Tropenætter rammer Fyn fra tirsdag

Det er varmt, og nu bliver det også varmt om natten, forudser TV 2 Vejret. Tropenætter er på vej.

Fra midt i denne uge vil man flere steder på Fyn kunne opleve tropenætter, hvor temperaturen holder sig over 20 grader hele natten.

Med hedebølgen, der fra tirsdag ruller op over landet, følger nemlig også tropenætter på stribe.

- Det varme vejr har øget vandtemperaturen. Vand holder nemlig på varme og kulde, som gør at nætterne også bliver varmere. Særligt i det Sydfynske Øhav vil nattetemperaturen ramme de 20 grader eller mere, siger Danny Høgsholt meteorolog fra TV 2 Vejret.

quote Det varme vejr har øget vandtemperaturen i havet. Vand holder nemlig på varme og kulde, som gør at nætterene også bliver varmere. Særligt i det Sydfynske Øhav vil nattetemperaturen ramme de 20 grader eller mere.

Danny Høgsholt

Ifølge TV 2 Vejret rammer tropenætterne omkring kysterne ved Assens, Svendborg og Tåsinge.

- Man vil i de kommende dage særligt mærke varmen, fordi det også bliver fugtigt. Tropenætterne kan sagtens strække sig over den næste uges tid, siger Danny Høgsholt.

Hvis temperaturen i 12 timer fra klokken 20.00 til 8.00 ikke har været under 20 grader, kan natte kategoriseres som tropenat.

Forventede temperaturer natten til den 25. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede temperaturer natten til den 25. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede temperaturer natten til den 26. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede temperaturer natten til den 26. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede temperaturer natten til den 27. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede temperaturer natten til den 27. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede temperaturer natten til den 28. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede temperaturer natten til den 28. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET

 

Oversigt

    Oversigt