DSB glemmer at standse i Langeskov - her er forklaringen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
DSB kørte forbi Langeskov Station 13 gange i 2018, selvom togene skulle standse. Menneskelige fejl er årsagen, forklarer DSB.
Ifølge køreplanen skal toget standse på Langeskov Station klokken 13.31, men toget suser lige forbi de ventende passagerer på perronen.
I toget ser passagererne, der skulle af, stationen forsvinde, mens toget fortsætter mod Nyborg og Sjælland.
Dette scenarie skete flere gange sidste år. I 13 tilfælde glemte DSB's lokomotivførere at standse på Langeskov Station. I år er det sket to gange, oplyser DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2/Fyn.
- Det sker desværre en sjælden gang imellem. Vi har omkring 14.000 standsninger i Langeskov om året, og det er under en promille, der kører forbi. Men hvert overspring er ét for meget, fortæller informationschefen.
Ildsjæl: Poul Erik tæller og tror på toget
Gang på gang har Poul Erik Grønfeldt talt passagerer på Langeskov Station. Og der kommer flere og flere, viser hans tal.
Den lokale ildsjæl Poul Erik Grønfeldt har længe talt togpassagerer. Og med de seneste optællinger er han nået frem til, at 15 procent flere end året før benyttede togene fra Langeskov Station.
Poul Erik Grønfeldt tæller fordi han frygter at Intercitytoget, der siden 2017 har stoppet ved Langeskov en gang i timen, er på vej til at forsvinde.
Langeskov kan ikke nøjes med et regionaltog, mener han og tæller derfor passagerer på stationen på Centervej.
Det bliver et lokaltog
TV 2/Fyn mødte Poul Erik Grønfeldt onsdag morgen på stationen i Langeskov. Og han er tilfreds med den fremgang han kan registrere i sine optællinger:
- Jeg er ikke tvivl om at stationen vil fortsætte, men at det bliver med noget lokaltog af en eller anden slags.
- Så jeg mener det er værd at kæmpe for, sagde han.
Mål nået fire år før tid
Poul Erik Grønfeldts optællinger stemmer ikke overens med de officielle tal, som konsulenthuset Incentive er kommet frem til og som er afleveret til Trafikstyrelsen.
Poul Erik Grønfeldt kalder Incentives rapport for "elendig", og mener at hans optællinger viser, at målet for passagerudviklingen i Langeskov er nået fire år før tid.
- Jeg tæller jævnligt på stationen. Og på et døgn er der godt 500 passagerer, med stigende tendens.
Det gør du, hvis toget glemmer Langeskov
Står du på stationen og ser toget ræse forbi, kan du enten vente på næste tog eller kontakte DSB's kundeservice. I nogle tilfælde giver DSB en taxa.
Sidder du i toget og misser stoppet på grund af en fejl begået af lokomotivføreren, skal du stå af på den efterfølgende station. Så vil DSB sørge for, at det næste tog stopper ekstraordinært på Langeskov Station.
Derfor kører toget forbi
Lokomotivførerne skal selv huske at bringe toget til standsning ved stationerne - og det skal ske flere hundrede meter inden perronen, da toget ofte kører 180 kilometer i timen. Når toget suser forbi et stop, er der derfor tale om en menneskelig fejl.
- Der er ingen tekniske foranstaltninger, der gør, at toget standser. Det beror alene på, at lokomotivføreren skal udføre et arbejde.
- Derfor kan man heller ikke gardere sig 100 procent mod manglende standsninger, siger Tony Bispeskov.
Lokomotivførerne bliver dermed heller ikke gjort opmærksom på, når toget skal standse. De kan støtte sig til en køreplan, men ofte opstår forvirringen, når lokomotivførerne skifter mellem intercity- og intercitylyn-tog, hvor stoppene er forskellige.
Ny rapport: Langeskov Station vil koste samfundet 336 millioner kroner
Det bliver en dyr fornøjelse for samfundet at genåbne Langeskov Station, viser en ny rapport fra Transportministeriet.
Over 50 år er prisen 336 millioner kroner
Det er kun tre år og én måned siden, at Langeskov Station åbnede på togstrækningen mellem Nyborg og Odense. Siden januar 2017 har stationen været betjent med ét IC-tog i timen i hver retning.
Men det har været en dyr fornøjelse at genåbne stationen i Langeskov. Rapporten fra Transportministeriet konkluderer således, at den samlede samfundsøkonomiske effekt af at genåbne stationen løber op i et tab på 336 millioner kroner.
Opdateret
Derudover konkluderes det også, effekten af genåbningen overordnet set har været negativ for togpassagererne som helhed.
- Genåbningen af stationen har været til gavn for de passagerer, som rejser til og fra Langeskov og opland. Til gengæld har genåbningen betydet, at de øvrige passagerer i togene, som stopper i Langeskov, har fået en lidt længere rejsetid.
- Samlet set viser analysen, at effekten har været negativ for togpassagererne som helhed. Det betyder også, at projektet har medført et lille fald i transportarbejdet i den kollektive trafik. Det skyldes især, at der er relativt få passagerer, som benytter Langeskov Station, står der i rapportens sammenfatning.
Venstre: Det er stadig en god investering
Men rapportens konklusioner rokker ikke på holdningen hos Venstres Jane Heitmann, som stadig mener, at det var en god ide at genåbne stationen i Langeskov.
- Jeg har kæmpet for, at der skulle komme et togstop i Langeskov. Selvfølgelig koster det nogle penge, men set fra min stol, så rokker den her rapport ikke ved, at det er en god investering, siger Jane Heitmann, medlem af Folketingets transportudvalg for Venstre.
Jane Heitmann understreger, at hun ser frem til drøftelserne i Folketingets transportudvalg.
Får opbakning fra Socialdemokratiet
På den anden side af Folketingssalen møder Jane Heitmann opbakning fra sin fynske kollega Erik Christensen, der er medlem af transportudvalget for Socialdemokratiet.
På trods af rapportens dystre konklusioner, så mener Erik Christensen nemlig også, at det var den rigtige beslutning af genåbne Langeskov Station.
- Jeg mener stadigvæk, at det er en god ide, at vi får bundet det her land sammen så godt som muligt gennem kollektiv trafik.
- For det er vigtigt, at så mange danskere som muligt får et reelt alternativ til bilen, og det koster nogle penge. Hvis vi mener det alvorligt, at vi vil løse trængslen på motorvejen, og at vi vil arbejde for miljøet, så er vi nødt til at gøre noget ved den kollektive trafik, siger Erik Christensen.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) siger om rapporten:
- Analysen viser et særligt forhold på jernbanen, da en strækning ikke nødvendigvis bliver bedre af at få tilført flere stationer. Et ønske om at øge betjeningen lokalt kan svække produktet så meget, at det ender med at have en negativ virkning for den samlede passagermængde. Derfor er de trafikale analyser meget vigtige, når vi fremadrettet træffer beslutninger om eventuelle nye stationer, lyder det fra ministeren.
- Hvis man har kørt på det system, der standser i Langeskov den ene dag, og ikke den anden, sker det desværre, at lokomotivføreren glemmer at standse, forklarer Tony Bispeskov.
Informationschefen har dog ikke oplysninger om, at en lokomotivfører nogensinde er kommet til at holde ekstraordinært ved et stop, der ikke var en del af køreplanen.
Pendlerklub oplever fremgang
Østfyns Pendlerklubs pendlerrepræsentant, Anne Fiber, mener, at de manglende standsninger er uheldige, men hun hæfter sig ligesom DSB's informationschef i, at det er meget få tog, der ikke stopper.
- Det er selvfølgelig drønhamrende ærgerligt og sindsoprivende frustrerende, når det sker. Men i det store, samlede billede ser vi fremgang fra for to år siden, hvor Langeskov ret ofte blev glemt, fortæller Anne Fiber.
For forhåbentlig at kunne hindre flere forbikørsler har DSB indledt en opmærksomhedskampagne blandt lokomotivførerne. Her bliver de på plakater, via opslag på elektroniske tavler og artikler i interne nyhedsbreve gjort opmærksomme på at huske Langeskov Station.
Derudover bliver lokomotivførerne indkaldt til en individuel samtale, hvis de har glemt at standse. Det skal sikre, at DSB lærer af situationen, når fejlen er opstået.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
kopieret!
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.
I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.
De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.
I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.
Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.
Ingen problemer med løvfald
Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.
- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.
- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.
Forskel på sporvogn og letbane
Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.
I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.
Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger.
Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.
Rensede også skinner dengang
Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.
De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.
Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.
Snestorme lammede sporvognstrafik
Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.
25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.
Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.
Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne
Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.
- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.
- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.
Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.
- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.
I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024
kopieret!
Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.
Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2024
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic
Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.
Abdallah Abou Arab
Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.
Tue Ernst Nielsen
Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.
Simon Andreasen
Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.
Tobias Aagaard Hansen
Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.
Hjalte Froholdt
Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.
Rasmus Lund Pedersen
Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.
Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen
Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.
Christopher Vejlager
Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.
Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.
Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.
Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.
Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.
De sidste ti års vindere
2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund
2021: Viktor Axelsen
2020: Søren Kragh Andersen
2019: Lasse Norman Hansen
2018: Stinna Tange Kaastrup
2017: Viktor Axelsen
2016: Viktor Axelsen
2015: Emma Klingenberg
2014: Rikke Møller Pedersen
For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.
Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.
Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst
kopieret!
Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.
Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.
Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.
Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.
Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.
Langeskov er ikke den eneste - denne station glemmer DSB også at standse ved
kopieret!
Langeskov Station er ikke den eneste mindre station i landet, der har været påvirket af manglende standsning.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Tal fra DSB viser, at dets tog eksempelvis glemte at stoppe ved Middelfart Station fem gange sidste år.
- Det forekommer også andre steder i landet, at en lokofører glemmer at standse ved en station, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.
Hos DSB arbejder man ifølge informationschefen målrettet med at få nedbragt antallet af standsningsfejl.
- Hver enkelt lokofører kommer ind til en samtale, når der har været et tilfælde, hvor vedkommende har glemt at standse på en station, for at vi kan blive klogere på, hvordan kan vi i fremtiden undgå det her.
Formand forlader magtfuld post
kopieret!
Torben Povlsen stopper som formand for L&F Centrovice på den kommende generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse mandag.
Ifølge ham selv er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre efter otte år på posten og 14 år i bestyrelsen.
Torben Povlsen nævner selv Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, som et væsentligt resultat under hans ledelse.
I september meldte Torben Povlsen sit kandidatur til posten som viceformand i hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den post fik han dog ikke.
Torben Povlsen fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke er afklaret med, hvad han skal nu.
Nu kan du købe et mix af hakket oksekød og kyllingekød
kopieret!
Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO₂-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.
Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød, og prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.
Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.
- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.
Ifølge virksomheden har produktet en CO₂-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.
Ung mand amok - smadrede værtshus og brugte billardkø som våben
kopieret!
Natten til mandag gik en 19-årig amok på en beværtning i Otterup.
Klokken kvart over fire fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget halsgreb på en person, ligesom han havde stukket en anden med en billardkø.
Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Ifølge døgnrapporten blev den 19-årige sur på en anden, og da en medarbejder på beværtningen forsøgte at lægge sig imellem og stoppe tumulten, knækkede den 19-årige en billardkø og stak medarbejderen med den knækkede ende.
Medarbejderen blev ramt på halsen og kravebenet, men heldigvis skete der ikke “større personskader”, skriver politiet.
Herefter gik den 19-årige amok på en række inventar, der stod rundt om i beværtningen, og det gik ud over to billardborde og to spilleautomater, som blev ødelagt.
Efter politiets ankomst blev den 19-årige mand, der er fra Nordfyns Kommune, sigtet for både vold og hærværk.
Elpriserne styrtdykker mandag
kopieret!
Elpriserne styrtdykker i løbet af mandagen.
Fra morgenstunden koster en kilowatttime 2,08 kroner i Østdanmark. Vest for Storebælt falder elpriserne til 0,17 kroner pr. kilowatttime klokken 23.
Du kan løbende følge elpriserne her.
Liam vandt Jonas Vingegaards hjerte - nu har han fået "julegaven over alle julegaver"
kopieret!
For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.
- Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.
Og jo, det er det.
Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.
Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.
- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup.
Nu kan familien dele en nyhed over dem alle.
Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom.
Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.
Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.
Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget.
To år efter er Liams kamp forbi.
- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget.
Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år.
- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor.
- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup.
- Det er julegaven over alle julegaver.
Trøjen gav superkræfter
Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet.
- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer.
- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn.
Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
- Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.
Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.
- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.
- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.
- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.
Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.
- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.
Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu
Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri.
Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin.
Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup:
- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.
Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.
Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre.
Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.
Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten.
Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om.
- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup.
Glæden erstattes af chok og sorg
For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie.
Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker.
- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:
- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?
Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu.
Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed.
- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup.
Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes.
Hvad er leukæmi?
Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.
Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.
Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
Hospitalet bliver hverdag
Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske.
I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have.
Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge.
Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur.
Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange.
- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:
- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.
Lov til at være barn
Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:
- Lege med Ann Berit!
Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn.
I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit.
- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam.
Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over.
- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:
- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen.
Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der.
- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun.
- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit.
Den skæbnesvangre dato
Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet.
Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode.
- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:
- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun.
Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:
- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han.
Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.
- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han.
- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May.
Pas på rimglatte veje
kopieret!
Danskerne og fynboerne er stået op til en iskold morgen med frostgrader i stort set hele landet. Mange steder ligger temperaturen på mellem 1 og 6 graders frost.
På Fyns har det været allerkoldest mod syd, hvor temperaturen her til morgen har været nede på 6 minusgrader.
Morgenens kolde vejr giver risiko for rimglatte veje alle steder, og derfor skal man være ekstra opmærksom, når man kører hjemmefra.
Nu skal du måske til at vænne dig til en ny boligmærkning
kopieret!
Du kender måske tilstandsrapporten, energimærkningen og elinstallationsrapporten, men måske skal du i fremtiden også til at holde øje med risikoen for oversvømmelse, når du handler hus.
Der er i hvert fald flere eksperter, der til DR udtrykker, at det er en god idé at indføre en form for mærkning, så folk kan se, om det hus, de er ved at købe, er i risiko for at blive oversvømmet.
- På energimærkeordninger har man jo nogle skalaer. Det er meget nemt og simpelt at tyde, om man ligger på et G eller et A, siger Maj-Britt Quitzau, der er lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) skriver til DR, at han ikke vil afvise eksperternes forslag.
Mandagen begynder flot og kold inden vejret skifter
kopieret!
Mandagen begynder med sol, og lave temperaturer på mellem en og fire graders frost, hvor der kan være risiko for glatte veje.
I løbet af formiddagen trækker skyer ind over regionen vestfra og sammen med dem en lidt højere temperatur. Her svinger den sig nemlig op på mellem to og fire graders varme, lyder det fra Jens Ringgaard hos TV 2 Vejret.
Skyerne kommer dog ikke alene, for med dem kommer en vind der blæser op til hård styrke fra sydvestlig retning.
De varmere temperaturer fortsætter i løbet af ugen, og skyerne bliver vi heller ikke fri for.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her