Uheld på Storebæltsbroen skabte kø på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et uheld på Storebæltsbroen i østgående retning skabte trafikale problemer på Fyn.
Flere biler var involveret i et uheld på Storebæltsbroen. Uheldet skete midt på højbroen i østgående retning, og skabte store kødannelser.
Vognbane et og to var lukket og trafikanter blev ledt udenom via nødsporet, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Køen strakte sig helt til Fyn, da den var længst og bilisterne måtte se frem til længere rejsetid efter uheldet.
Ifølge vagtchefen er ingen personer kommet alvorligt tilskade, men én blev tilset.
Kort tid efter ulykken blev der ryddet op, så bilister igen kunne bruge begge spor. Herefter gled trafikken stille og roligt, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Storebæltsbroen spærret for biltrafik
En trafikulykke lukkede for al trafik på Storebæltsbroen i vestgående retning.
På Østbroen på Storebæltsbroen er der omkring klokken 11 sket en trafikulykke.
Det oplyser Sund & Bælt på sin hjemmeside.
Vejdirektoratet skriver på Twitter, at broen er spærret for al trafik i retning mod Fyn.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at tre biler er involveret i ulykken. Tre personer sidder fastklemt, og beredskab arbejder på at få dem fri.
Åbner for trafik klokken 13
Det er endnu ikke til at sige, hvor slemt personerne er kommet til skade. De er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.
Beredskab mangler stadig at få fjernet de forulykkede biler, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Man forventer tidligst at kunne åbne for trafikken igen klokken 13. Tidligere lød meldingen ellers, at broen ville kunne blive åbnet allerede 12.10. Derefter må bilister forvente forlænget rejsetid.