19. apr. 2020 kl. 11:17
Fyn
Odense Sommerrevy

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Landets sommerevyer fik lørdag en skræddersyet hjælpepakke. Lars Arvad fra Odense Sommerevy er glad, men har brug for mere tydelighed fra kulturministeren.


Lars Arvad, skuespiller og revydirektør, har et hjertebarn, nemlig sin helt egen Odense Sommerrevy. I 2016 brugte han alle sine sparepenge og søsatte en splinterny revy, som på få år er blevet en succes.

Men både Odense Sommerrevy og alle de øvrige sommerrevyer i landet har indtil lørdag aften været fanget i uvidenhed om deres fremtid. Revyerne var nemlig ikke omfattet nogen af de øvrige hjælpepakker.

Lars Arvad er også formand for RevyDanmark, sammenslutningen af danske revyer, og han er derfor ikke kun optaget af sin egen revy, men også af, hvordan alle landets øvrige sommerevyer kommer gennem coronakrisen.

Fynske revyer overlever

Derfor har landets revydirektører i samlet flok med Lars Arvad i spidsen appeleret til regeringen. Revyfolket  er nu blevet hørt og en særlig hjælpepakke blev lørdag aften præsenteret af regeringen, som i løbet af lørdagen blev enige om at oprette en nødpulje på 200 millioner kroner.

Dermed er Odense Sommerrevy, Kerteminde Revyen og Rottefælden sikret overlevelse.

“Aftalen er rigtig god, og jeg er stolt af, at de har lavet en speciel pakke til revyerne.”

— Lars Arvad, revydirektør og formand for RevyDanmark

Puljen kan søges af de nødlidende kulturinstitutioner og såkaldt "sæsonbetonede scenekunstvirksomheder", som ikke er omfattet af øvrige hjælpepakker. Dermed får de danske revyer den længe ventede håndsrækning.

- Aftalen er rigtig god, og jeg er stolt af, at de har lavet en speciel pakke til revyerne. Den er med til at holde hånden under os, så vi ikke går konkurs, siger Lars Arvad.

Usikkerhed om premierer

Odense Sommerrevy under ledelse af Lars Arvad skulle have haft premiere 7. maj med plads til 777 publikummer. Hvorvidt revyen overhovedet kommer i gang, afhænger helt af, hvornår det igen bliver tilladt at være sammen i større forsamlinger.

Læs også: Stor hæder til fynsk sommerrevy
Gå tilbage Del
27. aug. 2018 kl. 7:22

Stor hæder til fynsk sommerrevy

Odense Sommerrevy

Odense Sommerrevy blev søndag kåret som årets bedste ved TV 2 Charlies gallafest for revybranchen.


Der var flere priser til Odense Sommerrevy, da branchen hyldede sig selv ved en stor fest søndag aften.

Skuespiller Ulf Pilgaard har i snart en menneskealder været en af Cirkusrevyens bærende barduner.

Søndag blev han hædret for indsatsen, da TV 2 Charlie afholdt Revygalla 2018.

- "Æresprisen 2018" tildeles en kunstner, som gennem hele sit lange professionelle liv har medvirket til at sikre et meget højt niveau, en stigende anerkendelse af kunstarten og en stadig voksende interesse for dansk revy, sagde skuespiller Henning Jensen, som overrakte prisen til Pilgaard.

Det skriver tv-stationen i en pressemeddelelse.

Den 77-årige Pilgaard måtte på grund af sygdom melde fra til flere af Cirkusrevyens forestillinger i denne sæson, men til søndagens prisfest, der fandt sted i Cirkusbygningen i København, fremstod han frisk som altid og overrækkelsen blev ledsaget af aftenens største bifald.

Priser til Odense

Prisen for årets bedste revy gik til Odense Sommerrevy.

Juryen begrunder valget med revyens "unikke sammensmeltning af intelligent humor, vovede vitser og stærke musikalitet".

Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Thomas Mørk og Lars Arvad fremførte under prisfesten nummeret "Revy til tiden" fra dette års forestilling i den fynske hovedstad.

Desuden blev Lisbeth Dahl fra Cirkusrevyen kåret som årets kvindelige kunstner, mens Thomas Mørk fra Odense Sommerrevy fik prisen på mandesiden.

Politikere lægger traditionelt ryg til adskillige numre i revylandskabet, og særprisen "Årets darling" tilfaldt minister for offentlig innovation, Sophie Løhde.

Forinden havde hun fået en "ordentlig tur gennem satiremøllen" i Julie Steinckes parodi "Noget i maven" fra Nykøbing Falster Revyen, står der i pressemeddelelsen.

Søndagens gallashow bliver vist på TV 2 Charlie lørdag den 1. september.

Odense Sommerrevy har en helt særlig og dybt personlig betydning for Lars Arvad. Han er manden, der satte revyen i søen i 2016, hvor han investerede alle sine sparepenge i at skabe den helt nye revy i Odense.

Det var en solid ambition, fordi de fleste af landets revyer har mange år på bagen og dermed et trofast publikum, der vender tilbage år efter år, og dermed sikrer revyens overlevelse.

Men han sprang ud på dybt vand. Smed stærke kort på bordet med navnen som Vicki Berlin, Thomas Mørk og Ditte Gråbøl. De første år kneb det med helt at nå den ønskede billetindtægt, men fra 2018 trumfede han med navne som Niels Olesen og Bodil Jørgensen, og så gik det stærkt.

Læs også: Odense Sommerrevy øver de sidste detaljer inden premieren
Gå tilbage Del
5. maj. 2019 kl. 16:37

Odense Sommerrevy øver de sidste detaljer inden premieren

Mikkel Skov Svendsen

Revydirektør Lars Arvad er optimistisk inden premieren på dette års udgave af Odense Sommerrevy. Der er allerede planlagt ekstra forestillinger.


Der kun fire dage til premieren på Odense Sommerrevy, men selvom de sidste detaljer mangler at falde helt på plads, så har revydirektør Lars Arvad en god mavefornemmelse, inden den fjerde udgave af revyen har premiere.

Faktisk har billetsalget været så godt, at der allerede er planlagt otte ekstra forestillinger.

- Jeg er ikke nervøs for, om det bliver godt. Jeg er ikke nervøs for, at vi ender med ikke at have en revy. Men man er selvfølgelig altid spændt på, om publikum reagerer, ligesom man forventer. Man er spændt på hele forløbet, og hvordan det bliver anmeldt, siger han forud for premieren.

Kendte navne på rollelisten

På rollelisten står flere garvede revyskuespillere, men der er også blevet plads til en enkelt debutant. Det er nemlig første gang, at Sofie Lassen-Kahlke skal forsøge sig som revyskuespiller.

- Det er lidt som at komme ind i en ny klasse. Enten tør man være den, som stiller en masse spørgsmål, eller også tør man ikke. Her føler jeg mig meget fri til at stille alle de dumme spørgsmål, og jeg får altid nogle meget søde svar tilbage. De er klar til at hjælpe mig med alt, så det er det helt rigtige sted, siger debutanten.

Mere politisk indhold

En god revy kendetegnes ved, at den afspejler samfundet. Det medfører ofte satiriske hug til politikerne fra scenen, men det har været en udfordring for holdet, at der fortsat er usikkerhed om, hvornår folketingsvalget skal afholdes.

Det siger Lars Arvad, som, udover at være revydirektør, også selv står på de skrå brædder under sommerrevyen.

- Det har både været sjovt, men også skideirriterende, at vi ikke har vidst, hvad vi skulle gøre med det. Jeg synes, vi har løst det på en god måde, hvor vi egentlig har mere politik med, end vi plejer, for det er vi simpelthen nødt til. Det er jo noget, som fylder i folks hoveder lige for tiden, siger direktøren.

Minister får en rolle

Et af de emner, som der formentlig vil blive taget satirisk hånd om, er flygtningedebatten. Det antyder Niels Olsen i hvert fald.

- Jeg tror da, at vi får besøg af Inger Støjberg for eksempel. Det kunne jeg forestille mig. Mange ved det ikke, men hun er faktisk lige så høj som mig og ligner mig en lille smule. Men vi glæder os over, at hun har tid til at komme forbi i den her travle tid, siger rutinerede Niels Olsen, som er del af skuespillerholdet på Odense Sommerrevy.

Netop Niels Olsen har en lang karriere bag sig som revyskuespiller, og derfor kender han alt til den tvivl, der kan opstå, når man har sagt den samme joke igen og igen i flere uger i træk. For synes publikum nu også, at det er sjovt?

- Der må vi huske hinanden på, at vi grinte faktisk rigtig meget, da vi startede. Når man så når til premieren, og man er stresset, og man tænker, om det overhovedet er sjovt, så prøver vi at huske tilbage til starten, så vi bevarer selvtilliden, når vi skal ind på scenen, siger han med et grin.

Der er premiere på Odense Sommerevy den 9. maj i revyteltet på Engen i Fruens Bøge. Revyen spiller frem til den 15. juni.

De folkekære skuespillere fik sammen billetsalget til at flyve mod sommerhimlen over Fuens Bøge i Odense, og succesen var i hus med en række udsolgte ekstra forestillinger. Endnu bedre gik det i sommeren 2019, hvor revyen spillede for fulde huse i hele seks uger.

Det er altså en fuldt udvokset og bæredygtig Odense Sommerevy, som lige nu er i fare for ikke at komme i luften i år.

-  Jeg er ikke gået i panik endnu, men det kommer nok lige om lidt. Nu skal vi bare have den afklaring om, hvorvidt vi overhovedet kommer til at spille, siger Lars Arvad.

Læs også: Lettet revydirektør: - Det er uvirkeligt for mig
Gå tilbage Del
25. apr. 2018 kl. 17:12

Lettet revydirektør: - Det er uvirkeligt for mig

Reza Sahraei

Odense Sommerrevy har haft en krads økonomisk start på livet med betydeligt underskud i de første to år. Men isbjerget blev undveget, og nu ser det ud til at revyskuden vender - billetsalget er steget med mere end 100 procent.


Revydirektør Lars Arvad har været nervøs. Rigtig nervøs. Hvad nu, hvis det ikke går? Hvad nu, hvis vi ikke sælger nok billetter? Skal min store drøm om Odenses helt egen sommerrevy falde sammen?

Danmarks yngste revydirektør har nemlig slået hul på sin personlige sparegris og investeret en betydelig del af sine egne penge og hjerteblod i Odense Sommerevy. Revyen er hans hjertebarn og dybt personlige livsdrøm.

Men nu kan han slå koldt vand i blodet og nyde synet af billetterne, der bliver solgt i behageligt tempo.

Billetterne ruller

På nuværende tidspunkt er der solgt 17.304 billetter. Det svarer til en vækst på 100 procent sammenlignet med salget sidste år. Allerede nu er der sat ti ekstraforestillinger på plakaten.

- Jeg havde ikke engang turde håbe på det. Jeg er meget lettet, det er helt uvirkeligt for mig. En vækst på over 100 procent, det er jeg ikke stødt på før i dansk revyhistorie, siger revydirektør Lars Arvad.

Stjerner i teltet

Revyholdet i år består af de to Odense-rutinerede skuespillere Vicki Berlin og Thomas Mørk, der begge er med i Odense Sommerrevy for tredje gang. Men som noget af en scoop er skuespillerne Bodil Jørgensen og Niels Olsen kommet med i banden.

Bodil Jørgensen er kendt fra blandt andet satireprogrammet "Rytteriet" og tv-serien "Badehotellet", men det er hendes første sommerrevy i Odense.

- Jeg glæder mig rigtigt meget. Der er en hest med, så det er en rigtig cirkusforestilling, siger skuespiller Bodil Jørgensen.

Børnehavebarnet er kommet på gymnasieniveau

Odense Sommerrevy kom til live for tre år siden, hvor revydirektør Lars Arvad konverterede den tidligere vinterrevy til en sommerrevy. Han havde store ambitioner, der udløste store regninger.

Billetsalget levede ikke op til forventningerne, og det første år tegnede dystert med et negativt resultat på 1.350.000 kroner. Året efter, 2016/17, så det bedre ud med et underskud på "kun" en million kroner.

I år tegner billetsalget til at placere Odense Sommerrevy i en top fem blandt de danske revyer, hvor Cirkusrevyen troner uden konkurrence på toppen.

- LIge hvad der sket og hvad vi har ramt, det er stadig et mysterium. Men det må jo tilskrives, at vi har et fantastisk hold og har fået lagt et godt fundament de foregående år, siger revydirektør Lars Arvad.

Det var i sidste øjeblik

Lars Arvad lægger ikke skjul på, at noget afgørende skulle ske i år.

- Jeg vidste godt, at det nok var ved at være sidste skud i bøssen. Vi havde i hvert fald skullet gøre noget helt radikalt anderledes og tænke hele idéen om. Men det nåede vi heldigvis ikke til. Så hvis man hører et glædesskrig ud over Odense i aften, så er det bare mig der kører hjem for åbent vindue, siger revydirektør Lars Arvad.

Læs mere om revyen på www.odensesommerrevy.dk, hvor der også kan bestilles biletter.

Rottefælden ved ikke, om den kommer til at klappe

Også i Revyen Rottefælden ved Svendborg er de glade for aftalen, men afventer også, om de overhovedet må spille, og om de skal tvangslukkes for at få del i hjælpepakken. Premieren var sat 4. juni og fra mandag 20. april skulle revyen have indtaget lokalerne i skoven og gået i gang med prøverne. Også her er præmieren udskudt på ubestemt tid.

“Vi har brug for at komme videre, for vi har en stor klump i maven. Det er jo hele vores liv.”

— Pia Ullehus, Diretør for Rottefælden

Rottefælden har plads til 252 publikummer. I følge den nye revypakke må der være 100 publikummer, men Rottefælden har brug for mere end 200 solgte billetter for at det løber rundt.

-  Vi har en dyr produktion i forhold til antal publikummer, siger Pia Ullehus, som meget gerne ser en afklaring snart på revyernes situation.

- Vi har brug for at komme videre, for vi har en stor klump i maven. Det er jo hele vores liv. Men det skal også være forsvarligt, siger Pia Ullehus, direktør for Rottefælden i Svendborg.

Læs også: 250.000 er gået i Rottefælden
Gå tilbage Del
19. jul. 2013 kl. 10:06
Opdateret: 19. jul. 2013 kl. 10:28
Fyn

250.000 er gået i Rottefælden

Torsdag kom gæst nummer 250.000 til Rottefælden.



  • Det var en helt fantastisk følelse at trykke gæst nummer 250.000 i hånden, siger direktør, Pia Ullehus.


Jan Schou, som i 15 år har været tilknyttet revyen trykkede også jubilæumsgæsten i hånden.

- Det er min 15. sæson på scenen og ved indgangsdøren, så derfor har vi talt billetterne op og det runde tal skulle fejres ved at forære gæst nr. 250.000 blomster og champagne.

Gæsten kom fra Herning og har besøgt Rottefælden i alle 15 sæsoner.

I Kerteminde revyen er det en glad revydiretør, der tager telefonen. Mads Nørby ser med den nye pulje et begrundet håb om at kunne arbejde videre. Han skal nu i gang med at se nærmere på pakken.

- Jeg tror ihvertfald på, at pakken er så stor, at vi overlever og kan arbejde hen mod en præmiere næste år. Jeg tror ikke på, at nogen kommer til at spille revy i år, men nu må vi se, siger Mads Nørby, som ser frem til en Kerteminderevy i 2021.

“Jeg tror ikke på, at nogen kommer til at spille revy i år, men nu må vi se.”

— Mads Nørby, direktør for Kerteminde Revyen

Stadig i tvivl

Helt i mål er revyerne dog ikke. Der er stadig tvivlsspørgsmål, og derfor retter Lars Arvad på vegne af RevyDanmark senere i dag spørgsmål til Kulturminister Joy Mogensen for at få præciseret aftalen.

Revyerne er nemlig i tvivl om, hvordan de aktiverer pakken. Skal regeringen lukke revyerne ned, eller skal revyerne vente på, at forsamlingsforbuddet reguleres.

- Vi mangler nogle svar. Må vi selv aflyse, fordi vi ikke kan blive klar, eller skal vi have et påbud. Det spørger vi ind til senere i dag, siger Lars Arvad.

Det ligger dog fast, at revyerne vil overleve, idet at 80 procent af de faste udgifter bliver dækket af pakken. Det er for eksempel bindende løn til skuespiller, teltmand og så videre, som der altså dækkes 80 procent af af.

- Revyerne får nok et lille minus, men går ikke konkurs, siger Lars Arvad.

For 1 time siden
Tophistorie

Flere personer er kommet til skade efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M. Det bekræfter Fyns Politi.


Fyns Politi fik anmeldelsen 13.43.


Både Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede.


- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Svalegang styrtet sammen i boligblok

Følg opdateringerne herunder

Massivt til stede

Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.

- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.

Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.

X skriver Fyns Politi:

- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.

Flere tilskadekomne

I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at flere er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke. Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.

Meldingen kom klokken 13.43.

Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra koncerndirektør Frederik Barfoed.

Privatfoto
/

Opdateres …

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
Esben Grade

Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".


Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.


For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.


Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.


- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.


Flytter opgave fra politiet

I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.

Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.

I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.

Kommuner har selv bedt om ændring

Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.

Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.

Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.

De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.

- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).

Frihed inden for snævre rammer

Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).

Og han er ikke alene.

På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.

- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).

S-borgmestre har sendt brev til Wammen

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.

Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.

I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Kritikken preller af

På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.

- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.

Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.

- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.

En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?

- Nej.

Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?

- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.

Ordfører undrer sig over manglende vejkort

SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?

- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?

- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.

Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.

For 3 timer siden
Tophistorie
Morten Albek

Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.

Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.

En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.

Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.

I dag kl. 8:00
Tophistorie
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.

Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.

Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.

Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.

Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.

- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

I dag kl. 7:18
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

  1. Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

  2. Forbuddet er forlænget til klokken 20 og gælder nu påhængskøretøjer, som har en totalvægt på under 2,5 tons.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

I dag kl. 6:00
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her