Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gasprojektet Baltic Pipe har fanget mediernes og borgernes interesse i løbet af de seneste par dage. Her er, hvad der er op og ned i sagen.
En 80 centimer bred gasledning skal graves ned i jorden tværs over hele Fyn.
Martin vidste intet om gasledning: Direktør afviser, at nogle har fejlet
Flere fynboer kan få en gasledning i baghaven, men de har kun hørt om projektet i medierne - og det er de sure over. Energinet afviser, at nogen har fejlet.
Kritikken af Baltic Pipe, den gasledning der skal gå tværs over Fyn og levere gas fra Norge til Polen, vokser.
Martin Greve Jensen fra Bellinge er én af de fynboer, der pludselig fandt ud af, at der var planer om at føre gasledningen tæt på hans baghave.
“Hvem er det, der har fejlet, når borgerne ikke er informeret ordentligt?
- Jeg tror ikke, at der nogen, der har fejlet.”
- Jeg tror, den største bekymring, som de fleste har nu, det er, at vi ikke rigtig ved noget om det her projekt. Det er nyt for alle. Det er først nu dukket frem - både i medierne og herude (i Bellinge red.), hvor vi hører, at vi er involveret ret meget i det her projekt, som kommer til at løbe lige i vores baghave og omkring noget natur, som mange er glade for, fortæller Martin Greve Jensen til TV 2/Fyn.
Kommunerne var advaret
Projektet Baltic Pipe er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.
Den nye rørledning består af 900 til 950 kilometer nye gasrør i Nordsøen, Østersøen, Danmark og Polen. På Fyn skal der etableres helt nye rør for at forsyne polakkerne med gas.
Torben Brabo, der er direktør i Gasdivisionen i Energinet forklarer, at de seks fynske kommuner, som gasledningen ifølge planerne skal løbe igennem, var advaret.
- Vi skrev til kommunerne allerede i juni 2017, og vi har været i dialog med kommunerne og deres embedsmænd henover efteråret. Men der sidder en række borgere eller lodsejere, for hvem det er første gang, de hører om det. Så jeg deltager rigtig gerne her for at fortælle om det, så vi kan sikre, at vi får så meget input med inden den 22. januar (hvor første høringsfase slutter red.).
Hvem er det, der har fejlet, når borgerne ikke er informeret ordentligt?
- Jeg tror ikke, at der nogen, der har fejlet. Processen er, at man giver to uger. Nu har vi givet fem uger i den første høringsfase. Vi kommer med et endeligt oplæg efter sommerferien, og så er der otte uger til at kommentere dér, så man kan bruge sommerferien og foråret til at snakke med hinanden. Og så giver man sit endelige input til os til efteråret.
Det er faktisk ideen, at folk skal snakke om det
Heller ikke Børge Wagner fra Bellinge vidste noget om planerne for gasledningen.
- Jeg vil gerne høre noget mere om det, før jeg rigtig begynder at råbe op. Men det er da skræmmende på en eller anden måde, siger han til TV 2/Fyn.
Torben Brabo fra Energinet mener, at det faktisk er meningen, at folk skal reagere.
- Jeg forstår godt de kommentarer, der kommer fra borgerne. Når man kommer med sådan et stort projekt, så vil det påvirke dem mest, som er tættest på.
- Selve ideen er faktisk, at folk skal gå rundt og snakke om det - og komme til vores høringsmøder. Meningen er jo, at man skal kommentere, og vi reagerer jo på de kommentarer, der kommer ind. Så jeg forventer da, at den endelige linjeføring, som bliver meldt ud til efteråret, vil være anderledes end den, vi har peget på her.
Er opgaven så bundet for jer, at der ikke er ret meget at rykke med?
- Nej, det vil jeg ikke sige. Vi er jo sat i verden til at lave det her. Vi er et statsligt selskab, som skal bygge infrastruktur. Det minder om, at man bygger motorveje eller jernbane. Har man to motorvejsspor, og man får mere trafik, så har man brug for et tredje spor. Det samme kan man sige her, siger Torben Brabo.
I Bellinge ærgrer Martin Greve Jensen sig over, at han først har hørt om projektet kort før høringsfristens udløb den 22. januar. Og kritikken kan koges ned til en enkelt sætning:
- Efter min mening er det gået for stærkt.
Se hele indslaget fra den 15. januar herunder
Putin følger med på sidelinjen
Ifølge TV 2/Fyns Christiansborgredaktør Thomas Funding, så er Baltic Pipe projektet meget mere end levering af naturgas.
- Det er absolut storpolitik. Det er en af de sager, hvor regeringsledere i Moskva, Paris og Berlin sidder og følger den her sag meget nøje.
- Det handler om forsyningssikkerhed, og dermed er det udenrigspolitik, siger Thomas Funding.
- Det er en træls sag i dansk kontekst. Det her er noget, vi nødt til at gøre. Polakkerne er vores venner, og vi vil gerne hjælpe dem med at få gas. Modsat vil vi jo meget nødigt have det i vores baghave, men det er en bunden opgave. Så det handler om at få trukket en linje, så det skaber mindst mulig ravage hjemme, siger Thomas Funding.
Ifølge Energinet er den foreslåede linjeføring lagt ud fra kriterier, hvor gasrøret får mindst mulig indvirkning på mennesker, miljø og planlagt byudvikling.
Baltic Pipe er navnet på en ny gasledning, der skal sende gas gennem Danmark fra Norges gasfelter og til Polen. Den nye gasledning er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.
Polens energiforsyning er truet, fordi Polen på nuværende tidspunkt er afhængig af gas fra det russiske selskab Gazprom. Det betyder, at Polen kan blive presset politisk af Rusland, og det ønsker hverken Polen, Danmark eller EU.
Flere steder kan en ældre gasrørledning bruges, men over hele Fyn skal der etableres nye rør, da den eksisterende forbindelse ikke er stor og kraftig nok til at transportere de ti milliarder kubikmeter gas om året, som Baltic Pipe skal gøre. Den nuværende gasrørledning kan kun transportere 2,5 milliarder kubikmeter gas.
Seks fynske kommuner berørt
De nye gasrør vil strække sig over i alt 800-950 kilometer. Baltic Pipe betyder blandt andet, at der skal anlægges 200 kilometer ny rørledning på land i Danmark.
På Fyn skal der anlægges næsten 80 kilometer nye gasrør i jorden. Gasledningen bliver 80 centimeter tyk.
Byer og landområder i seks fynske kommuner påvirkes af de nye gasrør. Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.
Kritik af gasledning breder sig
Gasledningen, Baltic Pipe, fra Nordsøen til Polen kommer til at gå gennem fem fynske kommuner, men den møder kritik flere steder undervejs.
Baltic Pipe skal transportere gas fra Norges Nordsø til Polen, som dermed bliver mindre afhængigt af gas fra Rusland, men den er ikke populær på Fyn, hvor den kommer til at gå gennem fem kommuner.
Blandt andet skal den tæt forbi Odense-forstaden Bellinge, hvor Børge Wagner - tidligere byrådsmedlem for de Konservative - er medlem af menighedsrådet.
“Hele området er fredet i klasse 1 A de luxe. Så det er da forbløffende, hvis man kan få lov til at grave en gasledning ned.”
Ifølge planerne kommer gasledningen til at gå gennem et område nær Odense Å, og det undrer Børge Wagner:
- Da vi for nogle år siden skulle udvide sognehuset, måtte vi revidere tegningerne, fordi vi overskred fredningslinjen i forhold til Odense Å. Der er kun 300 meter. Så hele området er fredet i klasse 1 A de luxe. Så det er da forbløffende, hvis man kan få lov til at grave en gasledning ned, siger han.
Også borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) er kritisk overfor Baltic Pipe:
- Jeg forstår ikke, at man ikke placerer den langs det eksisterende gasledningsnet i stedet for at skabe problemer alle mulige andre steder med den, siger han.
Baltic Pipe kommer blandt andet til at ligge i området mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, hvor Assens Kommune har andre planer:
(Artiklen fortsætter under billedet..)
- Vi har en større udstykningsplan i området omkring Tommerup, som måske kan blive berørt. Er det tilfældet, vil vi kræve den flyttet, siger Søren Steen Andersen.
Her kan du se hele gasledningens detaljerede placering tværs over Fyn.
I Nyborg Kommune bliver gasledningen placeret langs den eksisterende ledning, men borgmester Kenneth Muhs (V) forstår godt de kritiske røster.
I Middelfart har borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) også tænkt sig at gøre indsigelse mod Baltic Pipe, og havbiologer og bundgarnsfiskere i Lillebælt har kritiseret planerne.
Børge Wagner i Bellinge fik først nys om planerne, da TV 2/Fyn henvendte sig. Han vil nu se nærmere på sagen og overveje, hvad der skal gøres:
- Et projekt, vi ikke har hørt noget som helst om før, som er så gennemgribende for den natur, vi allesammen er så glade for, må da vække til modstand, siger han.
Fristen for at gøre indsigelse mod Baltic Pipe er den 22. januar.
Som udspillet til linjeføringen er nu, går rørene "i land" ved Skrillinge Strand syd for Middelfart. Derefter syd om Nr. Aaby, forbi Ørsted ved Glamsbjerg, inden den kiler sig ind mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, inden den går syd om Odense. Her når den også lige gennem Faaborg-Midtfyn nord for Nr. Lyndelse, inden den tager en kort tur ind i Kerteminde Kommune syd om Rønninge. I Nyborg Kommune går ledningen syd om Ullerslev. Her omkring Nordenhuse kobler linjen sig på den eksisterende gasledning hen over Storebælt.
Et milliardprojekt
Projektet koster 12 til 16 milliarder kroner, hvor Energinet skal finansiere cirka halvdelen. Pengene til det vil dog komme fra den afgift, Polen bagefter skal betale for at gassen sendes gennem de danske rør.
Anlæggelsen af det nye gasrør vil komme gasforbrugerne herhjemme til gode. Både i form af større forsyningssikkerhed og billigere gas. Ifølge DR vil en almindelig dansk gasforbruger spare fra 50 til 150 kroner på gasregningen om året. Det skyldes, at udgifterne til distribution halveres.
Efter planen skal gassen strømme gennem de nye rør fra oktober 2022.
