Tablets eller ej - daginstitutioner må selv bestemme: - Friheden er vigtig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Børne- og socialminister Mai Mercado har slået helt fast, at ingen børnehaver eller vuggestuer bliver tvunget til at bruge digitale redskaber. Friheden giver mangfoldighed, mener Dansk Friskoleforening.
Ingen børn skal tvinges til at bruge iPad i daginstitutioner.
Så klar er beskeden fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), efter blandt andre Rudolf Steiner-børnehaven Askelæ i Svendborg har tvivlet på, om de selv må bestemme, hvorvidt de skal bruge iPads og andre tablets i hverdagen.
I en bekendtgørelse fra Børne- og socialministeriet tidligere i år hed det, at ’børn skal have mulighed for at bruge it i et eksperimenterende fællesskab.’
Den formulering skabte bekymring hos flere daginstitutioner, der frygtede, at det ikke længere var op til dem selv at beslutte, om der skulle bruges computere og andre digitale værktøjer i den enkelte daginstitution eller ej.
Ændring giver frihed
Men nu er formuleringen ændret, så ordet skal er blevet til kan. Det betyder, at det stadig er op til de enkelte daginstitutioner, om de vil bruge tablets til børnene.
Den ændring glæder Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening.
- Det er rigtig fint, at bekendtgørelsen er blevet ændret fra, at det var noget man skulle, til det nu er noget, man kan gøre. På den måde har vi bevaret friheden til, at institutionerne selv kan bestemme deres pædagogik og deres metode til, hvordan de gerne vil være sammen med børnene, siger Peter Bendix Pedersen.
Minister: - Ingen børn skal tvinges til at bruge iPad
Børne- og socialminister Mai Mercado ændrer nu i en bekendtgørelse, så det bliver slået helt fast, at ingen børnehaver eller vuggestuer bliver tvunget til at bruge digitale redskaber.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) ændrer nu i en bekendtgørelse efter, at flere daginstitutioner har været bekymret for, at Børne- og Socialministeriet havde planer om at tvinge dem til at bruge tablets eller andre former for digitale værktøjer.
Tvivlen opstod efter at ministeriet havde udsendt en bekendtgørelse, hvor det fremgik, at "børn skal have mulighed for at bruge it i et eksperimenterende fællesskab".
Den formulering skabte bekymring hos flere daginsitutioner, der frygtede, at det ikke længere var op til dem selv at beslutte, om der skulle bruges computere og andre digitale værktøjer i den enkelte daginstitution eller ej.
Minister: Ingen skal tvinges til at bruge tablets
Men nu bliver bekendtgørelsen altså ændret, så det bliver slået helt fast, at det er den enkelte børnehave eller vuggestue, der selv skal afgøre, om de vil bruge digitale redskaber.
- Jeg har meget tydeligt sagt, at ingen børn i dagtilbud skal tvinges til at bruge iPads, computer eller andet udstyr. Alligevel har der bredt sig en misforståelse om, at den nye bekendtgørelse vil medføre, at man skal bruge iPads. Derfor har jeg besluttet at ændre bekendtgørelsen, så der ikke kan herske nogen tvivl om, at det er lokal beslutning, om man vil bruge tablets eller computere. Det er ikke noget, dagtilbud skal gøre, men noget de kan gøre, slår børne- og socialminister Mai Mercado fast i en skriftlig kommentar til TV 2/Fyn.
Daginstitutionerne kæmpede for ændring
Da den oprindelige bekendtgørelse blev udsendt i maj, gik Daginstitutionernes Landsorganistion, DLO, aktivt ind i kampen for at ændre ordlyden i den oprindelige bekendtgørelse, så ordet "skal" blev ændret til et "kan", og dermed lod det være op til den enkelte institution at beslutte, om den ville bruge it.
Dengang sagde sekretariatschef i DLO, Tanja Krabbe.
- Det, der er problemet her, er, at politikerne rent faktisk gerne vil give dagtilbuddene metodefrihed, men er kommet til i et bilag et diktere en meget specifik metode. Det opfordrer vi til, at der bliver rettet op på, siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO.
Mai Mercado har tidligere sagt, at meningen med bekendtgørelse ikke var at tvinge børnehaver og vuggestuer til at bruge it, men i stedet at dem give valgfrihed. Nu bliver bekendtgørelsen altså ændret, så der ingen tvivl er.
- Vi er meget tilfredse med resultatet. Mercado har ønsket fuld metodefrihed og har til sidst foretaget afgørende ændringer, så it er en mulighed, ikke et krav. Vi glæder os over respekten for den pædagogiske faglighed og den fortsatte frihed for forældre til at vælge det dagtilbud og den pædagogik, der passer til dem, lyder det fra Tanja Krabbe.
Ifølge partierne bag bekendtgørelsen har målet med den været at øge kvaliteten i landets dagtilbud og styrke forældrenes frie valg.
- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at give institutionerne den frihed, så pædagogerne i samarbejde med forældrene kan beslutte, hvad det er for en institution, miljø og værdier, der ligger til grund for den her institution og de her lege, og det samvær, som skal være sammen med børnene, siger Peter Bendix Pedersen.
Vigtig valgfrihed
Børne- og socialminister Mai Mercado har tidligere sagt, at meningen med bekendtgørelse ikke var at tvinge børnehaver og vuggestuer til at bruge it, men i stedet at dem give valgfrihed.
Nu bliver bekendtgørelsen altså ændret, så der ingen tvivl er.
- Og den frihed er vigtig at værne om, fordi det giver den mangfoldighed af forskellige institutioner, som forældrene kan vælge imellem. Og det er rigtig vigtigt, mener Peter Bendix Pedersen.
Han frygter ikke, at den oprindelige aftales krav om tablets på et senere tidspunkt vil blive sneget ind i lovgivningen.
- Nej, det tror jeg ikke, at man vil ændre på i fremtiden. Jeg hører både børne- og socialminister Mai Mercado og Venstres børneordfører, Anni Matthiesen, sige, at den frihed er rigtig vigtig, siger Peter Bendix Pedersen.
Skarp strid om tablets ender i Svendborg Byråd
Sagen om Rudolf Steiner børnehaven, Askelæ, der nægter at indføre tablets som led i Svendborg Kommunes politik om digital læring, skal nu afgøres i byrådet.
Et forslag fra Enhedslisten om at fritage Rudolf Steiner børnehaven, Askelæ, fra at bruge tablets som led i Svendborg Kommunes politik om digital læring blev onsdag eftermiddag drøftet i udvalget for børn og unge.
Men det lykkedes ikke at nå til enighed før Enhedslistens medlem af udvalget, Susanne Gustenhoff, benyttede sig af den såkaldte standsningsret og bringe sagen for Svendborg Byråd.
Ifølge de Konservatives medlem af udvalget, Andreas Pless, var der imødekommenhed overfor at finde en løsning, og flere muligheder var på bordet.
- Men det lykkedes os ikke at blive enige om hvilken, før Enhedslisten begærede sagen for byrådet, og så stopper behandlingen i udvalget, siger han.
Børnehaven Askelæ er havnet i en skarp strid med Svendborg Kommune.
Kommunen vedtog tilbage i april 2014 en vision for læring og dannelse, som gælder alle kommunens børn og unge, og i den kan man blandt andet læse, at daginstitutionerne skal sørge for at udnytte informationsteknologiens læringsmuligheder.
Børnehaven ser dog kommunens krav om IT i alle daginstutioner som uforeneligt med det pædagogiske værdigrundlag, som børnehaven bygger på.
Derfor har de søgt om dispensation for reglerne, hvilket er blevet afslået.