Salget af plantefars stiger: Mejeri må mande op
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Løgismose Mejeri har siden januar måtte sætte flere mænd på arbejde, for at deres produktion af plantefars kan holde trit med efterspørgslen.
Salget af plantefars i de fynske supermarkeder stiger og stiger. Hos Løgismose Mejeri har de siden starten af januar måtte mande sig op i forhold til deres produktion. De fortæller, at deres salg er gået over al forventning.
Mejeriets alternativ til oksekød består af grøntsager som rød peber og kikærter, der er blendet og rørt sammen.
Et studie fra Oxford Universitet viser, at en kødspiser udleder over syv kilo CO2, hvis de spiser 100 gram kød om dagen, hvorimod en vegetar kun udleder omkring det halve.
- Vi havde en tese om, at vi gerne ville bringe grøntsager i spil på en ny måde, så vi udfordrede det der med, at kød altid lægger i centrum på tallerkenen, fortæller Kasper Helmer, der er produktchef hos Løgismose.
Løgismose-underskud på 32 mllioner
Meyer og Grønlykke-familien fik besværlig start på fusion og salg til engelsk kapitalfond.
Løgismose og Meyers madimperium har de seneste år tjent gode penge hver for sig, men paradoksalt nok har det første år med forenede kræfter været en underskudsforretning.
Trods en omsætning på over en milliard og en salgsfremgang på næsten 7 procent gav koncernen, der sidste år blev overtaget af den engelske kapitalfond IK Investment Partners, et underskud på 32 millioner kroner før skat.
Det er klart utilfredsstillende, siger partner og bestyrelsesformand Thomas Klitbo.
Berlingske har de seneste dage skrevet, at det ikke er lykkedes at forene de to forskellige kulturer i selskabet, og at de nye engelske kapitalejere har været mere fokuseret på regneark end produktudvikling.
Desuden har koncernen skiftet bestyrelsesformand, administrerende direktør og finansdirektør,
Det kommenterer selskabets bestyrelsesformand dog ikke i den udsendte regnskabskommentar.
Han fremhæver til gengæld, at der i årets løb er investeret 50 millioner kroner i udvikling.
Virksomheden har bl.a. etableret et nyt centralbageri, opdateret forretninger og restauranter, investeret i et nyt fælles it system og har bygget Danmarks største og mest moderne køkken til at støtte den voksende catering- og kantineforretning.
I 2015 indgik Meyers et strategisk samarbejde med COOP, så Meyers produkter og især brød dermed bliver tilgængeligt for alle danskere fra mere end 300 butikker over hele landet.
Samtidig udvidede Løgismose deres samarbejde med NETTO, så der nu kommer endnu flere produkter med fokus på dyrevelfærd på hylderne.
- Det nødvendige arbejde med at etablere bedre systemer og procedurer har fyldt meget i 2015. Vi glæder os til at tage fat på mere markante initiativer, end det er lykkedes i 2015, hedder det i den udsendte regnskabsmeddelelse.
Der er 985 ansatte i koncernen, der har en egenkapital på 666 millioner kroner.
Flere produkter på lager
Trenden med et mindre forbrug af kød er kommet for at blive. Den har ovenikøbet slet ikke toppet endnu, mener konceptudvikler og livstilsekspert Hanne Harbo.
- Vi har altid kunne få de her produkter, der er i plantefarsen. Det har bare ikke været en del af vores kultur. Jeg tror, at vi om fem til ti år spiser mange flere produkter a la plantefars. Det grønne bliver en del af vores madkultur på en helt ny måde, siger Hanne Harbo.
Løgismose er klar til at følge med trenden. Mejeriet har flere nye produkter på lager, som allerede er klar til at blive frigivet. Forbrugerne må dog væbne sig med tålmodig, indtil timingen er den rigtige for lanceringen af de nye produkter, fortæller Kasper Helmer.
I dag har 51 procent af danskerne et ugentligt aftensmåltid uden kød.