Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Onsdag blev der vedtaget historisk særlov for ukrainske flygtninge. Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær er positiv stemt på ukrainernes vegne.
Onsdag blev der vedtaget en historisk særlov for ukrainske flygtninge. Den skal blandt sikre dem bedre adgang til arbejdsmarkedet.
Ifølge Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær er særloven på flere parametre gavnligt for de ukrainske flygtninges tid i Danmark.
- Ukrainerne kan få en normalitet ind i tilværelsen, for her kan de vedligeholde deres såkaldte duelighed rent arbejdsmæssigt. Det er fantastisk, hvis det kan lykkes for mange af dem, mens de er her, siger Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær Andreas Kamm til TV 2 Fyn.
Dagbog fra en ukrainer:
- Jeg kunne løbe ud i haven og skrige
Hos ukraineren Serhii, der er ankommet fra krigen i Ukraine til Odense, vækker særloven glæde. Han har siden begyndelsen af sit ophold håbet på at få et ophold i Danmark.
Her har han allerede fået flere tilbud og forslag om muligt arbejde på dansk grund.
- Jeg gjorde det ikke, men jeg havde lyst til at løbe ud i haven og skrige, fortæller Serhii til TV 2 Fyn.
Den forhenværende generalsekretær er overbevist om, at uanset om man som ukrainer er i Danmark i en kortere eller længere periode, så kan erfaring fra det danske arbejdsmarked og uddannelse have en positiv effekt, når vedkommende eventuelt vender hjem igen, forklarer han og uddyber:
- Det er i hvert fald meget, meget bedre at have været i gang med arbejde eller uddannelse end at have siddet stilfærdigt og kigget ind i væggen på et asylcenter.
Ukrainske ansøgere kommer øverst i bunken hos fynsk virksomhed
En ny særlov giver blandt andet ukrainske flygtninge adgang til arbejdsmarkedet. De fynske IT-virksomheder, Hesehus og Umbraco i Odense, står klar med åbne arme.
Særloven, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget onsdag, betyder, at de ukrainske flygtninge kan søge opholdstilladelse i Danmark.
Det betyder, at de kan komme i arbejde, få fuld adgang til det danske sundhedsvæsen, og børnene kan komme i skole.
“- Vi kommer til at se med lidt mere positive øjne på ukrainske ansøgere, frem for alle de andre ansøgere, der også kommer”
De fynske IT-virksomheder, Hesehus og Umbraco i Odense, er klar til at tilbyde arbejde til ukrainske flygtninge.
- IT-branchen står overfor en kæmpe udfordring, fordi man mangler arbejdskraft, siger Mette Beck-Nielsen, der er direktør for Technology Denmark.
Ledige stillinger til ukrainere
Hos Hesehus er antallet af ubesatte stillinger høje.
- Vi skal have ansat omkring 60 nye medarbejdere i år, siger Mette Reinholt Mortensen, der er COO for Hesehus.
- Vi vil gerne have ansat udviklere, projektledere, engineers og QA testere.
Lige nu har Umbraco én ledig stilling, men virksomheden er klar til at åbne flere stillinger.
- Hvis vi kan se, at der kommer ansøgere med et eller andet fuldstændig oplagt, noget erfaring man kan bruge eller andet, så vil vi gerne åbne stillinger, Christian Tvede, der er HR-direktør i Umbraco.
De to fynske IT-virksomheder håber, at nogle af de ledige stillinger bliver besat af ukrainske flygtninge.
“Vi må ikke kun se dem som arbejdskraft, vi skal også kunne tage os af dem som mennesker”
I IT-branchen er der stor enighed om, hvorfor ukrainerne vil være gode medarbejdere.
- Det er et vestligt orienteret land, så med hensyn til mindset og den kulturelle del, er der en ret stor overensstemmelse med den måde, vi arbejder på i Danmark, siger Mette Beck-Nielsen.
- De snakker rigtig godt engelsk, og de er lige som os, så der er ingen tvivl om at det vil være nemt at onboarde dem, siger siger Mette Reinholt Mortensen.
Hos Umbraco kommer ukrainske ansøgere forrest i bunken af ansøgere.
- Vi kommer til at se med lidt mere positive øjne på ukrainske ansøgere, frem for alle de andre ansøgere, der også kommer, siger Christian Tvede, der er HR-direktør i Umbraco.
Ikke kun arbejdskraft
De to fynske IT-virksomheder har i forvejen mange internationale medarbejdere ansat. Hos Hesehus kommer medarbejdere fra 16 forskellige nationaliteter, og hos Umbraco fra 24 nationaliteter.
En anden lighed mellem de to virksomheder er deres syn på nye potentielle, ukrainske medarbejdere.
- Vi må ikke kun se dem som arbejdskraft, vi skal også kunne tage os af dem som mennesker, siger Mette Reinholt Mortensen.
- Vi kan sagtens lave plads til, hvis de har brug for at gå til psykolog eller andet. Det er mennesker, vi skal tage os af, og der er plads til dem også, siger Christian Tvede.
Hvem kan blive ansat i Umbraco i Odense?
- De som har arbejdet med vores produkt før, vil kunne gå direkte ind og arbejde videre med produktet, siger Christian Tvede, der er HR-direktør i Umbraco.
- De som kommer med sproglige færdigheder, vil måske kunne passe ind i nogle af de discipliner, vi har hvor hvor der er brug for gode sproglige færdigheder.
- Vi har også en en support afdeling, hvor man ikke behøver at være så teknisk stærk, men være god til at tage imod de spørgsmål der kommer.
- Hvis de kan begå sig på engelsk og har IT-kompetencer.
Han opfordrer dog til ikke at "idyllisere" ukrainernes rute mod arbejdsmarkedet eller uddannelse, fordi sproget spiller en væsentlig faktor.
- At forestille sig at man typisk går ind på en arbejdsplads uden at kunne et ord på dansk. Det er en smule naivt og rigtig svært, siger han.
Dansksproglige kurser skal derfor være en del af vejen til arbejdsmarkedet for ukrainerne, uddyber han.
Tag hensyn til den enkelte
Andreas Kamm har i mange år arbejdet med flygtningeområdet i sit tidligere arbejde inden for Dansk Flygtningehjælp.
Derfor fastholder han også, at det er vigtigt fortsat at huske på, at der er tale om mennesker, der kommer fra krig i deres hjemland, påpeger Andreas Kamm.
Ukrainske Marharyta blev fanget i Danmark og arbejder nu som dansk journalist
Særloven gør det muligt for ukrainere hurtigere at komme i job. Ukrainske Marharyta Varadovska har allerede taget hul på arbejdet som journalist hos TV 2's udlandsredaktion.
Ukrainske Marharyta Varadovska møder ind på udlandsredaktionen på TV 2 i Odense, klar til en ny dag som journalist.
- Jeg vil bare lave noget nyttigt og jeg er træt af at sidde her og lytte til nyhederne og ikke være i stand til at hjælpe, fortæller hun.
Marharyta Varadovska kom til Danmark den 17. februar for at besøge sin kæreste. Den 23. februar købte hun en billet til at komme hjem til Kyiv dagen efter. Men på det tidspunkt var hun uvidende om, hvad natten ville bringe.
- Min kæreste vækkede mig om morgenen den 24. februar og sagde ”skat du skal læse nyhederne”, fortæller hun.
Kort tid efter væltede det ind med beskeder fra de nærmeste venner og familie, der skrev beskeder som "du skal ikke komme hjem. Der er krig. Rigtig krig."
Mange opkald
Det var gennem en tidligere arbejdskollega Marharyta Varadovska fik kontakt til udlandsredaktionen på TV 2, der havde masser af arbejde til hende.
- Folk ringer til mig hele dagen fra forskellige telefonnumre og beder mig om at hjælpe. Hovedsageligt hjælper jeg med interviews, hvor jeg oversætter. Jeg faktatjekker, finder videoer, billeder og kontakter folk fra Ukraine, forklarer hun.
“Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage tilbage og få et job og blive ved med at fortælle historier om ukrainere”
Lige nu venter hun på, at hendes opholdstilladelse kan blive godkendt, så hun kan freelance ansættes, sådan som særloven gør det muligt. Men allerede nu, hvor hun ikke er lønnet ansat, er hun en værdsat arbejdskraft.
- Vi ønsker at tage et samfundsansvar og hjælpe ukrainere i arbejde. Samtidig er det en god måde at få en større indsigt i krigen i Ukraine, siger Petter Ettrup, der er redaktionschef på udlandsredaktionen.
Vil gerne hjem
Regeringen vurderer lige nu, at der vil komme mindst 20.000 ukrainere til Danmark, der vil få opholdstilladelse.
Hos TV 2 føler man en ekstra forpligtelse over for de ukrainske journalister, der lige nu er strandet i Danmark.
- Mit forbehold er selvfølgelig, at det her er noget, der påvirker hende mere personligt, end det påvirker os andre. Men omvendt håber jeg også at det, at hun på den her måde kan være med til at dække krigen, kan være med til, at hun føler, at hun gør en forskel i stedet for at se til i afmagt, siger Petter Ettrup.
Selvom Marharyta Varadovska er glad for at kunne tjene et formål, mens krigen buldrer derudaf i hjemlandet, har hun ikke planer om at gøre jobbet som dansk journalist permanent.
- Selvfølgelig vil jeg hjem igen. Vi vil alle gerne være med til at genopbygge vores land. Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage tilbage og få et job og blive ved med at fortælle historier om ukrainere, fastslår hun.
- Det er klart, at den enkelte persons forudsætninger skal der tages hensyn til. Nogle kan have tunge byrder med i bagagen. Nogle kan være traumatiserede eller på anden vis have brug for lidt tid til at komme i kontakt med omverdenen, siger han.
Grundlæggende er den nuværende situation håndteret "mere rigtigt", end hvad regeringen gjorde med de bosniske flygtninge i 1990'erne, lyder det fra den forhenværende generalsekretær.
Dem isolerede man i flygtningelandsbyer, og man begrænsede deres mulighed for arbejde og uddannelse i landet, forklarer han og fortsætter:
- I dag anlægger man helt klart en bedre stilart. Her siger man fuld integration. Ukrainerne får fuld adgang til det danske arbejdsmarked og sundhedssystem.
Se interviewet med Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær Andreas Kamm her:
kopieret!
Fyns Dyreinternat havde travlt i 2024. Over 1.500 kæledyr blev hentet på internatet, der ligger i Ejby, og fik et nyt og trygt hjem.
Fyns Dyreinternat var det internat i hele landet, der fik flest dyr afhentet.
- Dyrene der er hos os, har tabt mere end én gang i livet. Vores vigtigste opgave er at sikre, at dyret ikke taber igen, fortæller souschef på Fyns Internat Charlotte Brix Lundgren.
Hun kommer her med tre ting, du skal være opmærksom på, inden du anskaffer dig en pelset ven.
Gode råd
Har du økonomien til et kæledyr?
Inden man køber et kæledyr, skal man overveje, om man har penge til at købe foder, betale regninger hos dyrlægen, og hvad det ellers kræver at give dyret et godt liv.
Kender du dit kæledyr?
Man skal have sat sig ind i, hvad det er for et kæledyr, man har købt. Hvilke behov har det for aktivering og stimulering? Mange bliver for eksempel overrasket, over hvor meget pasning og aktivering en hund kræver.
Har du tid og overskud?
Udover penge nok og viden om sit kæledyr, skal man selvfølgelig også have tid nok og overskud i familien til at passe og pleje et kæledyr.
- Det er jo ikke en menneskeret at have et kæledyr, så hvis man ikke kan give det et ordenligt liv, så synes jeg ikke, man skal anskaffe sig et, afslutter Charlotte Brix Lundgren.
Grunden til, at en svalegang i Munkebjerg Park 24. januar kollapsede og tog et liv med sig i faldet, vurderes ifølge Arbejdstilsynet af være en boltesamling der var underdimensioneret i forhold til gældende normer.
Det bekræfter ingeniørfirmaet Rambøll, som har lavet beregningerne for svalegangen, og erklærer sig enige i vurderingen.
Virksomheden mener dog ikke, at boltesamlingen entydigt kan forklare hvorfor svalegangen styrtede sammen.
- Svalegangen var på ulykkestidspunktet ikke udsat for en belastning, der burde kunne udløse et brud i konstruktionen. Det er vores vurdering at man for eksempel også skal have undersøgt stålkvaliteter i de anvendte bolte. Det er vigtigt at få det fuldt belyst for at sikre at en lignende ulykke ikke kan gentage sig, skriver virksomheden til TV 2 Fyn.
Rambøll oplyser at der nu er sat gang i en uvildig undersøgelse, hvor ingeniørfirmaet har bedt om at boltenes kvalitet også bliver afdækket. Rambøll vil afvente konklusionen fra den, før de vil udtale sig yderligere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med indehaveren af Barfoed Group, Frederik Barfoed, om Arbejdstilsynets vurdering i dag, men har har ikke ønsket at knytte flere kommentarer til den. Fredag sagde han:
- Afgørelsen er meget tydelig, og det er jeg lettet over. Det var underdimensionerede bolte, som var årsag til ulykken.
Dagen starter ud med temperaturer omkring frysepunktet og en tæt dyne af tåge der indhyller Fyn. Temperaturerne kan samtidig gøre veje rimglatte, så man skal altså være ekstra vågen hvis man fra morgenstunden bevæger sig ud i trafikken.
I løbet af formiddagen letter tågen og temperaturerne stiger en smule til tre-fire grader. Varmere ventes det dog ikke at blive.
Vejret fortsætter gråt dagen igennem, men enkelte vil være heldige at få sporadiske kig til solen.
Vinden holder sig til gengæld i ro og det ser ud til at holde tørt. Så selvom det bliver en kold dag og grå dag, vil mange nok finde vejret behageligt alligevel.
Må jeg se et ID? Det spørgsmål glemte eller undlod de ansatte at stille mindreårige, der ville købe cigaretter eller alkohol rigtig mange steder på Fyn.
Faktisk var det knap halvdelen af de steder, hvor Sikkerhedsstyrelsen sendte deres kontrolkøbere ud, at de kunne få lov at købe varerne - selvom de er under den tilladte aldersgrænse.
Det viser en aktindsigt, TV 2 Fyn har fået.
- Det siger os, at der er god grund til at fortsætte vores kontrol - også på Fyn. Formålet er jo, at det skal være sværere for børn at få fat i alkohol og cigaretter. Det siger Stine Pedersen, der er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
I alt har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret 91 forretninger for salg til mindreårige. 41 af dem overtrådte loven og solgte enten alkohol eller cigaretter til mindreårige. På landsplan viser tallene fra Sikkerhedsstyrelsen, at 36 procent af de kontrollerede butikker overtræder loven. På Fyn er det tal 44,5 procent - altså noget over landsgennemsnittet.
- Når vi finder så mange tilfælde som her, så viser det vigtigheden af kontrollen, for reglerne bliver ikke overholdt af sig selv, siger Stine Pedersen.
Kontrollerne er foregået i perioden 1. juli 2024 til og med 31. december 2024. Og de butikker, som har overtrådt loven, risikerer en politianmeldelse.
- Vi lægger så rapporten videre til vores jurister, der vurderer, om der er tale om så klar en sag, at den kan bære en politianmeldelse. Hvis det er tilfældet, så er det politiet, der udsteder en bøde til butikken, siger Stine Pedersen.
Kontrollerne foretages i hele landet og udføres af mindreårige kontrolkøbere i selskab med en tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen.
Forstanderen for Reden Odense og Redernes Krisecenter Fyn, Mette Guul, har lørdag modtaget Fyens Stiftstidendes hæderspris “Årets Fynbo”.
Prisen gives til en person der har gjort en ekstraordinær indsats for fællesskabet, og er blevet uddelt siden år 1976.
For Mette Guuls vedkommende modtager hun prisen for sin indsats for voldsramte kvinder gennem mange år.
Hun skriver sig ind i en prominent række af modtagere af prisen, som har fået tilføjet navne som Trine Dyrholm, Finn Lund Henriksen og Jens Galschiøt de seneste år.
- Jeg er utrolig stolt og beæret over at få denne anerkendelse som Årets Fynbo - faktisk bliver jeg også lidt rørt, skriver hun på Facebook.
Ærøfærgernes elfærge Ellen har indtil nu sejlet fire daglige rundture mellem Søby og Fynshav på Als. Men fra 1. februar bliver det til fem rundture alle dage undtagen søndag.
Den ekstra afgang indsættes om morgenen, så man kan rejse ekstra tidligt mellem Ærø og Als. Turen starter 06.10 i Søby og går retur fra Fynshav klokken 07.20.
Elfærgen var på tidspunktet den blev bygget den eneste 100 procent eldrevne færge i verden, som erstattede en dieselfærge på en regional færgerute. Det var det lokale værft Søby Værft, som byggede den.
Fyns Politi, og landets øvrige politikredse, får fra i dag mulighed for at tjekke og registrere stelnumre på cykler. Det foreskriver en ny lov, som træder i kraft i dag.
Det skriver DR, som har talt med Københavns Politi om den nye mulighed, som kredsen glæder sig til at tage i brug.
- Fordi cykeltyverier er en af de kriminalitetsformer, der skaber en del frustration blandt borgere. Nu har vi en ekstra mulighed for at identificere de her stjålne cykler og dermed gøre det nemmere at få sin cykel retur, siger politiinspektør Trine Møller til DR.
Hirad vandt prisen som Fyns bedste kammerat
Der findes rigtig gode kammerater, og så findes der Hirad Salour. Den 15 årige fodboldspiller fra Sanderum Boldklub har nemlig været så god en kammerat, at han har vundet Kammeratskabsprisen på 25.000 kroner.
Der findes rigtig gode kammerater, og så findes der Hirad Salour. Den 15 årige fodboldspiller fra Sanderum Boldklub har nemlig været så god en kammerat, at han har vundet Kammeratskabsprisen på 25.000 kroner.
Hirad vandt prisen som Fyns bedste kammerat
Der findes rigtig gode kammerater, og så findes der Hirad Salour. Den 15 årige fodboldspiller fra Sanderum Boldklub har nemlig været så god en kammerat, at han har vundet Kammeratskabsprisen på 25.000 kroner.
LYD
DEL
LYD
DEL
På Langeland vil man spare nødkaldet væk hos de borgere som ikke kan klare sig selv, og som får besøg af hjemmeplejen i det daglige. Det skriver Fyns Amts Avis.
Besparelsen skal effektueres ved udgangen af dette kvartal, og hjælpe kommunen med at spare 117.000 kroner. Besparelsen falder ikke i god jord ved Ældresagens lokalafdeling på øen.
- Det er en hån mod dem, der har det dårligst, konstaterer lokalformand i Ældresagen Bo Carstens Nissen.
- Det skal laves om
Kommunen peger i stedet på private nødkaldsløsninger, som borgerne selv kan investere i. Disse nødkald går dog ikke til kommunens hjemmeplejere, som kan rykke ud, men derimod til pårørende. Den løsning er ikke gangbar mener lokalformanden.
- Den pårørende kan jo bo flere timers kørsel væk, og nødkaldet beretter ikke om hvad der er sket, så man ved som pårørende ikke om man skal dreje nøglen i bilen eller tilkalde en ambulance. Det er altså ikke holdbart.
Derfor er Bo Carstens Nissen klar i retorikken om hvordan de lokale politikere skal forholde sig:
- Det skal simpelthen laves om. Det duer ikke. Besparelsen står på ingen måde på mål med de konsekvenser det får borgerne, som bliver utrygge ved at være i deres eget hjem.
Presset økonomi
Langelands kommunalbestyrelse godkendte den 18. november sidste år at afskaffe nødkaldet, og indfører i stedet en serviceordning til borgere uden et netværk, hvor de med deres telefon kan ringe til hjemmeplejen, hvis de får brug for hjælp.
- Jeg tænker kommunen har løst en opgave, som andre skulle have løst. Derfor har udvalget kigget på nødkaldet, hvor hjemmeplejen har været nødt til at køre ud til nogle rimelig uhensigtsmæssige situationer. Det har vi reageret på i forhold til kommunens økonomi, siger Ulrik Kølle (V), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.
Han uddyber at nødkaldet ikke altid har været brugt i nødsituationer, men at hjemmeplejen eksempelvis har oplevet, at der var tale om en fjernbetjening der var faldet på jorden, som borgeren ikke selv kunne få op igen.
Den forklaring køber ældresagens lokalformand dog ikke.
- Herre gud, om man skulle køre forgæves et par gange. Det må være det, som definerer et velfærdssamfund, at man kan få hjælp, når man er utryg. Folk går da også til lægen, selvom de ikke med sikkerhed har brug for lægehjælp, siger han.
Ulrik Kølle erkender at bortskaffelsen af nødkaldet er en serviceforringelse, men understreger at økonomien er så presset, så besparelsen er nødvendig.
- Vi har været nødt til at vende hver en sten. Udligningsreformerne tilgodeser ikke den store mængde ældre, som vi, ligesom andre kommuner, skal tage os af, siger lokalpolitikeren.
Fyns Politi måtte fredag aften anholde to personer efter en ishockeykamp i Odense, Odense Bulldogs vandt 5-1 over Herlev.
- Vi var massivt til stede med syv patruljer i en kort periode, hvor vi valgte at anholde to personer for at skabe ro og orden. De to er løsladt igen, oplyser vagtchef Torben Jakobsen.
Billeder fra stedet viser at der blev brugt romerlys foran isstadion, ligesom der er meldinger om, at der blev affyret kanonslag.
- Jeg sammenligner det lidt med et diskotek, hvor der også til tider opstår ballade. Men det er klart at jo flere mennesker der er samlet, og når folk får noget at drikke, så vokser risikoen for den slags ballade, siger vagtchefen.
En farlig larve, som senere bliver til en harmløs natsværmer, er at finde i stort antal i egetræer i Odense. Det kom frem tidligere på ugen.
Siden flød kommentarspor på sociale medier over med kommentarer om at fælde og brænde træer med de tvivlsomme beboere i. Netop den form for handling kalder eksperter fra rådgivningsvirksomheden Træenighed for en panikhandling.
- Vi har i forvejen mangel på træer i vores byer, siger Moses Løvstad.
I stedet kan svaret på at holde den ækle larve fra døren findes i naturen selv.
- En af de mest spændende metoder (til bekæmpelse red.), som man bruger i Holland, er at arbejde med biodiversitet, så den får nogle naturlige fjender, siger Fanny Møller.
kopieret!
På kunstgræsbanerne ved Sanderum Boldklub løber en helt speciel fyr rundt hver tirsdag og torsdag aften.
Men det er ikke hans evner på bolden, der gør ham speciel.
15 årige Hirad Salour har nemlig udmærket sig i en helt særlig grad blandt sine holdkammerater og trænere.
Så særlig, at han tidligere på måneden vandt en pris.
Fyns bedste kammerat
Hvert år uddeles Fynske Banks Kammeratskabsprisen ved Sports Lørdag i Odense til en ung sportsudøver i alderen 13 til 18 år, der gør noget særligt for kammeratskabet og sammenholdet i deres forening.
Trænerne var ikke i tvivl - Hirad skulle indstilles.
- Han er altid positiv og glad. Der er aldrig noget brok over ham, hvor de andre godt kan hakke lidt på hinanden, hvis modstanderen scorer et mål. Uanset om vi er bagud med fem mål, siger han “kom igen”, hvis en medspiller har lavet noget lort på banen. Modsat andre teenagedrenge, så går han aldrig i sort, siger Ivan Vølund, træner ved BBB/SB.
Indstillingen gav pote.
Blandt syv kandidater løb Hirad Salour med prisen 18. januar og en præmie på 25.000 kroner til holdet.
En overdådig makker
- Der sad fem spillere i udskiftningsboksen, men det var naturligvis Hirad Salour, der straks rejste sig og hentede en ispose i klubhuset, da en af holdkammeraterne under en kamp på Tåsinge måtte forlade banen med et brækket kraveben, lød starten på Hirad Salours indstilling til prisen.
Holdkammeraterne er heller ikke i tvivl om, at prisen er havnet det rigtige sted.
- Uanset, hvem der spiller, så dukker han op og hepper til alle kampe. Han er klasse, siger holdkammerat Hjalte Trusell.
Hos hovedpersonen selv fylder prisen ikke det store.
- Det er da fedt, men det er holdet og fælleskabet, der er vigtigst, siger en beskeden Hirad Salour.