Mange ukrainere som Hanna får job på Langeland - men politikerne vil ikke tage æren
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Da 45-årige Hanna Sereda flygtede fra krigen i Ukraine, mødte hun et helt særligt lille fynsk lokalsamfund med omfavnende arme og hjælpsomme hænder.
Hanna Seredas verden brød sammen, da der i februar 2022 udbrød krig i hendes hjemland Ukraine.
Hun boede meget tæt på grænsen til Rusland, og følte sig hurtigt nødsaget til at flygte ud af landet.
Allerede i marts 2022 ankom hun til Langeland, hvor hun og hendes teenagedatter blev taget rigtig godt imod af de lokale.
- Jeg kan rigtig godt lide Langeland. De tog hurtigt godt imod os, og vi fik hurtigt en masse nye venner, siger 45-årige Hanna Sereda.
Det lille fynske lokalsamfund var en stor hjælp for hende og hendes datter. De blev mødt af et omfavnende samfund, som hurtigt hjalp dem med at få bolig og arbejde.
Og det er langelænderne faktisk blandt de allerbedste til i hele Danmark.
I skrivende stund er 72 procent af de ukrainske flygtninge på Langeland i beskæftigelse, hvilket er markant højere end gennemsnittet for hele landet samlet set, hvor kun halvdelen af de ukrainske flygtninge er i beskæftigelse.
Lavest andel i beskæftigelse på Fyn er Nyborg Kommune, hvor kun 49 procent er i job.
Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Kom hurtigt i arbejde
Hurtigt efter Hanna Sereda i marts 2022 kom til Langeland, mærkede hun for første fællesskabet og lysten til at tage sig af hinanden.
Med hjælp fra en af Langelands lokale ildsjæle, Jesper Skovhus, fik hun i løbet kort tid et arbejde som hjælpelærer på Humble Skole.
Her bidrog hun til undervisningen af ukrainske børn, blandt andet som oversætter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Efterfølgende fik hun arbejde i Humble Børnehave, som ligger i forbindelse med Humble Skole, hvor hun i dag passer både danske og ukrainske børn.
Hendes datter fik også hurtigt et arbejde. Hun arbejder i dag som tjener på Restaurant Generalen, en fin restaurant på Tranekær Slot.
Hanna besøgte en dag datteren på arbejde og forelskede sig hurtigt i køkkenet og omgivelserne. Restaurantejeren Christian Pichardt tilbød, at hun kunne prøve kræfter med køkkenet, og kort efter blev hun ansat.
I børnehaven arbejder hun fast 30 timer om ugen, mens det i køkkenet på restauranten afhænger meget af sæsonen.
Vil ikke tage æren
Og så skulle man tro, at politikerne står i kø for at tage æren for de flotte resultater.
Men ikke på Langeland.
Øens borgmester, SF'eren Tonni Hansen, vil ikke tage kreditten for de fine beskæftigelsestal for de ukrainske flygtninge på Langeland.
Han fralægger sig tværtimod ansvaret for, at det går så godt som det gør og giver æren videre til det stærke fællesskab, som er blandt Langelands indbyggere.
- Et øsamfund, som det her på Langeland, bygger på et enormt stærkt og hjælpsomt lokalsamfund. Omsorg og medmenneskelighed er koden til, at de ukrainske flygtninge lander et godt sted. Folk er hurtige til at tage imod ukrainerne og få dem hjulpet på plads.
- Ukrainerne får hurtigt skabt et netværk på øen, og det er bare enormt vigtigt, når man tænker på, at 80 procent af danskerne får job gennem deres netværk, fortæller borgmesteren.
Siden Hanna Sereda og hendes datter kom til Langeland, er de kun blevet mødt af omfavnende arme og hjælpsomme hænder.
Hun fortæller, at de oplever et lille samfund, som brænder for at hjælpe dem, der er i nød.
- De er bare enormt imødekommende, og vi har hurtigt fået en masse nye venner, som vi blandt andet nogle gange spiser aftensmad med, siger Hanna Sereda.
Erhvervslivet hjælper til
På Langeland er det inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor flest af de ukrainske flygtninge har fået arbejde.
Det viser tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
- Vi må ikke underkende det langelandske erhvervsliv. Mange af dem der er kommet, kommer fra landbrugsfamilier, så det har ikke ligget fjernt for dem at få job på Langeland, siger Ulrik Kølle Hansen (V), formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget i Langeland Kommune.
Omvendt viser tallene også, at det jo ikke er lykkedes at få alle de ukrainske flygtninge i arbejde, men det er der en naturlig forklaring på, siger Ulrik Kølle Hansen.
- Der er naturligvis også nogle, som ikke er i stand til at arbejde. Det kan være af forskellige årsager som for eksempel sygdom. Og så skal vi også huske, at de kommer fra et land i krig med familiemedlemmer, der er efterladt tilbage.
Deres hjemby ligger i ruiner
Hanna Sereda og hendes datter kommer oprindeligt fra Kharkiv - en millionby på størrelse med København.
Byen er en af de byer, der er blevet meget hårdt ramt af russiske bomber. Tilbage i hjemlandet har de måttet efterlade en masse familiemedlemmer. Heriblandt Hanna Seredas mand og hendes bror.
Hanna Sereda har ingen forventning om at kunne vende hjem til sin familie i Kharkiv lige foreløbigt.
- Jeg vil selvfølgelig gerne tilbage til mit gamle liv i Kharkiv og min familie, men jeg tror ikke det kommer til at ske lige foreløbigt. Kharkiv ligger kun 15 kilometer fra den russiske grænse, og byen er meget hårdt bombet. Men jeg håber jeg en dag kan forenes med min familie.
