Gratis musiktilbud til børn:
- Vi lærer en masse sange
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden 2016 har børn i dagtilbud i Svendborg Kommune kunnet nyde godt af gratis musikundervisning en gang om ugen. Nu kan effekten af børnenes tidlige bekendtskab med musikken mærkes.
- Velkommen til musik. Kom indenfor.
Musikpædagog Christina Øbo Andersen byder børnene velkommen til dagens musikundervisning i Thurø Børnehus. En velkomst, børnene får en gang om ugen.
- Alle har ret til at have musik i deres liv. Uanset hvor høj eller lav man er, siger hun.
I 2016 valgte byrådet i Svendborg at tilbyde gratis musik til alle børn i alderen nul til fem år i dagtilbud i hele kommunen. Forløbet fik navnet ”Musik til Svend” og har eksisteret lige siden.
Ifølge Christina Øbo Andersen har forløbet udviklet sig på de tre år, det har været i gang.
- I starten var det mest os, der kom og serverede noget til husene. Nu er det i langt højere grad et samarbejde mellem mig, personalet og børnene, siger hun.
Fynbo bag ny radio:
- Vi har talenterne til at skabe nye job på Fyn
I 16 år har Martin Larsen arbejdet for den fynske station Radio Diablo med hovedsæde i Svendborg. Nu står han pludselig i spidsen for hele Danmarks nye taleradio.
Martin Larsens store passion er radio. I 16 år har han stået i spidsen for 17 medarbejdere på den kommercielle Radio Diablo i Svendborg.
De sidste måneder har han sideløbende arbejdet intensivt på at få etableret Danmarks nye taleradio. Tirsdag vandt hans idé blandt andet over den etablerede Radio 24/7.
- Jeg er da stolt over, at det er lykkedes for Fyn at komme med et bud på et nyt landsdækkende medie, siger 41-årige Martin Larsen, der er direktør på Radio Diablo.
Vidunderlig vision
Bag Radio Loud står selskabet Kulturradio Danmark, der har Radio Diablo som medejer, og som har den tidligere DR-chef Ann Lykke Davidsen som direktør.
- Martin har sammen med de ni lokale radiostationer haft en vidunderlig ambition og vision, og den ser vi nu frem til at føre ud i livet, siger Ann Lykke Davidsen, der lige nu den eneste ansatte i selskabet Radio Loud.
Radiokanalerne Radio24syv, dk4-Radio og Radio Loud bød alle ind på den DAB-kanal, der blev sendt i udbud. Tirsdag besluttede Radio- og TV-nævnet, at Radio Loud får lov at sende på DAB-kanalen. Det betyder samtidig, at den eksisterende taleradio Radio24syv altså må lukke ned.
Ideen til Radio Loud opstod hos Martin Larsen for lidt over et år siden, da ideen om en kulturkanal blev præsenteret i medieforliget. Men først for to måneder siden gik arbejdet med at få ideen præsenteret i gang.
- Udbudsmaterialet blev lagt frem i juli, og først da gik vi i gang med at etablere selskabet, samle holdet bag, lave redegørelse og idegrundlag, fortæller Martin Larsen.
Forventer fynske job
Siden da har holdet bag haft travlt, og ansøgningen blev afleveret 20. september. Selskabet har adresse i Svendborg, og Martin Larsen er lige nu bestyrelsesformand for selskabet.
- Vi skal skabe en landsdækkende taleradio for de unge, men jeg forventer, at der også vil komme nye job på Fyn. Vi har jo stationer i ni byer, så vi kan producere der, hvor der er talenter og ressorcer, og det tror jeg helt sikkert, at der er i Svendborg, siger Martin Larsen.
Udover en række regionalradioer, så er en kreds af kulturinstitutioner - Roskilde Festival, Nationalmuseet, teatret Mungo Park og Danske Studerendes Fællesråd - også med som partnere i Radio Loud.
Loud vil henvende sig til de unge i alderen 15 til 32 år og blandt andet satse på konstruktiv nyhedsjournalistik. Loud begynder efter planen at sende fra 1. april 2020.
Og det er også først nu, at Svendborg Musikskole for alvor kan mærke effekten af musiktilbuddet.
- Vi kan mærke på børnene, at de bliver bedre sammen, og vi kan mærke, at der bliver skabt en tryghed ved at være i gruppen, når vores fantastiske pædagoger er ude. Der bliver skabt en samhørighed, som ikke kan skabes på andre måder, siger leder i Svendborg Musikskole, Jesper Rützou Rosenkilde.
Gavner både børn og pædagoger
Om de hopper i rundkreds, snor sig som slanger eller synger i kor, er musikundervisningen altid et af ugens højdepunkter for børnene.
- Vi kan lære en masse sange, som vi slet ikke kender, siger femårige Ida Mathilde Vingaard Flindt.
- Ja, "Lille sorte kat", supplerer fireårige Sylvester Groth Pedersen
- Den kendte vi jo ikke. Eller den der ’Hey ya’, synger Ida Mathilde Vingaard Flindt
Dagens Fantastiske Fællesskab: Fynboer fra hele øen synger sammen
Koret Pop'n Soul favner ikke kun flere generationer, men trækker også medlemmer fra hele Fyn. Koret er med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver Pop'n'Soul sig selv i deres indstilling:
Det rytmiske kor Pop'n Soul øver på Ryslinge Højskole en gang om ugen. Der er 95 personer i koret i alle aldre, der kommer kørende fra hele Fyn for at deltage.
Korets repertoire er radioaktuelle og kendte pop-hits på dansk og engelsk. Hver gang koret rejser lærer vi 1-2 sange på original-sproget - så det bliver sjovere at samarbejde med lokale kor.
Hvor kan man opleve jer?
Koret har blot de seneste år optrådt på:
* Engen til Skt Hans for 12000 mennesker, 2019
* Midtfynsfestivallen 2019
* Flakhaven til 'Knæk Cancer', 2018
* Flakhaven til HCAndersens jubilæum for 10.000 mennesker, 2017
* samt til en lang række events og koncerter.
Koret har rejst til Barcelona og Island og rejser 2020 til Amsterdam på tour.
Koret har deltaget ved releasekoncerter og workshops til korleder Janne Winds projekt PopSalmer, der skaber innovation indenfor moderne salmesang.
Udover at koret deltager i en række af Ryslinge Høj- og Efterrskoles arrangementer og nu i Midtfynsfestivallen er koret også aktivt i byens kulturliv. Pop'n Soul har blandt andet optrådt til julemarked i Ryslinge Hallen, til de lokale gudstjenester og optræder gerne udendørs i bybilledet når lejlighed byder sig til stor glæde for naboerne, der strømmer til.
Hvad er det særlige ved, at I er et stort et kor?
Med et rytmisk kor af denne størrelse og erfaring er der mulighed for at gøre en stor forskel. Både for de enkelte medlemmer, der udtrykker glæde og taknemmelighed over at være med, men også for vores publikummer, workshop-deltagere og i de velgørende sammenhænge koret træder op.
Fællesskabets primære formål er at lave skøn musik og bidrage til kulturens fremme på Fyn med ugentlig sangtræning, årlige rejser og korweekender og en travl optrædekalender, hvor det enkelte kormedlem føler sig set, mødt, værdsat og sat i spil. Det sekundære fokus for Pop'n Soul og foreningen Pop'n Souls venner er at støtte diverse velgørende formål i det fynske med optræden, indsamling eller deltagelse.
Lukker I andre ind i fællesskabet?
Til mange af korets koncerter er der integreret fællessang, korworkshop eller sangaften, så alle tilstedeværende bliver inkluderet. Koret har tæt samarbejde med Ryslinge Høj- og Efterskole, hvor vi øver og optræder - og laver ofte ting med skolens elever.
Til den netop genopståede Midtfynsfestival i Ringe optrådte koret tre gange, først alene til åbningen, så om aftenen som backing til Christian Juncker og endelig til en større frokost-kor-workshop, hvor et par hundrede festival-deltagere deltog i fællessang og kor.
Hvordan blev I så mange?
Koret har eksisteret siden 2012 og er vækstet fra 12 sangere til nu 95 aktive, skønne mennesker. Det er sket ved mund-til-mund og koret tiltrækker sangere fra Svendborg, Nyborg, Tommerup, Assens, Odense og Bogense. Altså - hele Fyn samles på midten for at synge sammen.
Korets medlemmer er aktive i en række udvalg i foreningen, der fundraiser, planlægger events, rejser og koncerter og laver markedsføring. Der er også en større hyggegruppe, der sørger for kaffe/te og gode sociale stunder til hver korprøve. Nærvær, samvær og fællesskab er altid i fokus ved siden af det høje musikalske niveau.
Hvorfor skal I vinde prisen?
Her har bestyrelsen spurgt korets sangere, hvad der gør Pop'n Soul til noget særligt og hvorfor vi skal vinde prisen som et fantastisk fællesskab:
"Vi er et helt unikt 'Fyns-kor', samlet - på tværs af generationer - fra hele Fyn. Vi er mennesker, der mødes i et enestående fællesskab, hvor alle er lige 'kor-kolleger'. Titler, alder og status er uvæsentlige. Vi er samlet om en fælles passion - og vi løfter hinanden. Der er så megen hjertevarme og positiv energi til både koraftener og koncerter, så de er svære at undvære." - Lis
"Pop and soul giver så meget livsglæde og hjælper på en stresset hverdag. Vi har det skønt sammen og vi interesserer os i hinandens ve og vel." - Conni
"Når 'jeg' bliver til 'os' og man oplever flow i kraft af at være en del af et fantastisk fællesskab, der får det bedste frem i hinanden og som lykkes når man i situationen forglemmer sig selv og bare hører og oplever fælles lydbillede." - Dorthe
"Jeg går altid hjem gladere end da jeg kom. Og ingen af os kan synge i kor alene." - Mette
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Vi kunne med Pop'n Soul komme meget længere ud i velgørende sammenhænge, hvis vi havde en pose penge til lavpraktik, transport og løn. Bestyrelsen arbejder til enhver tid for, at koret gør sig gældende også i situationer, hvor der ikke er økonomi, og ville gerne kunne optræde oftere til indsamlinger, velgørenhedskoncerter og andre gode formål.
Derudover ønsker bestyrelsen, at korets deltagerpris til rejser, events og oplevelser holdes på et minimum, så alle uanset personlig økonomi har mulighed for at deltage så ofte som muligt. Vores rejser styrker det sociale sammenhold og er en væsentlig lim, der binder relationerne i koret sammen. En del af prisen vil hjælpe til at sikre at alle har råd til at deltage på vores Hollandstur til april 2020
Besøg Pop'n'Soul på deres hjemmeside og Facebook.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.
Det er ikke kun børnene, der har glæde af det musikalske tilbud. Også institutionernes pædagoger lader sig inspirere.
- Nogle gange er hverdagen lidt hektisk, så det der med at få de musiske elementer ind kan være lidt problematisk. Men her får vi nogle konkrete redskaber til, hvordan vi får det ind i hverdagen, siger Sabrina Wiingaard Dam, der er pædagog i Thurø Børnehus.
Et tilbud for alle
Forløbet har udviklet sig fra udelukkende at være et tilbud til kommunens kommunale daginstitutioner til nu også at have de private institutioner med.
- Musikken skelner ikke. Alle har ret til musik, kunst og kultur i deres liv, og det gør vi med ”Musik til Svend”. Vi kommer ud til alle – uanset om de bor i Hesselager eller Svendborg, siger leder i Svendborg Musikskole, Jesper Rützou Rosenkilde.
14-årige Julie vil være verdensmester i drengesport
Julie Kirgax er den eneste pige i Danmark, der kører med fjernstyrede nitrobiler. Nu drømmer hun om at indtage hele verden, og allerede om en uge går det løs i Italien.
”Wroooom”, ”wroooom”. Julie Kirgax og hendes far, Nicolaj Kirgax, starter nitrobilen op. Noget, de nu har gjort sammen et år. Men også noget, Julie Kirgax er ene pige om i Danmark.
- Jeg synes, det er fedt at tænke på, at jeg er den eneste pige, der kører med dem. Så er der lidt specielt ved mig, siger hun.
“Jeg synes, det er fedt at tænke på, at jeg er den eneste pige, der kører med dem. Så er der lidt specielt ved mig”
Det er ikke fjernstyrede biler af den slags, du kan købe i legetøjsforretninger, Julie Kirgax kører med. Hendes nitrobil har en rigtig forbrændingsmotor og kan køre op mod 90 kilometer i timen.
- Det larmer så dejligt. Det er fedt, at de kan køre så hurtigt. Og de tager ikke skade, for de kan holde til rigtig, rigtig meget, siger Julie Kirgax.
Før Julie Kirgax fik øjnene op for de små, men lynhurtige biler, manglede der noget i hverdagen.
- Jeg har aldrig rigtig været den der feminine type, så gymnastik var no-go. Og jeg har ikke rigtig interesseret mig for noget, før jeg fandt sporten her. Det har gjort, at jeg nu har noget at bruge min fritid på, siger den 14-årige pige.
Deler passion med sin far
Julie Kirgax interesse for nitrobiler opstod, da hendes far for et år siden begyndte at genfinde sin gamle interesse for nitrobiler. Efter at Julie Kirgax havde fået lov til at køre med sin fars bil et par gange, var der ingen tvivl. Julie Kirgax måtte selv have en nitrobil.
- Det er dejligt at have en følelse af, at vi har noget sammen, siger Julie Kirgax far, Nicolaj Kirgax.
Hver weekend drager Julie Kirgax og hendes far rundt i landet for at træne på én af Danmarks syv baner. Og Julie Kirgax har for længst overhalet de store drenge.
“Jeg står og får en klump i halsen, når Julie giver drengene baghjul”
- Jeg står og får en klump i halsen, når Julie giver drengene baghjul, siger Nicolaj Kirgax.
Nørder i skuret
Både en anden og tredjeplads til danmarksmesterskabet er det blevet til på bare et år for Julie Kirgax, og de resultater kommer ikke af sig selv. Udover træning reparerer Julie Kirgax sammen med sin far bilerne i et lille skur bagerst i haven.
- Vi nørder, skruer, hygger, hører høj musik og fester. Vi laver det hele heroppe, siger Julie Kirgax.
Om bare en uges tid går turen mod Italien, hvor Julie Kirgax og hendes nitrobil skal dyste mod nogle af verdens bedste. Og ambitionsniveauet for Julie Kirgax i fremtiden er der ikke tvivl om.
“Jeg har en drøm om at blive verdensmester”
- Jeg har en drøm om at blive verdensmester.
Hvornår?
- Så snart som muligt. Hvis jeg bliver ved med at øve mig, kommer det nok.
Børnene i Svendborg Kommune kan godt glæde sig til meget mere musik, for Christina Øbo Andersen slipper de ikke sådan lige for.
- Det er verdens bedste job, for det er ikke muligt at være sur, når man laver musik, smiler hun.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her