Se, om dit testcenter stadig er åbent: Stort fald i antal testede – nu lukker en række fynske teststeder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Region Syddanmark har besluttet at lukke en række fynske teststeder, fordi antallet af udførte test er faldet kraftigt.
Knap syv ud af ti fynboer er nu færdigvaccinerede, og derfor er behovet for at blive testet for coronavirus faldet kraftigt.
Den udvikling får nu Region Syddanmark til at reducere mulighederne for at blive testet. Det betyder lukning af en række teststeder i de fynske kommuner.
- De ofrede deres liv for frihed
USA leder efter ligrester ud for Langelands kyst:
- De ofrede deres liv for frihed
Under Anden Verdenskrig styrtede to bombefly i havet ud for Langeland, og et amerikansk forskerhold leder efter knoglerester på havbunden, så de faldne soldater kan blive begravet i USA.
I næsten to år har det danske søværn i samarbejde med et amerikansk forskerhold søgt efter to forsvundne bombefly fra Anden Verdenskrig.
Flyene styrtede ned ud for Langelands kyst under krigen, og formålet med missionen er at bringe resterne af de faldne amerikanske soldater hjem til USA.
- De efterlader aldrig folk på slagmarken. Hvis der er nogen i ildkamp derude, bruger man mange ressourcer på at hjælpe, selv om det er en rimelig umulig opgave, og at man mister flere folk ved det, siger operationsofficer Snorre Gudnason fra Søværnets Dykkertjeneste.
Amerikansk forsker: Fædre og sønner skal begraves i USA
Hvis forskerholdet finder knoglerester eller andet fra de faldne soldater, vil det blive dna-testet og sammenlignet med et familiemedlem derhjemme, og så skal de faldne have en ordentlig begravelse.
- Vi vil hente vores folk hjem: fædre, onkler, sønner. De ofrede deres liv for USA, frihed og andre lande i verden. Vi vil vise dem og deres familier respekt og få dem begravet på amerikansk jord, siger forsker Matt Breece fra University of Delaware.
Det er dog ingen nem opgave at finde knoglerester på havbunden. Selv om der er et flyvrag af et B-24-fly at gå efter, kan de være spredt over et stort område.
- De eksploderede i tre kilometers højde, så de er måske spredt over stor afstand på et par kilometers stort afsøgningsområde, siger Matt Breece.
Skal Danmark bruge penge på amerikanske ofre?
Amerikanerne bruger et zonarsystem til at udforske havbunden. Dukker der noget op i systemet, sender man dykkere i vandet for at undersøge det nærmere, og amerikanerne får hjælp til missionen af Danmark.
Er det det værd, at det danske søværn skal bruge ressourcer og kræfter på at hjælpe til her?
- Ja, amerikanerne er vores allierede, og vi vil gerne hjælpe dem med deres egne operationer og opgaver i vores område, også fordi det rent faktisk er vores egen opgave. Det er noget, vi også selv ville gøre, også selv om amerikanerne ikke var her. Det er vores opgave at fjerne søammunition fra områder og gøre det sikkert igen, siger Snorre Gudnason.
Søværnet har tidligere detoneret nogle af de bomber, der er blevet fundet ved flyvraget syd for Langelands kyst.
Beklageligt og pinligt
At det i flere år har været offentlig kendt, at der ligger et bombefly fra Anden Verdenskrig, er ikke helt uden problemer for missionen. Der er flere sportsdykkere, der har pillet ved det gamle vrag på havbunden.
- Det svarer til, at man ødelægger en gravhøj på land, siger Christian Thomsen, der er marinarkæolog på Langelands Museum.
- Vi kommer ned til en lokalitet, der er splittet fuldstændigt ad. Det er beklageligt og pinligt, siger han.
I alt 15 passagerer var om bord på de to bombefly.
- Samlet set bliver åbningstider og antal teststeder reduceret med cirka en fjerdedel, fortæller beredskabskoordinator i Region Syddanmark Ulrik Strehle.
I alt betyder det, at der lukkes for 13 fynske teststeder.
De seneste dage har antallet af udførte test i hele Region Syddanmark ligget på cirka 11.000-12.000 om dagen. Da der blev udført allerflest kviktests tilbage i maj, lå antallet flere dage på over 70.000 udførte tests.
- Vi skal helt tilbage til starten af marts for at finde et tilsvarende niveau, som det vi har i dag. Og efterspørgslen skal afspejle sig i antallet af åbningssteder. Dengang var der kø, fordi kapaciteten skulle bygges op, nu er der sjældent kø, siger Ulrik Strehle.
Tomme lokaler koster penge
I løbet af sommeren har regionen justeret på testkapaciteten hver anden uge, så den har matchet efterspørgslen. Og fordi den nu er faldet så meget, kan der lukkes en række teststeder, så lokalerne igen kan benyttes til det, de blev brugt til før coronaviruspandemien.
- Alle mister penge på, at poderne ikke har nogen at teste, og vi opnår ikke at flere bliver testet heller. Rengøring og opvarmning koster også penge. Samtidig kan lokalerne i stedet bruges til noget andet; det er jo badmintonklubber, billardlokaler og biblioteker, vi tester i.
Kampen om brunsvigeren: Fynsk entertainer trukket i retten
Først troede Claus Skytte, der står bag karakteren Harske Hubbi, ikke, han gjorde noget galt. Nu håber han bare på det bedste i en strid om brunsvigerbilleder.
En meget fynsk strid udspiller sig i disse dage.
Den fiktive figur DJ Harske Hubbi, der er en persona, som fynboen Claus Skytte spiller, lavede i forbindelse med brunsvigerens dag en hyldestsang til den populære kage. En sang, han lagde på nettet med flere billeder af den snaskede spise.
Problemet var bare, at han havde taget billederne fra Google, og det var i virkeligheden to bloggere, som havde retten til dem.
- Jeg troede faktisk i første omgang, at jeg godt kunne bruge dem, da jeg brugte dem i satire. Der troede jeg ikke, der gjaldt de samme ophavsretsregler, men jeg er blevet klogere, siger Claus Skytte.
Efter han havde brugt billederne, fik han nemlig et brev, hvor der stod, at han skulle betale flere tusinde kroner.
Harske Hubbi
Dj'en Harske Hubbi blev først kendt i reklamefilmene om Polle fra Snave, som kørte i starten af 00'erne.
Efterfølgende blev der dog lavet en spillefilm om Polle, og den medvirkede karakteren også i.
Ifølge entertaineren kontaktede han derefter personen, der havde skrevet og krævet pengene.
- Jeg skriver, at det er jeg ked af og tilbyder at tage billederne ned. Jeg hører også, om vi ikke kan finde en anden løsning, hvor jeg eventuelt kan linke til de her to bloggere i et indslag, hvor jeg anbefaler deres gode opskrifter. Det var jo egentlig bare en hyldest. Men det kommer der en klar afvisning på; jeg skal bare betale de her mange tusinde kroner.
Derefter reagerede Claus Skytte på en måde, han gerne havde været foruden i dag.
Han lavede en livesending på det sociale medie Twitch, som han ofte gør, men denne gang handlede hans indslag om, at ’krænkelseskulturen nu havde ramt Harske Hubbi’, og i den forbindelse holdt han plancher med billederne op.
Tredoblede krav
Så blev pengekravet ifølge Claus Skytte ifølge ham tre- til firedoblet.
- Hvis jeg havde vist det her, så havde jeg jo ladet være med at være så doven, og så var jeg gået ned til bageren og havde købt min egen brunsviger, jeg kunne tage billeder af, siger han.
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg bedre kunne forstå det, hvis det var noget alvorligt, der er var på billederne.
Da sagen begyndte at rulle, lavede Claus Skytte et opslag på Facebook, som er blevet kommenteret flittigt.
Her er der blandt andet en facebookbruger, der påpeger, at der netop er mange bloggere og influenter, som oplever, at deres materiale bliver brugt i andre sammenhænge.
Kan godt følge argumenter
Claus Skytte erkender dog, at det kan være et skråplan at rangliste værdien af billeder efter motiv eller rangliste folks arbejde.
- Jeg kan godt følge alle de argumenter, der er kommet frem om det her. Derfor synes jeg også, det er en god tråd (under facebookopslaget, red.), siger Claus Skytte.
- Jeg ville bare ønske, det kunne have været løst på en god gammeldags fynsk måde. Over en kop kaffe og et stykke hjemmebagt brunsviger.
Ophavsret: Må man bruge billeder fra nettet?
Det korte svar er nej.
Hvis du skal bruge et billede, du har fundet eksempelvis via søgemaskinen Google eller andre steder på nettet, skal du have lov af den, der har taget billedet. Det fremgår af loven om ophavsret.
Hvis du alligevel gør brug af billedet, er det strafbart, også selv om billederne ligger frit tilgængeligt på internettet.
Straffen for at bruge et billede, du ikke har rettighederne til, ligger på mellem 1.000 og 5.000 kroner per billede.
Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven.
Entertaineren, der fornyligt er flyttet til Svendborg, står nu for at skulle i retten to gange om sagen.
Claus Skytte sætter sin lid til, at dommeren vil være nådig, siger han, mens han erkender sin skyld.
Opdatering
TV 2 Fyn har været i kontakt med folkene bag søgsmålet, der ikke ønsker at udtale sig i sagen.
TV 2 Fyn har været i kontakt med den odenseanske blogger Nicoline Sjødahl, der ejer rettighederne til et af billederne og står bag søgsmålet. Hun ønsker ikke at udtale sig i sagen. Hendes talsmand, Morten Kristensen fra rådgivningsfirmaet Not Allowed, oplyser i en e-mail til TV 2 Fyn, at ingen af bloggerne ønsker at udtale sig i sagen.
Artiklen er derfor alene sagen beskrevet fra Claus Skyttes side.
- Vi arbejder alle sammen hen mod en normal hverdag, hvor det hele ikke handler om test og vaccinationer. Det er en beredskabsperiode, og vi vil alle sammen gerne tilbage til en normal drift og hverdag, siger beredskabskoordinatoren.
Ros til Carelink og kommuner
Region Syddanmark har samarbejdet med Carelink om opgaven med kviktest siden 1. februar. Samtidig har også kommunerne spillet en væsentlig rolle i forhold til meget af det logistiske og praktiske omkring teststederne samt borgernes færd rundt i kommunerne.
Ulrik Strehle og Region Syddanmark roser samarbejdet med både kommuner og Carelink, men snart kan sidstnævnte være ude af ligningen.
I hvert fald løber regionens kontrakt med Carelink kun til 9. september, og dermed kan alle fynske kvikteststeder muligvis stå over for en snarlig nedlukning.
- Det bliver snart afgjort, om den bliver forlænget, eller om vi fortsætter kun med PCR-test. Jeg håber på en afgørelse i næste uge, siger Ulrik Strehle.
Generelt har der pågået en større nedskalering af testkapaciteten i de seneste måneder. Beredskabskoordinatoren råder derfor fynboerne til fortsat at holde godt øje med coronasmitte.dk, der altid er opdateret med de seneste informationer om åbningstider på de fynske teststeder.
- Jeg vil helt klart anbefale altid at kigge på coronasmitte.dk, inden man begiver sig ud for at blive testet. Så er man sikker på at have de rigtige åbningstider og steder, siger Ulrik Strehle.
Teststeder lukker og åbningstider ændres
Assens:
Haarby Hallerne har sidste åbningsdag 21. august.
Faaborg-Midtfyn:
Kværndruphallen har sidste åbningsdag 28. august.
Kerteminde:
Fremover har kommunen kun et teststed åbent ad gangen. Det kommer til at skifte mellem Langeskov (tirsdag, fredag og søndag) og Kerteminde (mandag, torsdag, lørdag).
Langeland:
Teststeder i Bagenkop og Lohals lukker den 26. august.
Middelfart:
Teststedet på Ejby Skole udførte sidste onsdag i denne uge. Teststedet i Gelsted havde sidste åbningsdag torsdag i denne uge.
Nordfyn:
Ændringer af steder, der er flyttet til nye adresser i Otterup og Søndersø, men der sker ingen reduktion i tiderne.
Nyborg:
Teststeder i Ullerslev og Ørbæk har sidste åbningsdag 26. august.
Odense:
Ejbyskolen og Sanderum lukker og har sidste åbningsdag 22. august – og der pågår yderligere reduktion af åbningstiden på teststedet på Rismarksvej.
Svendborg:
Fremover er kun det store testcenter åbent.
Teststederne i Gudme og Vestre Skerninge lukker henholdsvis torsdag 19. august og fredag 20. august.
Ærø:
Her sker en reducering i åbningstiderne, mens teststedet i Søby forsvinder fra 1. september. Ellers fortsætter det med test i Marstal og Ærøskøbing, men fra 1. september kun med test onsdag og lørdag. I Ærøskøbing testes om formiddagen fra klokken 11-13 og i Marstal om eftermiddagen fra klokken 14-17.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her