Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
OB's Superligaspillere var ikke de eneste uniformerede helte i aktion på Odense Stadion søndag. Før dagens kamp var der helteløb rundt om stadion.
Der var kapper og superheltemasker i alle regnbuens farver, da der søndag var Legehelteløb ved Odense Stadion.
Forældre og børn var trukket i deres bedste superheltetøj for at samle penge ind til Legeheltene, der laver aktiviteter og bevægelseslege på børneafdelinger i hele landet.
Jeanette Thobo Bendtsen var sammen med sin søn Sebastian og sin datter Mille i fuld heltemunderingen.
- Det har vi, fordi vi rigtig gerne vil støtte legeheltene. Og så er vi jo selvfølgelig OB-fans, så vi skulle alligevel ud at se kampen.
Fem kvarter før superligakampen mellem OB og FC Nordsjælland blev sat i gang lød startfløjtet til familieløbet til fordel for Legeheltene. De voksne deltagere betalte 90 kroner for at være med. Et beløb, der går til Legeheltene.
Sander Svendsen-show sikrer OB-sejr over FC Nordsjælland
Sander Svendsen scorede to mål og lagde op til et, da OB søndag slog FC Nordsjælland i Superligaen med 3-1.
Med to mål og en assist spillede Sander Svendsen en stor rolle, da OB søndag vandt 3-1 over FC Nordsjælland i Superligaen.
Første lagde den norske angriber op til Bashkim Kadriis åbningsmål, og scorede efterfølgende til 2-0 og 3-1. Mikkel Damsgaard stod for gæsternes scoring.
OB var ellers skades- og karantæneramt til opgøret, hvilket blandt andet betød, at angriberen Anders K. Jacobsen måtte spille den noget uvante plads for ham på højre wingback.
Spillet bølgede frem og tilbage kampen igennem, og begge hold havde chancer nok til at lave flere mål.
Efter sejren har OB nu 23 point og er inden kampen mellem Brøndby og Randers på tredjepladsen. FC Nordsjælland har fortsat 20 point på syvendepladsen.
OB-angriberen Bashkim Kadrii kunne nemt sende hjemmeholdet i front efter ni minutter, da han helt fri i feltet fik bolden serveret af Sander Svendsen, og sparkede den i højre side af målet.
Efter 33 minutter fik OB udbygget føringen. FC Nordsjælland-keeper Nicolai Larsen fik ikke clearet et hjørnespark og sendte i stedet bolden ud i det lille felt, hvor Svendsen var hurtig og fik sendt bolden i mål.
FC Nordsjælland fik reduceret otte minutter inde i anden halvleg, da et fladt indlæg endte hos angriberen Mikkel Damsgaard, der helt fri sparkede bolden i kassen.
Svendsen scorede sit andet mål i kampen efter 63 minutter, da han trak ind i feltet fra venstre og med en inderside sendte bolden ind nær den fjerneste stolpe.
Kort før tid blev FC Nordsjælland reduceret til ti mand, da Clinton Antwi fik rødt kort.
Til gengæld var der også en gratis billet til den efterfølgende fodboldkamp til alle, der deltog.
Tid på børneafdelingen
En af grundene til, at Jeanette Thobo Bendtsen var mødt op med sine børn, var, at familien selv kender til at bruge tid på en børneafdeling.
- De støtter et rigtig godt formål. Vi har selv været en del på sygehuset, så vi ved, hvad det betyder for børnene, at vi er der.
Især for de lidt større børn gør Legeheltene en forskel, mener Jeanette Thobo Bendtsen.
- Det gør det nemmere. De skaber noget positivt i en lidt negativ situation. Det betyder rigtig meget, at de er der for at lege med børnene.
Idolerne
Løbet blev afholdt i samarbejde med Odense Boldklub. Noget både Jeanette Thobo Bendtsen og en af Legeheltene selv sætter stor pris på.
- Det er fedt, at børnenes idoler er inde over det her, så man kan kæde det sammen og få en god dag ud af det her, siger Jeanette Thobo Bendtsen.
En af dem, der jævnligt laver aktiviteter for børn indlagt på OUH, er Signe Juel Tange, der kan pryde sig med titlen Legehelt. Hun er også glad for superligaklubbens opbkaning
Gratis musiktilbud til børn:
- Vi lærer en masse sange
Siden 2016 har børn i dagtilbud i Svendborg Kommune kunnet nyde godt af gratis musikundervisning en gang om ugen. Nu kan effekten af børnenes tidlige bekendtskab med musikken mærkes.
- Velkommen til musik. Kom indenfor.
Musikpædagog Christina Øbo Andersen byder børnene velkommen til dagens musikundervisning i Thurø Børnehus. En velkomst, børnene får en gang om ugen.
- Alle har ret til at have musik i deres liv. Uanset hvor høj eller lav man er, siger hun.
I 2016 valgte byrådet i Svendborg at tilbyde gratis musik til alle børn i alderen nul til fem år i dagtilbud i hele kommunen. Forløbet fik navnet ”Musik til Svend” og har eksisteret lige siden.
Ifølge Christina Øbo Andersen har forløbet udviklet sig på de tre år, det har været i gang.
- I starten var det mest os, der kom og serverede noget til husene. Nu er det i langt højere grad et samarbejde mellem mig, personalet og børnene, siger hun.
Og det er også først nu, at Svendborg Musikskole for alvor kan mærke effekten af musiktilbuddet.
- Vi kan mærke på børnene, at de bliver bedre sammen, og vi kan mærke, at der bliver skabt en tryghed ved at være i gruppen, når vores fantastiske pædagoger er ude. Der bliver skabt en samhørighed, som ikke kan skabes på andre måder, siger leder i Svendborg Musikskole, Jesper Rützou Rosenkilde.
Gavner både børn og pædagoger
Om de hopper i rundkreds, snor sig som slanger eller synger i kor, er musikundervisningen altid et af ugens højdepunkter for børnene.
- Vi kan lære en masse sange, som vi slet ikke kender, siger femårige Ida Mathilde Vingaard Flindt.
- Ja, "Lille sorte kat", supplerer fireårige Sylvester Groth Pedersen
- Den kendte vi jo ikke. Eller den der ’Hey ya’, synger Ida Mathilde Vingaard Flindt
Det er ikke kun børnene, der har glæde af det musikalske tilbud. Også institutionernes pædagoger lader sig inspirere.
- Nogle gange er hverdagen lidt hektisk, så det der med at få de musiske elementer ind kan være lidt problematisk. Men her får vi nogle konkrete redskaber til, hvordan vi får det ind i hverdagen, siger Sabrina Wiingaard Dam, der er pædagog i Thurø Børnehus.
Et tilbud for alle
Forløbet har udviklet sig fra udelukkende at være et tilbud til kommunens kommunale daginstitutioner til nu også at have de private institutioner med.
- Musikken skelner ikke. Alle har ret til musik, kunst og kultur i deres liv, og det gør vi med ”Musik til Svend”. Vi kommer ud til alle – uanset om de bor i Hesselager eller Svendborg, siger leder i Svendborg Musikskole, Jesper Rützou Rosenkilde.
Børnene i Svendborg Kommune kan godt glæde sig til meget mere musik, for Christina Øbo Andersen slipper de ikke sådan lige for.
- Det er verdens bedste job, for det er ikke muligt at være sur, når man laver musik, smiler hun.
- Det betyder mega meget, at OB har lyst til at bakke op. De er rigtig gode til at besøge os ude på børneafdelingen. De har været ude at besøge nogle indlagte børn, og børnene synes bare, det er fantastisk.