mandag aften.

Konkret er det 37 procent - knap fire ud af ti voksne - der i undersøgelsen svarer, at de ønsker at blive boende i Danmark. Også når krigen er slut.

Desuden svarer 40 procent, at de gerne vil blive boende i Danmark, så længe krigen varer. Eller indtil sikkerhedssituationen tillader, at de rejser hjem.

I alt er omkring 30.000 ukrainere kommet til Danmark, i forbindelse med at Rusland for snart et år siden - den 24. februar 2022 - indledte en krig i Ukraine.

17.126 af dem er voksne over 18 år, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter en særlov, som blev vedtaget i foråret sidste år.

Af dem har omkring 7.500 svaret på spørgeskemaet. Det svarer til 44 procent.

Hans Stavnsager har ikke noget imod, at ukrainere bliver

Hos flere kommuner, Ritzau har talt med, er det overordnede indtryk, at ukrainerne bidrager og gerne tager de job, der er.

Derfor vil eksempelvis Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, ikke have noget imod, hvis flere af dem bliver.

I Faaborg-Midtfyn er 321 ukrainere blevet visiteret til en bolig.

- Det er måske en lidt egoistisk holdning at have, for i virkeligheden er det jo vigtigt, at så mange af dem som muligt kommer tilbage til Ukraine og er med til at bygge landet op.

- Men ud fra en egoistisk synsvinkel tror jeg, det vil være godt for kommunen, hvis en del bliver. Vi har brug for arbejdskraft - som kommune og i vores virksomheder, siger han.

Der er i undersøgelsen forskel på, om ukrainerne ønsker at rejse tilbage alt efter alder.

Jo ældre de fordrevne ukrainere er, desto større er ønsket om at vende tilbage til Ukraine.

At ukrainerne overhovedet valgte at rejse til Danmark, skyldtes ifølge undersøgelsen for langt størstedelen, at de havde et netværk i Danmark.

Således søgte to ud af tre af de adspurgte ukrainere ophold i Danmark, fordi de enten havde en tilknytning til Danmark før krigen, eller fordi de havde et netværk i Danmark på grund af krigen.

Andre fik et netværk i Danmark på grund af krigen, fordi deres venner flygtede til Danmark, før de selv gjorde. Det gjaldt for 15 procent.

Undersøgelsen er gennemført i oktober og november 2022.

2.756. 

Så mange ukrainere er kommet til Fyn, efter Putins invasion af Ukraine den 24. februar sidste år.

Ukrainerne fordeler sig forskelligt i kommunerne med Odense Kommune som den, der huser flest. Ifølge tal fra kommunen er der lige nu 883 ukrainere i kommunen. Oprindeligt var der godt 1.000, men nogle er enten rejst tilbage til Ukraine eller er flyttet til andre kommuner.

De samme gælder for Svendborg Kommune. Her har man i alt modtaget 310 ukrainere, der har fået opholdstilladelse efter den særlov, der blev vedtaget i foråret 2022. Siden har 46 valgt at forlade Danmark igen, og andre 37 er flyttet til andre kommuner.

Ukrainerne vil gerne arbejde

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har lavet i efteråret, søgte to ud af tre af de adspurgte ukrainere ophold i Danmark, fordi de enten havde en tilknytning til Danmark før krigen, eller fordi de havde et netværk i Danmark på grund af krigen.

I Assens Kommune går det godt med integrationen af de ukrainere, der er kommet til efter krigen. Det skyldes ifølge Assens borgemester, at samspillet mellem borgere og de ukrainske flygtninge har været rigtig godt lige fra begyndelsen.

- Vi har en beskæftigelsesgrad på 64 procent. De (ukrainerne, red.) er blevet taget rigtig godt imod af borgerne. Blandt andet i Jordløse og Gummerup, hvor har man taget initiativer til at sørge for, at de har det godtog føler sig velkomne, siger borgmester Søren Steen Andersen (V) og fortsætter:

- Også herboende ukrainere har taget godt imod dem, der er kommet. Og så vil jeg gerne fremhæve samarbejdet mellem civilsamfundet, det lokale Røde Kors og kommunens medarbejdere. Det samarbejde har været eminent.

Også i Odense Kommune er man overordnet tilfreds med indsatsen for at få ukrainerne integreret. Her ligger beskæftigelsesgraden lige nu på 40 procent.

- Grundlæggende er det en kæmpe succes, at der et år efter, krigen brød ud, er der så mange, der er kommet i arbejde. Det vidner om, at der er mange der gerne vil arbejde, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt (V). 

Flere skal i arbejde

Ifølge Christoffer Lilleholt ligger beskæftigelsesgraden i Odense tæt på de andre store byer i Danmark, hvor den tidligere lå som en af de bedste i landet.

Derfor har kommunen hyret et eksterne konsulentfirma med ekspertise i fremmedsprog, så flere ukrainere kan komme i beskæftigelse.

- Den grundlæggende udfordring er, at dansk er et svært sprog at mestre, når man har et andet alfabet, end det vi bruger. Det kæmper de med at lære, siger Christoffer Lilleholt og fortsætter:

- Det er et meget arbejdsomt folk, der tager et kæmpe ansvar for at få tingene til at glide på arbejdet og der, hvor de bor. 

Der er også driftige iværksættere blandt de ukrainere, der er kommet til Fyn. Det gælder blandt andet for 38-årige Anna Povod, der for nylig fik ros, penge og knowhow fra de to pengemænd Jacob Risgaard og Jesper Buch fra tv-programmmet Løvens Hule.