11. jan. 2022 kl. 16:56
Fyn
Peter Bergman

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Her kan du se, hvor stort smittetrykket er i dit lokalområde. Tallene er baseret på tirsdagens officielle tal på sogneniveau fra Statens Serum Institut.


I forhold til det samlede antal smittede over de seneste syv dage holder det samlede smittetal i de ti fynske kommuner sig tirsdag nogenlunde stabilt i forhold til mandag.

Læs også: Priserne stiger og stiger: Her bliver det billigere at tænde for radiatoren
Gå tilbage Del
8. jan. 2022 kl. 19:33

Priserne stiger og stiger: Her bliver det billigere at tænde for radiatoren

Janne Nyenstad

Priserne på strøm og varme er høje som aldrig før, men i én fynsk kommune kan fjernvarmekunder se frem til en prisnedsættelse på hele 12 procent i 2022.


Det er dyrt at holde varmen, og i år bliver det formentlig endnu dyrere.

De seneste mange måneder er prisen på strøm og varme kun gået opad, og alt tyder på, at stigningen fortsætter i 2022.

Men for indbyggerne i en af de ti fynske kommuner er der godt nyt. Hos Assens Fjernvarme har 2021 nemlig budt på et rekordstort overskud, og det betyder, at kunderne med ro i maven kan tænde for radiatorerne, når januarvejret byder på kolde temperaturer.

Dyr strøm giver billig varme

Ifølge formand for Assens Fjernvarme, Søren Edlefsen, er forklaringen på prisnedsættelse ganske simpel.

- Det er ret enkelt. Det er fordi, at elpriserne er steget meget i 2021, og vi forventer ikke, at de falder i 2022 og 2023.

- Når strømprisen stiger meget, så får vi mere for vores strøm, forklarer Søren Edlefsen.

Udover at sørge for varme til indbyggerne i Assens Kommune, så producerer Assens Fjernvarme nemlig også strøm. 

I sommeren 2021 stod et nyt anlæg med 50.000 kvadratmeter solceller klar, og sammen med deres kraftvarmeanlæg, der laver grøn strøm til 8-9.000 private husstande og en vindmølle, så er det lykkes at sikre et overskud på mere end 10 millioner kroner udelukkende fra strømpriserne.

Det er det overskud, som Assens Fjernvarme nu bruger til sænke prisen på fjernvarme.

- Det er selvfølgelig trist, for de private husstande, der betaler mere for strøm, men set med fjernvarmens øjne, er det jo en fordel. Derfor kan vi sætte prisen ned, fortæller formanden.

Tilbage i oktober meldte Assens Fjernvarme ud til deres kunder, at fjernvarmeprisen ville falde med 10 procent i 2022. Det rekordstore overskud har dog vist sig at være endnu bedre end forventet, og derfor nedsætter de nu prisen på fjernvarme med hele 12 procent.

Og ifølge Søren Edlefsen er det ikke noget, der har givet anledning til klager fra kunderne.

Forudser at det fortsætter

De høje priser på elektricitet skyldes flere faktorer. Danmark modtager meget strøm gennem kabler fra Sverige og Norge, som producerer elektricitet via vandkraftværker, men en tør og vindstille sommer, har gjort produktionen mindre og fået priserne til at stige.

Hos Assens Fjernvarme regner de da heller ikke med, at strømpriserne falder drastisk lige foreløbigt.

- I vores prognoser, så vil elpriserne ikke falde til det niveau, det var i foråret 21. Det kan godt være, at de bliver noget lavere, men det betyder ikke, at vores varmepriser vil stige, siger formand Søren Edlefsen

Om det betyder en yderligere prisnedsættelse i 2022 vil han ikke sige, men han tilføjer dog:

- Det er svært at bevare pessimismen som fjernvarmemand i Assens i øjeblikket. 

Ifølge tirsdagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut er der sket et fald på 61 smittede set hen over de seneste syv dage. 

Mandag var der registreret 10.074 smittede. Tirsdag er der registreret 10.013 med covid-19.

I Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommune er der mellem mandag og tirsdag sket et fald på henholdsvis 32 og 58 smittede. Den største stigning er sket i Middelfart Kommune. Her er der fundet yderligere 23 smittede.

1.459 smittet igen

På landsplan er der det seneste døgn registreret yderligere 22.396 coronatilfælde, hvilket er det højeste antal siden 5. januar, hvor smittetallet blev opgjort til 25.995.

Af de 22.396 coronatilfælde er 1.459 reinfektioner - altså folk, der tidligere har været smittet med covid-19.

Fakta om smittetal i kommuner og sogne

Fra den 15. november 2021 gælder anbefalinger om, at kommuner indfører særlige smitteforebyggende tiltag, hvis følgende to kriterier er opfyldt:

  • der er 400 eller flere smittede pr. 100.000 borgere i kommunen
  • der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage


For sogne gælder anbefalinger, hvis alle følgende tre kriterier er opfyldt:

  • Der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere
  • Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage
  • Positivprocenten er på 3 procent eller mere


Anbefalingerne ophører, når kommunen/sognet i syv dage i træk ikke på samme dag har været over de førnævnte kriteriers grænseværdier.


Som noget nyt indeholder smitteovervågningen fra og med den 6. september 2021 også oplysninger om den samlede vaccinetilslutning på sogne- og kommuneniveau. Informationen kan bruges som styringsredskab for kommunerne, da det forventes, at lokale udbrud primært vil opstå i områder eller på lokaliteter med lav vaccinationsgrad.


Kilde: Statens Serum Institut

Incidenstal - kommune 11/01 10/01 Forskel
Odense 2398 2397 0,0
Nordfyns 1502 1518 -1,1
Svendborg 1914 1968 -2,7
Kerteminde 1711 1740 -1,7
Langeland 1373 1422 -3,4
Nyborg 1983 1949 1,7
Assens 1842 1851 -0,5
Middelfart 1550 1492 3,9
Faaborg-Midtfyn 1548 1660 -6,7
Ærø 1661 1744 -4,8
Antal smittede - kommune Smittede i dag på syv dage Smittede i går på syv dage Forskel
Odense 4933 4931 2
Nordfyns 466 451 15
Svendborg 1130 1162 -32
Kerteminde 411 418 -7
Langeland 169 175 -6
Nyborg 636 625 11
Assens 754 758 -4
Middelfart 613 590 23
Faaborg-Midtfyn 801 859 -58
Ærø 100 105 -5
Total 10013 10074 -61
Kommune 11/01 10/01 Nye færdigvaccinerede Procent Antal borgere
Odense 165751 165445 306 80,5% 206026
Nordfyns 23962 23926 36 80,5% 29748
Svendborg 48992 48868 124 82,8% 59168
Kerteminde 19799 19771 28 82,4% 24033
Langeland 10300 10280 20 83,9% 12283
Nyborg 26525 26481 44 82,6% 32126
Assens 33695 33619 76 82,3% 40949
Middelfart 32851 32817 34 82,9% 39619
Faaborg-Midtfyn 42574 42465 109 82,2% 51819
Ærø 5116 5108 8 84,9% 6028
Hele Fyn 409565 408780 785 81,6% 501799
Læs også: Hans trænede slidgigtsmerterne væk:
  • Jeg har fået et bedre liv
Gå tilbage Del
8. jan. 2022 kl. 18:09

Hans trænede slidgigtsmerterne væk:
  • Jeg har fået et bedre liv

Alex Syrik
/

På otte uger har 72-årige Hans Nielsen trænet slidtgigtsmerter i både hofte og knæ væk gennem projektet GLA:D. Nu håber han, at flere vil kunne få samme tilbud i fremtiden.


- Før kunne jeg ikke gå ture med min hustru, fordi jeg gik så langsomt og slæbte lidt på det ene ben. Nu går jeg fire til fem kilometer hver morgen.

I dag ser hverdagen noget anderledes for 72-årige Hans Nielsen, end den gjorde for bare et halvt år siden. Gennem flere år har han været plaget af slidgigt i både knæ og hofter.

Smerterne gjorde blandt andet, at Hans Nielsen hverken kunne binde sine snørebånd eller sidde med krydsede ben, og selv bilkørsel var ubehagelig. Det ændrede sig dog, da han kom med i projektet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) på Syddansk Universitet. 

I dag er han nemlig smertefri og træner selv hver dag.

Alex Syrik
For et halvt år siden havde Hans Nielsen så mange smerter, at han ikke engang kunne krydse sine ben. Det kan han i dag.

Trænede sig GLA:D

I oktober 2020 går 72-årige Hans Nielsen til sin læge, da smerterne i hofte og knæ bliver helt uudholdelige. Han er overbevist om, at de skal se på mulighederne for at få opereret et nyt knæ og en ny hofte ind. 

Derfor rynker han også noget på næsen, da lægen i stedet henviser ham til et træningsprogram på Syddansk Universitet.

- Det havde hun hørt meget godt om. I hvert fald mente hun, at det ville kunne udsætte eventuelle andre tiltag, operationer og andet, i ti år, fortæller Hans Nielsen.

Hurtigt blev han dog overbevist om, at lægen havde ret.

- Jeg var skeptisk i starten, fordi jeg syntes, det lød som et kommunalt beskæftigelsesprojekt, men jeg må sige, at min skepsis blev gjort til skamme. Efter tre gange kunne jeg allerede se, at jeg kunne begynde at bevæge tingene noget mere, fortæller han.

“Jeg var skeptisk i starten, men min skepsis blev gjort til skamme.”

— Hans Nielsen

Projektet GLA:D blev startet i 2013 af Ewa Maria Roos, professor på Syddansk Universitet, og Søren Thorgaard Skou, professor på Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus. Et træningsforløb i GLA:D består som udgangspunkt af patientuddannelse, hvor patienterne får viden om diagnosen artrose, samt et træningsforløb tilpasset den enkelte patients behov.

I december afsluttede Hans Nielsen sit forløb, og nu går han i stedet fire til fem kilometer hver morgen og træner selv efter en tilrettelagt plan en gang om ugen.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man selv bliver ved. Man skal ville det her og lytte til de råd, man får. Uden den her platform, tror jeg ikke, jeg selv var kommet til at træne videre. Jeg har fået et bedre liv, fortæller han.

Alex Syrik
I dag træner Hans Nielsen selv en gang om ugen, hvor han laver øvelser fra en fysioterapeut for at vedligeholde styrken i leddene.

Efterspørger større fokus på træning

Hans Nielsen er blot én af de 61.500 slidgigtpatienter, som er påbegyndt et GLA:D-forløb. Initiativet bruges løbende til at måle på effekten af træning af patienter med slidgigt. 

Et nyt studie fra Syddansk Universitet har netop fastslået, at det for samfundet også kan betale sig at investere i træningsforløb som GLA:D.

- Med GLA:D ser vi, at ud fra grænseværdierne for, hvad det kan betale sig for samfundet at investere i, så kan det betale sig, fordi borgerne får det tilstrækkeligt meget bedre sammenlignet med det, det koster, forklarer han. 

Træning skal nemlig ikke kun ses som en erstatning for en operation, fortæller Morten Haugaard Pape, som er GLA:D-certificeret fysioterapeut ved Johnson Instituttet i Odense.

- Retninglinjerne anbefaler, at man først starter med træning og uddannelse om sygdommen. Hvis det så kommer dertil, hvor man har brug for en operation, så kan det komme senere i forløbet, hvor man har fået en bedre funktion af leddet, er blevet stærkere og kommet i bedre form. Det vil gøre, at man måske kommer sig hurtigere efter operationen, får færre komplikationer og i hvert fald kender til genoptræningen bagefter, så den del også bliver nemmere, forklarer han.

Alex Syrik
Stillesiddende kontorarbejde og inaktivitet i hverdagen kan være en medvirkende årsag til slidgigt ligesom i Hans Nielsens tilfælde.

Alligevel er der alt for få kommuner, der tilbyder patientuddannelse og træningsforløb som GLA:D, mener Søren Thorgaard Skou.

- Forskning gennem 25 år viser, at træning virker, hvis man har slidgigt i knæ og hofter, men hverken kommunerne eller regionerne har i tilstrækkelig grad taget det til sig. Derfor startede vi GLA:D for at imødekomme det ved at uddanne fysioterapeuter til at levere den her uddannelse og træning, som retningslinjerne foreskriver, siger Søren Thorgaard Skou.

Det er valgfrit for kommunerne at have træningstilbud målrettet slidgigtpatienter. I oktober viste en undersøgelse fra Gigtforeningen, at det kun var 34 kommuner i Danmark, som havde denne type samlet tilbud med både uddannelse og træning. På Fyn er det kun Assens og Nordfyns Kommune, som har et samlet kommunalt tilbud med uddannelse og træning.

Slidgigt i Danmark

Der findes over 200 forskellige gigtsygdomme. Den mest udbredte af disse er artrose, også bedre kendt som slidgigt, hvor brusken i det ramte led langsomt nedbrydes. I Danmark er ca. 300.000 borgere, som i dag har fået diagnosen artrose.

Slidgigt er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Man kan dog gøre meget for at mindske symptomerne og modarbejde en forværring af sygdommen. Ofte vil træning, information og eventuelt vægttab kunne bidrage til at lindre eller helt fjerne ledsmerterne. I sværere tilfælde kan medicinering og til sidst en operation dog være behandlingsløsningen.

Kilde: gigtforeningen.dk

I Odense havde Hans Nielsen heldigvis ressourcerne til selv at betale for et træningsforløb. Nu håber han, at politikerne vil arbejde på at gøre det gratis, så flere patienter med artrose får de samme muligheder, som han selv har haft stor glæde af.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, det er noget, regionen skulle tilbyde, for jeg kommer ikke på hospitalet, og jeg skal ikke have tilskud til medicin. Hvis der er nogle politikere, der ser det her, så vil jeg anbefale, at man virkelig styrker det her projekt med økonomi, så det måske kan blive et gratis tilbud. 

For 5 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 42 minutter siden
Tophistorie
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

For 2 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

I dag kl. 6:45
Fyn

En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.


Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.


Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.


Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her