Fuld sømand jaget af helikopter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En fuld sømand var onsdag aften årsag til, at helikopter og gummibåd måtte i aktion ved Kerteminde Havn. Sejladsen endte i et frontalt sammenstød med molen.
Onsdag aften blev en sejlbåd på vej fra Nyborg til Kerteminde genstand for stor opmærksomhed. Ved styrroret befandt sig en 69-årig mand.
- Manden havde indtaget alkohol i et sådant omfang, at han ikke kun styre sejlbåden på betryggende vis, fortæller vagtchef Lars Thede ved Fyns Politi.
En redningshelikopter blev sammen med en gummibåd indkaldt. Alligevel insisterede den berusede sejler på selv at navigere til land.
Fuldt hus: Fem indbrudstyve fanget på én nat
Fyns Politi havde travlt natten til onsdag. Nattens arbejde resulterede blandt i anholdelser af fem indbrudstyve.
Såvel i Odense som i Urup nord for Langeskov kunne Fyns Politi natten til onsdag anholde indbrudstyve på mere eller mindre fersk gerning.
Kort efter midnat blev politiet kontaktet af et vidne, der havde set tre personer luske rundt på parkeringspladsen ved OUH og Dyrskuepladsen. Vidnet sagde til politiet, at der var frygt for, om de tre ville begå indbrud i nogle af de biler, der holdt parkeret på parkeringspladsen natten over.
- Da vi kom derud med en hundepatrulje, så de en mand, der stak af. Han blev dog hurtigt løbet op af hunden, der ender med at bide manden under anholdelsen, fortæller Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi.
Hunden fandt efterfølgende yderligere en mand, der lå og gemte sig under en bil, og kort tid efter fandt de også en tredje mand, der lod som om han sov i en fransk indregistreret bil på parkeringspladsen.
Kender hinanden
De tre mænd, der alle kommer fra Polen, bekræfter over for politiet, at de kender hinanden. Da politiet undersøger bilen, som tredjemanden blev fundet sovende i, finder de flere forskellige ting.
- De er blandt andet i besiddelse af et specialværktøj, som man bruger til at lirke biler op med, siger vagtchefen.
Politipatruljen fandt ud af, at de tre mænd, der er henholdsvis 20, 40 og 41 år gamle, havde haft held til at bryde ind i tre biler på pladsen, uden dog at få noget nævneværdigt med sig derfra.
De tre mænd sidder onsdag formiddag fortsat på politigården, hvor de skal afhøres, inden politiets jurister tager stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
Uro i Urup
Også i Urup nord for Langeskov kunne politiet natten til onsdag anholde personer, der var ude i et uhæderligt natligt ærinde.
- Omkring klokken 03 standsede vi en bil på Langeskovvej i Urup, fordi vi havde fået en anmeldelse om, at to personer luskede rundt derude, siger Lars Thede.
Politiet fandt i bilen to 30-årige mænd, som de kendte i forvejen. Den ene er fra det sydøstlige Odense, og den anden er fra Otterupkanten.
- I bilen har de alt, hvad der hører sig til for at kunne begå et indbrud. Derudover finder vi også effekter, som vi tror stammer fra et tidligere indbrud, siger vagtchefen.
Påvirket fører
Da politipatruljen undersøger bilen og de to mænd, finder de ud af, at føreren af bilen, den 30-årige mand fra Otterup, er påvirket af narkotika og i øvrigt ikke er i besiddelse af et kørekort.
De to mænd bliver derfor anholdt og sidder onsdag formiddag fortsat på politigården i Odense. Udover at føreren af bilen er sigtet for kørsel uden førerret og for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, er de to mænd sigtet for at have til hensigt at begå indbrud på et endnu ukendt sted.
- I betragtning af historik og de ting, vi finder i bilen, så tror vi, at de er på vej ud for at begå indbrud, og så kan vi også sigte dem for forsøg på indbrud på et ikke nærmere defineret sted, siger Lars Thede.
Politiet vil efter endt afhøring tage stilling til, hvorvidt de to mænd løslades eller fremstilles i grundlovsforhør.
Besværlig indsejling
Under indsejling til Kerteminde Havn kom sejleren gentagne gange i problemer.
Ifølge Fyns Politi grundstødte manden under indsejlingen. Han formåede dog at komme fri ved egen hjælp.
Derudover var manden også tæt på at sejle ind i molen, der huser Kerteminde Badeklub.
Kort efter var den ældre mand tæt på at sejle ind i flere af de både, der befandt sig i havnen.
Mandens druksejlads endte brat, da han sejlede frontalt ind i molen ved SuperBrugsen Kerteminde.
Lars Thede oplyser, at den fulde sejler efterfølgende har fået taget en blodprøve for at fastlægge mandens promille.