Du går rundt med en saftig oksekødsburger i hånden, for det er vel et måltid, der hører til på en festival. Eller gør det?
Når 18.000 gæster fra torsdag besøger Heartland Festival på Fyn, vil de blive mødt af et særligt udvalgt fødevareprogram, der ifølge festivalens hjemmeside har 'fokus på høj faglighed, kreativitet og bæredygtighed.'
Det er i hvert fald ikke bæredygtigt, hvis man har kød i store mængder på menuen og slet ikke oksekød. Det er helt ’out in the bush’!
Men ordet bæredygtighed klinger hult i Michael Søgaard Jørgensens ører. Han er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i bæredygtig fødevareproduktion. Da han hører om udvalget af fødevarer på festivalpladsen, er han noget skeptisk ved festivalens fokus på bæredygtighed.
- Det er i hvert fald ikke bæredygtigt, hvis man har kød i store mængder på menuen og slet ikke oksekød. Det er helt ’out in the bush’! Så skal det virkelig være i småtingsafdelingen med 50 gram kød pr. person. Oksekød er det værste, men man bør også minimere brugen af andre animalske produkter som svin og kylling, siger Michael Søgaard Jørgensen.
I festivalens madboder kan man købe kødholdige burgere fra restauranter som Burger Anarchy og oksetatar fra restauranten Tatar. Derudover er der et righoldigt udvalg af kylling og skinke og muligheder til både vegetarer og veganere. Programmet spænder bredt og giver dermed en stor palette af valgmuligheder for gæsterne.
Men ifølge Michael Søgaard Jørgensen bør man gå mere præcist til værks, hvis man vil påvirke gæsterne med et budskab om bæredygtig mad.
- I stedet for kød, så jeg gerne alternativer som bønner og den slags. Og så skal man selvfølgelig sørge for at bruge årstidens grøntsager.
Meget bæredygtig festival - på lang sigt
Janne Villadsen, der er kommunikationschef for Heartland Festival, hilser Michael Søgaard Jørgensens skepsis velkommen.
- Vi er rigtig glade for den opmærksomhed, der er om bæredygtighed på Heartland. Vi arbejder meget med det, og vi kan helt sikkert gøre det endnu bedre.
Men Janne Villadsen ser ikke kødudvalget i boderne som et bæredygtighedsproblem.
- Antallet af madboder med kød er faktisk så lavt som nogensinde på festivalen. Og vi sikrer os, at det kød vi bruger, kommer fra økologiske dyr fra lokale landmænd, blandt andet fra Steensgaard Gods, der har økologi som fokusområde. Dermed ligger vores fokus i høj grad på dyrevelfærd. Vi gør alt for at tænke bæredygtighed omkring vores ressourceforbrug, så for eksempel bliver alt kaffegrums fra vores boder genbrugt til svampedyrkning.
Heartland Festival har sat som krav til madboderne og restauranterne på pladsen, at 80 procent af råvarerne skal være lokale, det vil sige fynske. I praksis betyder det, at de handlende er blevet koblet sammen med lokale producenter og leverandører for at fødevarerne bliver fragtet så kort som muligt. Dermed giver transporten så lav CO2-belastning som muligt.
Det giver dog andre dilemmaer, for ifølge Michael Søgaard Jørgensen kan råvarerne være nok så lokale, men hvis de er dyrket i et drivhus, er de meget klimabelastende.
- Det giver ikke mening at bruge fynske tomater, hvis de kommer fra et drivhus. Så har man ikke fokus på klimaet. Faktisk er det klimamæssigt bedre at importere en tomat, der er dyrket under åben himmel i Spanien, men så kan man til gengæld få en del pesticider med i købet. Det bruger man ikke i danske tomater.
Heartland har den ambition, at de på lang sigt vil være den mest bæredygtige festival i Danmark og den førende terroir-festival i Europa, hvilket dækker over lokal forankring.
- På lang sigt har vi som ambition at blive 100 procent bæredygtige, men alting skal starte et sted, siger Janne Villadsen fra Heartland Festival.