Værdien faldt 800 milliarder

Derfor har aktiekursen frem til nu også afspejlet, at Cagrisema ville være mere effektfuldt, end tilfældet har vist sig at være.

Cagrisema er en videreudvikling af Novo Nordisks succesfulde lægemiddel semaglutid, som blandt andet findes i diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.

Cagrisema er en kombination af semaglutid og stoffet cagrilintid, som tilsammen skulle give en bedre virkning end de 15 procent, som brugere af Wegovy kan forvente at opnå.

Det er også bedre end konkurrenten Eli Lillys nuværende storsællert inden for bekæmpelse af svær overvægt, Zepbound, der har ført til et vægttab på 20,9 procent i tilsvarende forsøg.

Martin Holst, der er udviklingsdirektør hos Novo Nordisk, siger i pressemeddelelsen, at man nu vil bruge erfaringerne fra forsøgene til at undersøge Cagrisemas vægttabspotentiale yderligere.

Kurstabet på Novo-aktien betyder, at der inden for kort tid blev barberet mere end 800 milliarder kroner af selskabets markedsværdi.

Samtidig betyder kursfaldet, at det samlede C25-indeks er faldet med mere end fire procent i løbet af fredagen.

Thomas Funding Therkildsen kommer fra en stilling som politisk redaktør ved Jyllands-Posten, hvor han har været siden foråret 2024. Han har desuden en fortid på TV 2, hvor han har været hovedansvarlig for TV 2’s samarbejde med alle otte regioner og var redaktør for regionernes Christiansborg-redaktion. Fra 2021 til 2024 var han chefredaktør ved TV 2 Nyhederne, hvor han var med til at redesigne TV 2 til et mediehus med fokus på digitale produkter.

- Vi glæder os over, at Thomas (Funding, red.) skal stå i spidsen for dette fantastiske mediehus. Han kommer med visioner for den digitale omstilling og har solide værdier omkring public service. Og så er han drevet af at bidrage positivt til samfundet – med en relevant faglig baggrund, siger Maren Skotte, næstformand i TV 2 Fyns bestyrelsen.

Om sin nye stilling siger Thomas Funding Therkildsen:

- Jeg er enormt glad for den tillid, TV 2 Fyns bestyrelse viser mig. Det er en kliché at tale om et drømmejob, men i dette tilfælde er det sandheden. Jeg ser rigtig meget frem til det arbejde, der ligger foran os med at fremtidssikre public service på Fyn og for fynboerne, ikke mindst sammen med de dygtige medarbejdere på TV 2 Fyn.

Thomas Funding Therkildsen er 41 år, bosiddende i Odense, gift, far til tre sønner og uddannet journalist.

Det var en enig bestyrelse, der mandag aften fulgte indstillingen fra ansættelsesudvalget om at ansætte Thomas Funding Therkildsen som TV 2 Fyns næste direktør. Ansættelsen er sket på baggrund af en lang og grundig proces, hvor medarbejdere, ledere og bestyrelse har været med til at skabe rammerne for den profil, som rekrutteringsbureauet Genitor skulle finde til TV 2 Fyn.

Siden juli er jobbet som direktør blevet varetaget midlertidigt af økonomichef Dorthe Buekjær Jørgensen.

Hvem flytter ind?

Det vil i første omgang være enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen, der flytter ind.

Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse. 

De første syrere ankommer til asylcentret fredag.

Sagde nej til udviste

Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør. Siden overtog staten.

Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.

Derefter blev Asylcenter Holmegaard anvendt til at huse ukrainere, indtil det lukkede sidste år.

Nu genåbnes det for syrere.

Mandecentret i Odense er ét af syv centre, der går under navnet Mandecentret.

- Vi er jo for nuværende et krisecenter, som rækker ud til både mænd, som har brug for hjælp i forbindelse med deres skilsmisse og den deroute, der er. De kan være hjemløse, de kan være funktionelt hjemløse, siger Michael Panduro Hammer og tilføjer, at voldsudsatte mænd og deres børn også er velkomne på centeret.

Fordelt på alle syv mandecentre var der i 2023 1.600 henvendelser fra mænd i krise.

Minister: - Det var på tide

I 2024 har Mandecentret fået mulighed for at hjælpe flere mænd, end de nogensinde har været i stand til.

I april 2024 trådte der en lov i kraft, der gjorde, at Mandecentret ikke blot kunne modtage mænd, som kvalificerede sig under sociallovgivningens paragraf 110, men nu også paragraf 109.

Før april 2024 kunne mandecentrene kun tage imod mænd med “særlige sociale problemer”, som der står i servicelovens paragraf 110, og som “har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”

Siden er der blevet gennemført en lovændring, som ligestiller mænd med kvinder. Det vil sige, at det nu også er muligt for voldsramte mænd og deres børn at få ophold på et mandekrisecenter.

- Det var på tide. Alt for længe har vores lovgivning understøttet en forældet tankegang om, at mænd ikke kunne være udsat for partnervold og have brug for hjælp. Nu får mændene endelig den anerkendelse og hjælp, de kan have brug for. Det er en kæmpe ligestillingssejr, skriver ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar.

Lovændringen blev stemt igennem i 2024 og trådte i kraft i april samme år. Ændringen kom efter lang tids arbejde fra Venstres Marie Bjerre, da hun sad som ligestillingsminister.

- Der er jo også en væsentlig forskel på, når vi både fra politisk hold og fra samfundet anerkender, at mænd kan blive udsat. Det gør jo også noget for selvforståelsen i, hvordan vi hjælper.

- Det giver jo også mulighed for, at den enkelte mand, der er derude, måske kan spejle sig lidt i det og sige: “Okay, det her er også en hjælp for mig”, siger Michael Panduro Hammer.

Mandecenter Fyn har plads til 12 mænd på centret. Seks af de pladser er godkendt til paragraf 109. Det vil sige voldsramte mænd, der søger hjælp på Mandecentret.

I november 2024 var alle disse pladser optaget. I sådanne tilfælde er Mandecentret i Odense nødt til at afvise voldsramte mænd, som søger hjælp på centret.

- Beklageligvis tror jeg ikke, vi er færdige med at vokse, fordi behovet er der. Så det handler lidt om kendskabsgraden, fortæller centerlederen.

I 2023 var omkring 800 mænd til gratis ambulant rådgivning. Det er fordelt på de syv mandekrisecentre i landet.

Styrke i fællesskabet

Mandecentret tilbyder en masse former for hjælp. Det fællesskab, Thomas Ringbo Jensen taler om, indebærer selvfølgelig, at flere mænd bor sammen og omgås hinanden naturligt i hverdagen.

- Det er jo lige så meget for fællesskabet. Det der med, at fællesskabet kan, at man får snakket med nogle andre. Nu er vi her jo mange af de samme mænd, men man får en snak og tænker på noget andet. Det er med til at give noget godt til mig i hvert fald, fortæller Thomas Ringbo Jensen fra Otterup, som er beboer på Mandecentret.

Der bliver også arrangeret en masse aktiviteter: Hver fredag spiller mændene padel. Hver onsdag er der fællesspisning, hvor man som minimum kan spise med, men også være med til at lave maden. Derudover er der også et væld af kulturaktiviteter, som mændene kan tage med til.

- Jeg tror, rigtig mange mænd får et stort udbytte af at være sammen, siger Svend-Aage Madsen. Han opfordrer også til, at mænd skal prøve at droppe vittighederne en gang imellem og lytte til det, der bliver sagt.

Livet på Mandecentret har dog også fokus på udbedring af de problemer, man blev indlogeret med:

- Vi har både ydelser, der er dækket af vores pædagogiske personale. Vi har psykologer tilknyttet, som kan give samtaler. Vi har socialfagligt personale, som er socialrådgivere, som kan tage vare på de socialfaglige problematikker.Og så har vi tilknyttet enten jurister og advokater, hvor der er brug for det i familieretlige sager.

Følelser i fokus

Foruden de 12 pladser på selve centret i Odense modtager de også omkring 200 om året i det, der hedder ambulant behandling, hvor de pågældende mænd ikke får ophold, men løbende hjælp på matriklen.

- Helt generelt og firkantet er vi mænd jo fiksere. Vi vil gerne have tingene til at styre. Vi er ikke særligt gode til at sætte ord på, hvordan vi har det. Karikeret sagt, når vi er til familiefest, er det sjældent, vi spørger hinanden: Hvordan har du det. Så spørger vi mere: hvad laver du?

Behovet for sådanne tilbud er nødvendige på nuværende tidspunkt. Det er Svend-Aage Madsen enig i. Han mener, det handler om de relationer, mænd indgår i.

- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.

Evnen til at tale fortroligt om livets svære ting er noget af det, Thomas Ringbo Jensen har tilegnet sig i tiden på Mandecentret.