Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Om du er vaccineret eller ej, har stor betydning for, om du bliver indlagt på sygehuset i forbindelse med coronasmitte. Det viser data fra både Danmark og USA. Alligevel er hver femte fynbo fortsat ikke vaccineret.
- Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at alle, der har muligheden, tager imod tilbuddet om en vaccine, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
- Vaccinationsindsatsen virker, fastslår Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.
Alligevel har over en million danskere - heriblandt 100.000 fynboer - fortsat ikke taget imod det første stik mod coronavirus, selv om vaccinerne har været tilgængelige for voksne i mere end et år.
“Vaccinationsindsatsen virker”
I løbet af sommermånederne blev millioner af danskere vaccineret, men der er holdt liv i smitten. I efteråret blandt børn og andre uvaccinerede, og igen i december, hvor Danmark blev lukket ned, efter omikronvarianten kom frem.
Overblik: Her er alle de nye restriktioner
Herunder kan du få overblikket over, hvilke restriktioner der gælder i Danmark. Den delvise nedlukning af Danmark skal bremse smitten i samfundet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede onsdag aften nye restriktioner på et pressemøde i Statsministeriet.
Med de nye restriktioner vil Danmark igen være delvist nedlukket - dog ikke i samme omfang som sidste jul.
- Der er ikke tale om en egentlig nedlukning af det danske samfund. Nattelivet bliver lukket, der kan ikke sælges alkohol om natten, og der bliver begrænsninger på de mere festlige dele af samfundet, men situationen er ikke sammenlignelig, hverken i sin substans eller i de forventninger, som myndighederne lægger til grund for restriktionerne, siger Mette Frederiksen på pressemødet.
Herunder er samlet et overblik over de nye restriktioner:
Elever i folke- og privatskoler hjemsendes fra 15. december til 5. januar. Det gælder ikke elever i specialklasser.
Hjemsendte elever vil modtage fjernundervisning, så vidt det er muligt. Der vil også være nødpasning, men fritidstilbud og sfo holdes lukket i samme periode.
Efterskoleelever og elever på frie fagskoler sendes først hjem 19. december og skal være hjemme til og med 7. januar.
Nattelivet må ikke holde åbent længere end til midnat. Det nye krav træder i kraft fredag den 10. december klokken 16.
Der må ikke sælges alkohol mellem klokken 24.00 og 05.00.
Der vil være forbud mod at afholde koncerter med mere end 50 stående gæster. Det gælder også fra fredag.
Der er nu også være krav om mundbind, når man står op på serveringssteder.
De nye restriktioner gælder i første omgang i fire uger. På pressemødet kom regeringen og sundhedsmyndighederne også med en række anbefalinger:
Danskerne opfordres til at droppe firmajulefrokoster og andre større sociale arrangementer i julen.
Danskerne opfordres til at arbejde hjemmefra i større omfang.
Danskerne opfordres til at blive vaccineret - også med tredje stik.
Derudover gælder fortsat, at der er krav om mundbind i supermarkeder, indkøbscentre, sundhedssektoren og kollektiv trafik.
Samtidig skal der vises coronapas forskellige steder i samfundet, eksempelvis på restauranter, plejehjem og hos frisøren. Det gælder også lokationer, hvor der samles over 100 personer indendørs og 1.000 personer udendørs.
Derfor lukkes Danmark delvist igen
På pressemødet forklarer Mette Frederiksen, hvorfor det ikke længere er muligt at holde samfundet åbent, selv om de fleste danskere er blevet vaccineret.
- Der er kommet en ny variant (omikronvarianten, red.). Vi har prøvet det før, og det ændrer igen spillereglerne. Det må vi tage bestik af, siger Mette Frederiksen.
- Jeg håber, at alle ved og anerkender, at vi kan planlægge meget, men når der dukker en ny variant op i Sydafrika, så skal vi selvfølgelig tage bestik af det, siger statsministeren.
I modsætning til sidste år, hvor der gik flere måneder, inden eleverne kom tilbage i skole efter nedlukningen, håber og forventer Mette Frederiksen, at eleverne kan starte i skole igen efter juleferien - også selv om der til den tid er høje smittetal i samfundet.
Sundhedsstyrelsen anbefalede i november børn ned til femårsalderen at få vaccinen, og selv om langt de fleste danskere dermed kan få tilbudt vaccinen på et vaccinationscenter, et apotek eller hos egen læge er over en million danskere fortsat uvaccinerede.
Herunder er samlet tre grafer, der viser effekten af vaccinerne mod coronavirus.
Den første graf viser tydeligt, at antallet af uvaccinerede voksne relativt set udgør en langt højere andel af de indlagte på USA’s hospitaler end vaccinerede voksne. I nogle tilfælde er forskellen 16 gange højere for uvaccinerede.
Undersøgelsen om indlæggelsestallene fra de amerikanske sundhedsmyndigheder er indsamlet på tværs af USA i 2021 og tager udgangspunkt i pfizervaccinen og deltavarianten.
Det er værd at bemærke, at indlæggelsestallene ikke kan overføres direkte fra USA til Danmark.
“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at alle, der har muligheden, tager imod tilbuddet om en vaccine”
SSI: Uvaccinerede bliver mere syge
Ikke desto mindre er en lignende tendens gældende i Danmark, viser ny data fra Statens Serum Institut.
Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut fra januar 2022 udgør uvaccinerede relativt set en langt større andel af de indlagte med covid-19 på de danske sygehuse end vaccinerede.
Kigger man isoleret på indlæggelsestallene, er størstedelen af de indlagte - både i USA og i Danmark - vaccinerede, men ved at opgøre dataene fra hospitalerne per 100.000 personer - enten vaccineret eller uvaccineret - kan man bedre sammenligne og se forskellene. Det er samme måde, man opgør kommunale smittetal på.
Som det fremgår af ovenstående illustration, udgjorde 59,1 blandt 100.000 uvaccinerede indbyggere indlæggelserne på de danske sygehuse i uge 51. Til sammenligning var tallet for vaccinerede kun 10,8.
Med andre ord er vaccinerede personer i langt mindre grad indlagte på de danske sygehuse.
“Det er tydeligt, at det er de uvaccinerede, der bliver så syge af coronasmitten, at de skal indlægges”
- Det er tydeligt, at det er de uvaccinerede, der bliver så syge af coronasmitten, at de skal indlægges. Der er ikke så mange uvaccinerede voksne i alt i Danmark, men de fylder forholdsmæssigt meget i tallene for indlæggelser, siger afdelingschef Palle Valentiner-Branth fra Statens Serum Institut.
Derfor er over en million danskere uvaccinerede
4,5 millioner danskere er vaccineret. Det betyder omvendt også, at omkring 1,3 millioner danskere ikke har fået hverken første, andet eller tredje stik mod coronavirus.
Nogle af dem er vaccineskeptikere eller påvirket af dem. I løbet af coronaviruspandemien har stribevis af danske og internationale kendisser, heriblandt Saszeline Sørensen, Nicki Minaj og Eric Clapton, gentagne gange kritiseret vaccinerne i medierne og sagt, at de ikke virker eller har andre formål.
Hvem er de uvaccinerede?
Over en million danskere er fortsat ikke vaccineret mod coronavirus. Professor ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen har peget på fire grupper i samfundet, der halter efter i vaccinationstilslutningen:
- Mænd mellem 30 og 34 år, der fik tilbudt vaccinen til sidst i vaccineprogrammet
- Børn mellem 5 og 17 år, hvor det er forældrene, der bestemmer, og forældrene er mere påpasselige med vacciner til deres børn
- Personer i udsatte boligrområder er mere skeptiske over for vaccinen, blandt andet på grund af et lavere uddannelsesniveau
- Tidligere smittede
Derudover er vaccinen ikke godkendt til børn under fem år.
Kilde: TV 2 og Aarhus Universitet
Fyn er blandt de steder i landet, hvor man er længst fremme med at få befolkningen vaccineret. Ærø er ovenikøbet den kommune i Danmark, hvor flest borgere har fået vaccinen: 83,6 procent af ærøboerne er færdigvaccineret.
Samlet set er over 400.000 fynboer - svarende til over 80 procent - færdigvaccineret. Der er dog alligevel mindre lokale forskelle. I Odense-bydelen Vollsmose er kun 70 procent af beboerne færdigvaccineret.
Hjælper boosterstikket?
Fyn er også godt med, når det gælder revaccination med det tredje stik. 2,8 millioner danskere - heraf over 245.000 fynboer - er blevet revaccineret.
Spørgsmålet er så, hvilken effekt boosterstikket har. Videnskabsmagasinet Nature har udarbejdet en graf, der viser, hvordan effekten af de to første stik aftager hen over tid, og hvilken effekt et boosterstik har.
Den røde streg illustrerer niveauet af beskyttelse. Den blå linje er de tilfælde, hvor en fuldt vaccineret bliver smittet, og som man kan se af grafen, sker det lige omkring seks måneder efter de første stik.
Derfor er Danmark og mange andre lande i gang med at få revaccineret befolkningen - i Danmark allerede fire en halv måned efter det seneste stik.
Nu kan børn vaccineres - her er, hvad du som forælder skal vide
Region Syddanmark er klar til at vaccinere de første børn fra søndag den 28. november. Der er et par ting, du som forælder skal være opmærksom på.
Sundhedstyrelsen har fredag besluttet at tilbyde børn i alderen 5-11 år en coronavaccine fra Pfizer. Og allerede fra søndag den 28. november kan de første syddanske børn få første stik med nålen.
Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
- Vi håber, at rigtig mange forældre vil tage imod tilbuddet om vaccination af deres 5 -11-årige børn mod COVID-19. Smitten blandt de yngre børn er med til at drive epidemien nu med mange smittede, så det vil være rigtig godt, hvis de bliver vaccineret, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.
De første invitationer til vacciner af børnene lander i forældrenes digitale postkasse dagen inden - lørdag den 27. november - hvor forældre efterfølgende kan bestille tid til vaccination på vacciner.dk.
I første omgang er det de to ældre årgange (årgang 2010 og 2011), som inviteres til en vaccination, mens de følgende årgange bliver inviteret i løbet af de næste 14 dage.
Men som forælder skal man være opmærksom på enkelte ting, når man bestiller vaccinetid.
Forældre skal give samtykke
For børn under 15 år kan ikke selv give samtykke til vaccination. Det skal forældre eller værge gøre, og derfor skal mindst én forælder eller værge tage med til barnets vaccination.
Derudover forsøger regionen at planlægge vaccinationerne af børnene, så det passer med skolen og bliver en god oplevelse for især de mindste.
- Fra regionens side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at gøre det til en god og tryg oplevelse for de mindste at blive vaccineret. Netop derfor vil vaccinationer af børn komme til at foregå på vores store vaccinationscentre, hvor der er uddannet personale til at vaccinere børn – og der vil blive sat ekstra tid af til vaccination af det enkelte barn, forklarer Kurt Espersen.
Vaccinationen af børnene kommer til at foregå på centrene i Odense, Svendborg, Vejle, Kolding, Aabenraa/Rødekro og Sønderborg, som alle er klar til at vaccinere de første børn fra søndag, mens vaccinationscentret i Esbjerg er klar fra mandag den 29. november.
- Det vil derfor heller ikke være muligt at møde op til drop-in-vaccination med sit 5-11 årige barn, fortæller Region Syddanmarks koncerndirektør.
Centrene vil også forsøge at oprette tider til vaccination, der ligger efter skoletid på hverdage. Hvis der ikke er en ledig tid i første omgang opfordrer regionen til, at man løbende tjekker vacciner.dk, hvor der vil blive lagt vaccinetider op i takt med, at der er mandskab til det.
| Vaccinetal - færdigvaccinerede | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Kommune | 26.nov | 25.nov | Nye færdigvaccinerede | Procent | Antal borgere |
| Odense | 158725 | 158652 | 73 | 77,00% | 206134 |
| Nordfyns | 23015 | 23011 | 4 | 77,40% | 29723 |
| Svendborg | 46470 | 46448 | 22 | 78,50% | 59168 |
| Kerteminde | 18976 | 18974 | 2 | 79,10% | 23999 |
| Langeland | 9936 | 9932 | 4 | 80,70% | 12315 |
| Nyborg | 25371 | 25351 | 20 | 79,10% | 32094 |
| Assens | 32289 | 32285 | 4 | 78,90% | 40943 |
| Middelfart | 31143 | 31136 | 7 | 78,70% | 39571 |
| Faaborg-Midtfyn | 40581 | 40571 | 10 | 78,30% | 51840 |
| Ærø | 4979 | 4981 | -2 | 82,60% | 6030 |
| Hele Fyn | 391485 | 391341 | 144 | 78,00% | 501817 |
De stiplede linjer viser boostervaccinationen, men linjerne er netop stiplede og delt i to, fordi det fortsat er for tidligt at sige, præcis hvilken effekt det har.
- Den er et godt billede på, hvad vi ved, og hvad vi af gode grunde ikke kan sige noget om endnu, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, til TV 2.
Foreløbige analyser fra Statens Serum Institut og undersøgelser fra Israel viser dog, at et tredje stik banker beskyttelsen op igen.
770 danskere med covid-19 er indlagt på landets hospitaler.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.