Sprogskoler trods genåbning:
- Vi risikerer at skulle lukke over halvdelen af vores skoler
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Privatejede sprogskoler er i klemme, fordi de leverer til det kommunale, men alligevel ikke bliver fuldt ud kompenseret i de eksisterende hjælpepakker. Det kan ramme eleverne.
Anna Khablenko kommer fra Ukraine, men bor i dag i Faaborg med sin mand og to børn. I to år har hun knoklet for at blive god til det danske sprog.
- Jeg vil virkelig gerne være god til dansk, så jeg kan få et arbejde og snakke ordentligt med folk her. For otte måneder siden begyndte min mand og jeg udelukkende at tale dansk i hjemmet, og siden da er der virkelig sket noget for mig, siger hun.
En fynbo får svar
Hvordan kan det være, at sprogskolerne er lukket? Der er ikke mange i klasserne, og det ville være nemt at overholde retningslinjerne.
Torben Hansen
Udover at Anna Khablenko dagligt taler dansk med sin danske mand, som hun flyttede til Danmark for, udviklede hun sig meget ved at gå på sprogskole i Faaborg tre gange ugentligt.
Men på grund af corona-situationen foregår både undervisning og eksamen online.
Elever på cykelvisit hos efterskolelærere:
- De er vores bedste venner
Tre elever fra Langelands Efterskole kunne ikke vente med at se deres lærere til 18. maj. Derfor kørte de lørdag ud og overraskede dem.
Landets efterskoleelever kan se frem til at se hinanden igen den 18. maj. Efterskolerne er nemlig en del genåbningens fase to.
Men det er ikke alle, der er lige tålmodige. Lørdag tog tre elever fra Langelands Efterskole gensynsglæden på forskud.
Bevæbnet med chokolade og sodavand cyklede de tre eleverne rundt til efterskolens lærere for at overraske dem.
- Lærerne har, ligesom os, virkelig kæmpet for, at vi kan komme tilbage. Og lærerne er jo ikke lærere. De er vores bedste venner, siger Clara Terman Thorsted fra en orange ladcykel.
De tre elever har planlagt at besøge 15 lærere i løbet af weekenden. Det bliver en cykeltur, der ender på omkring 100 kilometer.
Skaber glæde
Det er ikke altid, det går lige efter planen. Den første lærer, de tre elever besøger, åbner ikke døren.
I stedet bliver leverancen efterladt på trappetrinet med en kærlig besked.
Eleverne giver dog ikke så let op, så de cykler videre.
- Der må være én, der er hjemme, siger Clara Terman Thorsted.
Og ganske rigtigt. Anden destination på etapen giver pote. Astrid Lynge, der er lærer på Langelands Efterskole, er hjemme og klar til at modtage sodavand og chokolade.
- Det er fuldstændig fantastisk. Man bliver jo så glad. Det varmer bare helt enormt, siger den glade efterskole lærer efter overraskelsen.
- Jeg savner mine klassekammerater, mine lærere, alting. Vi har undervisning over computeren, men det er ikke det samme som at sidde overfor folk ansigt til ansigt og snakke, forklarer hun.
Gratis danskundervisning
Nyankomne udlændinge kan som en del af det danske integrationsprogram modtage tre års gratis danskundervisning. Det tilbydes til flygtninge og familiesammenførte udlændinge.
Det er kommunen, som afholder udgifter i forbindelse med undervisning af udlændinge, der bor i kommunen. Staten refunderer efterfølgende 50 procent af kommunens udgifter.
Kilde: ufm.dk
Genåbning er ikke nok
Selvom der er udsigt til, at sprogcentrene kan åbne op igen fra den 8. juni, er det slet ikke sikkert, at Anna Khablenko kommer tilbage til den undervisning, hun kender, mener administrerende direktør for AOF Danmark, John Meinert Jacobsen.
- Som det ser ud nu, er vi hårdt ramt økonomisk på grund af denne her krise. Så hvis vi ikke får en hjælpepakke, vurderer jeg, at vi kan blive nødt til at lukke over halvdelen af vores sprogcentre i hele landet, siger John Meinert Jacobsen.
Fase tre af genåbningen klar
Fredag kan partilederne præsentere fase tre, mens fase fire forventes senere på dagen.
Partilederne er blevet enige om fase tre og fase fire i genåbningen af Danmark.
Her til morgen har regeringen præsenteret tredje fase af genåbningen, som træder i kraft fra 8. juni, hvis smitteforholdende tillader det.
Forsamlingsforbuddet vil i fase tre blive hævet til 30-50 personer, og der vil komme en udmelding angående bryllupper, konfirmationer og andre større begivenheder.
Der vil være retningslinjer om afstand og hygiejne for alle de virksomheder og organisationer, som åbner. De helt præcise retningslinjer herom, er ikke blevet fremlagt endnu, ligesom det heller ikke ligger helt klart for fase to endnu.
Følgende kan åbne i fase tre:
Kultur og aktiviteter: For eksempel museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier. Udendørs forlystelsesparker. Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. Sommeraktiviteter for børn og unge.
Offentlig sektor der er særligt udsat for 'sagspukler'
Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
Højskoler mv.
Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler) På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ikke afklaret endnu:
Hvis udviklingen i smitten er mere gunstig end ventet, og de matematiske modeller viser plads til en større genåbning i fase 3, vil følgende kunne overvejes:
Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Fuld åbning af DR og TV2
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase 4, som starter primo august: o Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Må ikke åbne:
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase fire, som er planlagt til start august:
Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Forskellig åbning geografisk
I aftalen ligger der også en mulighed for, at åbningen kan differentieres geografisk, alt efter hvor udbredt coronasmitten er i området.
Det vil foregå ved, at partierne ved hver overgang til en ny fase diskuterer, om der er belæg for at åbne forskelligt mellem landsdelene.
Eksempelvis er der ikke særlig udbredt smitte på Fyn kontra hovedstadsområdet, så det kan være en mulighed, at der bliver en anderledes åbning på Fyn end på Sjælland.
Samtidig er der aftalt, at faserne kan annulleres, hvis coronaepidemien blusser op igen.
Fase 3 af genåbningen
Fra den 8. juni bliver det muligt for en række institutioner at genåbne, men der er endnu ikke sat konkrete datoer på for, hvornår de forskellige ting åbner.
Herunder hører blandt andet sprogcentre landet over, og derfor forventer AOF også at åbne for fysisk undervisning den 8. juni.
Kilde: Politi.dk
AOF's sprogcentre dækker 14 kommuner rundt omkring i landet, og de leverer undervisning til flygtninge, udlændinge, udlandske studerende, svage grupper i samfundet og folk, som kommer til landet for at arbejde. Typisk vinder de et udbud i en kommune, som dermed giver dem ret til at undervise disse grupper i to-fire år.
Derfor er kommunerne også afhængige af de privatejede sprogcentre for at kunne leve op til kravet om at kunne tilbyde danskundervisning til bestemte grupper i samfundet. Men denne ordning er kommet på prøve under coronasituationen.
Politikere vil lempe regler for at hjælpe restauranter
En lempelse af regler for udeservering skal hjælpe caféer og restauranter gennem krisen, håber politiker.
I 25 år har ejeren af Froggys Café drevet virksomhed i det centrale Odense, og som hos mange andre fynske spisesteder, har nedlukningen kostet dyrt.
Derfor er der brug for ideer til at skabe omsætning, når cafeen igen kan åbne, lyder det fra ejeren Emil Rasoulinia. Og dem byder blandt andet Venstre ind med.
- Dels handler det om at få åbnet for, at restaurationerne kan få lov til at lave udendørsservering foran nogle af de lukkede butikker inde i byen, siger Christoffer Lilleholt (V), byrådsmedlem i Odense Byråd.
Har tabt næsten en halv million
Hos Froggys har lukningen af caféen, der har 45 ansatte, kostet ham op mod en halv million kroner de seneste to måneder.
“Hvis det fungerer rigtig dårligt og kommer til at have mange uhensigtsmæssige hændelser, stopper vi det igen”
Under normale omstændigheder kan caféen servere for op til 80 gæster på fortovet, og ejeren er derfor postiv overfor Venstres forslag.
- Det kan være oplagt, at man kan have mere udendørsservering foran vinduerne, siger Emil Rasoulinia med henvisning til pladsen foran den lukkede Arnold Busck-butik, der lige skråt overfor caféen.
Midlertidig løsning
På facebook har Odenses borgmester fremlagt, hvad fase 2 af genåbningen kommer til at betyde for Odense og i den forbindelse også, hvad der kan gøres lokalt.
- Man kan sige så meget, at vi fra kommunens side arbejder seriøst med at gå ind og skabe nogle zoner i byen, hvor der kan være bedre plads til udeservering, så restauranter, cafer og værtshuse kan få en god omsætning, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Hos Venstre foreslår man også, at spisestederne skal sælge øl og andre drikkevarer, som folk ikke behøver drikke på stedet.
Men fælles for både de socialdemokratiske tanker og Venstres ideer er, at de er tænkt som midlertidige løsninger i en kritisk tid.
- Alle vores forslag er tiltænkt den korte bane. Så vi regner med et halvt år - måske mindre. Så ser vi, hvordan det fungerer, siger Christoffer Lilleholt.
- Hvis det fungerer rigtig dårligt og kommer til at have mange uhensigtsmæssige hændelser, stopper vi det igen. Hvis det kommer til at gå godt, kan man også forestille sig, at vi fortsætter med det.
Sprogcentrene står nemlig i en usikker situation efter de ligesom store dele af resten af landet måtte lukke den 13. marts, lyder det fra administrerende direktør, AOF Danmark, John Meinert Jacobsen.
- Vi er resultatfinancieret, hvilket betyder, at vi får penge, når en elev består et forløb. Men under cornasituationen har det været svært på mange måder for vores elever at gennemføre. Cirka 20-30 procent af vores elever er for eksempel ikke mødt op til online-undervisning, fordi det er svært for dem at deltage hjemmefra, siger han.
De penge kommer skolerne til at mangle.
Privatejede, men uden stor profit
Sprogcentrene har på grund af coronasituationen fået muligheden fra ministeriet til at foretage en faglig vurdering i stedet for afholdelse af fysiske modultest. Det betyder, at de godt kan lade en elev bestå og dermed lade personen gå videre til næste forløb, hvis underviserne vurderer, at eleven er parat til dette.
Sprogskoler i Danmark
I Danmark er det cirka halvdelen af landets sprogskoleudbydere, der er private, resten er kommunale. Det betyder, at mange kommuner er afhængige af private udbydere for at kunne gennemføre den lovmæssige sprogundervisning, som for eksempel flygtninge og udlændinge har krav på, når de kommer til landet.
Men det er desværre stadig ikke en hjælp, som dækker, hvis færre elever består prøverne.
- Selvom vi er privatejede, er vi ikke en type virksomhed, som skal lave en kæmpe overskud. Vi skal bare have det til at køre rundt, og det er normalvis det, vi gør. Derfor er der mange af vores centre, som ikke har nok på kistebundet til at komme igennem denne her krise uden anden økonomisk hjælp, siger John Meinert Jacobsen.
Sprogcentrene har som alle andre private virksomheder mulighed for at søge lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen. Men denne kompensation dækker altså ikke det fulde tab, som sprogcentrene mister ved, at deres elever ikke gennemfører nuværende og måske også kommende forløb.
- Problemet er igen, at vi er resultatfinansieret. Hvis vi endelig valgte at stoppe al undervisning og søge lønkompensation, vil den lange pause skabe et endnu større videnstab, som mindsker elevernes mulighed for at bestå fremtidige forløb, og dermed vores muligheder for at overleve, siger John Meinert Jacobsen.
Derfor har AOF Danmark og Dansk Flygtningehjælp, som på samme måde leverer sprogundervisning, skrevet til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forhold til at få svar på, om det kan være muligt at få en særlig hjælpepakke, så sprogcentrene kan komme bedre gennem krisen.
Sprogcentrene har endnu ikke fået svar på ansøgningen, og derfor har TV 2/Fyn fulgt op på forespørgslen. Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i en mail til de allerede beskrevne hjælpeordninger, men kan ikke sige noget om, hvorvidt der er en specifik hjælpepakke på vej.
En særlig indsats: De fynske coronahelte
Coronavirussen har sendt det meste af Danmark i isolation i eget hjem, og der kan være langt mellem de positive oplevelser. Heldigvis er der mange derude, der gør en helt særlig indsats for fynboerne. Her er jeres coronahelte.
Er du medlem af en forening, udøver af kultur eller at finde på tilskuerrækkerne, når kulturen folder sig ud, og har du en konkret undren, så skriv til os. Vi undersøger, hvad der ligger bag - og forsøger at finde et svar.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her