Politiaktion lukkede Storebæltsbroen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiaktion lukkede fredag Storebæltsbroen. Der blev lukket for både tog- og biltrafik. Politiet efterlyser en sort svensk indregistreret Volvo V90 med registreringsnummer ZBP 546.
Klokken 15 gør Politiet klar til at genåbne for trafikken. DSB fortæller samtidigt, at der er åbnet for trafikken.
- Vi har fået lov til at køre over broerne igen, nu hvor politiet er færdige med sit arbejde. Der vil være forsinkelser og enkelte aflysninger, mens vi arbejder på få personale og tog på plads, skriver DSB på sin hjemmeside.
Storebæltsbroen var i godt en time spærret for al trafik i begge retninger. Klokken 15.28 blev der åbnet for trafik mod Sjælland, dog i første omgang kun i et spor.
Der åbnes for trafik retning Sjælland i 1 spor. Vil du undgå at holde i kø - eller skal du til Nyborg city - så kør af ved Langeskov når du kører mod øst. Køen på motorvejen vil kun afvikles langsomt
— Fyns Politi (@FynsPoliti) September 28, 2018
Opdatering
-
Ifølge den svenske avis Aftonbladet er der tale om en kidnapning. Avisen skriver, at en Volvo er eftersøgt. - Ifølge oplysninger til Aftonbladet handler politiindsatsen om en kidnapning i Danmark, hvor en svensk indregistreret Volvo eftersøges. Ordren fra dansk politi er, at bilen skal stoppes for enhver pris, skriver Aftonbladet ifølge Ritzau.
Øresundsbroen var også spærret for al trafik i begge retninger.
Opdatering
Ifølge Storebælt A/S og Sydsjællands Politi skyldes lukningen en politiaktion på broen.
Opdatering
Parat til maratonløb: Her lammes trafikken
Veje i Odense, der i forvejen er hårdt ramt af letbanebyggeri, bliver flere steder lukket for trafik på grund af maratonløb.
H.C. Andersen Marathon afvikles for 19. gang i Odense, og det vil søndag betyde store ændringer i trafikken i store dele af byen.
Flere steder er letbanearbejdet så godt i gang, at folkene bag maratonløbet har været tvunget til ændre ruten for maratonløberne.
- Igen i år er vi tvunget til at ændre vores rute på grund af opgravning i byen, siger løbsdirektør Torben Simonsen.
Her er løbet hårdest ramt
Især i målområdet i bydelen Bolbro vil der være ændringer i forhold til tidligere år.
- Det rammer os desværre hårdt med vores start- og målområde. Vi har været nødt til at flytte starten, som normalt har ligget på Højstrupvej. Nu flytter vi den op på Stadionvej, siger Torben Simonsen.
- Det betyder, at starten mangler 400 meter, og vendepunktet mangler 800 meter, så dem har jeg måttet ud og skulle finde andre steder i byen, forklarer han.
Disse veje er lukket for trafik
Når 6.000 løbere på søndag begiver sig ud på en maraton, halvmaraton eller tikilometerruten, kommer det til at påvirke trafikken mange steder i Odense (se kortet nederst i artiklen).
- Ruten er som altid lukket. Det eneste sted, man kan krydse ruten, er i krydset ved Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej, oplyser Odense Kommune.
Vejspærringer og omkørsler vil blive etableret fra klokken seks om morgenen, og de ophæves senest klokken 18.
- De større indfaldsveje, ring 1 og ring 2, kan stort set passeres.
De væsentligste veje, der er påvirket, er Stadionvej, Højstrupvej og Møllemarksvej, der er lukket for trafik på flere strækninger. I faktaboksen kan du læse mere om, hvilke veje der er påvirket i dit nærområde.
Berørte veje
• Stadionvej – er lukket for trafik fra Rugårdsvej til Christmas
Møllersvej.
• Stadionvej – er spærret for trafik Christmas Møllersvej/Stadionvej
til Middelfartvej, der kan køres fra Middelfartvej og ad
Christmas Møllersvej frem til Stadionvej.
• Stadionvej – ensrettes fra Middelfartvej mod Christmas Møllersvej
• Højstrupvej – spærret fra rundkørslen ved Cykelbanen til
Christmas Møllersvej
• Møllemarksvej – spærret fra Rundkørslen til Haveløkken
Genbrugspladsen på Snapindvej er lukket hele dagen.
• Rugårdsvej – fra Stadionvej til Åløkke Allé indsnævring til
en kørebane i hver retning løberne skal krydse Rugårdsvej ved
Stadionvej, så her kan opstå ventetid
• Krydset Rugårdsvej/Prinsesse Maries Allé – udkørsel mulig,
der er en official på stedet, der bedes respekteret, da der er krydsende
løbere
På Næsbyvej og på Middelfartvej etableres ”trafiksluser”, hvor
bilister og løbere krydser hinanden. Disse ”sluser” reguleres af
Politihjemmeværnet – der på denne måde kan opretholde en rolig
afvikling af trafikken på de to nævnte punkter.
Er du bosiddende inden for maratonruten, kan det anbefales, at
man benytter Middelfartvej og Vestre Stationsvej/Østre Stationsvej
til at komme ud af området. Fra begge veje kan der så køres mod
ringvejene og videre til sin destination.
Odense C
• Åløkke Allé – ensrettes mod Næsbyvej fra Toldbodgade
NB! Åløkke Allé fra Toldbodgade mod Næsbyvej vil være helt
lukket i tidsrummet 9.45 – 10.30
• Næsbyvej – her skal der i stedet køres ad Gammelsø fra byen -
mod byen kan der køres ad Næsbyvej – følg henvisningerne
• Kanalvej – her benyttes hele vejen fra Kanalvej/Lumby
til Næsbyhoved Skoven i tidsrummet 10.00 – 11.00,
herefter kun en vejbane
Havnen
• Londongade kan ikke benyttes til og fra Havnegade
ikke mulig, benyt Finlandsgade/Lerchesgade.
Her er der trafikregulering af politihjemmeværnet.
• Finlandsgade der er reguleret ud-/indkørsel i tidsrummet
10.00 – 15.30
• Tværkajen – der er reguleret ud-/indkørsel i tidsrummet 10.00
– 15.00
• Havnegade – er kun åben frem til Malmøgade fra
Buchwaldsgade
• Helsingborggade er spærret
Skibhuskvarteret
• Windelsvej – ensrettet fra Lyøgade mod Victoriagade
• Skibhusvej - ensrettes fra Ankergade mod Th. B. Thriges Gade
• Fakta - ind-/udkørsel er ikke mulig fra Skibhusvej
• Netto - ind-/udkørsel er ikke mulig fra Skibhusvej
• Bazaren – ind-/udkørsel er ikke mulig fra Skibhusvej
• Heltzensgade - spærres ved Skibhusvej
• Bredstedgade – spærres ved Skibhusvej
• Thomas B. Thriges Gade – venstre sving forbudt mod Skibhusvej
Kochgadekvarteret
• Det er muligt at køre mod Kochgade fra Thomas B. Thriges
Gade/Østre Stationsvej
Odense C
• Nørregade ensrettes mod Vindegade fra Østre Stationsvej
• Kørsel til Nørregade mod Fisketorvet er ikke mulig
• Bilister til OUH og lægevagten - bedes køre ind fra Søndre Boulevard
eller Ringvejen/Falen/J.B. Winsløwsvej
• Vestergade fra Pantheonsgade spærres for kørende trafik mod
Kongensgade
• Vindegade – ensrettet fra Jernbanegade mod Pantheonsgade,
som dagligt
• Pantheonsgade – trafik frabedes
• Filosoffen – trafikregulering af Hjemmeværnet på stedet
• Sdr. Boulevard – spærres for bilister ved J.B. Windsløws Vej
mod centrum. Løberne krydser vejen ved Kastanievej, ventetid
for bilister må forventes. Det anbefales at køre ad Vestre Stationsvej/Østre
Stationsvej og ud via Skt. Jørgens Gade.
• Grønløkkevej – er spærret i begge retninger fra Falen til Roersvej
Odense M
• Jagtvej/Langelinie - er spærret for gennemkørsel ved Sadolinsgade
• Kastanievej – benyttes i begge retninger af løbere fra Langelinie
til Sadolinsgade
• Læssøegade – trafikken er ensrettet fra Ringvejen mod/til Lahnsgade
• Sadolinsgade – er ensrettet mod Ringvejen fra Kastanievej
• Krydset Falen/Kløvermosevej – dirigeres af Politihjemmeværnet
• Hannerupgårdsvej – bliver benyttet af 10 km-løberne
• Munkevænget – fra Læssøegade til Sadolinsgade – benyttes af
halv-/ helmaratonløberne
• Tietgens Allé – indsnævres til en kørebane mod vest mellem
Læssøegade og Sadolinsgade
Kilde: H.C. Andersen Marathon og Odense Kommune
Løbet er opkaldt efter den fynske eventyrforfatter H.C. Andersen. Af sportslig karakter kan nævnes, at rekorden i H.C. Andersen Marathon lyder på 2 timer, 10 minutter og 37 sekunder. Rekordtiden er i øvrigt det hurtigste maratonløb i Skandinavien i dette årtusinde.
Ifølge TV 2s oplysninger skyldes aktionen, at politiet havde eftersat en bil, der var sluppet fra dem. Politiet forventede, at det bliver en kort aktion.
Større politiaktion i gang.
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 28, 2018
Derfor er broer lukket og færger ml Rødby- Puttgarten og Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg lukket.
Mere info følger her.#Politidk
Anmodning kommer fra Københavns Politi
Det var Københavns Politi, der havde bedt om at få lukket broen, oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som assisterede ved lukningen.
- Det er politiet, der har bedt os om at lukke broen, siger trafikvagt Henning Godtfredsen hos Sund & Bælt, der står for driften af Storebæltsbroen til TV 2 Øst.
Københavns Politi efterlyser i forbindelse med den omfattende politiaktion på Sjælland en sort svensk indregistreret Volvo V90 med registreringsnummer ZBP 546. I køretøjet befinder sig formentlig tre personer, som sættes i forbindelse med alvorlig kriminalitet.
Københavns Politi efterlyser bil https://t.co/L5ISMaIGeZ
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 28, 2018
På Twitter bekræftede Københavns Politi, at tiltagene skyldes en aktion.
- Større politiaktion i gang. Derfor er broer lukket og færger mellem Rødby-Puttgarten, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg lukket. Mere info følger her, lyder det fra politiet.
E20 Storebæltsbroen er spærret for al trafik i begge retninger. Ingen tidshorisont for genåbning #dktrafikinfo
— Vejdirektoratet Trafikinfo (@VDTrafikinfo) September 28, 2018
Færger ikke påvirket
Færgerne mellem Langeland og Lolland var ikke påvirket af politiaktionen.
- Vi har intet hørt, og vi sejler som planlagt, siger Jørgen Jensen, der er presseansvarlig for Færgen A/S, der driver overfarten Spodsbjerg - Tårs.
Togene holder i øjeblikket stille mellem Korsør St. og Nyborg St.
— DSB (@omDSB) September 28, 2018
Det skyldes politiets arbejde. Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan genoptage trafikken.
Hold dig opdateret her: https://t.co/yPbSdxDuPd pic.twitter.com/dGKGZicfrd
Med tårnhøj promille efterlod mand en sti af ødelæggelse
kopieret!
Onsdag skal Retten i Odense tage stilling til en sag der involverer spiritus, en køretur der gik galt og en bitter nabostrid.
Sagens første forhold drejer sig om køreturen den 27. marts 2021, hvor den 53-årige tiltalte mand kørte en tur først på aftenen i Odense.
På Søhusvej mistede han herredømmet over sin bil, hvor han klokken cirka 18.45 påkørte to lygtepæle, en postkasse, en brandhane og en parkeret bil.
Den 53-årige fik taget en alkometertest og en blodprøve skulle senere vise en promille på 3,36. Altså noget over de tilladte 0,5.
Buske og træer
Lovovertrædelsen blev dog begået blot fire dage før den såkaldte lov om vanvidsbilisme trådte i kraft, så han beholder med nød og næppe sin bil, der ellers ville være blevet konfiskeret.
Stien af ødelæggelse stopper dog ikke her. Lidt over et år senere udspiller sagens andet forhold sig nemlig, hvor en nabo har anklaget manden for at fælde mindst fem træer og beskære tre buske samt 20 meter fælles hæk ned til ti centimeters højde, fremgår det af et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Alt dette skete uden ejerens tilladelse, og der skete ødelæggelser som kostede 74.867 kroner i genetablering.
Det blev ikke sidste gang manden stiftede bekendtskab med politiet.
I sagens tredje forhold er der endnu et forhold om spritkørsel. Denne gang med en lavere promille, nemlig 0,82. Men manden havde ikke længere et kørekort, da han blev stoppet i februar 2023 i Odense.
Sagen ventes afgjort på blot 45 minutter ved Retten i Odense den 15. februar. Anklagemyndigheden lægger i anklageskriftet op til en fængselsstraf, en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet. Desuden vil der blive krævet erstatning for de ødelagte træer og buske.
Kendt villavej tilbage på tronen som Odenses dyreste
kopieret!
Når direktører og odenseanske rigmænd kigger på hus, er der særlig én villavej, som er meget attraktiv.
Langelinie er Odenses dyreste villavej med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 41.496 kroner. Det viser en ny opgørelse, som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
Villavejen har i årevis været blandt byens dyreste, men da Boligsiden lavede en lignende opgørelse sidste år, var Sankt Jørgens Gade kortvarigt i top. Nu er Langelinie tilbage på tronen, og det er med god grund, mener lokalkendt ejendomsmægler.
- Husene ligger tæt ved grønne områder og er med å i baghaven. Det er for mange attraktivt, at man kan bo så tæt på byen og alligevel have nærmest en oase i baghaven, siger Caroline Thode, der ejer Unni Estates i Odense.
- Mange er gamle, smukke ejendomme, som har en del kvadratmeter. Mange af dem er store og tæt på Skovsøen, forklarer hun.
5,8 millioner kroner for et hus
Det er netop den gode beliggenhed, der får boligpriserne i området i vejret på Langelinie og i Hunderupkvarteret, hvor byens dyreste enkeltstående bolighandel har fundet sted i 2024.
Her får du de billigste huse i Odense
Det er bestemt muligt at købe en villa i Odense til under en million kroner, men der følger flere ting med, som du måske ikke kan leve med.
Hvis du vil købe hus i Odense, er der millioner af kroner at spare, så længe du flytter til de billigste steder i byen.
Langt væk fra letbane, gågade og formiddagscaféer er det muligt at finde villaer til under en million kroner.
De billigste villaveje i Odense er til gengæld tæt på industri og støjende trafik, viser en opgørelse som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
- Veje, som ligger mindre centralt – eksempelvis nær industrikvarterer - eller som er generet af trafikerede og støjende veje, er oftest mindre eftertragtede, hvilket kan trække kvadratmeterpriserne ned, og det vil ofte være blandt kendetegnene for de billigste veje, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør på boligsiden.dk Birgit Daetz.
Villaveje i det sydvestlige Odense i top
I 2023 var Ravnebjerggyden den billigste villavej. Her er kvadratmeterprisen i gennemsnit 6.895 kroner. Vejen stækker sig fra Blommenslyst til Brændekilde i det sydvestlige Odense.
Kvadratmeterprisen er seks gange mindre end de dyreste villaveje i centrum.
På Ravnebjerggyden, der ligger tæt på Fynske Motorvej, kan et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter fås til under en million kroner.
Og det er i dette område af kommunen, at de billigste villaveje de seneste år har været.
Topscorere på listen tæller blandt andet Tornmarksvej i Blommenslyst, Bøllemosegyden i Ravnebjerg og Bladstrupvej i Lumby i det nordlige Odense.
På kortet kan du se, hvor de billigste villaveje i Odense og Svendborg ligger.
I årets første måneder er de billigste handler dog gjort på Rensdyrsløkken i Slukefter i det nordvestlige Odense. Det kan dog ændre sig i løbet af året, i takt med at flere handler kommer i hus.
Her er det billigst i Svendborg
Er det ikke billigt nok, er der også andre muligheder på Fyn. I Svendborg Kommune er de billigste handler i 2024 gjort på Landevejen.
Her ligger kvadratmeterprisen på 3.779 kroner. En villa på 140 kvadratmeter kan med andre ord fås til en halv million kroner.
Landevejen i Svendborg Kommune har i de seneste år været blandt byens billigste villaveje - sammen med Assensvej og Sundbrovej.
I den anden ende af skalaen ligger Labirksgyden i det sydøstlige Odense. Her koster villaerne i gennemsnit 6.770 kroner per kvadratmeter.
Vil du købe hus på Langelinie, koster et parcelhus på 140 kvadratmeter i gennemsnit omkring 5,8 millioner kroner - en stigning på 600.000 kroner i forhold til sidste år. Mange af husene er dog noget større - og dyrere.
Til sammenligning vil samme størrelse hus på Labirksgyden kunne købes til under en million kroner.
Her er Svendborgs dyreste villavej
Vil du hellere købe ejendom væk fra Odense, findes de dyreste villaveje på Fyn i Svendborg. Her er det Kystvej, der topper listen.
- De ejendomme er selvfølgelig med grund ud til Svendborgsund. Der ligger nogle store, flotte, gamle villaer, siger Caroline Thode.
- Det er beliggenheden, man betaler for. Beliggenheden er altafgørende for priserne, forklarer ejendomsmægleren.
På Kystvej kan et hus på 140 kvadratmeter i snit fås til 4,9 millioner kroner. Den billigste villavej i Svendborg Kommune i 2024 er Bjerreby Møllevej.
Mand sendt direkte bag tremmer efter indbrud i Bogense
kopieret!
En mand fra Kosovo har lørdag fået en straksdom ved Retten i Odense, efter han fredag aften blev taget på fersk gerning i at lave et indbrud i Bogense. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Manden fik et år og fire måneders fængsel. Ikke kun for indbruddet, men også fordi han i forvejen er udvist af Danmark, men alligevel opholdt sig her. Dermed blev det særligt dyrt for ham at blive taget med fingrene i kagedåsen.
Manden blev sendt direkte til afsoning af dommeren, så han kan altså se frem til at ruske tremmer et stykke tid endnu.
Livredder-aspiranter kæmpede for drømmejobbet
kopieret!
Lørdag var der optagelsesprøve til jobbet som kystlivredder ved Trygfonden. Snart skal de kommende livreddere på danske strande nemlig starte deres uddannelse.
Aspiranterne skulle blandt andet svømme 400 meter på tid, og så var der også dyknings- og bjærgningsøvelser der skulle bestås for blive sommerens kystlivreddere.
En af dem der havde taget turen til Odense er Lukas Erik Jeppesen fra Fredericia. De fleste af dem som tager til optagelsesprøve er studerende - ligesom Lukas.
Det er nemlig et særdeles velegnet job til de lange sommerferier, mens det for mange ikke længere hænger sammen med fuldtidsjobs og familie.
Bil i brand på Svendborgmotorvejen
kopieret!
Der udbrød brand i en bil på Svendborgmotorvejen, meddeler Vejdirektoratets trafikinfo.
Den brændende bil holder mellem afkørslerne Svendborg N og Kirkeby i retning mod Odense.
Da der er slukningsarbejde i gang på stedet opfordres bilister til at nedsætte hastigheden og generelt være opmærksomme, når de kører i området.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne på stedet.
Folkekært festlokale sat til salg som byggegrund
kopieret!
Gennem årtier har Avlsgården i Nyborg dannet rammer om private fester, men i 2022 stod det klart at praksissen med at udleje kommunale lokaler til private fester er ulovlig.
Nu ser det ud til at det folkekære hus skal rives helt ned. I et udbud fra Nyborg Kommune står der nemlig, at grunden hvorpå huset står sættes i udbud til et boligprojekt. Kommunen regner selv med at skulle have 4,5 millioner for 13.305 kvadratmeter.
For at aflægge et bud på grunden skal man medsende en skitse af, hvad man vil bruge grunden til.
Budrunden løber frem til 10. marts 2025 klokken 12, fremgår det.
DR fjerner program efter kritik fra Langeland
kopieret!
DR har lørdag fjernet hele programserien Røverkøb i Provinsen fra mediets platform DR TV, efter et par på Langeland som medvirkede i afsnit seks rettede kritik af produktionen i Avisen Danmark og Fyns Amts Avis.
- Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 'En kunstnerbolig på Langeland'. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang, fremgår det på DR TV, hvor der også henvises til DR’s etiske retningslinjer.
Parret Kamilla Herskind og Jonas Balsløv fortæller Fyns Amtsavis og Avisen Danmark, at det i programmet ligner, at produktionen finder huset på Langeland, som de ender med at købe. Det er dog løgn, siger de.
- Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan. Vi havde en kamp for at finde huset og sætte det hele i stand, og det var på et hængende hår, at vi overhovedet fik det. Produktionen havde lovet os, at de ville fortælle historien som den var, siger de.
TV 2 Fyn spurgt DR hvordan de forholder sig til kritikken.
- Formålet med serien ’Røverkøb i provinsen’ er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed. Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit seks ’En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene afsnit eller har et større omfang, siger programchef Anne Galichs.
Sebastian fik stjålet værktøj for 150.000 kroner på to måneder
kopieret!
Sebastian Niemann har over de seneste to måneder fået stjålet værktøj for omkring 150.000 tusinde kroner. Og hans ærgerlige oplevelse er ikke et enestående tilfælde.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet.
En håndværker uden værktøj kan virke nytteløs, men det er virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Et problem, der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor der har været indbrud i 4.000 varebiler. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller, at der er tale om tab for millionbeløb.
"Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
Ved en fynsk villa banker politiet på døren kort før jul. En mand åbner døren.
- Goddag. Det er fra politiet.
Scenen i videoen ovenfor er et klassisk eksempel på et problem - og en løsning - som er et grundvilkår for håndværkere og politi i hele landet.
En håndværker uden værktøj virker nytteløst, men det er ikke desto mindre blevet virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet i nattens mulm og mørke, eller i fuldt dagslys på byggepladser, fra varebiler eller på virksomhedens egen adresse.
Et problem der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor 4.000 varebiler er blevet brudt ind i. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller der er tale om tab for millionbeløb.
Men det kan nærmest være umuligt at opspore, når først det er væk og dermed også finde frem til mulige gerningsmænd.
Forkert adresse
Men det lykkedes kort før jul Fyns Politi i en ransagning på Fyn. Virksomheden Unisecure Nordic i Espergærde hjalp politiet med at finde frem til en adresse på Fyn.
Fra en byggeplads på Nordsjælland forsvandt der i slutningen af året et stykke værktøj. Og en sporingsmekanisme i værktøjet placerede det pludselig i en villa på Fyn.
- Vi lever primært af at forebygge tyveri, men når det så alligevel sker, kan vi tage ud og finde tyvekosterne. Det foregår ved, at vi med forskelligt udstyr kan finde frem til den eksakte lokation på udstyr, som der er sporing indbygget i, forklarer Henrik Olsen, direktør i Unisecure Nordic.
I det konkrete tilfælde tog han sammen med en patrulje fra Fyns Politi til adressen, hvor værktøjet befandt sig. Med et bodycam dokumenterede han sekunderne op til ransagningen og selve ransagningen på adressen.
Ved hjælp af en pejler udpegede han det præcise hus hvor politiet skulle rykke ind.
Pejleren er en hjørnesten i forhold til at fange hæleren på fersk gerning. Kan man ikke udpege præcis hvilken husstand tyvegodset er i, må politiet ikke foretage en ransagning på øjemed, og skal i stedet afvente en ransagningskendelse.
- Det er politiet
En mand åbner døren til villaen, og inviterer politiet indenfor, da patruljen gør det klart at de mener der befinder sig tyvegods på adressen.
At han selv skulle være tyv, benægter han dog, fremgår det af optagelserne, som Unisecure Nordic har delt med TV 2 Fyn.
Derfor bringer vi optagelserne
Optagelserne stammer fra et kropskamera optaget af virksomheden Unisecure Nordic.
TV 2 Fyn optagelserne for at dokumentere, hvordan politiet arbejder på at efterforske og opklare en form for kriminalitet, der udgør et stort problem for landets håndværkerfirmaer.
TV 2 Fyn har taget hensyn til de medvirkende i videoen ved at sløre både deres identitet, deres stemmer og omgivelserne på videoen.
Men midt i husets garage står en plasticpose med netop den genstand, som har sporingsudstyr installeret. Han forklarer, at han har fundet den efterladt, og taget den med hjem.
Efterhånden som patruljen kigger videre i garagen finder de flere interessante ting. Elektrisk værktøj med afslebne mærkninger, som manden fortæller han har fundet rundt omkring eller købt brugt.
Meget af værktøjet må dog efterlades på adressen, da det ikke entydigt kan bevises, at værktøjet er tyvegods. Det er nemlig et krav for, at politiet kan beslaglægge værktøjet, og det mener Henrik Olsen er helt galt.
- Ting der ikke er mærkede er guf for de kriminelle, for så har politiet ikke nogen muligheder, da det er dem som har bevisbyrden. Det er også det, vi ser i det her tilfælde, forklarer han.
Fyns Politi bekræfter til TV 2 Fyn at manden er sigtet for hæleri efter ransagningen.
Dyrt og bøvlet
Hos brancheforeningen Tekniq, der repræsenterer over 4.000 virksomheder indenfor håndværkerfagene, udtrykker man frustration over det der overgår deres medlemmer, når værktøjet forsvinder. Det forklarer underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
- Den helt åbenlyse konsekvens er, at man er nødt til at købe noget nyt værktøj, men det er den mindste del af problemerne. Det er et meget større problem, at man så ikke har det værktøj, som man skulle bruge den dag. Det betyder man må udskyde aftaler hos kunder, og bruge tid på at melde det til politi og forsikring.
Hun genkender billedet med, at politiet ikke har nok muligheder for at slå ned på tyveknægte og hælere, og få tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.
- Vores medlemmer forsøger at sikre deres varebiler med alarmer og røgkanoner, som går af hvis bilen bliver brudt op. De forsøger også at parkere steder, hvor der ikke er så let adgang. Noget vi dog godt kunne tænke os er, at få hurtigere adgang til tyveridata. Så kan man som virksomhed tage sine forhåndsregler, hvis der er en bølge af tyverier i et bestemt område, siger underdirektøren.
Foreløbigt er håndværkerne overladt til løsninger som Henrik Olsens, hvor sporings- og mærkningsudstyr placeres på særligt værdifuldt værktøj. Men pejler og sporing har været et gennembrud i forhold til at opspore tyvekosterne.
- Og så har vi også lidt andre overraskelser, for de kære banditter. Men pejleren er helt klart den, der gør, at vi kan pege politiet i retning af det præcise kælderlokale, etageejendommen eller villaen, hvor de stjålne varer er, fortæller han.
Virksomheden har allerede bistået politiet i et større antal ransagninger, oplyser Henrik Olsen.
Brand på genbrugsstation - luk døre og vinduer
kopieret!
Opdatering: Fyns Politi oplyser ved middagstid, at branden er slukket og anbefalingen om at lukke døre og vinduer ikke længere er relevant.
Der er lørdag formiddag udbrudt en mindre brand på genbrugsstationen på Lollandsvej 6 i Nyborg.
I den forbindelse opfordres borgere på Lollandsvej, Bøjdenvej og Siøvej i Nyborg til at lukke døre og vinduer og holde sig indendøre.
Andre borgere i Nyborg opfordres til at holde sig ude af røgen fra anlægget.
Ifølge en meddelelse fra Fyns Politi er det et såkaldt kompressionsanlæg der er udbrudt ild i.
Anmeldelsen af branden kom kort efter klokken 11 lørdag.
Indbrudstyv taget på fersk gerning
kopieret!
En udenlandsk mand blev fredag aften taget på fersk gerning i forbindelse med et indbrud i Bogense på Nordfyn. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Manden blev anholdt og har siddet i arresten natten over. Klokken 13 i dag skal han fremstilles i grundlovsforhør, hvor det skal besluttes om manden skal varetægtsfængsles mens efterforskningen fortsætter.
Ifølge vagtchefen kommer manden fra udlandet.
Rosengårdcentret slår besøgsrekord igen
kopieret!
Omtrent syv millioner kunder passerede gennem de automatiske skydedøre i Rosengårdcentret i 2024, skriver virksomheden bag ECE Danmark i et opslag på LinkedIn.
Det betyder at Danmarks største shoppingcenter målt på antal butikker igen slår besøgsrekord.
- Det glæder os endnu en gang at konstatere, at lysten til den fysiske handel er stærkt til stede. Udviklingen i Rosengårdcentret er gået stærkt i 2024, og vi har budt velkommen til mange nye og spændende brands, som i den grad har forstærket vores stærke miks af butikker og spiseoplevelser. Og vi ser frem til et 2025, hvor udviklingen bestemt ikke står stille, lyder det fra Managing Director i ECE Danmark, Casper Bach Andersen.
Det seneste år er centret blevet udvidet med landets største Power-butik, mens den svenske tøjkæde Lager 157 åbner den første butik på Fyn i Rosengårdcentret i februar.
- Vi er naturligvis begejstrede for, at valget er faldet på Rosengårdcentret, og Lager 157 passer perfekt ind i vores miks af butikker på Danmarks Bedste Markedsplads. Vi har haft og har et rigtig godt samarbejde med Lager 157 om udviklingen af den nye butik, fortæller Leasing Manager i ECE Danmark, Thomas Mølgaard.
Den seneste besøgsrekord blev sat i 2023, hvor Rosengårdcentret havde lige knap syv millioner kunder.
Kraftig vind på Storebæltsbroen udløser forbud
kopieret!
På Storebæltsbroen advares der i øjeblikket om kraftig vind, som kan påvirke kørslen over broerne.
I samme forbindelse er der oprettet et forbud mod at passere broen med påhængskøretøjer, herunder trailere, som vejer under 2.500 kilo. Det gælder uanset hvilket køretøj der trækker traileren.
Forbuddet kan formentligt ophæves omkring klokken 15, meddeler Sund og Bælt.
Skal du krydse broen med trailer i dag, bør du altså vente til i eftermiddag, da det er strafbart at overtræde forbuddet.
Tronen skifter hænder - kærestepar overtager legendarisk grillbar
Én meter lange pølser, en berømt pølsemix og ribbensteg i tonsvis.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring.
Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring.
– Jeg har besluttet, at der skal være et generationsskifte hos Banjo’s. Det skyldes min alder, og hvis jeg skal nå at prøve noget andet, så skal det være nu, fortæller han.
Fra opvasker til kaptajn
Fremover får Banjo’s en ny kaptajn ved roret. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Thomas Pedersen begyndte hos Banjo’s som opvasker allerede som 14-årig. Gennem årene er han vokset ind i rollen som en nøgleperson i forretningen og står nu klar til at føre grillbaren ind i en ny æra.
– Jeg har ramt Sørens hjerte, og så har jeg bare arbejdet mig op. Fra at vaske tallerkener til nu at skulle overtage tronen, fortæller Thomas Pedersen.
Efter at have tilbragt halvdelen af sit liv bag frituregryderne hos Banjo’s står han nu klar til at tage grillrestauranten ind i fremtiden. Heldigvis står han ikke alene. Hans kæreste, Micha Borg, kommer til at hjælpe til som kollega. De mødte i øvrigt hinanden på Banjo’s.
– Vi fungerer godt sammen. Vi kan bevare roen, når der er travlt, uden at vi bliver sure på hinanden, forklarer Thomas og fortsætter:
- Når hun sætter sig for noget, så går hun også hele vejen.
Micha Borg har arbejdet hos Banjo’s de seneste to år, hvor hun altså mødte Thomas Pedersen. Hun er ikke overrasket over, at stafetten nu bliver givet videre til hendes kæreste.
- Jeg har vidst længe, at det var den vej, at det gik. Jeg håber, vi kan fortsætte i den gode ånd, som vi er i lige nu. Det føles som en lille familie herude, siger Micha Borg.
På trods af at det nu bliver Thomas Pedersen med Micha Borg ved sin side, der nu skal drive forretningen videre, så understreger den nye chef, at både menuen og stemningen forbliver, som kunderne kender og elsker den.
– Men der må også gerne ske skæve ting, tilføjer Thomas med et smil.