24. apr. 2017 kl. 16:52
Fyn

Sukkerchok: Kæmpe minus hos Odense Marcipan

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Italiensk datterselskab kostede den fynske virksomhed Odense Marcipan 40 millioner kroner i 2016.

Det har været en dyr fornøjelse for Odense Marcipan at få produceret i Italien.

I det netop offentliggjorte årsregnskab for 2016 trækker det italienske selskab Natural Food ned i regnskabet med 40 millioner kroner.

Før skat landede Odense Marcipan et underskud på 20 millioner kroner mod et overskud på otte millioner kroner året i forvejen.

Det italienske selskab, der har produceret marcipanmasse og mandelprodukter til industrimarkedet, blev afviklet i slutningen af 2016, og de tilbageværende aktiver ventes solgt i indeværende år.

Det ventes at pynte på indeværende årsregnskab.

Ud over den ekstra udskrivning i Italien har marcipanvirksomheden været ramt af de høje danske sukkerafgifter. Det får nu virksomheden til overveje sin produktion i Odense.

Læs også: Odense Marcipan vendte underskud til overskud
Gå tilbage Del
13. jul. 2016 kl. 15:05

Odense Marcipan vendte underskud til overskud

Det har ikke skortet på modvind for Odense Marcipan i 2015. Alligevel har selskabet stoppet års underskud.

Et af Danmarks bedst kendte firmaer blandt de sliksultne, Odense Marcipan, har kæmpet mod høje afgifter og stigende råvarepriser i 2015. Alligevel er det lykkedes at give et overskud efter tre års underskud.

Det viser regnskabet for Odense Marcipan, der er offentliggjort onsdag.

- Resultatet anses for tilfredsstillende, når der henses til generelt vanskelige markeds- og prisforhold for selskabets strategisk vigtigste råvarer, skriver Odense Marcipan.

Det tilfredsstillede resultat lyder på 3,3 millioner kroner efter skat. I 2014 gav Odense Marcipan et underskud på 3,2 millioner kroner, og i 2013 blødte bundlinjen med 12,6 millioner kroner.

Siden da er omsætningen steget solidt. I 2015 blev der solgt for 436 millioner kroner marcipan og andre sukrede produkter, og det var for små 50 millioner kroner mere end i 2014.

- Selskabet har i 2015 fastholdt eller forbedret sin markedsposition på de fleste markeder.

- Men det fortsat kraftige afgiftstryk i Danmark har, sammen med betydelige stigninger i råvarepriserne, påvirket afsætningen på hjemmemarkedet i negativ retning, skriver Odense Marcipan.

De stigende priser på mandler har også givet modvind i udlandet, men Odense Marcipan har ifølge regnskabet modvirket det med "omkostningsreducerende tiltag".

Mandelpriserne steg voldsomt i 2015, da tørke i den amerikanske delstat Californien kørte høsten af sporet.
Samtidig blev mandelproducenterne voldsomt kritiseret, da mandelproduktion kræver store mængder vand. Det kræver 4,2 liter vand at dyrke én mandel.

2016 forventes ikke at blive idel lykke for Odense Marcipan. Råvarepriserne vil stadig være høje og svingende, konkurrencen hård og afgifterne høje. Derfor forventer Odense Marcipan kun et resultat, der er marginalt bedre end 2015.

-  Det fortsatte kraftige afgiftstryk i Danmark forventes fortsat at påvirke afsætningen på hjemmemarkedet og kan på strategisk langsigtede beslutninger medføre reduceret engagement i Danmark, skriver ledelsen i regnskabet.

En del af indtjeningen skulle have været forbedret igennem datterselskabet Bæchs Conditori i Hobro, der producerer og markedsfører dybfrossen finkonditori, hel- og halvfabrikata til bagerier og detail-markederne i Norden.

Men ifølge ledelsesberetningen har man ikke fået den forventede indtjening.

Odense Marcipan har dog fastholdt eller forbedret sin position på de fleste markeder og i de fleste segmenter.

Alligevel faldt omsætningen med 38 millioner til 398 millioner kroner, hvilket dog hovedsageligt skyldes faldende råvarepriser.

Det er lykkedes at fastholde buttofortjenesten på 85 millioner kroner - på niveau med 2015.

Koncernen forventer dog betydelige udfodringer i 2017.

Læs også: Odense Marcipan skal spare 20 procent på energien
Gå tilbage Del
8. dec. 2016 kl. 12:30

Odense Marcipan skal spare 20 procent på energien

Samarbejde med Energi Fyn skal nedbringe energiforbruget med en femtedel hos verdens førende marcipanproducent, Odense Marcipan

Energi Fyn og Odense Marcipan har indgået et Energi- og klimapartnerskab, der skal bidrage til at nedbringe Odense Marcipans energiforbrug og CO2-udledning med 20 procent.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Hos Odense Marcipan har man igennem de seneste seks år med succes arbejdet med forskellige energibesparende projekter. Det har fået virksomheden til at lave en ambitiøs strategi, som frem mod 2020 skal reducere virksomhedens energiforbrug og CO2-udledningen med 20 procent.

Hos Energi Fyn glæder det energisparechef Henning Rask, at Odense Marcipan kan se en fordel i at indgå et Energi- og klimapartnerskab med Energi Fyn.

- En af de store fordele ved et Energi- og klimapartnerskab er, at vi yder totalrådgivning og kommer hele vejen rundt, forklarer Henning Rask.

Hos Odense Marcipan er man allerede nu i gang med at planlægge og igangsætte de første konkrete projekter.

- Vi har lavet et estimat på, hvilke energibesparelser en række konkrete projekter vil resultere i. Der er tale om flere projekter, der vil betyde radikale ændringer i vores måde at skabe energi på og i vores forbrug af el, varme og vand, fortæller Johnny Engberg.

Næsten 3 ud af 4 danske virksomheder har foretaget energispareaktiviteter inden for de seneste 5 år, og mere end halvdelen af virksomhederne forventer at gennemføre flere aktiviteter de kommende år.

Energi Fyns mål er at indgå Energi- og klimapartnerskaber med flere fynske virksomheder og dermed få flere virksomheder til at sætte fokus på deres klimaindsats.

Den intensive konkurrence på de nordeuropæiske markeder forventes at fortsætte. Det samme gør de store udsving i råvarepriserne.

Koncernen, der er ejet af noske Orkla, har fortsat en pæn formue.

Egenkapitalen er på 105 millioner kroner.

Odense Marcipan havde i det seneste regnskabsår ansat, hvad der svarer til 147 heltidsmedarbejdere.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her