Gasledning tværs over Fyn: Ministerium har modtaget 100 henvendelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fristen for at sende høringssvar i sagen om Baltic Pipe gasledningen udløber mandag. Mange af henvendelserne drejer sig om hensynet til erhverv, natur og miljø.
Miljø- og Fødevareministeriet har mandag klokken 14 modtaget 100 høringssvar i forbindelse med planerne om en ny gasledning, der skal løbe fra Norge til Polen - og tværs gennem Fyn.
Ifølge ministeriet omhandler flere af høringssvarerne bekymringer i forhold til anlæggets påvirkninger af sikkerhed, byggeplaner, erhvervsinteresser, miljø og natur, fortæller ministeriet til TV 2/Fyn.
Enkelte har også henvendt sig med forslag til ændringer i projektets linjeføring eller udformning.
Fristen for at indsende høringssvar udløber først ved udgangen af mandag, og dermed ender det endelige antal henvendelser angiveligt til at vokse.
Her er, hvad du skal vide om gasledningen Baltic Pipe
Gasprojektet Baltic Pipe har fanget mediernes og borgernes interesse i løbet af de seneste par dage. Her er, hvad der er op og ned i sagen.
En 80 centimer bred gasledning skal graves ned i jorden tværs over hele Fyn.
Baltic Pipe er navnet på en ny gasledning, der skal sende gas gennem Danmark fra Norges gasfelter og til Polen. Den nye gasledning er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.
Polens energiforsyning er truet, fordi Polen på nuværende tidspunkt er afhængig af gas fra det russiske selskab Gazprom. Det betyder, at Polen kan blive presset politisk af Rusland, og det ønsker hverken Polen, Danmark eller EU.
Flere steder kan en ældre gasrørledning bruges, men over hele Fyn skal der etableres nye rør, da den eksisterende forbindelse ikke er stor og kraftig nok til at transportere de ti milliarder kubikmeter gas om året, som Baltic Pipe skal gøre. Den nuværende gasrørledning kan kun transportere 2,5 milliarder kubikmeter gas.
Seks fynske kommuner berørt
De nye gasrør vil strække sig over i alt 800-950 kilometer. Baltic Pipe betyder blandt andet, at der skal anlægges 200 kilometer ny rørledning på land i Danmark.
På Fyn skal der anlægges næsten 80 kilometer nye gasrør i jorden. Gasledningen bliver 80 centimeter tyk.
Byer og landområder i seks fynske kommuner påvirkes af de nye gasrør. Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.
Som udspillet til linjeføringen er nu, går rørene "i land" ved Skrillinge Strand syd for Middelfart. Derefter syd om Nr. Aaby, forbi Ørsted ved Glamsbjerg, inden den kiler sig ind mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, inden den går syd om Odense. Her når den også lige gennem Faaborg-Midtfyn nord for Nr. Lyndelse, inden den tager en kort tur ind i Kerteminde Kommune syd om Rønninge. I Nyborg Kommune går ledningen syd om Ullerslev. Her omkring Nordenhuse kobler linjen sig på den eksisterende gasledning hen over Storebælt.
Et milliardprojekt
Projektet koster 12 til 16 milliarder kroner, hvor Energinet skal finansiere cirka halvdelen. Pengene til det vil dog komme fra den afgift, Polen bagefter skal betale for at gassen sendes gennem de danske rør.
Anlæggelsen af det nye gasrør vil komme gasforbrugerne herhjemme til gode. Både i form af større forsyningssikkerhed og billigere gas. Ifølge DR vil en almindelig dansk gasforbruger spare fra 50 til 150 kroner på gasregningen om året. Det skyldes, at udgifterne til distribution halveres.
Efter planen skal gassen strømme gennem de nye rør fra oktober 2022.
Håber planerne bliver droppet
I Middelfart er borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) en af dem, der har gjort indsigelser overfor planerne om den omfattende gasledning.
- Jeg håber, man vil overveje, om vi virkelig har brug for den her gasledning. Og hvis man har, håber jeg, at man vil lave den så skånsom overfor naturen, som det er muligt, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Planerne om Baltic Pipe gasledningen skal sende gas til Polen, så landet ikke kan presses politisk af Rusland. Lige nu er Polen nemlig afhængig af den russiske gasvirksomhed Gazprom. Den problematik ér Johannes Lundsfryd Jensen med på.
- Men jeg synes alligevel man skal overveje, om man i stedet kunne hjælpe Polen med vedvarende energi. Det er noget af det, vi er rigtig gode til herhjemme i Danmark, forklarer han.
Også andre har fra start været kritiske overfor Baltic Pipe-planerne. Søndag kunne TV 2/Fyn for eksempel fortælle om Michael Jensen, der frygter for sit 18.000 kvadratmeter store drivhus. Ifølge planerne for Baltic Pipe, skal gasledningen nemlig løbe direkte igennem drivhuset.
Se indslaget om Michael Jensens drivhus, der blev sendt på TV 2/Fyn søndag den 21. januar:
Høringssvar skal indgå i konsekvensrapport
Miljøstyrelsen skal sammen med Energistyrelsen og Gaz-System, et polsk gas-selskab, gennemgå høringssvarerne. Nogle af dem kommer til at indgå i en miljøkonsekvensrapport, som Energinet og Gaz-System skal udarbejde i henhold til miljøvurderingsloven og indlevere til myndighedernes bedømmelse.
Vurderingen skal sikre, at arbejdet med gasledningen ikke er til unødig skade for naturen og miljøet.
Til efteråret 2018 vil rapporten komme til at danne udgangspunkt for en ny offentlig debat, lyder det fra Miljøstyrelsen. Derpå er det op til myndighederne at træffe beslutning om, hvordan Baltic Pipe-projektet skal gennemføres.
EXPLAINER: Forstå Baltic Pipe gasledningen på to minutter