Så langt har fynboerne hjem til jul
kopieret!
Når fynboerne i juledagene transporterer sig til og fra juleaften, begiver vi os i snit ud på en 67 kilometer lang tur.
Det viser en aktuel måling fra analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden Home.
I gennemsnit kører danskerne 68 kilometer med gaveoppakning. Længst må københavnerne og nordjyderne, der skal transportere sig henholdsvis 98 og 86 kilometer for at komme hjem til jul.
Den helt store rejsedag forventes at være den 23. december. Men juleferien begynder allerede fredag for mange, og det kan give trængsel og alarm på vejene allerede i weekenden.
Vil du undgå kø - her rammer juletrafikken Storebæltsbroen hårdest
Julen står for døren, og når bilister skal på tværs af landet for at fejre jul, giver det også øget trafik på Storebæltsbroen.
Mere end 250.000 trafikanter ventes at krydse Storebæltsbroen i juledagene, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Den travleste rejsedag vil være den 26. december, hvor trafikken forventes at være tættest mellem klokken 10 og 15.
Men selv om trafikken i perioder forventes at være en del over normalen, viser prognoserne, at der i år ikke er udsigt til store kødannelser og meget tæt trafik.
Det skyldes den måde juleferien ligger på, hvor mange forventes at holde fri den 23. december. Også Vejdirektoratet forventer, at 2. juledag bliver den travleste på vejene.