Det er dyrt at holde varmen, og i år bliver det formentlig endnu dyrere.

De seneste mange måneder er prisen på strøm og varme kun gået opad, og alt tyder på, at stigningen fortsætter i 2022.

Men for indbyggerne i en af de ti fynske kommuner er der godt nyt. Hos Assens Fjernvarme har 2021 nemlig budt på et rekordstort overskud, og det betyder, at kunderne med ro i maven kan tænde for radiatorerne, når januarvejret byder på kolde temperaturer.

Dyr strøm giver billig varme

Ifølge formand for Assens Fjernvarme, Søren Edlefsen, er forklaringen på prisnedsættelse ganske simpel.

- Det er ret enkelt. Det er fordi, at elpriserne er steget meget i 2021, og vi forventer ikke, at de falder i 2022 og 2023.

- Når strømprisen stiger meget, så får vi mere for vores strøm, forklarer Søren Edlefsen.

Udover at sørge for varme til indbyggerne i Assens Kommune, så producerer Assens Fjernvarme nemlig også strøm. 

I sommeren 2021 stod et nyt anlæg med 50.000 kvadratmeter solceller klar, og sammen med deres kraftvarmeanlæg, der laver grøn strøm til 8-9.000 private husstande og en vindmølle, så er det lykkes at sikre et overskud på mere end 10 millioner kroner udelukkende fra strømpriserne.

Det er det overskud, som Assens Fjernvarme nu bruger til sænke prisen på fjernvarme.

- Det er selvfølgelig trist, for de private husstande, der betaler mere for strøm, men set med fjernvarmens øjne, er det jo en fordel. Derfor kan vi sætte prisen ned, fortæller formanden.

Tilbage i oktober meldte Assens Fjernvarme ud til deres kunder, at fjernvarmeprisen ville falde med 10 procent i 2022. Det rekordstore overskud har dog vist sig at være endnu bedre end forventet, og derfor nedsætter de nu prisen på fjernvarme med hele 12 procent.

Og ifølge Søren Edlefsen er det ikke noget, der har givet anledning til klager fra kunderne.

Forudser at det fortsætter

De høje priser på elektricitet skyldes flere faktorer. Danmark modtager meget strøm gennem kabler fra Sverige og Norge, som producerer elektricitet via vandkraftværker, men en tør og vindstille sommer, har gjort produktionen mindre og fået priserne til at stige.

Hos Assens Fjernvarme regner de da heller ikke med, at strømpriserne falder drastisk lige foreløbigt.

- I vores prognoser, så vil elpriserne ikke falde til det niveau, det var i foråret 21. Det kan godt være, at de bliver noget lavere, men det betyder ikke, at vores varmepriser vil stige, siger formand Søren Edlefsen

Om det betyder en yderligere prisnedsættelse i 2022 vil han ikke sige, men han tilføjer dog:

- Det er svært at bevare pessimismen som fjernvarmemand i Assens i øjeblikket. 

- Før kunne jeg ikke gå ture med min hustru, fordi jeg gik så langsomt og slæbte lidt på det ene ben. Nu går jeg fire til fem kilometer hver morgen.

I dag ser hverdagen noget anderledes for 72-årige Hans Nielsen, end den gjorde for bare et halvt år siden. Gennem flere år har han været plaget af slidgigt i både knæ og hofter.

Smerterne gjorde blandt andet, at Hans Nielsen hverken kunne binde sine snørebånd eller sidde med krydsede ben, og selv bilkørsel var ubehagelig. Det ændrede sig dog, da han kom med i projektet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) på Syddansk Universitet. 

I dag er han nemlig smertefri og træner selv hver dag.

Trænede sig GLA:D

I oktober 2020 går 72-årige Hans Nielsen til sin læge, da smerterne i hofte og knæ bliver helt uudholdelige. Han er overbevist om, at de skal se på mulighederne for at få opereret et nyt knæ og en ny hofte ind. 

Derfor rynker han også noget på næsen, da lægen i stedet henviser ham til et træningsprogram på Syddansk Universitet.

- Det havde hun hørt meget godt om. I hvert fald mente hun, at det ville kunne udsætte eventuelle andre tiltag, operationer og andet, i ti år, fortæller Hans Nielsen.

Hurtigt blev han dog overbevist om, at lægen havde ret.

- Jeg var skeptisk i starten, fordi jeg syntes, det lød som et kommunalt beskæftigelsesprojekt, men jeg må sige, at min skepsis blev gjort til skamme. Efter tre gange kunne jeg allerede se, at jeg kunne begynde at bevæge tingene noget mere, fortæller han.

Projektet GLA:D blev startet i 2013 af Ewa Maria Roos, professor på Syddansk Universitet, og Søren Thorgaard Skou, professor på Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus. Et træningsforløb i GLA:D består som udgangspunkt af patientuddannelse, hvor patienterne får viden om diagnosen artrose, samt et træningsforløb tilpasset den enkelte patients behov.

I december afsluttede Hans Nielsen sit forløb, og nu går han i stedet fire til fem kilometer hver morgen og træner selv efter en tilrettelagt plan en gang om ugen.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man selv bliver ved. Man skal ville det her og lytte til de råd, man får. Uden den her platform, tror jeg ikke, jeg selv var kommet til at træne videre. Jeg har fået et bedre liv, fortæller han.

Efterspørger større fokus på træning

Hans Nielsen er blot én af de 61.500 slidgigtpatienter, som er påbegyndt et GLA:D-forløb. Initiativet bruges løbende til at måle på effekten af træning af patienter med slidgigt. 

Et nyt studie fra Syddansk Universitet har netop fastslået, at det for samfundet også kan betale sig at investere i træningsforløb som GLA:D.

- Med GLA:D ser vi, at ud fra grænseværdierne for, hvad det kan betale sig for samfundet at investere i, så kan det betale sig, fordi borgerne får det tilstrækkeligt meget bedre sammenlignet med det, det koster, forklarer han. 

Træning skal nemlig ikke kun ses som en erstatning for en operation, fortæller Morten Haugaard Pape, som er GLA:D-certificeret fysioterapeut ved Johnson Instituttet i Odense.

- Retninglinjerne anbefaler, at man først starter med træning og uddannelse om sygdommen. Hvis det så kommer dertil, hvor man har brug for en operation, så kan det komme senere i forløbet, hvor man har fået en bedre funktion af leddet, er blevet stærkere og kommet i bedre form. Det vil gøre, at man måske kommer sig hurtigere efter operationen, får færre komplikationer og i hvert fald kender til genoptræningen bagefter, så den del også bliver nemmere, forklarer han.

Alligevel er der alt for få kommuner, der tilbyder patientuddannelse og træningsforløb som GLA:D, mener Søren Thorgaard Skou.

- Forskning gennem 25 år viser, at træning virker, hvis man har slidgigt i knæ og hofter, men hverken kommunerne eller regionerne har i tilstrækkelig grad taget det til sig. Derfor startede vi GLA:D for at imødekomme det ved at uddanne fysioterapeuter til at levere den her uddannelse og træning, som retningslinjerne foreskriver, siger Søren Thorgaard Skou.

Det er valgfrit for kommunerne at have træningstilbud målrettet slidgigtpatienter. I oktober viste en undersøgelse fra Gigtforeningen, at det kun var 34 kommuner i Danmark, som havde denne type samlet tilbud med både uddannelse og træning. På Fyn er det kun Assens og Nordfyns Kommune, som har et samlet kommunalt tilbud med uddannelse og træning.

I Odense havde Hans Nielsen heldigvis ressourcerne til selv at betale for et træningsforløb. Nu håber han, at politikerne vil arbejde på at gøre det gratis, så flere patienter med artrose får de samme muligheder, som han selv har haft stor glæde af.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, det er noget, regionen skulle tilbyde, for jeg kommer ikke på hospitalet, og jeg skal ikke have tilskud til medicin. Hvis der er nogle politikere, der ser det her, så vil jeg anbefale, at man virkelig styrker det her projekt med økonomi, så det måske kan blive et gratis tilbud.