Verena og Michael Junge har nu officielt fået grønt lys til at sælge sine grøntsager i vejboden på Birketvedvejen i Marslev.
Et flertal i Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune har tirsdag aften besluttet at give tilladelse til, at indehaverne af Skovløkke Frilandsgrønt, Verena og Michael Junge, også i fremtiden kan sælge bæredygtige råvarer til de lokale i området.
- Det er helt fantastisk for os.
- Det betyder, at vi kan eksistere, og det er jo det, som vi gerne vil. Vi vil gerne lave nogle grøntsager til borgerne, som er lokale og bæredygtige, siger indehaver Michael Junge.
Vejboden har tidligere været i modvind, efter parret sidste år søgte tilladelse hos kommunen til at opsætte en større bod.
Det gjorde kommunen opmærksom på boden, og dengang lød vurderingen, at der allerede var tale om en butik rettere end vejbod. En butik kan ikke placeres frit i det åbne land, og derfor skulle vejboden fjernes, lød det.
Selvom sagen ikke er helt afsluttet endnu, så er indehaver Michael Junge fortrøstningsfuld omkring vejbodens fremtid.
- Det har været tungt, synes jeg, for det er knebent med dialogen med kommunen. Men der er nogle politikere, som har kæmpet for det her, og det er vi meget taknemmelige for.
Vejboder hører til på landet
Nu har vejboden fået sig en såkaldt landzonetilladelse, der betyder, at den omstridte vejbod endelig er blevet lovliggjort i Kerteminde.
- I Danmark er vi jo kendt for vejboder. Hvorfor skulle der så ikke være vejboder her? Der kan jo ikke ligge en vejbod inde i byerne. Sådan en vejbod skal ligge ude på landet, siger Michael Junge.
Argumentet bliver bakket op af byrådspolitiker Anne Fiber (K), der er medlem af Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune. Hun er blandt dem, som har kæmpet for at bevare vejboden.
- Vi vil gerne tillade flere vejboder, fordi det er en del af vores danske kultur og en del af sommerverdenen. Derfor synes vi, at det er helt naturligt at have madboder og have tilladelse til det. Hvis de ikke må stå i landzoner, hvor må de så stå henne?, spørger Anne Fiber.
I strid med loven
Men landzonetilladelsen er ifølge direktionen i kommunen i strid med planloven, og der er derfor ikke mulighed for at give en landzonetilladelse til vejboden.
Sådan lyder det i referatet fra udvalgsmødet tidligere på ugen.
Derfor kan politikerne, som har taget beslutningen, i sidste ende risikere at ende med et personligt erstatningsansvar for at handle imod loven.
I indstillingen fra direktionen til udvalget står der, at I faktisk kan blive gjort personligt ansvarlige, hvis I træffer den her beslutning. Hvordan har du det med det?
- Det er selvfølgelig ikke rart at få den slags imod sig. Jeg har jo sådan set kun mit moralske kompas at navigere efter i det her. Selvfølgelig skal jeg forholde mig til lovgivningen, men jeg mener sådan set ikke, at jeg har gjort noget ulovligt i den her sag. Men det er ikke rart at blive beskyldt for at gøre ulovligheder, siger Anne Fiber.
Netop planlovens ord og tolkningen heraf har givet stor debat, da blandt andet Kerteminde Kommunes borgmester, socialdemokraten Kasper Ejsing Olesen, og Erling Bonnesen, der sidder i Folketinget for Venstre, har ønsket at få ændret loven for at give mulighed for blandt andet vejboder om Verena og Michael Junges.
Skovløkke Frilandsgrønt har derfor også været på dagsordenen på Christiansborg. Her var flere folketingspolitikere enige om, at lovgivningen af vejboder generelt bør gøres mere præcis for at sikre deres overlevelse.
En sag som denne er et klokkeklart eksempel på, at en lovgivning som planloven er tvetydig og kan tolkes på flere måder, understreger byrådspolitiker Anne Fiber.
- Jeg håber bare, at den (sagen, red.) vil udstille netop den her tvetydighed, der er i lovgivningen, så der kan komme en revision af planloven, så det fremadrettet ikke skal være sådan en kamp at få lov til at sætte et skur op og sælge nogle grøntsager, siger hun.
Samme problematik har Bent Madsen også oplevet med sin vejbod ved krydset mellem Fynshovedvej og Drigstrup Bygade ved Kerteminde. Her vil kommunen også fjerne hans velbesøgte vejbod på hjul.