Et ukendt sted i Danmark sidder den tidligere hjemløse Nicolai Hansen i sin skurvogn sammen med hunden Kira. Langt væk fra venner og familie på Fyn.
- Det er hårdt. Du har jo ikke nogen, du kan snakke med eller som du lige kan tage over at besøge eller som kan besøge dig. Så det er hårdt, fortæller han.
Skurvognen har været Nicolai Hansens hjem det seneste år. For selvom dagligdagen både er ensom og hård, ser han ikke nogen mulighed for at vende hjem.
Tilbage i juni vidnede han nemlig mod to bandemedlemmer fra Black Army. De var i retten for at have truet, afpresset og frarøvet ham hans kontanthjælp, da han tilbage i december sidste år ville købe hash af dem i Nørregade i Odense.
- De truede mig med, at jeg skulle sælge for dem og købe hash af dem, ellers ville jeg blive stukket ned og få nogle tæsk. Jeg fik to på skallen, og så husker jeg ikke ret meget mere, siger Nicolai Hansen.
Det næste, han husker, er, at han stod på politistationen for at anmelde de to bandemedlemmer. Til trods for at han var blevet truet til at lade være.
- Det gjorde jeg for at vise, at jeg ikke var bange for dem. Det de gjorde der, det skulle de straffes for. Det kan ikke hjælpe noget at gå ud og true folk, og især hjemløse, bare fordi de ikke har alverdens, siger han.
Lever i skjul
Nicolai Hansens anmeldelse og vidneudsagn har gjort, at han er gået fra en dagligdag med masser af venner og familie til nu at sidde alene i sin skurvogn kun med selskab af hunden Kira. Både ensomheden og frygten for at Black Army finder ham, fylder meget i hans hverdag.
- Nu forsøger man på at være så anonym som muligt. Man opholder sig ikke ret mange steder, for man ved aldrig, hvem der snakker, hvem der møder hvem og hvem der holder med hvem. Det er svært, at man ikke lige har dem, man kan snakke med. Det er en kamp, fortæller han.
Til trods for ensomheden og den konstante frygt, så fortryder Nicolai Hansen ikke, at han stod frem og vidnede mod Black Army.
- Det har været kampen værd. Det har været det bedste, jeg har gjort, og jeg fortryder det ikke. Selvom man har mistet venner og bekendte, så har det været den kamp værd.
Nu håber Nicolai Hansen, at hans kamp kan betyde, at det i fremtiden bliver mindre farligt at stå frem og vidne mod banderne. Han efterlyser, at politikerne vil skabe bedre vilkår for folk, der ønsker at vidne, og at de vil forbedre vidnebeskyttelsesprogrammerne.
- Det kan ikke passe jo. Det kan jo ikke passe, at man bliver nødt til at flytte fra sin egen by, fordi man melder det som enhvers borgerpligt. Jeg føler, at det er enhver borgers pligt at melde et overfald.
Se hele Nicolais historie på TV 2/Fyn tirsdag klokken 19.30.