Tvang skal give flere læger i udkantsområder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For at sikre læger i udkantsområder vil regeringen indføre praksispligt for lægestuderende, viser nyt udspil.
Over en halv million danskere bor i områder, hvor adgangen til en praktiserende læge er under pres. Det problem vil regeringen løse ved blandt andet at tvinge lægestuderende til at være i almen praksis under deres uddannelse.
Det viser regeringens udspil til en sundhedsreform. Det indeholder også en række initiativer til at fastholde ansatte i sundhedsvæsnet.
Sådan vil regeringen gøre danskerne sundere
Klokken 17.00 tirsdag præsenterer den socialdemokratiske regering et udspil til en ny sundhedsreform.
Regeringen præsenterer tirsdag eftermiddag et længeventet udspil til en ny sundhedsreform, der skal styrke sundhedsvæsenet og gøre danskerne sundere.
TV 2 er kommet i besiddelse af udspillet, og herunder kan du se en liste med regeringens ønsker:
Sådan vil regeringen gøre danskerne sundere
Børn og unge skal drikke mindre
Regeringen foreslår, at aldersgrænsen for salg af alkohol hæves til 18 år. I dag skal man være 16 år for at kunne købe øl og 18 år for at kunne købe hård spiritus.
Ingen født efter 2010 skal ryge
Regeringen har et mål om, at ingen, der er født efter 2010, skal benytte nikotinprodukter og er klar til at tage markante midler i brug for at opnå det. De vil derfor drøfte med Folketingets partier, hvordan man opnår det og er i den forbindelse åbne for "om nødvendigt" at indføre et forbud mod salg af nikotinprodukter til personer født efter 2010.
20 nye nærhospitaler
Da regeringen præsenterede sin plan for at oprette 13 nye nærhospitaler tilbage i oktober 2021, fik forslaget kritik, fordi opgaverne til nærhospitalerne minder om det, sundhedshusene allerede kan i dag.
Børn og unge skal være mere aktive
Regeringens målsætning er, at 25 procent flere børn og unge skal være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen i 2030. Desuden skal et nyt center i samarbejde med Novo Nordisk Fonden forebygge og behandle overvægt hos børn og deres familier.
Forsinkede operationer skal afvikles i år
Sidste måned fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke, at mindst 100.000 operationer er blevet udskudt på grund af corona. Ministeren ville ikke sætte en deadline for, hvornår operationerne skulle være indhentet, men regeringen skriver i udspillet, at det skal ske i løbet af 2022.
Flere kompetencer til sygeplejerskerne
For at sikre personale nok vil regeringen give sygeplejersker mulighed for at løse opgaver, som lægerne i dag står for – for eksempel opgaver som at sy mindre sår og give vaccinationer. Regeringen lægger også op til, at jordemødre skal kunne varetage flere typer af opgaver.
Flere læger ud i landet
Regeringen vil have læger under uddannelse til at være et halvt år længere i en almen praksis frem for at være på hospitalerne. De vil også gøre det muligt for regionerne at oprette "licensklinikker", som skal gøre det lettere for læger at oprette en lægeklinik og overlade det administrative arbejde til regionerne.
Pengene skal følge med børnene og de ældre
Regeringen fremlagde i slutningen i 2021 et udspil til en velfærdslov, der skulle sikre, at pengene følger med den demografiske udvikling – og altså det stigende antal børn og ældre. Med velfærdsloven ville regeringen sikre, "at der afsættes 8,5 milliarder kroner frem mod 2025 til at dække udgifterne", men foreløbigt har regeringen ikke flertal for loven. Med sundhedsudspillet lægger regeringen op til, at finansieringen af det demografiske træk skal findes i det økonomiske råderum.
Bedre indsats for folk med kroniske sygdomme
I takt med at der kommer flere ældre, vil antallet af personer med kroniske sygdomme, for eksempel kol, diabetes og hjertekarsygdomme, sandsynligvis også stige. Regeringen lægger op til, at kommunernes hjælp til folk med kroniske sygdomme skal forbedres.
Flere ambulancer og akutbiler
Regeringen vil sikre, at ambulancer, akutbiler og akutlægebiler når lige hurtigt frem, uanset hvor i landet de skal køre ud. Derfor vil de styrke akutberedskabet med fem til ti ekstra ambulancer eller akutbiler.
Med sundhedsreformen afsætter regeringen 6,8 milliarder kroner til perioden fra 2022-2028.
Regeringen skriver ifølge TV 2 i udspillet, at den i forvejen arbejder på at løfte psykiatrien, forbedre vilkårene for gravide, få ansat flere i ældreplejen og mindst 1000 nye sygeplejersker på de offentlige sygehuse.
Forhandlingerne om den nye sundhedsreform begynder ifølge TV 2s oplysninger i næste uge.
- For de fleste borgere er den praktiserende læge det første ansigt, man møder, når der er brug for hjælp i sundhedsvæsenet.
- Den praktiserende læge har en vigtig opgave i at sikre, at borgerne får og bliver henvist til rette behandling eller tilbud for eksempel i det specialiserede sundhedsvæsen. Derfor er det helt afgørende, at der er læger nok i hele landet, skriver regeringen i sit udspil.
På den baggrund - og fordi behovet for praktiserende læger vil stige i takt med, at befolkningen bliver ældre - vil regeringen indføre "praksispligt".
Det betyder, at læger under uddannelse skal have et halvt år mere i almen praksis og altså tilsvarende mindre tid på sygehuse.
Samtidigt vil regeringen "styrke fordelingen af uddannelsesstillinger" til "lægedækningstruede områder".
På hospitalerne vil regeringen desuden lade sygeplejersker løse flere opgaver, der i dag varetages af læger, samt efteruddanne social- og sundhedsassistenter til at løse flere opgaver inden for eksempelvis psykiatrien.
- Initiativet skal ses som et skridt mod at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer, skriver regeringen.
Som led i udspillet vil regeringen også forsøge at nedbringe sygefraværet hos ansatte i sundhedssektoren, mindske andelen af deltidsansatte og reducere antallet, der forlader faget.
For at finde løsningen på problemet, der har plaget skiftende regeringer i årtier, vil regeringen nedsætte en kommission.
- Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet i forhold til personalekapacitet, står der.
Det bliver dyrt at handle og spise: Fem gode råd til at spare på madbudgettet
Der er prisstigninger på en lang række områder for tiden så som på mad, gas og benzin. Her er fem gode råd til at spare de rigtig steder.
Næste gang du handler, kan der stå et større beløb på bonen, elregningen er blevet dyrere og bagerbrødet koster lige lidt mere en vanligt.
Der er nemlig høje prisstigninger på en lang række område, som kun ser ud til at blive værre som følge af krigen i Ukraine.
For nogen vil det bliver omkring ti procent dyrere at leve, og et husholdningsbudget på 2.000 kroner vil pludselig i stedet være 2.200 kroner om måneden. Det er 2.400 kroner mere om året, bare på indkøb - altså for de samme varer.
Oven i det kommer gas, benzin og andre områder, der også kun stiger stødt.
Cheføkonomi hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, kommer derfor med fem råd til, hvordan man sparer på dagligdagens udgifter, der vil stige inden længe. Selvom det ikke kan isoleres til mad at lave kæmpe besparelser, er der noget at hende på en række områder.
Fem råd til at spare i dagligdagen
Lav en madplan
Det er en fordel at lave en madplan, som giver et overblik over hele ugen. En god idé er at lave den efter, at man kan have råvarer eller rester tilovers fra den ene dag, der kan bruges dagen efter.
En madplan kan lave en besparelse på en femtedel af madbudgettet om året.
Kig tilbudsaviser
Forsøg at være prisbevidst og se, om man kan finde de produkter, man bruger meget, i andre butikker. Brug eventuelt søndagen på at løbe ugens tilbudsaviser igennem.
Lav en sammenhængende indkøbsseddel
Inden indkøbsturen er det en god idé at skrive en liste over de varer, der skal købes. På den måde undgår man de helt store impulskøb.
Medbring selv mad og kaffe
Køb kaffe i butikker og tag en termokande med i stedet for at købe en dyr café latte i en kaffebar. Det kan hurtigt løbe op.
Det samme gælder for mad - medbring en madpakke i stedet for at købe i kantinen på arbejde eller i skolen.
Lav storindkøb
I stedet for at handle sporadisk, er det en god idé at tage på indkøbstur én eller to gange om ugen og lave hele indkøbet. På den måde bliver man ikke fristet på samme måde til at købe ting, man ikke har brug for.
