Svært dement fundet frysende under hæk: Familie føler sig svigtet af kommunen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ingvar Mogensens tre børn føler sig svigtet af Nyborg Kommune, der tog sig af behandlingen af deres demensramte far. Med en GPS i bukselinningen fik han lov til at gå frit omkring og endte frysende under en hæk. Syv dage senere døde han.
Tæt på midnat en sommeraften modtager Ingvar Mogensens børn et skæbnesvangert opkald. Deres far havde endnu engang forladt plejecenteret, hvor han boede.
- Klokken 23.30 tirsdag aften bliver vi ringet op, at min far ligger her inde i hækken, siger Connie Lundsgaard Rasmussen, mens hun står foran hækken, hvor de fandt hendes far i sommers.
22. juni var kulminationen på et tre måneders langt mareridt for Ingvar Mogensens tre børn. Ingvar Mogensen var stærkt dement, og havde igen og igen forladt sin lejlighed på plejecenter Rosengården i Ørbæk. Personalet var velvidende om de mange gange, han havde forladt stedet.
Efter meningsløs kæmpekø - Vejdirektoratet giver økonomisk straf til entreprenør
Det kommer nu til at koste for den entreprenør, der i weekenden forsinkede hundredvis af bilister med flere timer.
Flere fejl resulterede søndag aften i en to timer lang kø for bilister på vej over Lillebæltsbroen fra Fyn mod Jylland. Og det får nu konsekvenser.
Entreprenøren, der står bag den uhensigtsmæssige lukning af to spor og forårsagde køen, har fået en bod af Vejdirektoratet. Det oplyser direktoratet til TV 2 Fyn.
- Det er vores samarbejdspartner, men det gør ikke, at de kan og må gøre, som de vil. Den episode har i vores øjne været så grel, at vi har indstillet til denne her bod, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup.
Han vil ikke komme nærmere ind på bodens præcise størrelse og begrunder det med, at der er tale om en samarbejdspartner.
- Størrelsesordnen er underordnet, vi skal bare understrege, at det ikke er noget, der skal ske igen. Men når vi snakker trafikafvikling, der påvirker så mange mennesker, så er den selvfølgelig i den højere ende af skalaen, siger afdelingslederen.
Entreprenør beklager
Kæmpekøen opstod, da en entreprenør i forbindelse med afstribning af vejen brød spærretiden og lukkede to spor først på aftenen søndag. Noget der ellers ikke er tilladt i tidsrummet 8.30-21.30, netop på grund af de trafikale konsekvenser, det kan have.
Derfor er Vejdirektoratet også ved at undersøge, hvad der helt præcist er gået galt.
- Jeg vil tolke det som en kommunikationsfejl. Det er ofte der, det går galt i sådan en situation. Vi kan ikke beklage nok, og vores entreprenør beklager også fejlen, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
Ifølge afdelingschefen burde det være hævet over enhver tvivl, at entreprenøren ikke har været bekendt med spærretiderne. Men hvorvidt der så stadig kan være tale om en fejl, kan han ikke udtale sig om.
- Hvad der lige præcis er sket, ved jeg ikke endnu. Men jeg er rigtig, rigtig ked af forløbet, specielt på trafikanternes vegne, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
- Det er vores kunder i butikken, og vi gør, hvad vi kan for at genere trafikken mindst mulig. Vi må også erkende, at vi ikke skal lave ret meget for at genere, men vi lægger os i selen for at genere så få som muligt.
Bilist gjorde Vejdirektoratet opmærksom på kæmpekø
Da TV 2 Fyn talte med Vejdirektoratet dagen efter den massive kø, var meldingen, at man havde stoppet det på stedet, hvis direktoratet var blevet ringet op.
Men ifølge en af de frustrede bilister, som efterfølgende har henvendt sig til TV 2 Fyn, blev der altså ringet ind til Vejdirektoratet.
Det er afdelingschefen da også bekendt med.
- Jeg ved, at der er blevet ringet til trafikcenteret, men jeg kender ikke dialogen. Der er en reaktionstid på sådan nogle henvendelser, men det er klart, at det også kommer med i vores evaluering, så vi kan få det stoppet hurtigere, hvis det sker igen, siger han.
Ifølge Søren Carlsen Kjemtrup kan man aldrig udelukke, at der sker fejl igen. Han understreger, at det under normale omstændigheder altid vil blive meldt ud på forhånd, hvis der skal laves noget ekstraordinært, der kan medføre længere rejsetid.
- Det var helt forfærdeligt, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Ifølge lægen på Svendborg Sygehus fik Ingvar Mogensen såkaldt muskelhenfald af at ligge under hækken. Han havde også en infektion.
Syv dage senere døde Ingvar Mogensen 93 år gammel.
- Jeg håber virkelig, at kommunen kan sætte noget i værk, så det ikke sker for andre familier. Ingen andre skal opleve det, vi har været igennem, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
I dag føler de tre efterladte børn sig svigtet af Nyborg Kommune.
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Fik lov at gå i Ørbæks gader
Tilbage i Ingvar Mogensens hjem i Frørup er de tre børn samlet omkring et spisebord med en grønternet dug. Væggene er fyldt med familiebilleder af børn og børnebørn. Foran de tre søskende ligger billeder af deres far.
Billeder, der viser Ingvar Mogensens liv. Han arbejdede som tømrer helt indtil han blev 91 år.
- Han kunne ikke lade være med at arbejde. Men til sidst kunne han ikke finde ud af det mere, siger Lennart Mogensen.
Hædret for heltemod:
- Der er en kvinde, der lever i dag, fordi du sprang ud til hende
Da en kvinde ville springe ud fra en bro i Odense, handlede Mads Juncher hurtigt. Derfor var han en af dem, der tirsdag modtog en dusør for heltemod.
Fyns Politi uddeler hvert år dusører til personer, der har gjort en særlig indsats. En af dem er Mads Juncher fra Odense.
En sen aften i maj i år så han, at en ung kvinde var kravlet ud på den forkerte side af gelænderet på en bro i Odense.
Kvinden gav udtryk for, at hun havde tænkt sig at springe. Derfor valgte Mads Juncher at handle.
- Man tænker ikke så meget i den situation. Man tænker, at enten gør jeg noget nu, ellers skal jeg ringe til politiet, siger han.
- Man gør, hvad man kan, og jeg valgte så bare at hoppe over og gribe fat i hende, fordi jeg tænkte, der så var størst chance for, at vi kunne hjælpe hende.
Lange minutter
Mads Juncher blev hos kvinden, til politiet ankom.
- De minutter var lange. Rigtig lange. Det er ikke sjovt at holde en fast mod deres vilje. Men politiet var meget hurtigt fremme. Der var hurtigt et væld af biler og brandbiler og så videre, siger han.
Brug for hjælp?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Politiet kunne efterfølgende bringe kvinden i sikkerhed.
Tirsdag hædrede Fyns Politi så Mads Junchers og syv andre personers heltemod ved fire forskellige episoder i løbet af året.
Resolut og modig
Det er de ansatte hos politiet selv, der indstiller personer til at modtage den særlige anerkendelse.
- I har i en konkret situation hver især udvist en resolut og en modig indsats, og det har medvirket til at forhindre yderligere fare eller sikre en hurtig opklaring af en sag for os, og det er vi dybt taknemmelige for, lød det blandt andet i en tale til dusørmodtagerne fra politiinspektør Arne Gram.
Efter talen overrakte politiinspektøren gaver og gav håndtryk til de enkelte dusørmodtager. Politiinspektøren gav Mads Juncher følgende ord med på vejen:
- Der er en kvinde, der lever i dag, fordi du sprang ud til hende. Tak for det.
Sammen med gaven fra politiet fulgte en dusør på enten 1.000 eller 1.500 kroner. Det har gjort indtryk på Mads Juncher, at hans handling blev honoreret på den måde.
- Vi ved allesammen, at ressourcerne hos politiet ikke nødvendigvis er de største, og alligevel så husker de på de her ekstraordinære indsatser, der bliver gjort derude. Ikke bare os, men mange før os. Det er fantastisk, at man har ressourcerne til at kunne hylde dem, der gør lidt ekstra, siger han.
Herunder kan du læse, hvilke heltemodige indsatser politiet hyldede tirsdag.
Ekstraordinære indsatser
4. december 2020
Ved en alvorlig trafikulykke i Faaborg er der to personer i en personbil, der forulykker, ruller om på taget, og der går kortvarigt ild i motoren.Tre personer kommer til undsætning – to kommer tilfældigvis forbi, den tredje arbejder i et værksted tæt på ulykkesstedet. Sammen får de hjulpet en alvorligt tilskadekommen passager ud af bilen samt bilens fører, der bliver skåret fri. Alarmcentralen har rost deres klare og tydelige kommunikation samt effektive rollefordeling, som de kalder et imponerende samarbejde.
19. juni 2021
To personer, der fridykker ved det gamle færgeleje i Nyborg, opdager fra kajen, at der ligger en livløs mand i vandet. Han har ansigtet nedad. De to svømmer hen til manden og får ved fælles hjælp bjerget ham samtidig med, at de forsøger at yde livreddende førstehjælp. Oppe på land iværksætter de hjertelungeredning under vanskelige forhold, indtil ambulanceredderne kommer frem.
22. juni 2021
En mand kører pludselig i havnen i Faaborg med sin bil. To personer, der er på havnen i forbindelse med bjærgning af en sunken båd, springer resolut i vandet og får sammen hevet den umiddelbart bevidstløse mand på forsædet ud gennem bilens bagdør. Da de havde fået manden ind på land, kommer han til bevidsthed. Han bliver hentet i ambulance.
8. maj 2021
En ung kvinde er kravlet over gelænderet på en bro i Odense og sidder på en afskærmning med benene ud over kanten. Hun gav udtryk for, at hun ville springe ned. En person sprang derefter over gelænderet og ud på afskærmningen for at forhindre hende i at springe og bringe hende i sikkerhed.
| Kæmpe stigning i antallet af meget gamle på Fyn |
|---|
| <strong>Her kan du se, den procentuelle stigning af +80-årige, der kommer i de fynske kommuner fra 2021 til 2030.</strong> |
| <p>Assens: 52 procent</p><p><br></p><p>Faaborg-Midtfyn: 47 procent</p><p><br></p><p>Kerteminde: 50 procent</p><p><br></p><p>Langeland: 49 procent</p><p><br></p><p>Middelfart: 68 procent</p><p><br></p><p>Nordfyns: 62 procent</p><p><br></p><p>Nyborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Odense: 46 procent</p><p><br></p><p>Svendborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Ærø: 30 procent</p><p><br></p><p>Landsgns.: 53 procent</p> |
Demensen blev værre og værre. 31. maj 2021 indskrev familien ham på plejecenter Rosengården i Ørbæk, men forløbet blev slet ikke som forventet.
- Så gik han bare mere og mere. Han ville slet ikke være der, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Demensen gjorde Ingvar Mogensen udadreagerende, og plejepersonalet blev bange for ham. De havde hverken ressourcerne eller beføjelserne til at holde på ham.
Læs Nyborg Kommunes svar på kritikken herunder
NYBORG KOMMUNES SVAR
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
- Jeg kan sige, at når vi har med svært demente borgere, så er det altid en udfordring, hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke kan handle i forhold til det, der har med de juridiske forhold og i forhold til det som pårørende kan forvente af os, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er det tilfredsstillende at en borger på et plejecenter går fra sin bolig, falder, ligger under en hæk og ender med at dø på sygehuset en uge efter?
- Nej, det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Mette Bill Ladegaard.
Hvor ofte ender i med at sende meget demente borgere ud at gå om aftenen uden plejepersonale?
- Det er sådan, at demente har deres selvbestemmelsesret. Og fordi man kommer på et plejehjem, så har man stadigvæk ret til at bestemme over sit liv. Så vi kan ikke låse borgerne inde på et plejehjem, siger Mette Bill Ladegaard.
Men en meget dement borger vil i jo vide, at vedkommende er så dårlig, at vedkommende ikke kan tage vare på sig selv. Hvorfor fulgte der ikke noget plejepersonale med ud og støttede ham?
- Generelt set er det sådan, at borgere kan forlade plejehjemmet, hvis de ønsker det. I de tilfælde, hvor der er behov for, at der er en medarbejder, der følger med, så tilstræber vi også, at det sker, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er der ressourcer til det?
- Ja, det er der, siger Mette Bill Ladegaard.
Men der er jo også tilfælde, hvor personalet følger med, men er nødt til at forlade vedkommende igen.
- Ja og det sker, at personalet ikke følger med hele tiden. Det kan der være forskellige årsager til. Men det er som regel efter aftale med pårørende, at man sikrer, at der er personale med, siger Mette Bill Ladegaard.
I den konkrete sag, er det så tilfredsstillende, at han går rundt alene?
- Jeg kan ikke udtale mig i forhold til den konkrete sag, siger Mette Bill Ladegaard.
Når man står med de her meget svære demenstilfælde, så kan man jo nogengange komme ud i en situation, hvor man ikke kan håndtere det selv i egen kommune. Kan man ikke bare flytte borgeren til en anden kommune?
- Nej, det er lidt den samme situation. Kommunen og pårørende har ingen beslutningsmyndighed i forhold til at flytte en borger, hvis han ikke ønsker det. Men man kan gøre det, at man kan søge familieretshuset om, at de skal træffe beslutningen. De er de eneste, der har den bemyndigelse, siger Mette Bill Ladegaard.
Så hvis en meget dement borger vil have godt af at blive flyttet til et andet plejecenter i en anden kommune, så er det ikke noget, der kan ske natten over eller i løbet af en uge?
- Nej. Det er det bestemt ikke, siger Mette Bill Ladegaard.
Men vejer hensynet til borgeren ikke tungere end papir og paragraffer?
- Vi skal overholde loven jo. Det er de rammer, vi har at arbejde efter, siger Mette Bill Ladegaard.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
- Man har simpelthen ikke vidst, hvad man skulle gøre og gribe i, når man ikke kunne håndtere et menneske som vores far, siger Lennart Mogensen.
Løsningen blev, at Ingvar Mogensen fik en GPS i bukselinningen, og så fik han ellers lov til at gå i Ørbæks gader.
- Omsorgen for min far var ikke til stede, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne
Den 17. juni gik det galt. Ingvar Mogensen blev aggressiv og hev en dør af ud til toilettet. Plejepersonalet sagde, at de ikke længere kunne håndtere ham. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, men blev udskrevet om eftermiddagen.
Men ikke til plejecentret.
Han blev udskrevet til sit eget hus i Frørup, mens han stadig var stærkt medicineret.
- Vi modtager ham i en taxa på den måde her, siger Lennart Mogensen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne. Det tror jeg heller ikke min lillebror gjorde, da de kom med ham, siger Lennart Mogensen.
Det holdt heller ikke længere end weekenden over. Ingvar Mogensen faldt og slog hovedet og bliver indlagt igen.
Ikke engang et tæppe
I mellemtiden lykkedes det Lennart Mogensen at finde en akutplads på et specialiseret demensplejecenter i Svendborg. Men Nyborg Kommune satte sig imod.
- Det kunne ikke komme på tale, fordi så skulle vi være klar over, at der var en mellemkommunal afregning, det var ikke noget, man bare lige kunne gøre brug af en anden kommunes pladser. Så det blev afvist, siger Lennart Mogensen.
Hastigheden sættes op på Fynske Motorvej
Vejdirektoratet hæver hastigheden på en del af Fynske Motorvej fra 110 til 130 kilometer i timen.
Torsdag kan du helt lovligt træde en anelse mere på speederen, når du kører på Fynske Motorvej mellem Odense V og Gribsvad.
Vejdirektoratet hæver nemlig hastigheden på den cirka ti kilometer lange strækning fra 110 til 130 kilometer i timen.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Siden foråret 2019 har vejarbejdere udbygget motorvejsstrækningen fra fire til seks spor, og da udbygningen var færdig i december sidste år, lagde Vejdirektoratet klimavenlig asfalt. Nu er asfalten kørt til, og hastigheden kan sættes op for de godt 75.000 bilister, der hver dag passerer strækningen.
- På den klimavenlige asfalt opstår der en tynd membran, der skal slides af, før der er optimalt vejgreb. Vejdirektoratet har løbende hen over sommeren tjekket asfalten, og nu er membranen slidt af, og der er ikke risiko for en glat overflade på motorvejen. Derfor hæver vi nu hastigheden, siger Robin Højen Madsen, der er projektchef i Vejdirektoratet.
Vejarbejdet fortsætter
Vejarbejdet fortsætter dog på Fynske Motorvej, hvor Vejdirektoratet stadig arbejder på udbygningen fra fire til seks spor fra Gribsvad til Nørre Aaby. Her er man nu nået til sidste etape.
Det forventes, at den sidste strækning åbner i udgangen af 2022.
Når udbygningen på den i alt 24 kilometer lange strækning er helt færdig, sparer bilister cirka 28 timer om året mellem Nørre Aaby og Odense V. Det svarer til otte minutter om dagen.
Men som pårørende, har I så ikke haft for store forventninger til, hvad det offentlige kan stille til rådighed?
- Det mener jeg ikke. Det er ikke billigt at bo på et plejehjem. Så man har en forventning om, at der bliver taget sig godt af ham, og det føler vi bestemt ikke, der er sket, siger Lennart Mogensen.
Resultatet blev, at Ingvar Mogensen kom tilbage på plejecenteret Rosengården, men samme aften gik han derfra.
Klokken 23.30 fandt en hundelufter ham i perlestenene under hækken.
Plejecenterets personale vidste godt, at han var væk.
- Han havde hospitaltstøj på. Bare tæer i sine sutsko, siger Lennart Mogensen.
- Og han var kold og frøs, og personalet havde ikke engang givet ham et tæppe. Det kunne I vel for pokker have gjort, eller ringet 112. Hvorfor gjorde I ikke det?, spørger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Det er omsorgssvigt, så det basker, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Har du oplevelser med ældreplejen, du vil dele med os? Så send dem til os herunder.
_
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
kopieret!
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
- Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å
kopieret!
Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.
I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.
- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.
Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.
- Frustrerende
Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.
- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.
- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.
Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.
- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.
- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.
Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.
- Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp
kopieret!
Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.
- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.
Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.
Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.
- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.
Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen
kopieret!
Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.
Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.
Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
TV 2 Fyn følger situationen.
Mandag aften frem til tirsdag formiddag rammer kraftig blæst Storebæltsbroen. Ifølge DMI’s prognose vil der være risiko for lukning af vejtrafikken i et kortere tidsrum omkring kl. 20 og igen senere på natten i perioden mellem kl. 04.00 og 10.00 tirsdag morgen.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) January 6, 2025
Følg udvikling…
Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde
kopieret!
Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.
Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.
- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.
Malurt i bægeret
Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.
- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.
Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.
- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.
Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.
Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.
Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.
Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?
kopieret!
Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.
Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.
Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.
Klap hesten
- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.
Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.
Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.
Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.
SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.
I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.
- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.
- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.
Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern
kopieret!
Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.
BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.
På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.
- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.
En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.
Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift
Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.
Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.
Privatansatte får flere penge mellem hænderne
kopieret!
Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.
Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.
- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.
Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her