Stigende smitte på Fyn: Vælgerne opfordres til at brevstemme
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med den stigende smitte og det forestående valg har KL anbefalet, at man brevstemmer, så man undgår for mange mennesker, der står tæt i kø på valgdagen.
Med kommunal- og regionsrådsvalget lige om hjørnet er der udsigt til lange køer på stemmestederne og blyanter, der skal sætte krydser for mange vælgere.
Samtidig stiger smitten i hele landet, og Fyn er ingen undtagelse, hvor det samlede antal smittede er kraftigt de seneste uger. I otte ud af ti fynske kommuner er incidenstallet nu over 100.
Genåbning af testcenter: Stigende smittetal gav kø til kviktest fra morgenstunden
De stigende smittetal har fået regionerne til at genåbne kviktestcentrene. Mandag morgen åbnede det første på Fyn
Carelink, der står for kviktest i Region Syddanmark, har haft travlt, siden de i fredags fik at vide, at de skulle genåbne kviktestcentrene i regionen.
Mandag morgen kunne de efter en hektisk weekend igen slå dørene op i testcentret ved Rosengårdcentret på Ørbækvej i det sydøstlige Odense.
- Vi fik beskeden 14.30 i fredags. Siden da har vi brugt tiden på at få ting ud af vores fjernlager og få gjort klar til at åbne. Få aktiveret de podere, vi skal have til at hjælpe her til morgen, og reelt sikre, at alt var køreklar til at åbne klokken 08.00 her til morgen, siger Lars Fossum Bladt, som er driftsdirektør i Carelink med ansvar for covid-19.
Carelink skal i løbet af ganske kort tid blive klar til at genåbne teststeder i alle ti fynske kommuner. Driftsdirektøren håber, at de i løbet af ugen og allerede fra fredag kan være massivt til stede på Fyn.
- Vi har en forpligtelse til inden for 14 dage at have minimum ét sted i hver kommune, og det er vi selvfølgelig 100 procent klar med. Det kommer lidt an på, hvornår vi kan få de forskellige lokaler i de forskellige kommuner. Men vi er klar til at rykke, siger Lars Fossum Bladt.
En del af øvelsen i weekenden har været at finde podere, som med meget kort varsel kunne hjælpe allerede fra mandag morgen.
Men den opgave har indtil videre vist sig noget lettere end frygtet.
- Det er faktisk gået forbavsende godt. Allerede i løbet af fredagen og i hele weekenden er det væltet ind med sms’er, e-mails og forskellige beskeder om, at folk er klar til en tur til, hvis de skal træde til og hjælpe i den her kamp mod corona. Så det har faktisk næsten været den nemmeste opgave, fortæller Lars Fossum Bladt.
Hurtigere svar
Testcentret på Ørbækvej genåbnede som det første fynske testcenter mandag morgen, og allerede ved åbningen var der kø uden for centret.
En af dem, der var mødt tidligt op for at få en kviktest, var Nicolai Laursen. Flere fra hans klasse fik symptomer i weekenden.
- Så jeg er glad for, at jeg kan få en lyntest og komme i skole igen, siger Nicolai Laursen, inden han forklarer fordelene ved en kviktest.
- Jeg får mit svar meget hurtigere, end hvis det er pcr-test, det får jeg først i morgen. Nu får jeg det om et kvarter og kan tage i skole som normalt, siger Nicolai Laursen, der er studerende i Odense.
Derfor afholdt Kommunernes Landsforening (KL) tirsdag eftermiddag et møde for alle kommuner, hvor der var valg og corona på dagsordenen.
- Hos KL og i kommunerne er vi meget optagede af, at corona ikke skal forhindre, at folk stemmer. Vi har derfor i dag været i dialog med kommunerne om, hvordan de bedst skaber en tryg valgdeltagelse for borgerne, så de stadig opretholder den høje valgdeltagelse, siger kommunikationschef i KL Ida Thuesen Nielsen.
På mødet blev kommunerne blandt andet opfordret til at gøre vælgerne opmærksomme på, at det er muligt at brevstemme for at undgå trængsel ved valgurnerne.
- Vi anbefaler, at man udnytter hele stemmeafgivningsperioden ved for eksempel at brevstemme. Derudover opfordrer vi til, at man på valgdagen kommer på de mindre travle tidspunkter, hvis det er muligt, siger Ida Thuesen Nielsen.
På valgdagen den 16. november har valgstederne åbent fra klokken 08.00 til klokken 20.00. Her er det særligt om morgenen, sidst på eftermiddagen og først på aftenen, at der ofte er kø.
Sæt kryds med din egen kuglepen
Siden 5. oktober har der været åbent for at brevstemme, og sidste frist for at afgive sin stemme per brev er den 12. november.
Når du brevstemmer, foregår det lidt anderledes, end hvis du stemmer på valgdagen. Du får nemlig ikke en traditionel stemmeseddel med partiernes og kandidaternes navne, men derimod to små brevstemmesedler, hvor du skriver enten partinavnet, partibogstavet eller navnet på den kandidat, du vil stemme på.
Du kan se, hvor du har mulighed for at brevstemme, på din kommunes hjemmeside.
Ærø-kandidat er søn af tidligere statsminister:
- Jeg skilter ikke med det
Peter Hansted fra Socialdemokratiet på Ærø er søn af den tidligere statsminister Jens Otto Krag, men det er ikke noget, han bruger i sin valgkamp.
Kommunalvalget på Ærø trækker tråde til en af landets mest fremtrædende statsministre gennem tiden.
For de ærøboer, der sætter kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Peter Hansted, sætter samtidig kryds ved den tidligere statsminister Jens Otto Krags søn.
Vil ikke bruge det aktivt
De fleste husker formentlig Jens Otto Krag fra sine perioder som statsminister og for sit store engagement i et fælles europæisk samarbejde.
På Ærø har Peter Hansted naturligt nok andre visioner og tanker på sin politiske dagsorden, men ophavet og barndommen i et politisk interesseret hjem har alligevel sat sit præg.
- Det er klart, at når ens far har været statsminister, er politik naturligt noget, man forholder sig til, siger han og fortsætter.
- Jeg har bestemt ikke noget imod at tale om min far. Jeg oplever sommetider mennesker, der vil have taget et billede med mig på grund af min far, og det har jeg altid sagt ja til. Der går ikke noget af mig, og hvis de bliver glade, er det fint. Men det er ikke noget, jeg aktivt skilter med i forhold til min politiske karriere.
Undgik at tale om det som barn
Barndommen som søn af en politiker var ikke altid let. Eksempelvis har Peter Hansted konkrete erindringer fra forholdet til de andre børn.
- Som barn talte jeg aldrig om, hvem min far var. Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn. Og når min far så ovenikøbet var socialdemokrat, betød det, at der var børn omkring mig, der ikke måtte lege med mig. Så der lærte jeg hurtigt, at det ikke var noget, jeg behøvede at skilte med, siger han og fortsætter.
- Omvendt lagde min far aldrig skjul på, at jeg var hans søn, men det var først ved hans død, at medierne begyndte at interessere sig for det.
Jens Otto Krag døde i 1978 og den efterfølgende periode var en omvæltning for Peter Hansted.
- Det var en overvældende tid. Jeg havde aldrig før prøvet at være i mediemøllen, og der skulle jeg da lige trække vejret en ekstra gang, kan jeg huske. Men sidenhen har jeg ikke haft noget imod at tale med nogen om det.
Et lokalt demokrati betyder meget
Jens Otto Krag var statsminister i flere perioder - heriblandt 1962-1968. Peter Hansted anerkender, at der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik, men betoner samtidig, at lokalpolitik er særdeles vigtigt for ham.
- Da jeg stillede op første gang, blev jeg spurgt af et medie, hvordan det var "bare" at stille op på Ærø, når nu min far havde været statsminister. Jeg må sige, at sådan ser jeg slet ikke på det, siger han og fortsætter.
- Jeg synes, det er supergodt at være med i et lokalt demokrati og et nært samfund som det, vi har på Ærø. Jeg fornemmede, at de syntes, at det ikke ”var så meget værd” at stille op her, men sådan ser jeg slet ikke på det.
Peter Hansted overtager pladsen som den øverste socialdemokrat på valgkortet på Ærø fra den nuværende borgmester Ole Wej Petersen, der ikke genopstiller som borgmesterkandidat.
Det er også muligt at tage sit eget skriveredskab med i stedet for at bruge den blyant eller kuglepen, der ligger i stemmeboksen. Her er det dog vigtigt, at dit skriveredskab ikke giver stemmesedlen særpræg, da det vil gøre din stemme ugyldig. Det er derfor bedst at lade farvede kuglepenne og glimmertuscher blive hjemme.