19. dec. 2019 kl. 20:52
Fyn
Ken Petersen

Regeringen enig om aftale om kviklån

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har indgået en aftale, der gør op med de dyre kviklån, der har fanget mange borgere i uoverskuelig gæld.

Torsdag aften har regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige indgået en aftale, som skal komme de dyre kviklån til livs.

I Danmark har man ikke indtil nu haft en fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån, og i januar i år afgjorde Østre Landsret, at lån med en ÅOP på 759,79 procent var lovligt.

Men det vil den nye aftale som partierne har indgået torsdag aften sætte en stopper for.

Grådige virksomheder skal lave om

Aftalen vil ikke alene sætte et loft på, hvor høje årlige omkostninger et lån må have, men også indføre et loft over, hvor meget forbrugeren kan komme til at betale i renter og gebyrer. Samtidig bliver der indført markante stramninger for, hvornår virksomheder må markedsføre forbrugslån.

Læs også: Dødvande i forhandlinger om kviklån: Er det bankerne eller forbrugerne vi er her for?
Gå tilbage Del
14. dec. 2019 kl. 17:49
Fyn

Dødvande i forhandlinger om kviklån: Er det bankerne eller forbrugerne vi er her for?

Ken Petersen

Uenigheder om, hvor store de årlige omkostninger på lån må være, er blandt grundene til, at Folketingets forhandlinger om indgreb over for de dyre kviklån har ramt et dødvande.

Hvor langt skal de årlige omkostninger for et lån ned, for at man kommer de såkaldte kviklån til livs? Det er et spørgsmål, Folketingets partier har svært ved at blive enige om.

- Spørgsmålet er vel at sige - hvis ærinde er vi her for? Er man her for bankerne og finansen, eller er man her på grund af forbrugerne?

Sådan udlægger det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) uenighederne i de forhandlinger, der indtil for nyligt pågik mellem Regeringen og samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance.

Uenighederne drejer sig om lånenes årlige omkostninger i procent (ÅOP) og et såkaldt ÅOP-loft.

Mens Socialdemokratiet har foreslået et loft på 25 procent, har SF og Enhedslisten meldt ud, man ønsker et loft på 15 procent.

ÅOP på 759 procent er lovlig

Radikale Venstre har ikke meldt et konkret tal ud, men ønsker et højere loft en de 25 procent. Rasmus Helveg Petersen (R) køber ikke Brandeborgs præmis.

- Vi holder sådan set med forbrugerne. Det, jeg er bange for, hvis man sætter ÅOP for lavt, er, at der er nogle låneformer, som helt almindelige mennesker har brug for, der forsvinder, og som netop ikke er blodsugende, siger han til TV 2/Fyn.

De to partier kan dog sagtens enes om, at man vil af med kviklån.

- Vi kan hurtige blive enige om, at vi skal af med de her kviklån, siger Rasmus Helveg Petersen.

I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån, og i januar i år afgjorde Østre Landsret, at lån med en ÅOP på 759,79 procent var lovligt.

- Det, vi gerne vil undgå med det her forslag, er, at folk ender i en ond gældsspiral. Og i dag kan vi jo se, hvem det er. Det er mennesker, der i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen eller unge mennesker, lyder det fra Bjørn Brandenborg.

I Regeringens forståelsespapir er et opgør med kviklånene også et af punkterne, men på grund uenighederne er det opgør altså foreløbig udskudt.

Forhandlingsmøde aflyst

Forhandlingerne begyndte i november, hvor erhvervsminister Simon Kollerup (S) indkaldte alle Folketingets partier til forhandlinger om lånene. Men det har vist sig sværere end som så at nå til enighed.

Allerede efter første møde forlod Liberal Alliance forhandlingerne, og tirsdag lød det så fra erhvervsministeren, at man tager en pause fra forhandlingerne på ubestemt tid på grund af store uenigheder.

Det er uvist, hvornår der igen bliver indkaldt til forhandlinger.

Den sidste del var også til debat her på Fyn for mindre end en uge siden. I fredags var emnet oppe at vende i bestyrelsen hos Fynbus. TV 2/Fyns kameraer opdagede ikke mindre end tre reklamer for lån på under et minut, og det er problematisk, da der er et sammenfald mellem Fynbus' kunder og den type, der normalt optager et kviklån, hvilket hovedsageligt er unge mennesker mellem 18-29 år.

- Hvis der er nogle, der går forrest, så vil andre busselskaber følge, men dybest set skal det tages op i Folketinget, så det gælder hele Danmark, sagde Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk til TV 2/Fyn i fredags.

Den del kommer der til at være love for fremadrettet, med den nye aftale, som Erhvervsministeriet har sendt ud i dag i en pressemeddelelse.

Læs også: Busselskab viser kviklån til personer, der risikerer at ende i gældsspiral
Gå tilbage Del
13. dec. 2019 kl. 21:41
Fyn

Busselskab viser kviklån til personer, der risikerer at ende i gældsspiral

Flemming Ellegaard / TV 2 Lorry

Fynsbus-kunder bliver mødt af reklamer for kviklån. Den typer kunder, der kører med Fynbus tager særligt mange kviklån, vurderer Forbrugerrådet Tænk.

"Lån 5.000 til 25.000 kroner til det, du mangler nu."

"Nye kunder kan låne op til 6.000 kroner".

Sådan lyder nogle af budskaberne i de reklamer for kviklån, som Fynbus-kunder møder, når de sidder i de hvid-grønne busser.

Hos Forbrugerrådet Tænk har man længe været fortaler for strammere regler for reklamer for kviklån.

Fakta om Fynbus

  • Fynbus har ruter i alle fynske kommuner på nær Ærø. 
  • I 2018 stod 14.115.000 passagerer på én af Fynbus' busser. 
  • Den gennemsnitlige Fynbus-passager 35,6 år gammel og bruger 22,8 minutter i bussen.

Kilde: Fynbus' årsberetning og kundetilfredshedsundersøgelse

- Det er et sandt reklamebombardement, man bliver udsat for i bussen. Det er blevet for meget, fastslår Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk.

På 60 sekunder fangede TV 2/Fyns kamera tre reklamer i en bus – to af dem var fra låneudbydere, hvor af den ene udbyder lån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 816,67 procent.

Unge overrepræsenteret i bussen og ved kviklån

Ifølge seniorøkonomen er der "et sammenfald" mellem de personer, der kører med Fynbus og den gruppe af personer, der tager flest kvik- og forbrugslån.

- 40 procent af dem, der tager kviklån er unge mennesker mellem 18 og 29 år. Der er ingen tvivl om, at de unge vejer tungt i statistikken, understreger han med reference til en undersøgelse foretaget af Danske Bank.

Ifølge en kundetilfredshedsundersøgelse fra marts 2019 er 55 procent af Fynbus' kunder mellem 15 og 29 år.

Fynbus / Wilke
Grafikken viser, at mange Fynbus kunder er unge og kommer fra hjem med en lav årlig indkomst. Grafikken stammer fra Fynbus' kundersøgelse fra marts 2019. 

- Hvis du kigger på selve reklamerne, så er det unge mennesker, der optræder, forklarer Forbrugerrådets økonom og tilføjer:

- Det er ikke tilfældigt, for vi ved, at unge mennesker er særligt modtaglige over for reklamerne.

Fredag skulle bestyrelsen i Fynbus drøfte reklamerne.

Ifølge Morten Bruun Pedersen er det positivt:

- Hvis der er nogle, der går forrest, så vil andre busselskaber følge, men dybest set skal det tages op i Folketinget, så det gælder hele Danmark, understreger han.

Det er virksomheden Outofhomemedia, der administerer reklamerne i busserne. TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål omkring reklmaerne hos Fynbus.

Taget op i bestyrelsen

Hvis det står til det socialdemokratiske byrådsmedlem i Odense Kommune Claus Skjoldborg Larsen, bør Fynbus slet ikke vise reklamer for kviklån.

- Jeg har blandt andet fået en henvendelse fra en boger med Downs syndrom, som har taget lån for 250.000 kroner på grund af reklamerne, siger byrådspolitikeren, der til daglig arbejder med unge udsatte.

Hos Nordjyllands Trafikselskab har man i starten af december sat en stopper for kviklånsreklamer, skriver TV 2 Nord.

- Vi har et kæmpe ansvar for vores unge mennesker, som sidder i bussen på vej til skole hver dag, understreger Claus Skjoldborg Larsen.

Derfor har han presset på for at ændre busselskabets politik på området.

Men forslaget om forbud mod reklamer modtager ikke megen ros hos venstreborgmester og formanden for bestyrelsen i Fynbus, Morten Andersen:

- Det at forbyde reklamerne hos os (Fynbus, red.), betyder bare, at de rykker et andet sted hen. Det løser ikke nogen problemer, lyder det fra Morten Andersen.

Forhandlinger i Folketinget

Han mener i stedet, at Folketinget bør lovgive om vilkår ved kviklån som eksempelvis maksimal ÅOP og vilkår for markedsføring.

- Det her kan risikere at blive symbolpolitik, mener han og tilføjer:

- Det, der giver allermest mening er det, som Folketinget og erhvervsministeren har gang i nu.

På dagens bestyrelsesmøde i Fynbus har bestyrelsen også diskuteret et stop for bettingreklamer.

Med på mødet var blandt andre Anders W. Berthelsen, der er partifælle til Claus Skjoldborg Larsen.

- Grundlæggende vil jeg gerne af med reklamer for spil og forbruglån. Det er usmageligt, at man lokker unge mennesker ud i gældsspiraler, forklarer han.

På dagens møde har man kun drøftet reklamerne - man har altså ikke taget stilling til et forbud.

- På det første bestyrelsesmøde i 2020 skal vi se, om vi kan nå en bred enighed, lyder det fra Anders W. Berthelsen, der også er medlem af Odense byråd.

Henover efteråret har erhvervsminister Simon Kollerup (S) sammen med samtlige folketingspartier på nær Liberal Alliance, forhandlet nye vilkår for kviklån herunder rammer for reklamer.

Ifølge DR Nyheder er forhandlingerne pt. sat på pause på ubestemt tid.

Hvis du har gæld, kan du søge gratis gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.

- Jeg er rigtig stolt af, at vi nu for første gang for alvor tager et opgør med de kviklån, der har fanget mange særligt unge og udsatte i uoverskuelig gæld. Det var på høje tid. Vi har lavet en aftale, der beskytter de danske forbrugere. Med aftalen får vi en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU, siger Erhvervsminister Simon Kollerup.

- Det betyder også, at de virksomheder, der opfører sig ordentligt over for deres kunder, kan se frem til en relativt nem overgang til de nye regler, mens en række af dem, der har været mest grådige, kommer til at skulle lave deres forretning om. Jeg er glad for, at der er opbakning i Folketinget til den her aftale, siger Erhvervsministeren.

Aftalens seks punkter:

  1.       ÅOP-loft: I dag bliver der udbudt lån med årlige omkostning i procent (ÅOP) på mere end 800. Det er slut nu. Med aftalen forbydes alle forbrugslån, der har en ÅOP over 35 pct.  
  1.       Markedsføringsforbud: Med aftalen indføres et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 pct., ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Det bliver dermed forbudt at reklamere for de dyre kviklån i busser og tog. Desuden indføres et forbud mod markedsføring af kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling. 
  1.       Omkostningsloft: Som et tredje element sættes en stopper for forretningsmodeller, hvor man tjener penge på rykkergebyrer og andre strafrenter. Konkret indføres et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.  
  1.       Gældsrådgivning: Det er vigtigt, at personer, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, har adgang til rådgivning. Derfor bliver der frigivet yderligere 5 mio. kr. til gældsrådgivning ved at overføre Penge- og Pensionspanelets opgaver til Finanstilsynet. Dermed når den samlede pulje til gældsrådgivning op på 60 mio. kroner i perioden 2020-2023. 
  1.       Regulering af långivning mellem personer: Det er vigtigt, at opgøret med kviklån ikke ender med at danne grundlag for et privat lånemarked med ublu omkostninger. Derfor skal privatpersoner fremover følge samme regler, som dem, der gælder for virksomheder ift. ÅOP-loft og omkostningsloft. Finanstilsynet vil foretage stikprøvekontroller for at sikre, at reglerne overholdes. 
  2.     Undervisning i privatøkonomi: Endelig skal undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser styrkes. Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde undervisningsmateriale og -forløb til såvel folkeskole som ungdomsuddannelser i privatøkonomi.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her