Vil redde ældre: Fynske forskere undersøger forebyggende behandling mod corona
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyt fynsk forskningsprojekt vil undersøge muligheden for at forebygge coronavirus hos ældre ved hjælp af mild malariamedicin. Studiet går i gang efter påske og er støttet af Lundbeckfonden med 1,9 millioner kroner.
Efter påske får beboerne på en række plejehjem i Svendborg, Kerteminde og Odense Kommune tilbud om at være med i et forsøg.
Og hvis forsøget går, som forskerne bag studiet håber, vil de pågældende plejehjemsbeboere kunne sige, at de har været med til at redde medborgere fra smitte med coronavirus.
Det er lægerne og forskerne Jesper Ryg og Raquel Iguacel fra henholdsvis Geriatrisk Afdeling G og Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital, som sammen har fået idéen til det nye studie.
Corona: Antallet af indlagte på OUH falder
Antallet af indlagte med covid-19 på Odense Universitetshospital falder fortsat. Onsdag er tallet 29. Heraf ligger 9 i respirator. En god udvikling, der skal tages med forbehold, mener professor.
I den seneste uge er antallet af indlagte patienter med covid-19 faldet i hele landet. Det gælder også på Fyn. Tirsdag i sidste uge var der 38 patienter indlagt på Odense Universitetshospital (OUH), mens der onsdag i denne uge er 29 patienter indlagt.
Den udvikling giver grund til forsigtig optimisme, mener Hans Jørn Kolmos, der er professor, pensioneret overlæge og tidligere hygiejneansvarlig på OUH. Udviklingen skal dog tages med et forbehold forklarer han.
- Hvis tallet stiger, er det fordi der kommer flere indlæggelser, men når det falder, kan det jo både være, fordi nogen er blevet udskrevet, og fordi nogen er døde, siger den pensionerede overlæge.
God udvikling
Hans Jørn Kolmos ser tallet som en del af en landsdækkende tendens. 30. marts ramte antallet af indlagte på landsplan sit hidtil højeste niveau med 533. Siden er det faldet til 453.
I Region Syddanmark var antallet højest 2. april, hvor 85 personer var indlagt. Det tal er nu faldet til 66.
- Det er en god udvikling. Det er opmuntrendende at se, at det lader til, at de foranstaltninger, der er lavet, ser ud til at virke. Det er også derfor, man så småt kan begynde at åbne op for samfundet igen, siger han.
Småudbrud skal kunne håndteres
Mandag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at man forsigtigt begynder at genåbne det danske samfund efter påske.
Det indebærer blandt andet, at daginstitutioner og skoler åbner igen. Dog er det kun 0. til 5. klassetrin, der kommer i skole igen efter påske. Med åbningen forventer man, at der vil ske en grad af smittespredning i samfundet, og derfor bliver de kommende måneder afgørende, fortæller Hans Jørgen Kolmos.
- Når der bliver åbnet op igen, så forventer man er der kommer nogle småudbrud, og så er det vigtigt, man har testkapaciteten til at kunne håndtere det, og at man har et system, der kan kontaktopspore, så man kan inddæmme udbruddene, siger han og uddyber.
- Vi spiller stadig defensiv fodbold. De ting, vi har gjort indtil nu, såsom at have fokus på hygiejne og på ikke at samles for mange ad gangen, det bliver lige så vigtigt i de kommende måneder.
Studiet går ud på at undersøge, om man kan mindske risikoen for smitte med coronavirus hos ældre, hvis man giver dem en forebyggende behandling bestående af en lav dosis af medikamentet hydroxiklorokin.
Samtidig skal de ældre have en række udvalgte vitamin- og mineraltilskud.
- Det har vist sig, at ældre mennesker og mennesker, der allerede fejler noget andet, er særligt sårbare over for infektionen med covid-19. Det er en helt ny sygdom, og der findes endnu ingen godkendt vaccine eller medicin. Derfor er det særligt vigtigt at undersøge muligheden for at forebygge sygdomsudvikling, særligt blandt samfundets mest sårbare, siger Jesper Ryg, forskningsleder på Geriatrisk Afdeling.
Studiet har netop modtaget en donation på 1,9 millioner kroner fra Lundbeckfonden.
Forberedelse på anden bølge
Med projektet håber forskerne at få vigtig viden om muligheden for at mindske risikoen for covid-19, før en mulig næste bølge af sygdom rammer landet til efteråret.
Jesper Ryg håber, at cirka 300 plejehjemsbeboere i de tre fynske kommuner vil være med i studiet.
Hydroxiklorokin er - lidt firkantet sagt - en mild udgave af malariamedicinen klorokin, som allerede har været anvendt i nogle lande som behandling mod covid-19.
Hjerte- og kræftoverlæger i opråb: Massivt corona-fokus kan koste liv
Både lungemedicinsk- og hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital oplever fald i patienter på grund af corona. Det er bekymrende og kan være livstruende ifølge overlæger fra de to afdelinger.
Coronavirus har i flere uger holdt Danmark lukket, og det har haft konsekvenser for blandt andet sundhedsvæsenet.
Nu dukker nye problemstillinger op. Fokus på covid-19 skubber andre sygdomme ud i skyggen.
På Odense Universitetshospitals lungemedicinske afdeling oplever man allerede en bekymrende tendens. Antallet af patienter, der henvises med lungekræft eller mistænkt lungekræft, er væsentligt lavere end, hvad afdelingen er vant til.
Specialeansvarlig overlæge på afdelingen Jesper Rømhild Davidsen har ikke konkrete tal, men efter de første uger efter nedlukningen af Danmark blev antallet af henvisninger reduceret til under en tredjedel.
Først nu er patienterne småt begyndt at vende tilbage.
- Men vi er slet ikke oppe på det niveau, hvor vi plejer at være, og hvor vi ved, vi plejer gennemsnitligt at ligge. Så der er en restance et eller andet sted, hvor patienter sidder derhjemme og gemmer sig med symptomer, forklarer Jesper Rømhild Davidsen.
Coronavirus kommer i vejen
Den specialeansvarlige overlæge oplever, at patienter holder sig væk, fordi der har været et enormt fokus på coronavirus. Men det er problematisk, at patienterne venter.
- Så kan éns udredning komme for sent igang. Det kan i sidste ende betyde, at man ikke får diagnosticeret sin ondartede sygdom i tide.
Manglende reaktion på symptomer kan have alvorlige konsekvenser.
- Hvis man ikke går til lægen med en eventuel alvorlig sygdom, som man ikke når at diagnosticere i tide, så kan det være, man ikke kan nå at få tilbudt den behandling, man ellers kunne, siger den specialeansvarlige overlæge og uddyber, at forsinket behandling kan være livstruende.
Derfor er det ifølge Jesper Rømhild Larsen vigtigt at gå til læge, hvis man har symptomer. Også hvis de ikke er corona-relaterede.
- Sygehuset er åbent 24-7. Det er ikke kun åbent for patienter, der har dokumenteret corona-infektion. Det er også åbent for patienter, der har alvorlige symptomer, siger han.
Bekymret for dødsfald
På Odense Universitetshospitals hjerteafdeling kan overlæge og professor i hjertemedicin Jens Flensted Lassen genkende problemet. Her ses et fald på behandling af blodpropper på 20 procent i forhold til sidste år.
- Vi ser også en tendens til, at folk kommer lidt senere ind med blodpropper, end de har gjort tidligere. Og det er risikabelt ved store blodpropper i hjertet, fordi hjertet tager skade, og man er i risiko for at dø. På den lange bane er der risiko for at få hjertesvigt, forklarer Jens Flensted Lassen.
Ligesom Jesper Rømhild Davidsen mener overlægen på hjerteafdelingen, at udviklingen er bekymrende.
- Jeg er bekymret for, at nogle dør, fordi de bliver for længe derhjemme, siger Jens Flensted Lassen.
Sundhedsmyndighederne opfordrer patienter med milde corona-symptomer at isolere sig. Det kan være problematisk for nye hjertepatienter.
- Nogle af de lette symptomer på covid-19 er også symptomer på ret alvorlige hjertesygdomme, siger Jens Flensted Lassen.
Ring til lægen
Løsningen kan ifølge Jens Flensted Lassen være information, så folk begynder at ringe 112 på trods af coronavirus.
- Systemet har masser af kapacitet til at tage sig af de alvorligt syge. Og det ville være forfærdeligt, at vi ikke får behandlet andre sygdomsgrupper, som måske har en større risiko for at dø, forklarer han.
Overlægen bakker generelt op om sundhedsmyndighedernes epidemihåndtering. Alligevel synes han udviklingen er problematisk.
- Det er et forbandet dilemma. Man kunne nok have informeret mere differentieret og gjort det tydeligt, at folk, der har andre sygdomme end infektionssygdomme, selvfølgelig skal kontakte sundhedsvæsenet, fortæller han.
Der er endnu ikke fuldt overblik over konsekvenser af det stor corona-fokus, men hjerteafdelingen er i fuld gang med at dokumentere. Hvis coronavirus blusser op igen til efteråret, kan sundhedsvæsen bedre håndtere situationen.
Symptomer
Ifølge specialeansvarlig overlæge på lungemedicinske afdeling Jesper Rømhild Davidsen og overlæge og professor i hjertemedicin Jens Flensted Lassen er der flere symptomer, man skal være opmærksom på.
For hjertepatienter er det brystsmerter og åndenød. Lungepatienter skal være opmærksomme på tiltagende hoste, nattesved, eller vægttab. Desuden skal man reagere, hvis man hoster blod op.
I det fynske studie benyttes blot den milde udgave af klorokin, altså hydroxiklorokin. Dosis er desuden langt lavere end ved behandling af allerede syge. Det skyldes, at medicinen netop er forebyggende og ikke behandling.
- Vi ved fra tidligere studier, at hydroxiklorokin gør det sværere for virus at formere sig i kroppen. Vi forventer altså, at med forebyggende behandling vil medvirke til at bremse virus, når først man er smittet. Studier viser desuden, at hydroxiklorokin gør det sværere for virus at komme ind i cellerne. Så vi har altså også grund til at tro, at færre vil få virus, hvis de er i forebyggende behandling med hydroxiklorokin, siger Jesper Ryg.
Men det er altså stadig blot formodninger, og det er dem, forskerne vil undersøge nu.
Studiet forventes igangsat efter påske, når alle tilladelser foreligger.
