Voldsom stigning i prisen på æg: - Vi kan ikke holde til det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Stigende udgifter presser ægproducenterne landet over. Det kan resultere i markante prisstigninger.
Marts 2022 bød på den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år.
Især priserne på el, brændstof, fødevarer og gas er i øjeblikket på himmelflugt, og det kan mærkes på Aalundgaard i Aarup. Ejeren bruger dagligt omkring 1.000 kroner for, at det kan køre rundt.
- Jeg bærer penge på arbejde dagligt lige nu. Faktisk bærer jeg næsten 1.000 kroner ud i staldene for at gå på arbejde, så det er meget negativt, siger Henrik Pihl Winterø, som producerer skrabeæg.
Langt til fjernvarme:
- Vi er jo lost, for vi kan jo ikke slippe fri af gas
TV 2 Fyn besøgte tirsdag to af de fynboer, der stadig venter på klar besked, om de kan få fjernvarme. Indtil da må de punge ud for de stigende energipriser.
Keld Madsen er én af dem, der stadig varmer sit hus op med et gasfyr, og Poul Buch varmer sit hus op med oliefyr.
Fælles for dem begge er, at det er blevet ekstra dyrt at varme huset op.
- Det påvirker jo altså ens økonomi hele vejen igennem, siger Kjeld Madsen, da TV 2 Fyn besøger ham.
Og Poul Buch, som vi også var forbi tilføjer:
- Med den situation, vi står i nu, så er det blevet noget dyrere.
En betydelig regning
På Fyn varmer 51.589 husejere boligen op med naturgas eller olie i dag.
De skal nu finde alternative varmekilder, og inden slutningen af året skal alle borgere have klar besked om, hvorvidt de kan skifte til fjernvarme eller varmepumpe i stedet for gas og olie.
Senest i 2028 skal op mod 50 procent af landets olie- og naturgaskunder kobles på fjernvarmenettet. Det meddelte Regeringen på et pressemøde tirsdag.
Og uanset om man skifter naturgassen ud med varmepumpe eller fjernvarme, følger der en regning med.
Priser for udskiftning af energikilde
Skifter man til varmepumpe, vil det ifølge regeringen typisk koste 80.000-100.000 kroner.
Tilkobling til fjernvarmet kan koste alt fra 0 til 50.000 kroner.
Allerede nu er det muligt at søge forskellige tilskud. Ifølge klimaminister Dan Jørgensen ligger det mellem 8000-19.000 kroner.
Står det til regeringen, skal tilskuddet fremover kun gives til dem med de laveste indkomster.
Klar besked inden 2023
Inden slutningen af året skal alle borgere have klar besked om, hvorvidt de kan skifte til fjernvarme eller varmepumpe i stedet for.
I Vester Skerninge og Ollerup, hvor Kjeld Madsen og Poul Buch bor, har man i de sidste mange år forsøgt at få fjernvarme.
- Det kan kun gå for langsomt, man skal bare se at få speedet op. Vi er jo lost, for vi kan jo ikke slippe fri af gas, siger Kjeld Madsen og Poul Buch erklærer sig enig:
- Vi har ventet længe, man startede for otte år siden, siger han og banker på sit oliefyr:
- Det må gerne ryge ud nu.
Og for at slå det fast med syvtommer søm, så håber både Kjeld Madsen og Poul Buch, at fjernvarmen når til Vester Skerninge og Ollerup i et tempo, der betyder, at de kan få større sikkerhed for, hvor stor deres varmeregning er i den nærmeste fremtid.
Som situationen er lige nu kan indtjeningen fra æggene kun dække foderomkostningen på Aalundgaard. Mens penge til energiomkostninger og løn til ansatte skal findes andetsteds.
- Der er ikke nogen ægproducenter, der kan blive ved med at holde til det her og bære penge på arbejde dagligt, siger han.
Ukraine, der inden Ruslands invasion var EU's største ægleverandør, var sammen med netop Rusland med til at forsyne en stor del af verden med blandt andet hvede og majs. Netop hvede og majs, der blandt andet bruges i foderet til høns, er derfor steget markant i pris.
48 kroner for otte æg
Direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch oplyser til DR, at han forventer, at prisen per æg kan komme op mellem seks og syv kroner. Til sammenligning koster et æg i dag gennemsnitligt 1,50 kroner.
En bakke med otte økologiske æg kan ifølge ham komme op og koste 48 kroner.
Selv om en prisstigning er nødvendig for, at æggeproducenterne kan overleve, tvivler Henrik Phil Winterø på, at prisstigningerne bliver så drastiske.
- Hvis priserne stiger betragteligt i butikkerne, vil salget falde, fordi der vil være nogle, der vælger æg fra. Og det vil skabe et nyt problem med overskudsæg, som vi heller ikke er interesseret i, forklarer Henrik Phil Winterø.
Mangel på personale: Overlæge på OUH er bekymret for fremtiden
Det nære sundhedsvæsen skal styrkes og sundhedsydelserne skal tættere på borgerne, lyder det fra Regeringen. Men det kan få en pris andre steder, når personale er en mangelvare.
Problemet ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden hvad angår mangel på hænder. Og dén udsigt gør overlæge Lars-Erik Matzen fra Odense Universitets Hospital (OUH) alvorligt bekymret.
- Jeg bliver bekymret over, hvordan pokker vi skal få løst den opgave, det er at tage vare på patienterne, ikke kun på sygehusene, men også ude i kommunerne.
Manglen på personale
* Stillinger som social- og sundheds-assistent er hvert tredje (33%) af de fynske arbejdsgiveres ansættelses-forsøg forgæves.
* Stillinger som social- og sundheds-hjælper - så mislykkes næsten hvert andet (45%) rekrutterings-forsøg.
* Stillinger som sygeplejersker - her er det også knap hvert andet (46%) forsøg på at ansætte sådan én, der går i vasken.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, juni-november 2021
Manglen mærkes
På Ældremedicinsk afdeling på OUH mangler der i øjeblikket 8 ansatte, og det har konsekvenser for patienterne, siger Lars-Erik Matzen.
- Det betyder, at vi må låne senge andre steder på sygehuset for at få plads til vores patienter.
Med regeringens udspil til en ny sundhedsreform er der lagt op til en styrkelse af det politikerne kalder “det nære sundhedsvæsen”, hvor Regeringen har foreslået at etablere 20 nærhospitaler for godt fire milliarder kroner i hele landet.
Men den udsigt beroliger ikke overlægen.
- Jeg er bange for, at det personale, som det nære sundhedsvæsen ansætter, det er personale, som de henter på sygehusene , så vi får endnu sværere ved at skaffe personale.
En konkurrence
Oprustningen af “Det nære sundhedsvæsen” har de allerede taget hul på i Søndersø
Blandt andet med op til 14 såkaldte døgnpladser, som etableres i et nyt kommunalt sundhedscenter, der skal tackle fremtidens voksende antal ældre. Den slags kræver plejepersonale, faktisk 14 ansatte.
Og de ansatte skal findes et sted, måske endda på OUH.
- Det er jo den konkurrencesituation vi alle sammen er i. Det er jo ikke noget vi som Nordfyns Kommune kan løse, det er jo et nationalt problem man er nødt til at forholde sig til, hvordan man løser. Det siger Judith Poulsen, Chef for Sundhed og Rehabilitering i Nordfyns Kommune
Og at det er et problem, der skal tackles nationalt, er Lars-Erik Matzen enig i. For selvom det nære sundhedsvæsen skal aflaste de større sygehuse, så spænder det ben andre steder.
- Aflastningen kræver stadig personale til at tage sig af de borgere, der er syge og som skal passes andre steder.
Men her har overlægen ikke den store tiltro til, at politikerne kan sikre personale nok til alle.
- Jeg er bestemt bekymret for, hvem der skal passe mig og behandle mig, når jeg bliver gammel. Hvis der ikke er personale til stede, så kan vi ikke løse de opgaver, vi løser i dag og skal løse i fremtiden, hvor der bliver flere og flere ældre, der har behov for vores ydelser.
I kølvandet på to års coronapandemi var priserne i starten af året steget betragteligt, og det er netop efterslæbet af covid-19, man oplever nu. Derfor kan man ifølge cheføkonom i Landbrug og Fødevarer Martin Kristian Brauer forvente, at stigningerne fortsætter i mange måneder.
Prisstigningerne har allerede resulteret i en konkurs for en æggeproducent på størrelse med Henrik Phil Winterøs.
Udsigten til et år med underskudsforretning er dog ikke nok til at tage modet fra Henrik Phil Winterø, der er optimistisk omkring fremtiden.
- Lige nu er det rigtig træls, men jeg tror på, at pilen nok skal vende. Jeg har en forventning om, at pakkerierne og grossisterne finder hinanden, og at vi nok skal få balance i regnskabet igen, siger han.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her