Sådan: Ihærdige Jes skaffede solid mobildækning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jes Jessen har været med til at skaffe solid mobildækning til 150 husstande. Det krævede ihærdighed, kreativitet, en samarbejdsvillig godsejer og en 70 meter høj vindmølle.
- Mange i velfærdssamfundet venter på, at andre gør noget ved problemet. Men det kan jeg ikke vente på.
Sådan lyder det fra Jes Jessen fra Asnæs. Han har hovedet fuld af opfindsomhed og initiativ, så da han oplevede problemer med dækningen i sit nye hjem på Odsherred, skruede han op for kreativiteten og gik i gang med finde en løsning.
De vigtigste komponenter til løsningen var cirka 150 husstande uden dækning og et gods med en vindmølle. Resultatet var dækning til alle. Mere om det senere.
HAR DU OGSÅ DÅRLIGT SIGNAL?
Har du så dårlig dækning, at du knap nok kan sende en sms derhjemme? Så tag med til en sjov og anderledes eftermiddag i mobildækningens tegn torsdag den 24. september klokken 17.00-18.00.
Signe Ryge og TV 2 Fyn Event hjælper dig blandt andet med at stille spørgsmål til eksperterne og de ansvarlige teleselskaber. Og så er der en musikalsk overraskelse!
Vi tager naturligvis alle forholdsregler for at forhindre coronasmitte. Læs mere i bunden af denne artikel. Blandt andet er der kun ganske få billetter til rådighed.
Du kan læse mere og reservere din gratis billet her.
Fra Lissabon over Bruxelles til Rudme
Rygterne om Jes Jessens idé spredte sig hurtigt.
Han har været på konferencer i både Lissabon og Bruxelles for at fortælle om den opfindelse, der sikrede ordentlig mobilforbindelse til Asnæs. Så en tur til Rudme regner han ikke for noget.
Har du også dårligt signal? Jørgen håber, forbindelsen virker, den dag han skal ringe 1-1-2
Mens de fleste danskere inden længe kan se frem til 5G-net, så er der stadig mange mobile huller, hvor man knap kan føre en almindelig telefonsamtale.
Jørgen Thomsen kigger nedslået på displayet på sin mobiltelefon. Nul streger. Han bevæger sig et andet sted hen i stuen. Nu én streg. Men kun et øjeblik, så er den væk igen.
Han elsker livet i konens barndomshjem og de grønne omgivelser blot få kilometer fra Egeskov Slot. Men der er én ting ved Herringe og Rudme, han ikke kan holde ud. Mobildækningen.
- Når det er værst, kan der godt være 8-10 udfald på en samtale på tre minutter. Jeg synes, det er sløset, at man ikke har forbindelser, der fungerer 100. For det kan det godt, siger Jørgen Thomsen.
HAR DU OGSÅ DÅRLIGT SIGNAL?
Har du så dårlig dækning, at du knap nok kan sende en sms derhjemme? Så tag med til en sjov og anderledes eftermiddag i mobildækningens tegn torsdag den 24. september klokken 17.00. Signe Ryge og TV 2 Fyn Event hjælper dig bl.a. med at stille spørgsmål til eksperterne og de ansvarlige teleselskaber.
Vi tager naturligvis alle forholdsregler for at forhindre coronasmitte. Blandt andet er der kun ganske få billetter til rådighed. Du kan læse mere og reservere din billet her.
Området omkring Rudme og Herringe blev sidste år udpeget som et af 212 områder i Danmark, hvor teleselskaberne har forpligtet sig til at forbedre mobilforbindelsen. Det skete ved en såkaldt frekvensauktion, hvor de store teleselskaber bød på frekvenser, som staten udbød.
Auktionen indbragte 2,2 milliarder kroner i statskassen, og samtidig forpligtede selskaberne sig altså til at forbedre signalet i mange af de områder af landet, hvor forbindelsen er dårlig i dag.
Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.
På Fyn er der tale om 40 områder, og de kan ses på kortet herunder.
Frygter fatale konsekvenser
Jørgen Thomsen frygter, at den dårlige mobildækning kan få store konsekvenser. Når man ringer efter alarmcentralen, så går et andet selskab ind og dækker, hvis dit eget selskab ikke dækker i det område, du befinder dig i. Men den går ikke i den ene procent af landarealet, hvor der slet ikke er dækning. Eller hvis signalet er dårligt hos det selskab, du trækker signal fra.
- Den dag hvor jeg står med et hjertestop, og jeg giver hjertemassage, vil jeg gerne ringe 1-1-2, nanosekunder før jeg går i gang. Jeg skal forlade vedkommende og gå ud på vejen og komme tilbage igen, og så er der altså gået for lang tid. Rigtig meget for lang tid.
Og det er også en bekymring hos teleanalytiker Torben Rune:
- Når vi nu betragter vores telefoner som kritisk, national infrastruktur, så burde vi kunne få hjælp uanset hvor på landkortet, vi befinder os. Der er steder, hvor man ikke kan få hjælp. Heldigvis er de steder få, og de er på nogle områder, hvor der heldigvis ikke er så mange mennesker. Problemet er bare, at de er der.
Det burde være bedre i 2020
- Alle ved det. Det er sådan lidt en stående joke, at mobiler - det kan vi desværre ikke, siger Pedro Martinez.
Han er forstander på Rudme Friskole cirka 50 meter fra Jørgen Thomsens hjem. Skolen ligger i et mobil-hul. Det betyder, at ingen på skolen kan tale i mobiltelefon, så længe de opholder sig på skolen. Hvis de vil tale i mobil, kan de gå ud til vejen, hvor de kan være heldige at fange et signal, men aldrig mere end to streger.
- I 2020 burde dækningen være bedre. Altså det er Midtfyn, det er ikke engang langt ude på landet. Det her skulle ikke være svært at dække midt på en ø. Så det er frustrerende, ikke bare for mig, men for alle, siger Pedro Martinez.
Ikke nok forretning for selskaberne
I sidste ude begyndte udrulningen af det nye 5G-net, der inden året er omme skal give 9 ud af 10 danskere lynhurtigt mobilt internet og downloade film i HD-kvalitet på få sekunder. Imens er der altså danskere, der knap nok kan gennemføre en telefonsamtale.
Ifølge teleanalytiker Torben Rune, der er indehaver af firmaet Teleanalyse, vil borgerne i op mod fem procent af landet opleve dårligt eller intet signal, hvis de ikke har det rigtige selskab. Men på omkring en procent af landarealet hjælper det slet ikke at skifte selskab.
Dertil kommer, at mange vil opleve, at mobilsignalet svigter - også i områder der ifølge teleselskabernes kort burde være dækket, fordi signalet afhænger af mange ting.
- Hullerne er ikke altid de samme steder. Det kan flytte rundt med vind og vejr, så man kan faktisk ikke rigtigt kortlægge det til fulde, medmindre man måler det, nærmest på fodgængerniveau, siger Torben Rune.
At der stadig er sorte huller skyldes ifølge Torben Rune, at udrulningen af telefoni i Danmark i mange år har været fuldstændig markedsdrevet.
- Telefoni er leveret af private selskaber, og det betyder, at prisudviklingen er gået konstant nedad, fordi der er konkurrence. Men i de områder, hvor der ikke er dækning nu, er der så få til at bruge telefonerne, at teleselskaberne ikke kan tjene nok penge på at sætte master op, og så får man dårlig dækning, siger Torben Rune.
Teleindustrien lover snarlig bedring
Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien, teleselskabernes branchesamarbejde, siger til TV 2 Fyn, at der er planer om en massiv udbygning på Fyn i 2021.
- Det vil give markant bedre dækning og lukke en lang række mobile huller i alle kommuner på Fyn, siger han.
Jakob Willer understreger, at teleselskaberne hvert år investerer 8 milliarder kroner i at udbygge den digitale infrastruktur i Danmark.
- Vi er nået ekstremt langt med dækningen. Så sent som i sommer konstaterede en EU-rapport, at vi har den bedste dækning på mobil og bredbånd i hele Europa. Men der er stadig problemer, og det skyldes, at selskaberne først investerer der, hvor der er størst efterspørgsel, så selvfølgelig er der et økonomisk aspekt af det her, siger Jakob Willer.
Han understreger også, at signalet ikke kun er et spørgsmål om antallet af master og placeringen af dem.
- 400.000 telefoner i nettene i dag kan ikke tage 4G, så de investeringer, vi har lavet de seneste 10 år på 4G, kan de ikke få glæde af. I en del tilfælde kan dårlig forbindelse også tilskrives, at man ikke har en telefon, der kan trække det, siger Jakob Willer.
TDC har forpligtet sig til senest i 2022 at forbedre mobildækningen i Herringe og Rudme.
Derfor kommer han torsdag den 24. september til Rudme Friskole til TV 2 Fyn Events arrangement om mobildækning. Her vil han fortælle om sin opfindelse og ikke mindst vil han besvare spørgmål fra fynboerne om deres udfordringer med dårlig dækning.
Han har et bredt kendskab til problemer af den natur og vil komme med bud på, hvordan man kan komme videre og måske finde nye veje til et bedre reultat.
Ole Opfinder
Hvem er han så, denne George Gearløs fra Asnæs, som opfandt en aldrig før set løsning og skaffede ordentlig dækning til 150 husstande?
“Mange i velfærdssamfundet venter på, at andre gør noget ved problemet. Men det kan jeg ikke vente på. ”
Jes Jessen fra Asnæs Borger- og Kulturforening har en baggrund indenfor IT og teknologi, og det kom ham til gode, da han flyttede fra Nordsjælland til Asnæs og opdagede, hvor dårlig dækning, der var.
Først troede han, at det kun var hos ham, men da han fik problemer med at betale med dankort hos den lokale gårdbutik, gik det op for ham, at problemet var langt mere opfattende.
Vil lukke mobile huller: Mobilselskaber rækker hånden ud til fynske kommuner
Det skal være slut med områder på Fyn, hvor der ikke er mobildækning. Så nu mødes Teleindustrien med de fynske kommuner for at lukke hullerne.
De fynske mobilbrugere kan se frem til forbedringer på dækningen på et sted mellem 80 og 100 områder de næste to år.
For at de forbedringer skal glide bedst igennem, når de skal sagsbehandles lokalt ude i hver kommune, og for i sidste ende at nå i mål om at lukke samtlige mobile huller på Fyn, er der behov for et meget tættere samarbejde end i dag.
Det mener Jakob Willer, direktør for Teleindustrien, som er teleselskabernes branchesamarbejde.
KOM OG MØD EKSPERTER
Har du så dårlig dækning, at du knap nok kan sende en sms derhjemme? Så tag med til en sjov og anderledes eftermiddag i mobildækningens tegn torsdag den 24. september klokken 17.00. Signe Ryge og TV 2 Fyn Event hjælper dig bl.a. med at stille spørgsmål til eksperterne og de ansvarlige teleselskaber.
Vi tager naturligvis alle forholdsregler for at forhindre coronasmitte. Blandt andet er der kun ganske få billetter til rådighed. Du kan læse mere og reservere din billet her.
På Fyn har man i det såkaldte Fyns Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur siden 2018 kæmpet en fælles fynsk kamp for nul mobilhuller på Fyn. Men der er i dag ikke noget formelt samarbejde med branchen, og det er nødvendigt.
- Vi vil meget gerne være med og få formaliseret dialogen mellem kommunerne på Fyn. I en slags taskforce, hvor vi sammen kan løfte problemstillinger, drøfte hvordan man behandler sager om rejsning af master og antenner og finde gode, lokale løsninger, siger Jakob Willer.
- Vi tror, det er det, der skal til for at få lukket hullerne på Fyn og nå i mål med den brede, gode dækning, som vi alle har en ambition om, siger han.
- Den tager vi imod
Den udstrakte hånd fra telebranchen er man glad for i Assens. Som it-chef sidder Morten Alm i Fyns Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur (FSDI). I det forum sidder it-chefer fra alle 10 fynske kommuner, og her har man siden 2018 arbejdet samlet på tværs af kommunerne for at udbedre de mobile huller på Fyn.
Ét af målene for FSDI har blandt andet været at involvere branchen i arbejdet. Men i dag er der altså ikke noget formelt samarbejde med branchen.
Om Fyns Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur (FSDI)
FSDI er sat i verden for at sikre fuld udbredelse af digital infrastruktur på Fyn. Målet er, at 100 procent af husstande og virksomheder på Fyn har mobildækning på minimum 4G og adgang til 100 Mbits/s download og 30 Mbits upload i 2020.
Samarbejdet om FSDI bygger på en udviklingsaftale mellem Region Syddanmark og Byregion Fyn.
I FSDI sidder de fynske kommuners it-chefer og medarbejdere med ansvar for digital infrastruktur.
FSDI afholder møde højst én gang i kvartalet.
Og derfor er Morten Alm glad for Teleindustriens udmelding.
- Det kan vi bruge til at skaffe bedre dækning på hele Fyn. Det er oplagt, at vi går ind og hjælper med at finde egnede mastepositioner eller egnede bygninger, hvor man kan sætte en antenne op.
- Det er også en mulighed for, at vi kan udfordre teleselskaberne lidt. Når branchen mener, de dækker 100 procent, og vi så hører noget andet - og det gør vi faktisk fra hele Fyn - så vil vi gerne over for branchen påpege det, siger Morten Alm.
Det virker at tale sammen
I vores serie "Ingen forbindelse" kunne vi tirsdag på TV 2 Fyn fortælle, at der stadig er mobile huller på landkortet, hvor man ikke engang kan være sikker på at kunne føre en almindelig telefonsamtale.
På Fyn er der helt konkret 40 huller, hvor teleselskaberne inden april 2022 har forpligtet sig til over for staten at gøre dækningen bedre.
Farverne viser, hvilke selskaber, der har forpligtet sig til at forbedre dækningen i et område. Rød: TDC. Orange: 3. Grøn: Telia og Telenor.
Efter at TV 2 Fyn er gået ind i sagen, har parterne aftalt et fælles møde i oktober med deltagelse fra alle mobilselskaber og kommunernes it-chefer og sagsbehandlere.
Og vi tog hul på det nye samarbejde i Brunshuse på sydvestfyn. I Poul Hansens have mødtes Jakob Willer og Morten Alm. Poul Hansen og de andre beboere i Brunshuse tog for to år siden selv kampen op for en bedre mobilforbindelse.
Så i Brunshuse ved de kun alt for godt, hvad man kan få ud af at løfte i flok.
- Mange sagde, at mobildækningen var for dårlig. Men vi undersøgte sagen med en spørgeskema-undersøgelse sammen med Assens Kommune og fandt ud af, at det også afhang meget af, hvilken mobiludbyder man havde.
- Vi fik det lagt ind på et kort, og så kunne vi meget nøje se, hvilke selskaber der kunne sørge for ordentlig dækning. Det betød, at det selskab, der havde god dækning hernede, fik markedet, fortæller Poul Hansen.
Og for Poul Hansen giver det god mening at tale bedre sammen, hvis man vil lukke de mobile huller.
- Jeg synes, det er dejligt, der er taget sådant et initiativ. Det skal man gøre meget mere af. Alle initiativer, der kan fremme, at man får lukket hullerne, er væsentlige. Mobilforbindelsen i Brunshuse er god nu, og det er vi glade for. Det at have ordentlig mobildækning er jo lige så vigtig som at have lys, varme og vand, siger Poul Hansen.
Efter at have rendt diverse ministre på døren uden held, tog han sagen i egen hånd og kontaktede den lokale aktionsgruppe Udvikling Nordvest.
Og herfra kom der skred i sagerne. Asnæs Borger- og Kulturforening så dagens lys.
Der blev søgt såkaldte LAG-midler til bredbånd, og da en en lokal godsejer på Lerchenborg samtidig skulle have opsat en 70 meter høj vindmølle på sin ejendom, ja, så forenedes kræfterne og den gode vilje. Et sæt antenner blev monteret uden på vindmøllen og kom til at betyde, at mobiltelefoni og internet endelig fik vinger i hele området.
Måske kan Jes Jessen hjælpe netop dig til at få mobildækning? Mød op og find ud af det til eventet, som du kan melde dig gratis til her.
Corona: Sådan foregår eventet
- Ved indgangen får alle udleveret et mundbind. Dette skal bæres, når man ikke sidder ned.
- Stolene er placeret med god afstand.
- Vært og oplægsholdere sidder foran salen i god afstand og taler i normalt stemmeleje. En højttaler sørger for, at alle kan høre, hvad der bliver sagt.
- Efter programmet er forbi, byder vi på coronasikker kaffe og indpakkede småkager.
- Book din gratis billet via dette link.
Et sted mellem 450 ton beton lå en mand begravet i to dage - det skete der i timerne efter dødsulykke
kopieret!
I to døgn ledte man efter ham.
To unge rumænske mænd var allerede fundet døde, og nu forsøgte redningsmandskabet at finde den sidste savnede person i den sammenstyrtede silo. Men det var svært.
Taget var ved at blive støbt, da det kollapsede 24 meter ned. Ufattelige mængder størknet beton braste sammen. Det gjorde arbejdet farligt og langsommeligt for politiet og beredskabet.
Men de vidste, at et sted mellem de 450 ton beton lå en 53-årig belgier.
I løbet af det første døgn havde myndighederne stadig et håb om, at han kunne findes i live, så man hejste blandt andet en stor gravko ned i siloen for at gøre oprydningsarbejdet mere effektivt.
Men tiden gik.
Og to døgn og en time efter sammenstyrtningen nåede redningsmandskabet frem til ham. De kunne konstatere, at han var død.
Dermed var den sidste arbejder på biogasanlæggets silo i Flemløse fundet, og man kunne gøre status. Men kun en midlertidig status, for efterspillet kan gå hen og blive langt i en af de værste arbejdsulykker i nyere tid i Danmark.
Intet overblik
26. november 2024 var en af de der efterårs-eftermiddage, som virkede mørkere end de andre omkring Glamsbjerg. Men det var kun lige blevet aftensmadstid, da udrykning og blå blink pludselig lyste den fugtige og kølige himmel op.
Først et par timer senere gik det op for resten af landet, at en tragedie havde udspillet sig ved et biogasanlæg et sted på Østfyn. Nyhedssiderne gik i breaking, og læserne og seerne kunne se billeder af den oplyste silo, der stod der majestætisk midt i mørket.
Men lå der mennesker derinde? Og var de kommet til skade?
Det vidste man ikke noget om før senere på aftenen, da Fyns Politi gav en kort opdatering. Flere personer var kommet alvorligt til skade, og to var døde. En mand var som bekendt stadig ikke fundet, lød det.
Men et overblik over situationen havde ingen endnu.
- Det er ikke muligt nu at gisne om, hvorfor den her ulykke sker, men jeg kan sige, at vi arbejder tæt sammen i myndighederne om at få belyst den her ulykke. Og herunder har vi også Arbejdstilsynet inde over, sagde politiinspektør Christian Rasmussen på et pressemøde formiddagen efter.
Og netop Arbejdstilsynet hørte man fra halvanden måned senere.
”Alt var i orden”
Men inden da begyndte offentligheden at interessere sig for det biogasanlæg, der derude i Flemløse siden 2017 var blevet udvidet flere gange, men som nu var blevet danmarkskendt af helt andre grunde. TV 2 Fyn beskrev for eksempel, at anlægget i 2023 havde givet et overskud på 22 millioner kroner, og at selskabets egenkapital var på 42 millioner kroner.
Første gang, man hørte fra direktøren og hovedejeren af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen, var, da han kortfattet i Fagbladet 3F dagen efter ulykken sagde, at han ”havde det ad helvedes til”.
Men han fik også sagt, at de døde og tilskadekomne altså ikke var ansat i nogle af hans firmaer.
- Selvfølgelig har vi et ansvar. Men vi har som sådan ikke haft noget med det at gøre, lød det fra Kurt Brusgård Poulsen.
I en pressemeddelelse samme dag fortalte han, at han tre timer inden ulykken indtraf, selv havde været oppe på siloens tag for at besigtige det, og her ”var alt i orden”.
Tredje gang, han meldte sig på banen, var dagen efter, den belgiske mand var blevet fundet død. I en pressemeddelelse forklarede han, at han var dybt berørt over situationen, og at situationen var meget ulykkelig.
Siden har man ikke hørt meget fra Kurt Brusgård Poulsen.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Stille var der også, da Fagbladet 3F beskrev, hvordan der tidligere er sket alvorlige arbejdsulykker i hans landbrugsfirma Andekærgård. For eksempel da en virksomhedspraktikant fra Vietnam i 2023 mistede noget af sin finger, mens en anden brækkede ryggen.
Siden januar 2018 har Arbejdstilsynet udstedt 11 påbud til virksomheden, skrev 3F, men det var vel at mærke, inden katastrofen indtraf.
Påbud, påbud og påbud
Der havde været stille om ulykken i nogle uger, da TV 2 Fyn ti dage inde i 2025 lige over middag udgav en artikel.
En aktindsigt viste, at Arbejdstilsynet nu havde givet Flemløse Biogas to påbud. Et fordi man ikke havde anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og et fordi man ikke havde haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Et strakspåbud var også blevet uddelt, og det skulle sendes til Tyskland.
Her ligger et firma, der hedder Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, og det havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
I aktindsigten fra Arbejdstilsynet stod det klart, at taget var fyldt med fejl, og at tyskerne dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen. Man havde også undersøgt, hvordan støbearbejdet skulle foregå.
Der blev regnet på det
I dag ved alle, at det ikke foregik, som det skulle. Syv arbejdere på taget havde dog få minutter inden sammenstyrtningen fået mistanke om, at noget var helt galt, fremgik det også af aktindsigten.
De havde lagt mærke til, at selve konstruktionen var nedbøjet med op til tre centimeter. Så de stoppede arbejdet, fik fat i ingeniøren og viste ham billeder af scenariet. Ingeniøren regnede på sagerne og vendte tilbage med beskeden om, at konstruktionen kunne tåle at blive bøjet fem centimeter ned.
Arbejdet blev genoptaget, indtil det hele kollapsede ti minutter senere.
450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået
Dårlige svejsninger fik 450 ton beton til at kollapse på toppen af biogassiloen i Flemløse på Fyn.
Det fastslår Arbejdstilsynet, og det er forklaring, der nu understøttes af en af landets mest vidende svejseeksperter, nemlig Henrik Bang, der er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy.
Han har læst hele rapporten fra Arbejdstilsynet og mener, at ulykken helt kunne være undgået, hvis svejsningerne havde været udført korrekt.
Dårlig kvalitet
Ifølge Arbejdstilsynets observationer, der illustreres af tegninger i påbuddet til det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co var flere svejsninger mørke og anløbet og havde givet sig i den stålkonstruktion, der skulle bære støbeformen.
Desuden havde svejsesøm sluppet i selve samlingen, hedder det.
På den baggrund siger Henrik Bang, at de pågældende kantsøm i svejsningen ikke har været lavet i en ordentligt kvalitet
- Der er intet i vejen for at svejse kantsøm som følger svejsereglerne i Eurocode og EN 1090, som er fælleseuropæisk standard, men det skal gøres ordentligt. Skal standarden været helt i top kan man lave fuldt gennemsvejsede svejsesøm – særligt når der er tale om konstruktioner i høj risikoklasse. Her kan man kontrollere kvaliteten inde i svejsningen med eksempelvis ultralyd. Til gengæld er svejsningen formentlig 20-40 procent dyrere, siger Henrik Bang.
Svejsninger skal kvalitetssikres
Han mener dog, at pengene er givet godt ud, hvis det handler om, at ansatte ikke skal komme til skade ved deres arbejde.
- Derfor er det vigtigt, at svejsningerne kvalitetssikres, siger Henrik Bang.
Da jernkonstruktionerne er malede, går han ud fra, at de ikke er svejsede på stedet. Ifølge påbuddet til Formtec Spezialschalungs GmbH & Co tyder alt på, at Henrik Bang har ret.
Overfor Arbejdstilsynet har Formtec nemlig oplyst, at ”virksomheden ikke selv producerer de enkelte dele til støbeformskonstruktionen, men efter støbningen hjemtager den konkrete støbeformskonstruktion, når arbejdet er færdigt, hvorefter de enkelte dele bliver renset, tjekket for fejl mv., hvorefter de bliver genbrugt i en ny konstruktion.”
Tre døde og fire kom til skade ved ulykken i Flemløse.
Arbejdstilsynet overvejer fortsat om et eller flere firmaer skal politianmeldes.
Dårlige svejsninger var blandt andet skyld i, at taget faldt sammen, lød en af konklusionerne fra Arbejdstilsynets rapport.
Rapporten gav TV 2 Fyn til en af landets mest vidende svejseeksperter. Han hedder Henrik Bang og er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy. Efter at have læst rapporten var han ikke i tvivl. Var svejsningerne lavet korrekt, kunne ulykken være undgået.
I dag overvejer Arbejdstilsynet stadig, om et eller flere af firmaerne skal politianmeldes efter kollapset. Og det er det, som Flemløse, Kurt Brusgård Poulsen, resten af offentligheden og pårørende i Rumænien og Belgien nu venter på.
Stjerne forlader Odense
kopieret!
Landsholdsspiller Helena Elver er i gang med sin sidste sæson i Odense Håndbold.
Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet jagter hun et skifte til udlandet.
Det skriver Odense Håndbold på klubbens hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, siger Helena Elver til klubbens hjemmeside.
- Virkelig ærgerlig
Undervejs i tiden hos Odense har landsholdsspilleren kæmpet med to korsbåndsskader, men hun har kæmpet sig tilbage til at være en profil.
Derfor er klubben ærgerlig over, at den må slippe Elver, når sæsonen er færdigspillet.
- Altimens jeg virkelig er ærgerlig over, at hun stopper i Odense Håndbold, så er jeg også stolt over den andel, som klubben har haft i hendes vej til toppen, siger klubbens sportsdirektør, Trine Nielsen.
26-årige Helena Elver har spillet 45 landskampe for håndboldkvinderne.
Playmakeren var senest med for Danmark, da holdet vandt sølv til EM i december sidste år.
Elver var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
På klubplan har hun i sæsonen stået for 27 scoringer i 13 ligakampe, som Odense Håndbold har vundet rub og stub af.
Odense Håndbold fører aktuelt Kvindeligaen med to point ned til Team Esbjerg, der har 24 point.
Inden skiftet til Odense var Helena Elver i Aarhus United, Gudme HK og Hellerup IK.
Presset Axelsen spiller sig i finale
kopieret!
Viktor Axelsen blev presset til yderste mod indonesiske Jonatan Christie, men danskeren er alligevel finaleklar ved India Open.
Med cifrene 17-21, 21-14, 21-15 blev Christie nedlagt, men den tredjeseedede indoneser overmatchede i flere perioder Axelsen.
Danskeren formåede flere gange at vende momentum til egen fordel.
Dermed er den dobbelte olympiske mester klar til søndagens finale i Super 750-turneringen - samme niveau som Denmark Open - hvor Lee Cheuk Yiu fra Hongkong venter.
Vandt på fysikken
Viktor Axelsen tabte 7. januar til netop Lee Cheuk Yiu i første runde af Super 1000-turneringen i Malaysia. Her tabte danskeren klart med cifrene 17-21, 13-21.
Både Axelsen og Christie søgte lørdag efter at spille en masse dueller tæt omkring nettet, og de dueller faldt ud til danskerens fordel.
Axelsen straffede prompte Christies fejl i det korte spil, og OL-guldvinderen tog føringen 11-6.
Viktor Axelsen blev dog presset af den eksplosive indoneser, og i flere dueller kunne Axelsen ikke følge med tempomæssigt. På den måde bed Christie sig fast og snuppede første sæt med 21-17.
Danskeren rystede på hovedet og skulle hanke op i sig selv for at vende semifinalen.
Det gjorde Axelsen ved skrue op for tempoet, og på scoretavlen kunne han hurtigt se en 10-3-føring i egen favør.
Igen fik en stort set fejlfri Christie hentet danskerens føring ind til 13-13. Det lignede kortvarigt, at Axelsen mistede grebet, men han fik for alvor lukket andet sæt og vandt 21-14.
Jonatan Christie begyndte at vise træthed, og han lavede en række fejl fra starten af tredje sæt.
Det udnyttede Axelsen til at trække fra indoneseren, og med 21-15 i sidste sæt var finalebilletten sikret.
Tobias Aagaard Hansen vinder "Årets Sportsnavn"
kopieret!
Der blev cykelstjernen Tobias Aagaard Hansen, der løb med den eftertragtede “Årets Sportsnavn 2024” ved Fynske Bank Sportslørdag.
Den 22-årige odenseaner vandt over blandt andre håndboldspiller Simon Pytlick og amerikansk fodboldspiller Hjalte Froholdt.
- Det er virkelig fedt. Det har været et helt vildt år, sagde Tobias Aagaard Hansen, der ikke kunne være til stede ved Odense Idrætspark, da han er på træningslejr, i en video.
Og det har så sandelig været et vildt år for fænomenet. Ved VM i Ballerup i oktober vandt han nemlig to guldmedaljer og en sølvmedalje.
Ved Fynske Bank Sportslørdag var flere stjerner mødt op. TV 2 Fyn dækkede showet fra start til slut, som du kan læse mere om her.
GOG sikrer sig landsholdsspiller
kopieret!
Den svenske landsholdsspiller Anton Lindskog og GOG har papirer på hinanden indtil 2027. Han har nemlig netop sat sin underskrift på en ny kontrakt, oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Anton er en meget dygtig forsvarsspiller og et vigtigt defensivt anker i GOG. Tilmed er Anton utroligt vellidt i klubben og omklædningsrummet, hvor han er med til at skabe ro, uagtet hvor meget det blæser omkring os, lyder vurderingen fra cheftræner Kasper Christensen
Den 31-årige stregspiller kom til den sydfynske klub i sommeren 2023 fra tyske Flensburg-Handewitt.
GOG ligger nummer et i Herre Håndbold Ligaen med 29 point efter 17 kampe. De spiller næste kamp 8. februar, hvor klubben tager imod Skjern.
Jagende havørne sender bestanden af skarver på skrump
kopieret!
Bestanden af skarver herhjemme er siden 2000 skrumpet med 20 procent.
Det svarer til, at hvert femte ynglepar af skarver er forsvundet på to årtier, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.
En af årsagerne er, at den fiskespisende fugl forstyrres af en stigende bestand af havørne.
Det forklarer seniorforsker på Aarhus Universitet Thomas Bregnballe.
- Ørnene jager de store unger og skræmmer de voksne skarver væk fra rederne, så krager og måger kan snuppe æg og små unger, siger han til DOF's hjemmeside.
Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og siden er bestanden vokset støt til cirka 150 havørnepar.
Genlæs liveblog: Stjerneregn i Odense, da kæmpe sportsfestival løb af stablen
kopieret!
Idrætten bliver hyldet, når Fynske Bank Sportslørdag nok en gang løber af stablen ved Odense Idrætspark lørdag.
Her mødes både sportsstjerner, foreningslivet og frivillige med tusindvis af besøgende, der får mulighed for at give sig i kast med alskens sportsgrene og aktiviteter.
I løbet af dagen uddeles priserne “Kammeratskabsprisen”, “Talentprisen” og "Årets Sportsnavn”, hvor blandt andet verdensmester og OL-guldvinder i håndbold Simon Pytlick, den dobbelt verdensmester i banecykling Tobias Aagaard Hansen samt Hjalte Froholdt, der lige nu nyder stor succes i amerikansk fodbold i USA, er nomineret.
TV 2 Fyn er til stede ved begivenheden og opdaterer løbende dagen igennem.
Fynske Bank Sportslørdag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Borgmester taget i løgn og krævet afsat - nu kommer partifælle ham til undsætning med vild bredside
kopieret!
Det falder mildt sagt ikke i god jord hos byrådsmedlem i Kerteminde Kommune John Eriksen (S), at partikollegaen Kristian Hald (S) fredag opfordrede borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) til at trække sig fra sin post.
- Det er helt ud af proportioner. Han (Kristian Hald, red.) skulle skamme sig og selv trække sig, siger John Eriksen til TV 2 Fyn.
Sagen tager sit omdrejningspunkt i en mail, som borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) under et byrådsmøde påstod "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
Det viste sig dog senere, at mailen havde ligget i borgmesterens indbakke i dagevis.
Centrerer sig om vejbod
Mailen var fra ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), og handlede om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.
Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.
Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: Ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.
- En meget lille sag
Over for TV 2 Fyn gør John Eriksen det meget klart, hvilken side han står på.
- Det er jo ikke altid, man læser sine mails, når man modtager dem. Borgmesteren har nok mange mails liggende. Det kan da godt være, at han lige havde læst mailen før mødets start, siger John Eriksen og fortsætter sin bandbulle:
- Kristian Hald går efter manden i stedet for bolden. Han skulle se at blive voksen. Havde det været mig, havde jeg stille og roligt taget fat i borgmesteren og spurgt, hvad der er op og ned.
Men når borgmesteren er taget i at lyve, er der så ikke fair nok, at Kristian Hald opfordrer ham til at forlade sin post?
- Man skal da ikke tale uret, men det er en meget lille sag, denne her. Kasper (Ejsing Olesen, red.) har været en forgangsmand. Kristian Hald burde koncentrere sig om at være politiker i stedet for det her, raser byrådsmedlemmet.
Tilliden er væk
Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentog fredag.
- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.
I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.
- Ikke sat sig ind i sagen
TV 2 Fyn har været i kontakt med Kristian Hald for at foreholde ham kritikken fra sin partifælle John Eriksen.
- Jeg har jo netop taget fat i borgmesteren. Jeg har ringet, hvor han ikke tog telefonen, hvorefter jeg skrev ham en mail, hvor han i sit svar til mig lyver om sin løgn. Der går vi til pressen, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.
- Jeg koncentrerer mig ene og alene om, hvad Kasper Ejsing Olesen siger og gør, så når John Eriksen siger, at jeg går efter manden, må det være et udtryk for, at han ikke har sat sig ind i sagen. John Eriksens øvrige kommentarer om min person ønsker jeg ikke at kommentere på, lyder det videre.
Letbanen slår rekord
kopieret!
Den deler vandene, men alligevel satte Odense Letbane rekord for antal passagerer i 2024.
Knap syv millioner - eller 6.937.000 - tog nemlig den kontroversielle sporvogn, hvilket er mere end en million mere end sammenlignet med 2023.
- Syv millioner påstigere er et tal, vi kan være meget tilfredse med. Fremgangen er på over én million passagerer - eller hvad der svarer til 3.000 flere, der steg på letbanen hver eneste dag. Det er en virkelig positiv udvikling, siger administrerende direktør for Odense Letbane, Dan Ravn.
Konkurrent til bilen
Dan Ravn påpeger, at letbanen er blevet en integreret del af pulsen i Odense.
- Vi kører med godt fyldte tog fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen de fleste af ugens dage. Letbanen er blevet det naturlige transportvalg i mange menneskers hverdag, og bilen har fået en værdig konkurrent, lyder det fra den administrerende direktør.
En af forklaringerne på det stigende antal passagerer er ifølge Odense Letbane QR-billetterne, som har været tilgængelige i 2024. Antallet af passagerer med QR-billet rundede en million 31. december, oplyser selskabet videre.
- QR-billetterne har vist sig helt afgørende i forhold til de passagerer, der kun en gang i mellem benytter kollektiv trafik, siger Dan Ravn.
For at imødekomme det øgede pladsbehov har Odense Letbane indsat et ekstra såkaldt “myldretidstog” fra centrum mod SDU - dermed er der i tidsrummet mellem 7.30 og 7.40 tre letbaneafgange med få minutters mellemrum.
I budgetforliget for 2025 har et flertal i Odense Byråd besluttet at udvide letbanen med en etape 2, som kommer til at gå fra Seden gennem Vollsmose og ud til Sukkerkogeriet. Anlægsprisen lyder på 1,777 milliarder kroner.
Hul i vejen spærrer motorvejstilkørsel
kopieret!
Opdatering klokken 11.07: Hullet er nu lappet, og tilkørslen er atter åben for trafik.
Tilkørslen Odense SØ til E20 Fynske Motorvej i retning mod Nyborg er lige nu spærret på grund af et hul i vejen.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
- Skader på vejbelægning, lyder det.
Vejhjælp er på stedet og arbejder på at udbedre skaderne.
- Jeg ordner din mor, råbte mand og sparkede ud efter betjent
kopieret!
En 28-årig mand vågner formentlig op med både fysiske og moralske tømmermænd i detentionen i dag.
Klokken 02.36 råbte han nemlig så mange ukvemsord mod en betjent i Vestergade i Odense C, at han fik sig hele tre sigtelser, inden han fik lov til at sove branderten ud hos ordensmagten.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn.
- Han råbte både “svans”, “perker”, “du kan vente dig”, “du er færdig” og “jeg ordner din mor”, oplyser vagtchefen og tilføjer, at han sparkede ud efter betjenten.
Han er nu blevet sigtet efter ordensbekendtgørelsen, for fornærmelig tiltale og for at sparke ud efter betjenten. Derfor venter der manden både bøder og en plet på straffeattesten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her