Pressede forældre kan ikke passe deres syge børn - minister afviser flere sygedage
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Otte ud af ti forældre har været nødt til at aflevere et sygt barn i institution for selv at tage på arbejde. Beskæftigelsesminister har selv gjort det, men afviser at forældre skal have flere sygedage med deres børn.
Vi har fået det ind under huden under coronatiden: Bliv hjemme, hvis du er syg.
Det gælder også de mindste i landets daginstitutioner. Det kan dog være svært for forældrene at efterleve, for der skal selvsagt være nogen til at passe børnene, når de er syge i flere dage.
Odense Zoo laver sin største event nogensinde
400.000 julelys og 27 kilometer lang lyskæde vil lyse den zoologiske have op i julen. Odense Zoo lukker en uge i november for at gøre klar til juleåbningen 19. november.
Odense Zoo har planer om at lave sin største og mest gennemførte event i den fynske zoologiske haves historie.
Det sker fra 19. november, når Odense Zoo tænder over 400.000 julelys i haven i forbindelse med julesæsonen.
- Det er den største satsning på et event nogensinde. Det kommer til at omfatte hele haven, siger Odense Zoo-direktør Bjarne Klausen til TV 2 Fyn.
- Vi har forsøgt at lave en oplevelse, der passer godt sammen med det, vi ellers står for, forklarer Bjarne Klausen, der slår fast, at juleoplevelsen henvender sig primært til børnefamilier.
Ifølge Odense Zoo har det været planlagt at have en juleoplevelse blandt dyrene i over et år. Oplevelsen vil komme til at bestå af juleboder, magiske julelys, vintersuppe udviklet af tv-kokken James Price, nisser i haven og en julekalender.
Seks meter høj julegave
Der vil især være fokus på julelysene, som vil lyse haven op i de mørke vintermåneder. I alt 27 kilometer lyskæde vil blive installeret, så man kan se havens rensdyr, julemandens kane, en seks meter høj julegave og et syv meter langt julehjerte.
Det vil være muligt at få juleoplevelsen i Odense Zoo både om dagen og om aftenen, men lysene bliver selvfølgelig først blive tændt om aftenen.
Trods de tusindvis af julelys vil haven fortsat tage hensyn til dyrevelfærden.
- Vi tvinger ikke dyrene ud om aftenen. Kamelerne er for eksempel ude hele tiden. De kan godt lide at stå ude, også når der er lys. Vi tvinger for eksempel ikke chimpanserne ud, men sørger for, at der er lidt mere mørkt derovre, siger Bjarne Klausen.
- Vi lukker også dørene klokken 20, så dyrene kan få ro, understreger han.
Fordi der er tale om Odense Zoos største event nogensinde, vil adgang til haven blive lukket fra mandag den 15. november til fredag den 19. november, hvor der er juleåbning klokken 16.
Zoo vil fra juleåbningen have ekstraordinært åbent fra klokken 16 til 20. Køber man en dagsbillet til 195 kroner, har man både adgang om dagen og om aftenen, mens en aftenbillet kan købes til 125 kroner for en voksen.
Juleoplevelsen kan opleves fra 19. november til 24. december.
Langt de fleste arbejdstagere har én sygedag med barnet - måske to - og en ny undersøgelse fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, viser, at otte ud af ti forældre oplever, at de kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har mulighed for selv at passe deres syge børn, indtil de er raske, skriver Politiken.
- Børn skal blive hjemme, når de er syge. De skal ikke afleveres i daginstitution, men det er der så en anden forhindring, der gør, at de bliver. Det er en ond spiral, for det får bare de andre til at blive syge, fortæller Rikke Hundsdahl, der er formand for BUPL Fyn, til TV 2 Fyn.
- Vi bliver nødt til at tale om, at pædagogernes arbejdsmiljø bliver presset af den her situation. Det næste er så, at vi må presse på politisk for at få en aftale om, hvordan forældre kan være forældre, når deres børn er syge, siger hun.
Den svenske model
I Sverige har forældre mulighed for at blive hjemme i op til fire måneder med barn syg.
Den model så SF og Enhedslisten også gerne implementeret i Danmark, men hverken partierne eller den fynske BUPL-formand skal forvente, at Regeringen tager initiativ til at ændre på antallet af forældres sygedage med børn.
Lad vandet løbe: Fyn hårdt ramt af legionella-bakterie
Fyn har været hårdt ramt af legionella-bakterien det seneste år.
De seneste år har der været rekordmange tilfælde af legionærsygdom i Danmark. Værst står det til på Fyn, hvor især Nordfyn er hårdest ramt.
Det skriver Ingeniøren.
I 2020 blev 278 danskere smittet med legionella, som er en bakterie, der kan give legionærsygdom, der er en lungebetændelse.
44 af de smittede var fra Fyn.
- De smitter forskelligt, alt efter hvilken stamme af legionella, det er. Den type, der er på Fyn, er mellemsmitsom, siger Søren Uldum, der er fagchef ved afdeling for bakterier, parasitter og svampe ved Statens Serum Institut (SSI).
Hvad er Legionella?
Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter. Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand (aerosoler), der er forurenet med legionella.
Brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme, men smitten kan også ske gennem aerosoler fra spabade, springvand og andre steder, hvor vand bliver forstøvet.
Legionærsyge rammer specielt ældre og svækkede personer. Af de 278 smittetilfælde i 2020 var 165 mænd og 113 kvinder. 39 patienter afgik ved døden. Heraf 23 mænd i alderen 53-90 år (median 77 år) og 16 kvinder i alderen 59-94 år (median 79 år).
Kilde: Sundhed.dk
Det fynske mysterium
Gennem årene har Fyn været særligt eksponeret for smitte, men det er ifølge Søren Uldum svært at pege på en bestemt årsag til de mange legionalla-tilfælde.
Den viser sig som en influenzalingende sygdom med feber, ømhed og muskelsmerter og kan give luftvejsudfordringer, der kan ende i en lungebetændelse.
- Det kan være en kombination af mange faktorer. At det er en type, der er meget smitsom, og at der er mange varmvandsanlæg på Fyn, fortæller Søren Uldum.
Fra 2000 til 2019 ligger Nordfyns Kommune i top med 55-152 tilfælde per 100.000 indbyggere. Alle andre fynske kommuner ligger mellem 35 og 50 tilfælde, hvilket er væsentligt højere end i resten af Danmark.
Lad vandet løbe
Der er mange sygemeldinger for tiden, men Søren Uldum afviser, at det har noget at gøre med legionella-bakterien.
- Selvom der er en høj incidens på Fyn, så er det en relativt sjælden sygdom.
Alligevel anbefaler han, at man tager sine forholdsregler for at undgå at blive smittet.
- Det er vigtigt, at man har et godt forbrug, så man sørger for, at vandet får lov at løbe på eksempelvis gæstebadeværelset, der ikke bliver brugt så tid, siger Søren Uldum.
Det vil sige minimum 50 grader ved varmt vand og maksimalt 20 grader ved koldt vand. Der kan legionella-bakterien ikke overleve.
- Fravær i forbindelse med syge børn er kernestof i overenskomsterne. Derfor er det heller ikke noget, vi har tænkt os herinde fra at lovgive om, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2 Fyn.
Han har selv stået i en situation, hvor han har afleveret et sløjt barn i daginstitution, men det ændrer ikke på, at han afviser en lovændring.
- Nogle gange kan man som forælder også vurdere forkert af, hvor meget der bare en snottet næse, og hvor meget der er reel sygdom. Heldigvis har vi rigtig gode ordninger på arbejdsmarkedet for, at man kan holde fravær, når ens børn er syge, siger Peter Hummelgaard.
I BUPL's undersøgelse svarer 43 procent af de adspurgte forældre, at de selv har meldt sig syge for at passe et sygt barn.
_
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.