Om få uger går forhandlingerne om en ny udligningsreform i gang på Christiansborg.

Men allerede nu er flere borgmestre udenfor hovedstadsområdet i gang med at påvirke politikerne på Christiansborg til at lave et mere fair system for udligning kommunerne imellem.

Udligningsreformen har til hensigt at skabe lige forudsætninger for kommunerne, uanset hvor de befinder sig i landet, så borgerne kan forvente den samme kommunale service, men sådan forholder det sig ikke længere, lyder det fra flere borgmestre.

Torsdag var repræsentanter fra sammenslutningen Bedre Balance på besøg hos social- og indenrigsudvalget for at gøre opmærksom på, hvorfor de mener, at der er brug for et nyt system.

- Det klareste budskab er, at vi er ét land og man skal have samme muligheder for at levere kommunal velfærd, uanset om man bor på Fyn, i Jylland eller i hovedstadsområdet. Det giver ordningen ikke mulighed for i dag,og det er dét, vi skal have ændret på, siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.

Udover sit borgmesterhverv er han også formand for Bedre Balance. Sammenslutningen består af otte kommuner, herunder Assens Kommune. Og 63 kommuner udenfor hovedstadsområdet - herunder de øvrige fynske - bakker op om initiativet.

De ønsker et ensartet udligningssystem mellem kommunerne i Danmark. Et system, som giver kommunerne i provinsen de samme vilkår til at levere service til deres borgere, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede har.

 Efter mødet var Jesper Frost Rasmussen fortrøstningsfuld.

- Der er ikke nogen håndslag på noget som helst. Men den ordning, der er i hovedstaden, hvis man bredte den ud til hele landet, så havde alle kommuner jo nogenlunde lige muligheder, siger Jesper Frost Rasmussen

- Det vil jo betyde, at nogle kommuner vil have store ændringer i de beløb, de arbejder med i dag. Det kræver nok en overgangsordning, og nogle skulle sætte skatten op, andre skal sætte den ned, så det må Folketinget jo også være med til at finde en måde at indfase på.

Den fynskvalgte MF'er Rasmus Helveg Petersen var med til mødet, og han kan godt forstå de fynske og jyske kommuners ønske.

- Den ordning, København har lige nu, den gør, at nogle af hovedstadskommunerne bliver fordelt før resten af landet. Det vil sige, at det er lettere strukturelt at være en svag, økonomisk kommune i hovedstaden end det er at være en svag, økonomisk kommune udenfor hovedstaden.

- Det vil de gerne have lavet om på, og det synes jeg er et meget rimeligt ønske, de kommer med, siger Rasmus Helveg Petersen (RV).

Borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs (V) vil have en mere ensartet udligning mellem kommunerne i Danmark.

Han efterlyser et system, som giver kommunerne i provinsen de samme vilkår til at levere service til deres borgere, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede har.

- Tiden er for længst løbet fra hovedstadsudligningen. Ordningen blev skabt i en anden tid og senere udbygget, fordi København havde alvorlige økonomiske problemer. Det er jo slet ikke situationen i dag, siger Kenneth Muhs.

Hovedstad med i særlig ordning

I alt 34 hovedstadskommuner er med i en særlig ordning, som går ud på, at de indbyrdes får lov at udligne med hinanden, inden resten af landet får lov at komme til fadet. Det er med andre ord en lukket klub, som ingen andre danske kommuner får lov at komme ind i.

- Danmark er reelt opdelt i et A- og et B-hold, siger Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V).

Han håber, at der kan findes et flertal i folketinget for en helt ny udligningsmodel, når regeringen i løbet af det tidlige forår indleder forhandlinger med Folketingets partier om en reform af udligningssystemet.

- Det er for alvor ved at gå op for mange borgere i vores del af landet, at det nuværende system har spillet fallit. Hvis Assens Kommune blev optaget som kommune nummer 35 i den særlige ordning for hovedstadskommunerne, ville det ifølge tal fra Balance Danmark automatisk udløse 126 millioner kroner ekstra om året til os, siger Søren Steen Andersen.

Provinsen kræver nyt system

Balance Danmark består af en række kommuner i provinsen, som kæmper for et nyt enstrenget udligningssystem mellem kommunerne i Danmark. Kommunerne mener, at det første skridt på vejen til et nogenlunde ens serviceniveau er at afskaffe hovedstadsudligningen.

For at synliggøre fordelene ved at være med i den særlige ordning for de 34 hovedstadskommuner har Balance Danmark regnet på, hvad det egentlig betyder at være medlem af "klubben".

Hvis Odense Kommune i 2019 havde været med i ordningen, ville det have medført et ekstra tilskud på 375 millioner kroner til kommunekassen. For Nyborg Kommune havde det udløst 86 millioner kroner ekstra, og for Nordfyns Kommune 85 millioner kroner ekstra.

- Der skal selvfølgelig være plads til nogle indbyrdes forskelle på skat og service i de enkelte kommuner. Men jeg har svært ved at se det rimelige i, at vi i Nordfyns Kommune skal betale et procentpoint mere i skat for at få en service, som svarer til landsgennemsnittet, siger Morten Andersen (V), der er borgmester i Nordfyns Kommune.

Hvis Svendborg Kommune blev inviteret ind i den særlige ordning, ville kommunen være i stand til at udbygge velfærden med 142 millioner kroner eller sætte skatten ned med 1,6 procentpoint.

- Jeg er helt enig i, at det viser, hvor skæv hovedstadsudligningen er i forhold til dem, der står udenfor. Desværre tror jeg ikke, at det er realistisk at få ordningen afskaffet, men så må vi i det mindste kræve, at alle de andre skævheder i udligningssystemet bliver rettet op, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S).

Handler om mange penge

Også i Faaborg-Midtfyn Kommune ville kunne få glæde af flere penge, hvis tingene så anderledes ud.

- Hvis vi fik lov at komme med i den samme ordning som hovedstadskommunerne, ville der i Faaborg-Midtfyn være 146 millioner kroner ekstra at gøre godt med. Det er rigtig mange penge, siger Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Pengene burde ifølge borgmesteren bruges på ældre, folkeskoler og daginstitutioner.

- Det ville svare til omkring fem procent af vores budget, vi ville få ekstra hvert år. Det ville have en markant betydning. Det ville betyde, at vi kunne få et serviceniveau, der godt nok ikke ville komme op på hovedstadsniveau, men det ville nærme sig noget mere, end det gør i dag, siger borgmesteren.

Langeland Kommune skal i år aflevere fem millioner kroner til hovedstadskommunerne Gentofte og Frederiksberg, som får del i en særlig pulje penge, som er beregnet til kommuner med affolkning.

- Det er fuldstændig skævt, at vi skal aflevere penge til de rige kommuner, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

Bliv klogere på udligningsreformen - klik på linket herunder:

Borgmesteren håber, at politikerne på Christiansborg vil have eksemplet med i baghovedet, når de i løbet af de kommende uger og måneder skal forhandle en reform af udligningssystemet, så det kommer til at leve op til intentionerne om, der skal være et nogenlunde ens serviceniveau uanset, hvor man bor i Danmark.

Omvendt Robin Hood-politik

Når Gentofte og Frederiksberg skal have penge fra de fattige kommuner, er det, fordi de to hovedstadskommuner har været i stand til at fremvise et fald i befolkningstallet.

Faldet er sket ved, at hovedstadskommunerne har ryddet op i deres cpr-registre og slettet borgere, som er flyttet bort. Det drejer sig især om fillippinske og amerikanske statsborgere, der selv om de rejste hjem for flere år siden, stadig har stået registreret i folkeregisteret.

På den måde kommer Gentofte og Frederiksberg til at modtage henholdsvis 68 millioner og 117 millioner kroner fra puljen, mens en række udkantskommuner tilsvarende mister omkring 270 millioner kroner.

Det viser beregninger foretaget af NB-Økonomi, som er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik

Spekulation i udligning

Det er kommunerne selv som styrer CPR-registrene, og det har ført til spekulationer om, at de to kommuner bevidst spekulerer i at lede efter de fejlregistreringer, som det ud fra en udligningsmæssig betragtning er mest profitabelt at miste.

Gentoftes borgmester Hans Toft (K) kalder det en grov og uhørt insinuation.

- Gentofte kommune manipulerer ikke statistikker. Tværtimod udfører vi i modsætning til en hel del andre kommuner løbende den lovpligtige oprydning i CPR. Og det uanset, om de er til gunst eller ugunst for kommunens økonomi.

Borgmesteren tilføjer, at han ikke kan se noget forkert i, at kommunen modtager tilskud for faldende befolkningstal.

- Denne særlige pulje er et lillebitte element i et stort og komplekst udligningssystem, og faldet i befolkningstallet har negative konsekvenser for Gentofte på nogle parametre og positive på andre. Faktum er, at Gentofte kommunes udligningsbidrag til andre kommuner stiger stødt fra år til år og er fordoblet siden 2007, siger Hans Toft til TV 2/Fyn.

Reglerne er fulgt

Borgmesteren på Langeland anerkender da også, at både Gentofte og Frederiksberg har handlet i overenstemmelse med reglerne.

- De her kommuner har på papiret et faldende befolkningstal, blandt andet fordi Gentofte i en årrække har glemt at slette au pair pigerne i CPR-registeret, efter de er flyttet hjem. Så kommer de i tanke om, at der skal ryddes op, og så går de fire år tilbage og sletter så mange personer, at de i 2020 kan få del i puljen, som var tiltænkt vanskeligt stillede kommuner. Det synes jeg er urimeligt, siger Tonni Hansen (SF).

Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen forventer, at 2020 bliver sidste gang, at Gentofte og Frederiksberg får del i puljen.

- Jeg har allerede rejst spørgsmålet overfor social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S), og hun fastslår i et skriftligt svar, at der ikke bliver ændret ved de tilskud, som uddeles for i år. Men jeg har også fået hendes ord for, det ikke er hensigtsmæssigt, at et udligningskriterium kan give anledning til så store udsving, siger Anni Matthiesen og fortsætter:

- Jeg forstår ministerens svar på den måde, at det ikke er retfærdigt, at  man i hovedstaden skal have del i den pulje, som var tiltænkt kommuner i yderkanterne med affolkning. Jeg gå derfor ud fra, at det her er en af de skævheder, som regeringen vil rette op i forbindelse med den kommende udligningsreform.

Det ventes, at forhandlingerne om en ny udligningsreform går i gang i løbet af nogle uger, og at der kan landes en endelig aftale inden sommer.