Vindstød af stormstyrke: Fynboerne får en barsk og regnfuld torsdag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Flere steder ved kysterne kan fynboerne forvente vindstød af stormstyrke.
Torsdagens vejr bliver en stor kontrast til det flotte, sommerlige solskinsvejr vi havde onsdag. For torsdagen bliver barsk, blæsende og regnfuld.
- Allerede fra morgenstunden mange skyer og en frisk vind fra en sydvestlig retning med temperaturer omkring 13 grader, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
Sten startede med at blande produkter i baglokalet - nu sælger han for millioner
Sten Grønved Nielsen startede sin virksomhed i et baglokale, men 20 år efter omsætter han for millioner.
På fabrikken i Faaborg, hvor hudplejefirmaet Faaborg Pharma holder til, går direktør Sten Grønved Nielsen rundt blandt medarbejdere, maskiner og og en millionforretning.
Da han startede firmaet for 20 år siden var det på hobbybasis, hvor han selv stod og blandede produkter og udviklede opskrifter.
Sådan er det egentlig stadigvæk, men det der startede som en lille, lokal virksomhed på Sydfyn er blevet et stort etableret navn indenfor hudpleje.
- Jeg havde jo ikke drømt om, at vi skulle stå her med 20 ansatte og en tocifret millionomsætning. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, siger Sten Grønved Nielsen.
For hans selvudviklede produkter, der blandt andet hjælper folk med hudsygdomme som eksem og psoriasis, er blevet meget populære.
- Jeg synes, der var for meget varm luft i den kosmetiske branche. Så skulle man have den ene mærkelige substans, og så skulle man have den anden mærkelige substans. Så det er helt back to basic, og vi skal kun have noget i produktet, som har en funktion, forklarer direktøren.
Vil omsætte for 100 millioner kroner
I 2020 havde Faaborg Pharma sit hidtil bedste regnskab med et overskud på lige knap fire millioner kroner - helt præcist 3.991.734 millioner kroner.
Salget steg med 40 procent sidste år, og produkterne fra Faaborg bliver solgt på landets cirka 500 apoteker.
Sten Grønved Nielsen forventer at salget vil stige yderligere med 25 procent i år.
- Vi har fanget en trend med det, vi gør, tror jeg. Og det fungerer, siger han.
Nu går jagten så ind på at erobre hudplejemarkedet udenfor Danmarks grænsser. For her har borgerne endnu ikke fået øjnene op for Sten Grønved Nielsens produkter.
Målet er at fordoble omsætningen senest i 2025.
- Og det helt store mål er at nå en omsætning på 100 millioner kroner inden for fem til syv år, fortæller Sten Grønved Nielsen.
Temperatureren kan godt stige en smule i løbet af dagen og lande omkring 15 grader, men det kommer ikke til at føles så varmt.
- For det bliver blæsende derude samtidig med, at der kommer en front nedover og giver regnvejr til hele regionen. Så er det altså også med en frisk vind til kuling, fortæller vejrværten.
Ude ved kysterne skal man også forvente af vindstødende kan blive endnu kraftigere, og TV 2 Vejret varsler, at der i løbet af torsdagen kan komme vindstød af stormstyrke.
Det vil især være på Nordfyn, det vil blæse så kraftigt, og det vil ifølge prognoserne være i løbet af eftermiddagen og aftenen, at vinden er stærkest.
Efterårets første rigtige blæsevejr rammer i dag Danmark 💨 når lavtryk tager turen lige nord om landet https://t.co/U9Wjeneuv4 Med lavtrykket følger ikke kun blæst, men også regn og byger fra nordvest 💦 Så kom vejret vist i rigtig efterårshumør 😲 pic.twitter.com/2mJfQ8PjPi
— DMI (@dmidk) September 23, 2021
Det blæsende og våde vejr ser dog ud til at være en kort "fornøjelse". Allerede fredag lægger vinden sig, mens det primært kun vil være skyet uden de store mængder regn. Og i weekenden er der fine muligheder for at få solen at se mellem skyerne.