14-årige Julie vil være verdensmester i drengesport
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Julie Kirgax er den eneste pige i Danmark, der kører med fjernstyrede nitrobiler. Nu drømmer hun om at indtage hele verden, og allerede om en uge går det løs i Italien.
”Wroooom”, ”wroooom”. Julie Kirgax og hendes far, Nicolaj Kirgax, starter nitrobilen op. Noget, de nu har gjort sammen et år. Men også noget, Julie Kirgax er ene pige om i Danmark.
Viktor Axelsen vinder dramatisk danskeropgør i Odense
Viktor Axelsen slog landsmanden Anders Antonsen ud af Denmark Open i to sæt og er i semifinalen.
Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen er videre til semifinalen ved Denmark Open i Odense.
Viktor Axelsen besejrede i et rent danskeropgør Anders Antonsen i kvartfinalen med cifrene 24-22, 21-12.
Dermed fik han revanche fra sidste år, hvor han blev slået ud af turneringen af Antonsen i anden runde.
I semifinalen venter enten kineseren Chen Long eller verdens nummer to, Chou Tien-chen fra Taiwan, der mødes senere fredag.
Axelsen har det meste af sæsonen kæmpet med forskellige skader og er derfor dalet ned som nummer syv i verden.
Det er tre pladser under Antonsen, der modsat landsmanden har haft en fantastisk sæson, hvor det blandt andet er blevet til en VM-sølvmedalje og en finaleplads i Indonesia Open. Men fredag blev han altså den lille i duellen mod den daglige træningsmakker.
Axelsen startede ellers første sæt skidt, mens en storspillende Antonsen sikkert udbyggede føringen og kom på 15-9.
Men så begyndte fejlene at snige sig ind hos den 22-årige aarhusianer, mens Axelsen på den anden side af nettet for alvor fandt rytmen.
Han kom på 16-16, og efter en dramatisk afslutning, hvor Antonsen missede en sætbold ved 20-18, tog fynboen sættet med 24-22 til stor jubel for de omkring 2500 tilskuere i den udsolgte arena i Odense, hvor Axelsen er født og opvokset.
I starten af andet sæt fulgtes de to ad, men foran 9-8 så Antonsen ud til at miste pusten, og Axelsen snuppede ni point i træk.
Det kom aarhusianeren aldrig tilbage fra, og kvartfinalen blev dermed endestationen for ham, mens Axelsen skal i kamp igen lørdag.
- Jeg synes, det er fedt at tænke på, at jeg er den eneste pige, der kører med dem. Så er der lidt specielt ved mig, siger hun.
Det er ikke fjernstyrede biler af den slags, du kan købe i legetøjsforretninger, Julie Kirgax kører med. Hendes nitrobil har en rigtig forbrændingsmotor og kan køre op mod 90 kilometer i timen.
- Det larmer så dejligt. Det er fedt, at de kan køre så hurtigt. Og de tager ikke skade, for de kan holde til rigtig, rigtig meget, siger Julie Kirgax.
Før Julie Kirgax fik øjnene op for de små, men lynhurtige biler, manglede der noget i hverdagen.
- Jeg har aldrig rigtig været den der feminine type, så gymnastik var no-go. Og jeg har ikke rigtig interesseret mig for noget, før jeg fandt sporten her. Det har gjort, at jeg nu har noget at bruge min fritid på, siger den 14-årige pige.
Deler passion med sin far
Julie Kirgax interesse for nitrobiler opstod, da hendes far for et år siden begyndte at genfinde sin gamle interesse for nitrobiler. Efter at Julie Kirgax havde fået lov til at køre med sin fars bil et par gange, var der ingen tvivl. Julie Kirgax måtte selv have en nitrobil.
- Det er dejligt at have en følelse af, at vi har noget sammen, siger Julie Kirgax far, Nicolaj Kirgax.
Hver weekend drager Julie Kirgax og hendes far rundt i landet for at træne på én af Danmarks syv baner. Og Julie Kirgax har for længst overhalet de store drenge.
- Jeg står og får en klump i halsen, når Julie giver drengene baghjul, siger Nicolaj Kirgax.
Nørder i skuret
Både en anden og tredjeplads til danmarksmesterskabet er det blevet til på bare et år for Julie Kirgax, og de resultater kommer ikke af sig selv. Udover træning reparerer Julie Kirgax sammen med sin far bilerne i et lille skur bagerst i haven.
- Vi nørder, skruer, hygger, hører høj musik og fester. Vi laver det hele heroppe, siger Julie Kirgax.
Om bare en uges tid går turen mod Italien, hvor Julie Kirgax og hendes nitrobil skal dyste mod nogle af verdens bedste. Og ambitionsniveauet for Julie Kirgax i fremtiden er der ikke tvivl om.
- Jeg har en drøm om at blive verdensmester.
Hvornår?
- Så snart som muligt. Hvis jeg bliver ved med at øve mig, kommer det nok.