Et flertal af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd (DSR) har afvist et forsøg på at nå en overenskomst for sygeplejerskerne.
Det oplyser Forligsinstitutionen.
Medlemmerne skulle tage stilling til et mæglingsforsøg. Der har været en unormal stor deltagelse, og omkring tre ud af fire medlemmer af Dansk Sygeplejeråd har stemt. Og det blev til et klart nej.
66,7 procent stemte for at forkaste forslaget.
Dermed kan over 5.000 sygeplejersker landet over se frem til en strejke fra natten til lørdag.
- Jeg er glad for den store valgdeltagelse, når det nu skulle være et nej, for det er et godt fundament at gå i konflikt på. At gå i strejke kræver et stort flertal og det har vi fået med den klare nej, siger John Christiansen, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark, til TV 2 Fyn.
Ifølge kredsformanden er omkring 500 fynske sygeplejersker omfattet af strejkevarslet.
Odense-sygeplejersker skal strejke
På landsplan omfatter konflikten 10 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd, og i alt er 13 kommuner udvalgt af DSR, her i blandt dele af Odense Kommune.
I Odense Kommune er det kun Ældre- og Handicapforvaltningen, der er omfattet af strejken.
- Vores opgave er som altid at sørge bedst muligt for borgerne. Vi har derfor gennem noget tid været i gang med at forberede forvaltningen og borgerne på, at en konflikt måske er på vej. Vores nødberedskab tager sig af de mest presserende sygeplejeopgaver, men der er ingen tvivl om, at en del borgere vil kunne mærke det her. Derfor opfordrer jeg alle pårørende til at være ekstra opmærksomme på, hvordan de kan støtte deres kære under konflikten, siger ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K) i en pressemeddelelse.
Hvis konflikten bliver en realitet, vil det have betydning for borgere, der modtager indsatser fra sygeplejersker.
Alle borgere i Odense, der er visiteret til sygepleje, er blevet gennemgået individuelt, og for den enkelte bliver det vurderet, om pågældende kan undvære hjælp i konfliktperioden.
Der bliver oprettet et nødberedskab for de borgere, hvor der udføres sygeplejeopgaver, der er livsvigtige og uopsættelige, eller som er påkrævede for at undgå helbredsfølger eller varigt førlighedstruende følger. Når der ikke længere er det normale antal sygeplejersker på arbejde, kan det også komme til at påvirke hjemmepleje generelt.
Kommunale arbejdspladser berørt af konflikten:
Samtidig siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til Ritzau, at der er overvejelser om at udtage endnu flere medlemmer til strejke.
Grete Christensen tolker desuden medlemmernes nej som et tegn på, at de ønsker omfattende ændringer i et højere tempo, end mæglingsforslaget ville levere.
- Det store nej viser endnu tydeligere, at der er brug for nogle grundlæggende ændringer i lønstrukturerne, siger hun.
- Vi mener, at der ligger et håb i lønstrukturkomitéen (et element i mæglingsforslaget, red.), men løfterne var for vage og uklare til, at medlemmerne så det samme håb.
Hun retter samtidig en appel mod politikerne:
- Derfor er det endnu vigtigere, at politikerne bliver tydelige i deres løfter om at ændre på lønstrukturen for specielt de kvindedominerede fag i det offentlige, som har et dokumenteret lønefterslæb, siger hun.
Aftalt på forhånd
På forhånd er det forberedt, hvilke sygeplejersker der skal strejke. Eksempelvis er der områder, hvor der ikke strejkes af hensyn til de patienter, der behandles der.
Der er eksempelvis tale om afsnit, hvor patienter behandles for covid-19, kræft, samt børne- og psykiatriområdet.
Det er omkring ti procent af sygeplejerskerne i kommunerne og regionerne, der skal i strejke.
Modsat har medlemmerne af Radiograf Rådet vedtaget den nye overenskomst.