Trine kæmpede for at blive gældsfri: Nu vil fynsk kommune have ændret reglerne for kviklån
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter flere kviklån har Trine Holmgard brugt mere end ti år på at blive gældfri. Alt for mange ender i hendes situation, lyder det fra rådmand, der vil have minister til at ændre lovgivningen.
- Jeg har selvfølgelig gemt den.
40-årige Trine Holmegaard fra Ejby bladrer igennem det hvide ringbind.
Fingrene med de rødlakerede negle stopper ved et papir fra Danske Bank.
- Sagen om gældssanering er afsluttet, står der med sort skrift.
Gældssanering
Gældssanering er en ordning, hvor man får nedsat en stor og håbløs gæld til et beløb, som man er i stand til at betale. Det er skifteretten, der kan lave en gældssanering.
Kilde: domstol.dk
Historien bag brevet begynder i 2005, da Trine Holmegaard skal købe hus. Som de fleste andre vælger hun at optage et lån i forbindelse med købet.
Men Trine Holmegaard nøjes ikke med et lån fra banken. I 2009 vælger hun at tage et kviklån og ender kort tid efter i en gældsspiral.
- Det er så nemt bare at sidde bag skærmen og trykke sig rundt. Jeg blev ikke konfronteret med, hvorfor jeg skulle bruge de penge, forklarer hun.
Ifølge Trine Holmegaard har hun lagt navn til mellem otte og ti lån. I 2015 lød hendes samlede gæld på mere end én million kroner, forklarer hun.
Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig
En ny kendelse fra Østre Landsret slår fast, at det er tilladt at udbyde lån med en årlig omkostning i procent på 759 procent. Forbrugerrådet ønsker loft over rente.
759,79 procent.
Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.
Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.
Kreditaftaleloven paragraf 22
Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt...
Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.
Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.
Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse
I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.
“Det har nogle kæmpe konsekvenser, fordi her mennesker, der tager de her lån”
- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.
Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.
- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.
Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.
- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:
- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.
Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter
Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.
- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.
Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.
- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.
Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.
“Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien.”
Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.
- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.
DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb, forbrugeren betaler ved forsinket betaling.
Nedstemt lovforslag
I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.
Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:
- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.
Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.
- Havde jeg vidst mere om kviklån, så havde jeg aldrig taget et. Det er skruen uden ende, mener hun.
Først i sommeren 2018 lykkedes det Trine Holmegaard at blive gældfri.
Rådmand vil kviklån til livs
Ifølge Trine Holmegaard er en del af forklaringen på hendes kviklån de reklamer, som hun mødte.
- Det er lige meget, hvor du går hen, så bliver du mødt med reklamer for lån. Fristen var for stor, forklarer hun.
Den holdning vækker genlyd hos Brian Dybro (SF), der er rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune.
- Vi oplever, at kviklånsgribbe lokker socialt udsatte mennesker ud i gældsfælder. Det skal der sættes en stopper for, understreger rådmanden.
Det foreslår udvalgene:
- Begrænsning af markedsføring og reklamer for kviklån
- Et øget rådgiveransvar for udbydere af kviklån
- Loft over renter og gebyrer reguleret i lovgivningen
- Loft over antallet af lån en borger kan optage
- Nationale kampagner med oplysning om dyre lån - herunder risici og faldgruber
- Mulighed for frivillig registrering i RKI eller andre debitorregistre
- Adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontakthjælp og andre offentlige ydelser
Kilde: Henvendelse fra Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget
Derfor har han sammen med Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune sendt et brev til tre ministre samt en række udvalg i Folketinget.
I brevet lægger de to udvalg blandt andet op til "strammere regler for markedsføring og reklamer for kviklån" sammen med syv andre tiltag.
- Det er simpelthen så let at tage et kviklån. Jeg har selv lige tjekket det. Jeg kan få et kviklån på ét minut, lyder det fra Brian Dybro.
I foråret 2019 iværksatte Odense Kommune en undersøgelse af kommunens socialt udsatte. Her spurgte man kommunalt ansatte til deres erfaringer med gældsramte og socialt udsatte borgere.
Undersøgelsen viser ifølge Brian Dybro, at flere socialt udsatte i Odense har massive problemer med kviklån.
- De ansatte fortæller, at der kommer inkassoopkrævninger, og at borgere hænger i en gældsspiral. Det er fuldstændigt urimeligt, mener rådmanden.
På området for ældre- og handicap er det ifølge undersøgelsen hver fjerde borger, der har taget et kviklån.
Minister varsler loft over renter på kviklån
DF og Konservative har skiftet holdning og støtter nu loft over omkostningerne på kviklån - kendt som ÅOP.
Et bredt flertal i Folketinget er nu klar til at se på mulighederne for at indføre et loft over renter og omkostninger på kviklån.
For det er ofte både hurtigt og nemt at optage et af de meget synlige kviklån, men det kan også hurtigt blive ekstremt dyrt, da renterne ofte løber op i mange hundrede procent. Og det kan mange af de svage beboere på socialområdet ikke gennemskue, når de pludselig har brug for penge.
Det fik sidste uge Socialdemokratiet i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune til at foreslå at rette henvendelse til regeringen for at få indført restriktioner og begrænsninger for kviklån.
- Mange mennesker i denne gruppe lever i nuet, og når de falder over de falder over tilbud om at få penge her og nu, så bliver fristelsen for stor. De kan ikke overskue konsekvenserne på længere sigt, og deres livskvalitet daler, når de pludselig ikke længere kan betale husleje, siger Claus Skjoldborg Larsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune, og har været med til at rejse sagen med kviklån.
Og nu sker der måske noget i sagen – allerede inden Odense Kommune overhovedet har nået at kontakte regeringen.
Flertal
Et bredt politisk flertal i Folketinget er nemlig klar til at indføre et loft over, hvor høje omkostninger forbrugerne kan betale for kviklån, hvilket var et af de punkter, som udvalget havde på sin liste med forslag til, hvad der kan gøres for at mindske risikoen for at svage grupper optager kviklån.
Det skriver Børsen tirsdag.
Flere partier har nemlig skiftet holdning til kviklån. Det vil regeringen med erhvervsminister Simon Kollerup (S) udnytte til at lave en bred politisk aftale.
Ministeren ser et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) som et oplagt værktøj.
- Vi tager et opgør med de kviklån, som med fuldstændigt ublu omkostninger og skruppelløse måde at drive forretning på fanger folk i en gældsspiral, udtaler han i en kommentar til Børsen.
I foråret fremsatte SF et beslutningsforslag om at lægge et loft over ÅOP. Dengang fik partiet kun opbakning fra Enhedslisten og Alternativet.
Siden er stemningen vendt hos De Radikale, Dansk Folkeparti og Konservative.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, fortæller, at partiet har skiftet holdning, fordi tidligere tiltag ikke har haft den ønskede effekt.
Det gælder en betænkningstid på 48 timer på kviklån, som blev indført for tre år siden.
Langtidsholdbare løsninger
Ifølge Forbrugerrådet Tænk har udbyderne lavet deres produkter om, så man i stedet låner penge via en kassekredit, der ikke er omfattet af reglerne.
Simon Kollerup understreger over for Børsen, at der skal findes langtidsholdbare løsninger. Det skal sikres, at udbyderne af kviklån ikke kan omgå reglerne.
De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, understreger over for Børsen, at partiet traditionelt ikke er meget for at regulere.
Alligevel vil partiet have et loft, fordi lånene har "uhensigtsmæssige påvirkninger for låntagerne".
SF's forslag lød på et ÅOP-loft på 15 procent. SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, er nu klar på et højere loft i første omgang.
Forbrugerrådet Tænk har tidligere foreslået et loft på 20 procent. Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har lagt op til 50 procent.
Behandles i Odense tirsdag
Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune har på baggrund af anbefalinger fra Rådet for Socialt udsatte udarbejdet en række forslag til, hvad der kan gøres for at mindske risikoen for at svage grupper optager kviklån:
Begrænsning af markedsføring og reklamer for kviklån
Et øget rådgiveransvar for udbydere af kviklån
Loft over renter og gebyrer reguleret i lovgivningen
Loft over antallet af lån en borger kan optage
Nationale kampagner med oplysning om dyre lån - herunder risici og faldgruber
Mulighed for frivillig registrering i RKI eller andre debitorregistre
Adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontakthjælp og andre offentlige ydelser
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune skal drøfte henvendelsen til regeringen på deres møde i dag, tirsdag, men der tegner sig på forhånd et flertal for forslaget, da Socialdemokratiet har flertal i udvalget.
Kunne have hjulpet Trine
TV 2/Fyn har vist Trine Holmegaard de otte forslag, som Odense Kommune har sendt. Hun er overvejende positiv over for forslagene.
- Det ville have hjulpet mig, hvis ikke det var så nemt at få et kviklån, siger hun.
“Det er så nemt at sige, at det bare er politikerne, der skal tage ansvar. Man har også selv en del af skylden”
Trine Holmegaard hæfter sig blandt andet ved ændrede regler for gældssanering, så eksempelvis personer på offentlig forsøgelse kan få tildelt gældssanering.
- Jeg synes faktisk, at mange af forslagene er rigtig gode. Det ville hjælpe mange, mener hun.
Ifølge den tidligere skyldner kan forslag og politiske tiltage ikke løse alle udfordringer ved kviklån.
- Det er så nemt at sige, at det bare er politikerne, der skal tage ansvar. Man har også selv en del af skylden, pointerer hun.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her