22. feb. 2022 kl. 8:56
Fyn
Fotograf: Privat Redigering: Anna-Sofie Pedersen

Se videoen: 13-årige Patrick er verdens stærkeste

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Kort før sin 14-års fødselsdag slog Patrick fra Aarup rekord i bænkpres for sin aldersklasse.

110 kilo.

Så meget vægt er der på, når Patrick Vesterholm Schelhase fra Aarup løfter stangen over brystet i disciplinen bænkpres.

Læs også: Lise-Lotte og Lars jubler: Badehotellet genopstår - men uden musik
Gå tilbage Del
19. feb. 2022 kl. 15:08

Lise-Lotte og Lars jubler: Badehotellet genopstår - men uden musik

Engang var der musik og dansant på Hotel Havblik i Ristinge, men bygningen har stået tom i årevis. Nu er der planer om at rive den gamle ruin ned og genopføre et lille eksklusivt strandhotel.

Hotel Havblik på Ristinge Strand blev bygget midt i 1920' erne som feriekoloni og blev senere restaurant og sommerpensionat. Bygningen har nu stået tom i årevis, og i dag er der kun en faldefærdig rønne på stedet.

- Men der var engang, der var liv og glade dage derinde med musik og dansant torsdag og søndag, siger Lise-Lotte Kromann og peger ind på de gamle bygninger, som nu er spæret af på grund af nedstyrtningsfare.

- Dér har jeg stået mange gange og langet is over disken. Min far, som ejede stedet, mente vist nok, at vi tøser åd mere slik og is, end vi solgte. 

 - Vi hjalp til med alt. Jeg har gjort værelser rene, pillet rejer og ordnet jordbær til hotellets gæster. Det var en god tid, og derfor det gør også ondt at se, at det hele bare står og falder sammen om sig selv.

Nye planer

Men nu er der nye planer i støbeskeen. Iværksætter og deltidslangelænder Mads Zangenberg er i gang med at realisere en gammel drøm, som han har tumlet med siden han første gang fik øje på den gamle bygning i 2008.

Den går ud på at rive det gamle hotel ned og så opføre et nyt lille, eksklusivt hotel bestående af 12 værelser med tilhørende restaurant. 

På toppen af bygningen skal der anlægges en tagterrasse med offentlig adgang, hvor strandgæster får mulighed for at nyde havudsigten og blive oplyst om klintens geologi.

- Bygningen er ikke tidssvarende og desværre efterhånden i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at restaurere. Planen er at fjerne bygningen helt og begynde forfra, siger Mads Zangenberg, som nu har stiftet "Ristinge Strandhotel ApS Mads Zangenberg"

- Tanken er rent arkitektonisk er at gøre hotellet væsentlig mindre synlig i landskabet. Byggeriet skal ligesom "trappe" ned i begge ender og være mindre dominerende. Og så skal det bygges i træ, fordi det er bæredygtigt og CO2- neutralt og bedst passer ind i området. 

“Der er rigtig mange langelændere, der har et forhold til pensionatet. Mange har fundet deres ægtefælle til sommerballerne i 50-erne og 60-erne”

— Lars "elektriker" Larsen

Kystdirektoratet har set de foreløbige plantegninger, og deres tilbagemelding giver Mads Zangenberg en tro på, at projektet kan realiseres.

- Det kan dog opstå problemer i forbindelse med den høringsrunde, der skal være, når der senere skal laves en ny lokalplan, og det kan påvirke processen. 

- Men Langeland har brug for arbejdspladser, og det her henvender sig til den travle storbyfamilie, som ikke har tid i hverdagen og som gerne vil ud og opleve naturen og roen i det fantastiske område ved Ristinge Klint, siger iværksætteren.

- Jeg må dog skuffe de mange lokale, som gerne vil genoplive ballerne. Tiden er ikke til det, nu skal det være individuelle oplevelser, og det her er for folk, som gerne vil tæt på naturen.

Lokal opbakning

For nylig var der "åbent hus" ved den gamle ruin på stranden. Der kom over 200 besøgende for at høre nærmere om planen.

- Den opbakning jeg har fået lokalt har bare været fuldstændig overvældende positiv. Folk har været så søde og imødekommende, og alle har sagt, at de sådan håber, det lykkedes at få skabt noget nyt, siger Mads Zangenberg, som vil inddrage langelænderne og andre interesserede i projektet:

- Det koster 20 millioner kroner, og der skal derfor skaffes finansiering. I stedet for at finde en stor stærk pengemand fra København, der kunne træde ind i det her projekt, vil jeg meget hellere have nogle lokale eller andre med ind i projektet for på den måde at få nogle ildsjæle, der ligesom jeg kan se, at det her også giver muligheder for Langeland.

Det var dengang

En af dem, som mødte op til "åbent hus" er den tidligere elektriker Lars Larsen fra Humble, bedst kendt i lokalsamfundet som "Lars Elektriker". Han synes, at planerne er spændende og håber, at der med tiden kan komme nyt liv tilbage i det gamle strandhotel.

- Der er rigtig mange langelændere, der har et forhold til pensionatet. Mange har fundet deres ægtefælle til sommerballerne i 50-erne og 60-erne. Vi kendte jo stort set hinanden allesammen dengang, uanset om man kom fra Bagenkop eller Longelse.

- Der blev festet, og vi var jo pænt klædt på i hvide skjorter og nappa-slips, når der var dansant torsdag og søndag, siger Lars Larsen, som især mindes Sankt Hans aftenerne. 

- Mange af områdets beboere, husmænd og landmænd kom hertil på midsommeraftenen og samledes på stranden. De kom med madkurve, øl, snaps og kaffe, og bagefter tog vi så hen på Hotel Havblik.

- Jeg ved godt, at den tid ikke kommer igen. Men det er så trist, at bygningen bare står og falder sammen, så jeg håber, at det lykkes at få projektet op at stå, og at jeg lever så længe, at jeg kan besøge restaurationen og så sidde der og tænke tilbage på de gode gamle dage, siger Lars Larsen.

For nogen lyder det måske af meget, mens det for andre er hverdagskost. Men når man tilføjer Patrick Vesterholm Schelhases alder på bare 13 år til ligningen, bliver det faktisk til en rekord. Og ikke bare en hvilken som helst rekord – det er nemlig en uofficiel verdensrekord.

- Jeg har det godt, og jeg er glad for det, siger Patrick Vesterholm Schelhase.

I første omgang satte den unge bænkpresser danmarksrekord for sin aldersklasse, da han i slutningen af januar pressede 107,5 kilo. Med klassekammeraterne som tilskuere blev den bedrift optaget i børnenes rekordbog, som udkommer senere i år.

Skulle nå det inden fødselsdag

Men danmarksrekorden var ikke nok.

Der er ikke registreret nogen offciel verdensrekord for 13-årige bænkpressere, men flere søgninger på google viser, at en 13-årige pige fra Rusland har løftet cirka 108 kilo. 

Patrick Vesterholm Schelhase kom derfor frem til, at 110 kilo var nok til at slå de eksisterende uofficielle rekorder.

Det skulle dog gå stærkt. Lørdag den 19. februar fyldte den unge fynbo nemlig 14 år og for at slå rekord, skulle det ske inden hans fødselsdag.

Privatfoto
Sådan ser det ud, når 14-årige Patrick Vesterholm Schelhase bænkpresser.

Udover fysisk styrke har Patrick Vesterholm Schelhase også masser af viljestyrke. Så dagen før hans fødselsdag gik han i fitnesscenteret og løftede de 110 kilo. Dermed kan han nu kalde sig verdens stærkeste dreng.

- Jeg blev da meget rørt. Det er stort, at når man sætter sig sådan et mål, så gennemfører han det, siger Henriette Vesterholm Schelhase, der er mor til Patrick.

Hun fortæller også, at det blandet andet er Patricks klasselærer, der har været med til at motivere den unge fynbo til at nå sit mål.

“Man skal være glad for, hvad man gør, og ellers så skal man lade være”

— Patrick Vesterholm Schelhase

- Patrick og hans lærer har i et års tid duelleret med forskellige ting, og så tænkte vi, at det her kunne være en god ting for dem, så vi skrev til læreren, og dagen efter var tingene sat i værk, siger Henriette Vesterholm Schelhase.

Derfor var både klassekammerater og klasselæreren også til stedet i fitnesscenteret i Aarup, da Patrick Vesterholm Schelhase satte den første rekord.

Rekord i ny aldersklasse?

Udover at dyrke bænkpres spiller han også håndbold, og meget af fritiden går derfor med træning.

Hvad fremtiden bringer for verdens stærkeste dreng er endnu ikke til at sige, men skal Patrick Vesterholm Schelhase gøre sig forhåbninger om at slå rekord for sin nye aldersklasse, så kan det godt være, at han skal spise mere spinat.

Læs også: Kajakroer rydder op ved kanalen: Det har været sådan her i adskillige år
Gå tilbage Del
19. feb. 2022 kl. 16:56

Kajakroer rydder op ved kanalen: Det har været sådan her i adskillige år

Lotte Mulvad er træt af skrald, når hun skal en tur i kajaken. Nu har hun taget sagen i egen hånd.

Flamingo, Rockwool og et plastikrør. Det var den fangst Lotte Mulvad fangede i morges, da hun ryddede op ved Odense kanal, hvor hun normalt sejler i kajak. Det er ikke en unormal fangst, og nu er hun træt af det. 

- Først ligger det i stenene ved vandet, dagen efter i vandet, så flyder det måske ud i fjorden og videre i Kattegat.

- Det er jo ikke godt, og det har jo været sådan her i adskillige år

Det er af hensyn til miljøet

Lotte Mulvad, der er pensionist og medlem af Odense Kajakklub ligger især mærke til alt det skrald, der ligger ved kanalen, når hun sejler. Hun er nu begyndt at gå ture, hvor hun med sin 'napper' samler skrald op i poser, hvorefter hun tipper det til kommunen, som så kommer og henter det. Hun gør det blandt andet af hensyn til miljøet. 

- Det er heller ikke godt for havmiljøet. Der ligger jo også små stykker, som fiskene måske tror, de kan spise, og så er det plastik.

Lotte Mulvad mener, at en løsning på problemet vil være tilsyn med de steder, der ligger rundt om kanalen, og hvor skraldet måske kunne komme fra. På den måde kan man se, hvem der er synder, og hvem der er ikke er. 

Lotte Mulvad har en mission om at samle så meget skrald som muligt, men det er svært at holde humøret oppe.

- Man bliver også opgivende. Det er jo bare endeløst

Drømmer om politisk indblandning

Lotte Mulvad synes, det er frustrerende, at det er et problem, og at det har været et problem i mange år. Især fordi Odense vil være en grøn kommune. 

- Vi vil gerne være en grøn kommune, men så går det jo ikke, at vi har sådan noget svineri i kanalen.

En lille del af fangsten ved kanalen i Odense i dagens indsamling

Bliver du sur eller ked af det over det her? 

- Begge dele. Jeg kan få lyst til at fylde sådan en pose og tage og stille den på rådhuset, så kan jeg sige ’ se her, det er sådan det ser ud’

Sidste år bænkpressede en 14-årig amerikaner nemlig 184 kilo. For Patrick Vesterholm Schelhase er det da heller ikke et mål at fortsætte med at slå rekorder.

- Jeg tror bare, at jeg vil blive ved med at løfte, siger han.

- Man skal være glad for, hvad man gør, og ellers så skal man lade være.

8. jan. 2025 kl. 19:10
Tophistorie
Fyn

Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.

Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.

Otte andre passagerer døde.

Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.

På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.

Foto taget af ukendt fotograf ved Ullerslev.

- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.

Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.

Kraftig blæst

Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.

Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.

Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.

I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.

Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.

Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.

I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.

- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.

Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.

Fokus på fastspænding af gods

Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.

- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.

Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.

8. jan. 2025 kl. 20:54
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften

LYT
Del
Link
kopieret!

Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.

Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.

- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.

Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.

8. jan. 2025 kl. 21:35

Odense Håndbold buldrer videre

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.

København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.

Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.

EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.

8. jan. 2025 kl. 20:11
Fyn
TV 2 Fyn

Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark

LYT
Del
Link
kopieret!

En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.

Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.

- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.

Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.

I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.

Er video en advarsel?

Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.

Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.

- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.

Men hans skæbne er uvis.

Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.

Antal syrere på Fyn og øerne

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.

Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.

Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.

- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.

Ekspert: - Ustabilt og usikkert

Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.

J'rg Blank/AP/Ritzau Scanpix

Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.

Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.

- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.

Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.

- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.

Asylsager sat i bero

Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.

Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.

Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.

Hvem vurderer situationen?

Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.

Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen

Kilder: us.dk, fln.dk

Vækker debat på Christiansborg

Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.

Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.

Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.

- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.

Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.

- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.

8. jan. 2025 kl. 18:11

Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.

Det er måske virkelighed om få år.

Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.

Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.

- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.

Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.

- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.

Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.

Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.

Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.

- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.

Peter Pelle har bl.a. været med til at anlægge en ny ø på Sprogø til fuglelivet.

Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.

Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.

Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.

Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.

Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.

- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.

Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.

ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.

- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.

På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.

8. jan. 2025 kl. 17:14
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Knud Heinesen er død

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.

Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.

Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.

8. jan. 2025 kl. 16:38
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser

LYT
Del
Link
kopieret!

Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.

Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:

- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.

Ansvar placeres ikke

Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.

Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.

Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige. 

Få sagen kort fortalt i videoen herunder.

Video: Svante Lyngsie/Grafik: Anders Kammersgaard

Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.

- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.

Det var der dog ikke enighed om.

Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.

Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.

En langstrakt sag

Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn. 

Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion

Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.

Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.

8. jan. 2025 kl. 15:47
Kristian Wraae

Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke

LYT
Del
Link
kopieret!

De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.

2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.

I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.

Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.

I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.

Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.

Læs også: Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Gå tilbage Del
22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

Kristian Wraae

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

8. jan. 2025 kl. 14:45

Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar

LYT
Del
Link
kopieret!

Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.

Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.

- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.

- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.

Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.

8. jan. 2025 kl. 13:50
Fyn
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere

LYT
Del
Link
kopieret!

Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.

Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.

Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.

- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.

Effekt på diabetiker-mus

Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.

Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.

- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.

Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.

De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.

Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.

Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.

8. jan. 2025 kl. 12:53

Rema-røver genkendt og anholdt

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.

Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.

- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.

Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.

- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.

Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.

8. jan. 2025 kl. 11:54

Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten

LYT
Del
Link
kopieret!

Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.

På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.

- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.

Hans elever er enige.

- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.

Læs også: Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Gå tilbage Del
7. jan. 2025 kl. 6:00
Fyn

Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'

Anders Høgh

Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.

Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.

Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.

- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.

Nej tak

TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.

Fra resten blev det et nej tak.

- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.

- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.

Et reklameudtryk

Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.

Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.

På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.

- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.

- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.

Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.

- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.

Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.

Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her