Busselskab viser kviklån til personer, der risikerer at ende i gældsspiral
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynsbus-kunder bliver mødt af reklamer for kviklån. Den typer kunder, der kører med Fynbus tager særligt mange kviklån, vurderer Forbrugerrådet Tænk.
"Lån 5.000 til 25.000 kroner til det, du mangler nu."
"Nye kunder kan låne op til 6.000 kroner".
Sådan lyder nogle af budskaberne i de reklamer for kviklån, som Fynbus-kunder møder, når de sidder i de hvid-grønne busser.
Trine kæmpede for at blive gældsfri: Nu vil fynsk kommune have ændret reglerne for kviklån
Efter flere kviklån har Trine Holmgard brugt mere end ti år på at blive gældfri. Alt for mange ender i hendes situation, lyder det fra rådmand, der vil have minister til at ændre lovgivningen.
- Jeg har selvfølgelig gemt den.
40-årige Trine Holmegaard fra Ejby bladrer igennem det hvide ringbind.
Fingrene med de rødlakerede negle stopper ved et papir fra Danske Bank.
- Sagen om gældssanering er afsluttet, står der med sort skrift.
Gældssanering
Gældssanering er en ordning, hvor man får nedsat en stor og håbløs gæld til et beløb, som man er i stand til at betale. Det er skifteretten, der kan lave en gældssanering.
Kilde: domstol.dk
Historien bag brevet begynder i 2005, da Trine Holmegaard skal købe hus. Som de fleste andre vælger hun at optage et lån i forbindelse med købet.
Men Trine Holmegaard nøjes ikke med et lån fra banken. I 2009 vælger hun at tage et kviklån og ender kort tid efter i en gældsspiral.
- Det er så nemt bare at sidde bag skærmen og trykke sig rundt. Jeg blev ikke konfronteret med, hvorfor jeg skulle bruge de penge, forklarer hun.
Ifølge Trine Holmegaard har hun lagt navn til mellem otte og ti lån. I 2015 lød hendes samlede gæld på mere end én million kroner, forklarer hun.
- Havde jeg vidst mere om kviklån, så havde jeg aldrig taget et. Det er skruen uden ende, mener hun.
Først i sommeren 2018 lykkedes det Trine Holmegaard at blive gældfri.
Rådmand vil kviklån til livs
Ifølge Trine Holmegaard er en del af forklaringen på hendes kviklån de reklamer, som hun mødte.
- Det er lige meget, hvor du går hen, så bliver du mødt med reklamer for lån. Fristen var for stor, forklarer hun.
Den holdning vækker genlyd hos Brian Dybro (SF), der er rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune.
- Vi oplever, at kviklånsgribbe lokker socialt udsatte mennesker ud i gældsfælder. Det skal der sættes en stopper for, understreger rådmanden.
Det foreslår udvalgene:
- Begrænsning af markedsføring og reklamer for kviklån
- Et øget rådgiveransvar for udbydere af kviklån
- Loft over renter og gebyrer reguleret i lovgivningen
- Loft over antallet af lån en borger kan optage
- Nationale kampagner med oplysning om dyre lån - herunder risici og faldgruber
- Mulighed for frivillig registrering i RKI eller andre debitorregistre
- Adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontakthjælp og andre offentlige ydelser
Kilde: Henvendelse fra Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget
Derfor har han sammen med Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune sendt et brev til tre ministre samt en række udvalg i Folketinget.
I brevet lægger de to udvalg blandt andet op til "strammere regler for markedsføring og reklamer for kviklån" sammen med syv andre tiltag.
- Det er simpelthen så let at tage et kviklån. Jeg har selv lige tjekket det. Jeg kan få et kviklån på ét minut, lyder det fra Brian Dybro.
I foråret 2019 iværksatte Odense Kommune en undersøgelse af kommunens socialt udsatte. Her spurgte man kommunalt ansatte til deres erfaringer med gældsramte og socialt udsatte borgere.
Undersøgelsen viser ifølge Brian Dybro, at flere socialt udsatte i Odense har massive problemer med kviklån.
- De ansatte fortæller, at der kommer inkassoopkrævninger, og at borgere hænger i en gældsspiral. Det er fuldstændigt urimeligt, mener rådmanden.
På området for ældre- og handicap er det ifølge undersøgelsen hver fjerde borger, der har taget et kviklån.
Kunne have hjulpet Trine
TV 2/Fyn har vist Trine Holmegaard de otte forslag, som Odense Kommune har sendt. Hun er overvejende positiv over for forslagene.
- Det ville have hjulpet mig, hvis ikke det var så nemt at få et kviklån, siger hun.
Trine Holmegaard hæfter sig blandt andet ved ændrede regler for gældssanering, så eksempelvis personer på offentlig forsøgelse kan få tildelt gældssanering.
- Jeg synes faktisk, at mange af forslagene er rigtig gode. Det ville hjælpe mange, mener hun.
Ifølge den tidligere skyldner kan forslag og politiske tiltage ikke løse alle udfordringer ved kviklån.
- Det er så nemt at sige, at det bare er politikerne, der skal tage ansvar. Man har også selv en del af skylden, pointerer hun.
Hos Forbrugerrådet Tænk har man længe været fortaler for strammere regler for reklamer for kviklån.
Fakta om Fynbus
- Fynbus har ruter i alle fynske kommuner på nær Ærø.
- I 2018 stod 14.115.000 passagerer på én af Fynbus' busser.
- Den gennemsnitlige Fynbus-passager 35,6 år gammel og bruger 22,8 minutter i bussen.
Kilde: Fynbus' årsberetning og kundetilfredshedsundersøgelse
- Det er et sandt reklamebombardement, man bliver udsat for i bussen. Det er blevet for meget, fastslår Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk.
På 60 sekunder fangede TV 2/Fyns kamera tre reklamer i en bus – to af dem var fra låneudbydere, hvor af den ene udbyder lån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 816,67 procent.
Unge overrepræsenteret i bussen og ved kviklån
Ifølge seniorøkonomen er der "et sammenfald" mellem de personer, der kører med Fynbus og den gruppe af personer, der tager flest kvik- og forbrugslån.
- 40 procent af dem, der tager kviklån er unge mennesker mellem 18 og 29 år. Der er ingen tvivl om, at de unge vejer tungt i statistikken, understreger han med reference til en undersøgelse foretaget af Danske Bank.
Ifølge en kundetilfredshedsundersøgelse fra marts 2019 er 55 procent af Fynbus' kunder mellem 15 og 29 år.
- Hvis du kigger på selve reklamerne, så er det unge mennesker, der optræder, forklarer Forbrugerrådets økonom og tilføjer:
- Det er ikke tilfældigt, for vi ved, at unge mennesker er særligt modtaglige over for reklamerne.
Fredag skulle bestyrelsen i Fynbus drøfte reklamerne.
Ifølge Morten Bruun Pedersen er det positivt:
- Hvis der er nogle, der går forrest, så vil andre busselskaber følge, men dybest set skal det tages op i Folketinget, så det gælder hele Danmark, understreger han.
Det er virksomheden Outofhomemedia, der administerer reklamerne i busserne. TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål omkring reklmaerne hos Fynbus.
Taget op i bestyrelsen
Hvis det står til det socialdemokratiske byrådsmedlem i Odense Kommune Claus Skjoldborg Larsen, bør Fynbus slet ikke vise reklamer for kviklån.
- Jeg har blandt andet fået en henvendelse fra en boger med Downs syndrom, som har taget lån for 250.000 kroner på grund af reklamerne, siger byrådspolitikeren, der til daglig arbejder med unge udsatte.
Hos Nordjyllands Trafikselskab har man i starten af december sat en stopper for kviklånsreklamer, skriver TV 2 Nord.
Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig
En ny kendelse fra Østre Landsret slår fast, at det er tilladt at udbyde lån med en årlig omkostning i procent på 759 procent. Forbrugerrådet ønsker loft over rente.
759,79 procent.
Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.
Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.
Kreditaftaleloven paragraf 22
Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt...
Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.
Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.
Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse
I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.
- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.
Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.
- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.
Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.
- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:
- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.
Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter
Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.
- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.
Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.
- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.
Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.
Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.
- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.
DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb, forbrugeren betaler ved forsinket betaling.
Nedstemt lovforslag
I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.
Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:
- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.
Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.
- Vi har et kæmpe ansvar for vores unge mennesker, som sidder i bussen på vej til skole hver dag, understreger Claus Skjoldborg Larsen.
Derfor har han presset på for at ændre busselskabets politik på området.
Men forslaget om forbud mod reklamer modtager ikke megen ros hos venstreborgmester og formanden for bestyrelsen i Fynbus, Morten Andersen:
- Det at forbyde reklamerne hos os (Fynbus, red.), betyder bare, at de rykker et andet sted hen. Det løser ikke nogen problemer, lyder det fra Morten Andersen.
Forhandlinger i Folketinget
Han mener i stedet, at Folketinget bør lovgive om vilkår ved kviklån som eksempelvis maksimal ÅOP og vilkår for markedsføring.
- Det her kan risikere at blive symbolpolitik, mener han og tilføjer:
- Det, der giver allermest mening er det, som Folketinget og erhvervsministeren har gang i nu.
På dagens bestyrelsesmøde i Fynbus har bestyrelsen også diskuteret et stop for bettingreklamer.
Med på mødet var blandt andre Anders W. Berthelsen, der er partifælle til Claus Skjoldborg Larsen.
- Grundlæggende vil jeg gerne af med reklamer for spil og forbruglån. Det er usmageligt, at man lokker unge mennesker ud i gældsspiraler, forklarer han.
På dagens møde har man kun drøftet reklamerne - man har altså ikke taget stilling til et forbud.
- På det første bestyrelsesmøde i 2020 skal vi se, om vi kan nå en bred enighed, lyder det fra Anders W. Berthelsen, der også er medlem af Odense byråd.
Henover efteråret har erhvervsminister Simon Kollerup (S) sammen med samtlige folketingspartier på nær Liberal Alliance, forhandlet nye vilkår for kviklån herunder rammer for reklamer.
Ifølge DR Nyheder er forhandlingerne pt. sat på pause på ubestemt tid.
Hvis du har gæld, kan du søge gratis gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her