Ny rapport: Langeskov Station vil koste samfundet 336 millioner kroner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det bliver en dyr fornøjelse for samfundet at genåbne Langeskov Station, viser en ny rapport fra Transportministeriet.
Over 50 år er prisen 336 millioner kroner
Det er kun tre år og én måned siden, at Langeskov Station åbnede på togstrækningen mellem Nyborg og Odense. Siden januar 2017 har stationen været betjent med ét IC-tog i timen i hver retning.
Men det har været en dyr fornøjelse at genåbne stationen i Langeskov. Rapporten fra Transportministeriet konkluderer således, at den samlede samfundsøkonomiske effekt af at genåbne stationen løber op i et tab på 336 millioner kroner.
Opdateret
Derudover konkluderes det også, effekten af genåbningen overordnet set har været negativ for togpassagererne som helhed.
- Genåbningen af stationen har været til gavn for de passagerer, som rejser til og fra Langeskov og opland. Til gengæld har genåbningen betydet, at de øvrige passagerer i togene, som stopper i Langeskov, har fået en lidt længere rejsetid.
- Samlet set viser analysen, at effekten har været negativ for togpassagererne som helhed. Det betyder også, at projektet har medført et lille fald i transportarbejdet i den kollektive trafik. Det skyldes især, at der er relativt få passagerer, som benytter Langeskov Station, står der i rapportens sammenfatning.
Venstre: Det er stadig en god investering
Men rapportens konklusioner rokker ikke på holdningen hos Venstres Jane Heitmann, som stadig mener, at det var en god ide at genåbne stationen i Langeskov.
- Jeg har kæmpet for, at der skulle komme et togstop i Langeskov. Selvfølgelig koster det nogle penge, men set fra min stol, så rokker den her rapport ikke ved, at det er en god investering, siger Jane Heitmann, medlem af Folketingets transportudvalg for Venstre.
Jane Heitmann understreger, at hun ser frem til drøftelserne i Folketingets transportudvalg.
Fynske kunder flygter fra toget
På fire år har knap hver sjette passager i Jylland og på Fyn opgivet toget. Det vækker bekymring.
Næsten fire millioner togrejser vest for Storebælt er siden 2013 forsvundet. Det svarer ifølge tal fra Danmarks Statistik til, at mere end 15 procent af alle togpassagerer i Jylland og på Fyn har valgt toget fra.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Udviklingen er fortsat i 2018, hvor DSB har mistet yderligere tusindvis af kunder.
På Sjælland, hvor trængslen på vejene vokser kraftigt, holder togene til gengæld nogenlunde på kunderne. Her har S-togene siden 2016 imidlertid også mistet passagerer.
Udviklingen bekræftes af underdirektør Aske Wieth-Knudsen fra DSB.
Han peger på en øget konkurrence fra billige biler, nye og billige fjernbusser samt problemer med sporarbejder, nye togsignaler, forsinkelser og aflysninger som hovedårsager.
- Toget er kommet i en helt anden konkurrencesituation. Derfor oplever vi tilbagegang, siger han.
Aske Wieth-Knudsen tror dog på, at kunderne kan vindes tilbage - blandt andet via lavere billetpriser.
Jyllands-Posten har talt med flere pendlere, som bekræfter Aske Wieth-Knudsens vurdering af årsagerne til kundeflugten.
Hos Dansk Industri kalder direktør for DI Transport Michael Svane situationen "kritisk" og "en konsekvens af rigtig mange års dårlig varetagelse af jernbanen".
Han ærgrer sig over, at flere og flere medarbejder kommer til at spilde tid på at holde i bilkøer rundt omkring i stedet for at bruge mere klimavenlige toge - hvor de også kunne have mulighed for at arbejde,
- Det her er ikke kun kritisk med arbejdsgiverøjne, men også for samfundet. Det er det simpelthen, fordi vi kommer til at hænge mere og mere i kø ude på motorvejene, siger han til Ritzau.
Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over udviklingen:
- Folk er blevet rigere, og flere kører derfor mere i bil, siger han.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) ærgrer sig.
- Toget har nogle fordele frem for biler og busser. Men lige nu taber toget markedsandele, fordi vi i en årrække ikke har truffet de rigtige beslutninger om at modernisere jernbanen, siger han.
- Nu skal vi gennem nogle år, hvor jernbanenettet bliver moderniseret, og så skal vi herefter til at genopbygge togets positive image.
Får opbakning fra Socialdemokratiet
På den anden side af Folketingssalen møder Jane Heitmann opbakning fra sin fynske kollega Erik Christensen, der er medlem af transportudvalget for Socialdemokratiet.
På trods af rapportens dystre konklusioner, så mener Erik Christensen nemlig også, at det var den rigtige beslutning af genåbne Langeskov Station.
- Jeg mener stadigvæk, at det er en god ide, at vi får bundet det her land sammen så godt som muligt gennem kollektiv trafik.
- For det er vigtigt, at så mange danskere som muligt får et reelt alternativ til bilen, og det koster nogle penge. Hvis vi mener det alvorligt, at vi vil løse trængslen på motorvejen, og at vi vil arbejde for miljøet, så er vi nødt til at gøre noget ved den kollektive trafik, siger Erik Christensen.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) siger om rapporten:
- Analysen viser et særligt forhold på jernbanen, da en strækning ikke nødvendigvis bliver bedre af at få tilført flere stationer. Et ønske om at øge betjeningen lokalt kan svække produktet så meget, at det ender med at have en negativ virkning for den samlede passagermængde. Derfor er de trafikale analyser meget vigtige, når vi fremadrettet træffer beslutninger om eventuelle nye stationer, lyder det fra ministeren.