29. maj. 2019 kl. 11:36
Fyn
Sportxpress / Ritzau Scanpix

Speedwayveteran får wildcard til EM-serie

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

 I denne sæson kommer speedwaykøreren og fynboen Nicki Pedersen til at køre med om EM-titlen.

Den trefoldige speedwayverdensmester og fynbo Nicki Pedersen fik ikke et wildcard til dette års VM-serie, men onsdag landede en god trøst i hans garage.

Arrangøren bag EM-serien har valgt at tildele den 42-årige fynbo et wildcard, fortæller veteranen i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for at modtage et wildcard til SEC-serien. Det betyder meget for mig selv, teamet og ikke mindst for mine sponsorer og samarbejdspartnere, siger Nicki Pedersen i pressemeddelelsen.

- Desuden glæder jeg mig til igen at skulle køre på vores alle sammens nationale speedwayarena i Vojens.

Læs også: Definitivt slut?: Speedwaylandsholdet og Nicki P. går hver til sit
Gå tilbage Del
5. mar. 2019 kl. 23:33
Fyn

Definitivt slut?: Speedwaylandsholdet og Nicki P. går hver til sit

Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix/arkiv

Den tidligere fynske verdensmester i speedway Nicki Pedersen er færdig på landsholdet blot tre måneder efter, at han blev meldt tilbage i rødt og hvidt.

Når det danske speedwaylandshold på torsdag rejser på træningslejr i Kroatien, bliver det uden den tidligere fynske verdensmester Nicki Pedersen, der er blevet smidt af landsholdet.

Det fortæller Jørgen Bitsch, der er formand i Danmarks Motorsports Union (DMU), til TV 2 Sport.

“- Det er da rigtigt, at vi stod tæt og vrissede ad hinanden, men vi havde begge hænderne nede i lommen”

— Nicki Pedersen, tidligere landsholdskører

- Der har været en episode, som har gjort, at vi har snakket med de folk, der har været involveret, og vi er blevet enige om, at han desværre ikke er med i landsholdstruppen mere i år, siger han.

Formanden vil ikke komme nærmere ind på, hvad "episoden" dækker over.

Men ifølge TV 2 Sports oplysninger havde Nicki Pedersen et sammenstød med den nu tidligere landsholdskollega Leon Madsen i forbindelse med Dansk Motorsport Award i januar, hvor han også verbalt overfusede landstræner Hans Nielsen.

- Vi havde et rigtig fint forhold her i opladningen til sæsonen, og vores samtaler har været fine, men der er sket nogle ting siden, som har gjort, at vi ikke kan arbejde sammen længere, siger Hans Nielsen til TV 2 Sport.

Fakta

Nicki Pedersen blev individuel verdensmester i 2003, 2007 og 2008, mens hans i 2006, 2008, 2012 og 2014 var med til at køre Danmark til verdensmester for hold.

Ser alvorligt på episoden

Den temperamentsfulde fynbo var heller ikke med på landsholdet sidste år på grund af en skade, men i slutningen af sidste år annoncerede DMU, at den 41-årige speedwaykører havde kørt sig tilbage i landsholdsvarmen.

Comebacket kom dog kun til at vare tre måneder.

- Når vi gør sådan nogle ting, er det, fordi der har ligget noget bag ved, og selvfølgelig er det ikke nogen lille, almindelig episode, men det er en episode, som vi internt ser alvorligt på, siger Jørgen Bitsch.

Antydede løgn om operation

Nicki Pedersen har ellers været fast mand på landsholdet i de sidste 15 år, hvor han har været med til at vinde guldmedaljer ved hold-VM, men det kapitel er nu slut.

- Jeg tror nok, det er slut mellem mig og Hans Nielsen. Jeg har ikke et problem med motorsportsunionen. Vi har en supergod dialog, men Hans er arbejdsgiver. Hvad der foregår med Hans Nielsen, har jeg ikke lyst til at være en del af, siger Nicki Pedersen til TV 2 Sport.

Han bekræfter, at der var en episode, men sætter ikke navn på, hvem det drejer sig om.

Ifølge Nicki Pedersen blev der antydet, at han skulle have løjet omkring en operation tidligere året, og det tog han op med personen ansigt til ansigt.

- Der er blevet snakket i krogene om, at der er mistillid over ting, jeg har sagt til landstræneren. Det vil jeg ikke være en del af. Hvis jeg siger noget, så er det det, der står ved magt og er rigtigt. Jeg går ikke og lyver for en landstræner, siger siger han.

- Det er da rigtigt, at vi stod tæt og vrissede ad hinanden, men vi havde begge hænderne nede i lommen, så mere var der ikke i det, men det kan være, det kunne se voldsomt ud udefra, lyder det.

Trods fraværet af Nicki Pedersen stiller landsholdet med et stærkt hold, som blandt andre består af Leon Madsen og Niels Kristian Iversen, der begge er med i årets VM-serie i speedway.

Vojens lægger slagger til EM-grandprixet 10. august, mens hele serien indledes 13. juli i Tyskland.

Nicki Pedersen vandt EM-serien i 2016, men han får hård konkurrence fra blandt andre en del landsmænd i år.

VM-kører Leon Madsen, der vandt EM sidste år, er også med i EM-serien i år, hvor også Mikkel Michelsen, Michael Jepsen Jensen og Anders Thomsen kommer til at køre med.

Læs også: Landstræner: Nicki Pedersen sælger stadig VM-billetter
Gå tilbage Del
6. okt. 2018 kl. 11:25

Landstræner: Nicki Pedersen sælger stadig VM-billetter

Hans Nielsen mener, at Nicki Pedersen sportsligt og kommercielt er berettiget til at få et VM-wildcard.

Resultaterne er ikke lige så gode, som de har været, men speedwaystjernen Nicki Pedersen kører stadigvæk stærkt og sælger billetter. Derfor kan der være god ræson i at give ham et wildcard igen i 2019-sæsonen.

Sådan lyder meldingen fra speedwaylandstræner Hans Nielsen før lørdagens sidste VM-grandprix, der potentielt kan blive Nicki Pedersens sidste i karrieren, medmindre han har en usandsynligt god aften eller får et wildcard af VM-ledelsen.

- Det er gået lidt op og ned i den her sæson i VM-serien, men han fik en super sejr oppe i Målilla i august.

- Hans form har generelt været super i år i ligaerne i Polen, Sverige og Danmark, men han har så haft det mere vanskeligt i VM-grandprixerne. Han har dog slet ikke gjort det så dårligt, at han ikke er i spil til at få et wildcard, for det er han bestemt, siger Hans Nielsen.

Ud over at det er sportsligt forsvarligt at tildele Nicki Pedersen et wildcard, taler sidegevinsterne endnu mere for at gøre det, mener landstræneren.

- Nicki sælger sporten godt. Mange hader ham på en måde, men selv dem, der hader ham, kan godt lide at se ham. Nicki sælger billetter, det ser man også i den store polske liga. Speedway er jo også business, og det hele skal kunne køre rundt, siger Hans Nielsen.

Niels-Kristian Iversen er allerede kvalificeret til at køre i VM-serien i 2019. Hvis ikke den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen skal gøre ham selskab, er der flere andre danskere i spil til et wildcard, vurderer Hans Nielsen.

- Heldigvis har vi også andre gode danske kandidater, og det kunne jo være rart at få to kørere fast med næste år, og det tror jeg også, at vi får.

- Michael Jepsen Jensen, Mikkel Michelsen og europamester Leon Madsen har alle gjort det godt i år, og hvis ikke Nicki får et wildcard, kunne det meget vel blive en af dem, siger landstræneren.

Lørdagens grandprix begynder klokken 19.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her