Rekordhøjt elforbrug i januar
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det kan ses i danskernes strømforbrug, at 2023 startede med bidende kulde.
De iskolde dage i starten af januar tog fire pladser i top 5 over dage med det højeste strømforbrug nogensinde, og måneden som helhed blev den med det største elforbrug.
Det viser endelige tal fra Energinet Danmark i en statistik tilbage til 2009.
Ifølge chefkonsulent Jesper Kronborg er det en bemærkelsesværdig rekord, der dog også er forventelig.
- Som en del af den grønne omstilling er det en del af strategien at basere mere og mere af energiforsyningen på elektricitet, forklarer han.
Et eksempel kan være, at boligen i stedet for at blive opvarmet af et gasfyr får fjernvarme, så der sendes færre drivhusgasser ud i atmosfæren.
De ti måneder med det højeste forbrug de seneste 15 år er alle enten november, december eller januar.