Skidt år for Fyns største svineproducent
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For andet år i træk kommer Lerche Simonsen i Gelsted ud med stort underskud. Nedskrivninger på 59 millioner i slovakisk selskab trækker ned.
For andet år i træk har en af Danmarks største svineproducenter problemer med indtjeningen.
Lerche-Simonsen i Gelsted sender hvert år 130.000 slagtesvin til slagteriet og har planteavl på 1150 hektar.
Produktionen foregår i de to produktionsselskaber Eskelund A/S og Eskelund Svineproduktion ApS, som begge ejes af familien Lerche-Simonsen.
Desuden er familien medejer af udenlandske landbrugsvirksomheder i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ukraine.
100 millioner skydes i fynsk robotfirma
OnRobot får penge fra Vækstfonden, et ungarsk og amerikansk firma og Enrico Krog Iversen, der tjente en formue på salget af Universal Robots.
Robotinvestorerne Enrico Krog Iversen og Vækstfonden samler nu tre af verdens fremadstormende robotvirksomheder til én ny danskejet virksomhed.
Med en betydelig kapitalindsprøjtning på over 100 millioner kroner forventes OnRobot at blive frontløber inden for udvikling af griberedskaber og sensorer, der kan samarbejde med mennesker, oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Den nye vækstmotor dannes med en sammenlægning af i første omgang tre selskaber: ungarske OptoForce, amerikanske Perception Robotics og danske On Robot.
Gamle kendinge fra Universal Robots
Bag den nye satsning står Enrico Krog Iversen og Vækstfonden, der sammen var med til at skabe den globale robot-succes Universal Robots, som i 2015 blev købt af amerikanske Teradyne for mere end to milliarder kroner.
- I første omgang samler vi tre af verdens førende virksomheder inden for robotgribere og -sensorer. Målet er at skabe en verdensledende koncern inden for udvikling og produktion af avanceret robotudstyr. Gennem yderligere opkøb og internationale netværkssamarbejder forventer vi henover en kortere årrække at kunne skabe en omsætning på salg af robotgribere, sensorer og andet udstyr for mere end 1 milliard kroner. Det vil bringe selskabet og dermed Danmark op på en ubestridt global førsteplads i et hastigt voksende marked, siger Enrico Krog Iversen.
- Man kan sige, at Vækstfonden og jeg nu geninvesterer nogle af de penge, vi tjente på vores exit i 2015. Det nye OnRobot er eksponent for en megatrend på automatiseringsområdet i disse år. Samarbejdende robotteknologi er blevet tilgængelig for små og mellemstore virksomheder og skaber dermed en væsentligt større volumen end den klassiske industrielle anvendelse for robotter. De brugervenlige cobots er nu et gængs værktøj på mange arbejdspladser, og markedet er sultent efter intuitivt cobot-tilbehør som gribere, sensorer og lignende som supplement til de kendte industrirobotter, siger Enrico Krog Iversen.
Mange nye job på vej
Markedet for de samarbejdende cobots (robotter, der samarbejder med mennesker) forventes at stige med mere end 50 pct. om året.
Markedspotentialet på særligt dette område er således stort, og Vækstfonden ser robotteknologi som et vigtigt indsatsområde for Danmark.
- Universal Robots er blevet et fyrtårn for dansk robotteknologi, og flere stærke virksomheder er siden kommet til. Med det nye OnRobot tager vi hul på næste kapitel og medvirker til at bygge en virksomhed, der meget vel kan blive det næste fyrtårn i rækken med stor eksport, høj omsætning og mange nye arbejdspladser. Robotklyngen i Odense har allerede på få år vist, at den kan skabe ekstraordinære resultater, og det økosystem vil vi gerne bakke op om med vores investeringer, siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden.
Det nye OnRobot får hovedkontor i Odense.
Selskaberne beskæftiger i dag samlet ca. 80 medarbejdere, og det forventes, at der i den kommende tid vil blive ansat væsentligt flere.
Slovakiet trækker ned
Hvor det i 2016 kostede Lerche-Simonsen A/S 28 millioner kroner, at man havde sikret sig med renteswaps og tabt penge på salg af værdipapirer, var det sidste år nedskrivninger på 59 millioner kroner i det slovakiske selskab, Slovakiet Invest, der trak indtjeningen og egenkapitalen i minus med 17 millioner kroner.
Nedskrivningerne afspejler indtjeningen, den aktuelle mælkepris og værdierne i selskabet, som familien ejer 40 procent af, oplyses det i regnskabet.
Hermed er egenkapitalen i koncernen decimeret kraftigt og er aktuelt på 1,4 millioner kroner.
Efter offentliggørelsen af regnskabet har Slovakiet Invest afhændet en ejerandel i Tjekkiet Invest med et mindre tab, oplyses det i ledelsesberetningen.
Ifølge Eskelunds hjemmeside beskæftiger Eskelund cirka 30 ansatte i Danmark.
I 2006 købte familien Farma Majcichov i Slovakiet, der omfatter 6.000 hektar landbrugsjord, produktionsanlæg til 3.600 malkekøer og eget mejeri med levering af mælkeprodukter til McDonald'ss.
Lerche-Simonsen A/S ejes af Gitte Lerche-Simonsen, Peter Lerche-Simonsen og Erling Lerche-Simonsen.
Går i kamp mod underskud: Biogas-selskab bygger eget laboratorium
Den fynske biogasproducent NGF Nature Energy bokser fortsat med dårlig økonomi i at producere biogas. Derfor har selskabet netop etableret et "state of the art"-laboratorium. De vil være dygtigere til at producere biogas.
Hvis alt går som biogas-direktør Ole Hvelplund håber på, kommer fynske NGF Nature Energy til at spille en afgørende rolle i landbrugets globale kamp for at løse klimaudfordringen.
- I modsætning til vindmøller handler biogas jo ikke blot om at producere noget energi. Vi løser også et af samfundets største affaldsproblemer, fordi vi recirkulerer nogle af de affaldsprodukter, der opstår ved fødevareproduktion, siger Ole Hvelplund.
Og det er der altså brug for. Fødevareproduktionen er nemlig én af verdens største klimasyndere.
Verdens 20 største kød- og mejerikoncerner udleder tilsammen flere drivhusgasser end hele Tyskland. Udledningerne stammer blandt andet fra den methan, der findes i køer og grises gylle.
Og netop den del af problemet kan virksomheder som NGF Nature Energy altså ifølge Ole Hvelplund afhjælpe.
For når man producerer biogas, så omdanner man methanholdig gylle, fødevareaffald og anden biologisk masse til biogas, der kan erstatte den fossile naturgas.
Restproduktet er et afgasset gylleprodukt, der blandt andet indeholder kvælstof, phosfor og kalium, som landmanden kan bruge til at gøde sin mark med.
Biogas er en underskudsforretning
Men Ole Hvelplund og og Nature Energy har et problem. Produktion af biogas kan nemlig ikke løbe rundt økonomisk.
Samlet set modtager danske biogasproducenter i år cirka 1,6 milliarder kroner i statstilskud.
- Vi er meget ydmyge over for, at vi får tilskud fra staten til at lave det her biogas, siger Ole Hvelplund.
For Nature Energy har den del af forretningen, der handler om produktion af biogas givet et samlet underskud på 100 millioner kroner siden 2013. Det er ganske enkelt for dyrt at producere biogas i forhold til, hvor meget energi, der kommer ud af omdannelsesprocessen.
- Derfor ved vi godt, at vi skal prøve at arbejde på at få bragt omkostningerne ned, og en af vejene til det er at forske, siger Ole Hvelplund.
Satsning: Eget laboratorium
Og det er netop, hvad Nature Energy nu har sat alle sejl ind på. Selskabet har investeret et anseeligt - men ikke offentliggjort - beløb i et laboratorium.
- Det handler om at blive bedre til at forstå, hvad der er inde i tønderne. Det er en af måderne for os at få drevet omkostningerne ned på, siger Ole Hvelplund.
Håbet er ikke bare at blive i stand til at producere biogassen billigere.
Det er også planen, at restproduktet - den afgassede gylle, som i dag sendes tilbage til landmanden, så han kan gøde sine marker med den - bliver bedre.
Med det nyeste udstyr arbejder Nature Energy på at blive i stand til at skille indholdsstoffer som phosphor og kalium i den afgassede fra hinanden.
På den måde vil selskabet måske engang i fremtiden blive i stand til at sammensætte en biologisk fremstillet kunstgødning. I dag produceres kunstgødning kemisk ved hjælp af naturgas. Det er en meget energitung proces.
- Hvis vi for eksempel kan separere phosphor, ville det betyde meget. Phosphor er et af de grundstoffer, man forventer der vil blive mangel på i verden. Så hvis vi kan tage det phosphor, der kommer ind via affald fra industrien, husholdninger og fra landbruget og sætte det i genanvendelse, så har det jo kæmpe værdi for samfundet, siger Ole Hvelplund.
- Det handler om at blive i stand til at genanvende vores affaldsstoffer i stedet for bare at brænde dem af.