Pas på, når du cykler: Her føler borgere sig særligt utrygge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Cykelstier med revner og huller, for få af dem og manglende belysning er nogle af de problemer, der gør borgere i Kerteminde Kommune utrygge.
- Det er ubehageligt, og jeg er bange for at vælte.
Sådan lyder ordene fra Laila Stockholm, der netop har sænket farten på sin elscooter for at komme sikkert forbi de meterlange, dybe revner på cykelstien i Munkebo.
- Hvis ikke man er opmærksom, når man kører, kan det godt føles som om, man tipper, fortæller Laila Stockholm, imens hun gynger fra side til side.
Revnerne i cykelstien er omkring ti centimeter dybe og strækker sig flere meter i retning mod Munkebo Multipark.
Cykelstien langs Bycentervej i Munkebo er blot en af flere i Kerteminde Kommune, som er i dårlig stand.
- Mange af cykelstierne er meget ujævne, eller også er der for lidt af dem, siger Laila Stockholm.
Samme oplevelse deler flere borgere i Kerteminde Kommune. Mere end 50 borgere har nemlig henvendt sig til TV 2 Fyn og fortalt om cykelforhold i kommunen, som gør dem utrygge. De gennemgående henvendelser er blevet samlet og fremgår af kortet nedenfor.
Faldet i revnen
Esben Rasmussen bor også i Munkebo og færdes dagligt på den revnede cykelsti, hvor han flere gange er kørt galt.
- Jeg er faldet i revnen to gange. Og det er på trods af, at jeg ved, den er der, siger Esben Rasmussen, som dagligt cykler til sit arbejde i Odense.
Selvom flere borgere medgiver, at der bør komme flere cykelstier til kommunen, mener Esben Rasmussen, at fokusset skal starte et andet andet.
- Jeg synes, man skal vedligeholde det, man har. Særligt skolevejene, hvis børnene skal tage cyklen i stedet for at blive kørt af mor eller far.
Spørgsmål til spidserne: Disse emner bliver de vigtige i Kerteminde
Borgerne i Kerteminde har stemt på natur, cykelstier og plejehjem som de vigtige emner til kommunalvalget. De tre spidskandidater fra Venstre, Socialdemokratiet og Konservative peger dog på helt andre emner.
Tre emner kommer ifølge borgerne til at overskygge kommunalvalget i Kerteminde Kommune frem til 16. november, når krydset skal sættes.
Det drejer sig om natur, cykelstier og plejehjem, som borgerne i Kommunen har peget på som de emner, de føler sig særligt optaget af.
Tre emner, som også spidskandidaterne for Venstre, Socialdemokratiet og Konservative ser som store til valget. De tre emner er en del af budgettet for 2022-2025, der blev indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.
Men der er også andre dagsordener, som de tre kandidater vil fremhæve. De giver her hver deres bud på, hvad der er vigtigst og hvordan de vil gøre en forskel.
Hvad er i dine øjne den vigtigste dagsorden til kommunalvalget 2021?
Kasper Ejsing Olesen (S): Der skal være fokus på infrastruktur generelt - ikke kun cykelsti. Jeg kunne godt tænke mig, at vi får nogle små lokalruter i kommunens mindre landsbyer, som det bliver gratis for børn at bruge. Faktisk vil jeg gerne have, at det bliver gratis for alle at tage de busser, der kører internt i kommunen, så det bliver mere attraktivt at bo i de små byer.
Derudover ser jeg rekruttering som en vigtig dagsorden. Det gælder både ældreområdet og børneområdet, og så er vi en stor industrikommune, hvor vi skal kunne tiltrække mere arbejdskraft. Det kan vi ikke lige nu.
Jens Gantriis (V): Jeg vil have mere fokus på klimaforandringer, så vi får os arbejdet ind i den klimaplan, der ligger fra statens side. Det handler om at få mere fokus på bæredygtighed særligt i landbruget. Derudover er en stor dagsorden fokus på vækst og erhvervsliv.
Klavs Norup Lauridsen (K): Der er tre dagsordener. Vores ældre fortjener i allerhøjeste grad en værdig alderdom - hvad enten de får støtte i hjemmet eller er på plejehjem. Jeg vil sikre i højst mulig grad, at de ældre møder det samme personale, at der lyttes til borgernes ønsker, i højere grad sikre et friere valg samt sikre medarbejderne tid til at løse den fornemme opgave, det er at passe vores ældre.
Så skal vi skal leve op til vores egne målsætninger, lytte og handle på vores bæredygtighedsråds anbefalinger, sikre grønne handlinger i de valg, vi som kommune foretager os. Det skal gerne være overskueligt, at man som borger vælger de grønne løsninger.
Erhvervslivet i kommunen skal have ekstra fokus. Erhvervsenheden ETKerteminde skal styrkes, og vores sagsbehandling i miljø- og byggesager skal forbedres. Fokus på at afskaffe bureaukrati, fokus på iværksætteri og turisme i alle dele af kommunen. Vores industriområde i Langeskov ved motorvejen skal i denne byrådsperiode have meget mere opmærksomhed – her er et stort uudnyttet potentiale. Et stærkt erhvervsliv er ensbetydende med bedre velfærd.
Hvordan vil du gøre en forskel de næste fire år?
Kasper Ejsing Olesen (S): Det handler faktisk om at fortsætte med at være den kommune, vi er nu. Den er jo en helt anden end for fire år siden. Der er styr på økonomi og en god tone i byrådet. Så nu vil jeg udnytte det forarbejde, der er lavet de seneste fire år. Jeg står med en masse investorer, som er en gylden mulighed for at sikre vores fremtidige velfærd.
Jens Gantriis (V): Det er vigtigt for mig at gøre tingene anderledes end den siddende borgmester. Jeg vil særligt have fokus på at sammensætte grupper af folk, der kan inspirere mig, så vi bedre kan få involveret borgerne. Derfor vil jeg blandt andet besøge et bredt udsnit af borgere, så jeg kan danne en slags bestyrelse.
Klavs Norup Lauridsen (K): Såfremt vælgerne ønsker det, kommer jeg helt tæt på maskinrummet og får derfor mulighed for for alvor at sætte en retning for den vision om at gøre Kerteminde Kommune til den bedste hverdags-kommune at leve, bo, arbejde samt drive virksomhed i.
Hvorfor er du den bedste borgmester i Kerteminde Kommune i de kommende fire år?
Kasper Ejsing Olesen (S): Hvis man vil de ting, som jeg har listet herover, så synes jeg absolut, at jeg er garant for at levere det. Det har jeg vist i fire år. Jeg er villig til at lægge den energi og det arbejde, der kræves, så vi kan blive ved med at stå, hvor vi er i dag.
Jens Gantriis (V): Jeg er lyttende, jeg er ordholden og ærlig. Og så er jeg flittig. Og det kan de andre også være, men det er de ting, jeg vil fremhæve hos mig.
Klavs Norup Lauridsen (K): Jeg er udviklingsorienteret, lyttende og ved, at de bedste resultater opnår man i fællesskab og i dialog med andre. Og så er det er vigtigt at lytte opmærksomt til andres holdninger uden at glemme ens egne værdier.
Disse emner bliver diskuteret:
På ti dage frem til valget afholder TV 2 Fyn Valgfolkefester fra alle kommuner, hvor tre udvalgte emner bliver diskuteret på forskellige debatter.
I Kerteminde afholdes valgfolkefesten 9. november, og det bliver disse områder, der skal debatteres:
- Mere vild natur i Kerteminde
- Bedre cykelstier
- Bedre plejehjem
Kommunen er opmærksom
Kommunen er opmærksom på problemet og har siden 2015 udbedret sætningsskaderne ad flere omgange efter Bycentervej blev sideudvidet. Kommunen følger udviklingen for at vurdere, om der skal udføres andre tiltag end blot udbedring af asfaltbelægningen.
Alex Haurand, der er stedfortræder for formand for Miljø-, teknik og Naturudvalget og spidskandidat for SF Jesper Hempler, mener at der skal tages hånd om problemet.
- At fremme cykelisme er en af vores mærkesager, og derfor skal der fokus på bedre forhold for cyklister.
Udover et øget fokus på de misligholdte cykelstier fortæller flere borgere i kommunen, at der mangler cykelstier flere steder, som gør det utrygt at færdes.
Men når en kilometer cykelsti koster omkring to millioner kroner, afhængig af udformningen, skal der prioriteres.
Flere cykelstier eller vedligehold af cykelstier?
Forligspartierne vil gerne etablere flere cykelstier. Der er derfor afsat to millioner kroner om året i det kommunale budget. Øverste prioritet i 2022 er en cykelsti fra Salby til Mesinge. (Som også kan ses på kortet under "Fynshovedvej").
Men nye cykelstier er ikke øverst på prioriteringslisten hos SF.
- Det giver ikke mening at etablere nye cykelstier, hvis de gamle er misligeholdt eller utilstrækkelige. Vi bliver nødt til at prioritere dem først, siger Alex Haurand (SF) og fortsætter:
- Der findes billigere alternativer til cykelstier, som eksempelvis optegnede cykelbaner langs vejene.
I det omfang, der kommer statslige puljer til etablering af cykelstier, er forligspartierne også enige om at søge medfinansiering til yderligere cykelstier. Det fremgår i budgetaftalen fra Kerteminde Kommunes budget 2022 til 2025.
Kommunen med kup og uhellige ægteskaber: Det er umuligt at sige, hvem der bliver borgmester i Kerteminde
Når det kommer til kommunalvalg i Kerteminde, er spillet helt åbent, ligesom det har været de sidste par valg. Det er derfor svært at forudse, hvem der kommer til at gå hjem med borgmesterkæden 16. november.
Fire kommunalvalg i Kerteminde har givet fire forskellige borgmestre fra tre forskellige partier. Der har været kup i kommunen, alliancer på kryds og tværs af partierne og lange konstitueringsprocesser.
Spørgsmålet er, hvilken ende den forestående valgaften 16. november får?
Et spørgsmål, der bliver svært at besvare før selve valgaftenen - eller i løbet af de kommende dage, mens konstitueringen skal på plads.
- Jeg synes, at Kerteminde er en meget uforudsigelig kommune. Det sagde vi også til valget i 2017, der også viste sig med det kaotiske konstitueringsforløb, hvor der var blåt flertal, men det alligevel endte med en rød borgmester. Og det, vil jeg ikke udelukke, kan ske igen, spår Jesper Buch, der er politisk kommentator hos TV 2 Fyn.
Kuppet i Kerteminde
Kerteminde er en kommune med tradition for lange konstitueringer og uhellige alliancer. Det viste sig i særdeleshed ved valget i 2009.
Den 17. november 2009 vinder rød blok kommunalvalget i Kerteminde. Rød blok peger på, at den siddende borgmester Palle Hansborg Sørensen beholder pladsen for bordenden de næste fire år. Men i dagene efter hopper socialdemokraten Sonja Rasmussen af - og bytter sine stemmer til borgmesterkæden i en handel med blå blok.
Efter kuppet i Kerteminde demonstrerede hundredvis af kommunens borgere ved flere demonstrationer mod Sonja Rasmussen. De kaldte Sonja Rasmussen for forræder, egoist og utroværdig. De valgte en rød borgmester ind, men fik en blå.
Sonja Rasmussens ambitioner om selv at blive borgmester var vigtigere end at holde partilinjen og partiloyaliteten hos Socialdemokraterne. Det er relativt nyt fænomen, at politikere bryder med partiet, når mulighederne for mere indflydelse viser sig.
Borgerlisten, som Sonja Rasmussen hoppede til, opstiller ikke ved valget i 2021 efter et historisk dårligt valg i 2017. Men i 2017 stemte borgerne blåt og fik en rød borgmester.
Spørgsmålet er, om traditionen fortsætter i 2021.
Venstre og Konservative i valgforbund
Ved valget i 2017 blev konservative Klavs Norup Lauridsen valgets store sejrsherre med 1345 personlige stemmer. Den nuværende borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) fik næstflest personlige stemmer med 969 stemmer, mens den daværende borgmester Hans Luunbjerg (V) fik 869 stemmer.
Der er indgået tre tekniske valgforbund i Kerteminde Kommune ved kommunalvalget i år:
Et mellem Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, et mellem Konservative, Nye Borgerlige, Venstre og DF og til sidste et mellem Radikale Venstre og Kristendemokraterne.
Ved valget i 2017 endte Venstre med at trække sig fra borgmesterkampen og pegede da på Kasper Ejsing Olesen som borgmester - altså i stedet for at pege på Klavs Norup Lauridsen, som hans parti dengang var i valgforbund sammen.
- Vælgerne i Kerteminde pegede på en blå borgmester, og Konservative havde et kanon valg. Men da Venstre pegede på Kasper Ejsing Olesen, brød de traditionen. Det skete i 2017, og det kan ske igen, medmindre der kommer garantier fra de blå partier om, at de peger på blå kandidater, og at røde partier peger på røde kandidater. Den enighed har jeg ikke hørt meldt ud endnu, påpeger Jesper Buch.
Olesen, Lauridsen eller Gantriis - eller?
Kerteminde Kommune var både den sidste på Fyn og I Danmark til at få udpeget en borgmester i 2017, hvilket blandt andet bunder i alliancerne på kryds og tværs af partierne.
- I det øjeblik, man begynder at indgå uhellige alliancer, så er et valg uforudsigeligt. Og er man ikke enige om, i hvilken blok borgmesteren skal findes, så er spillet åbent, understreger Jesper Buch.
Fakta om Kerteminde Kommune
Indbyggertal: 23847
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: 35
Borgmester: Kasper Ejsing Olesen (S) siden 2018. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Konservative: 7
Socialdemokratiet: 7
Venstre: 3
Dansk Folkeparti: 3
SF: 2
Radikale: 1
Enhedslisten: 1
Nye Borgerlige: 1
Traditionen med de uhellige ægteskaber bevæger sig langt tilbage i Kertemindes valghistorie. I 2009 løb Socialdemokratiet med borgmesterposten, men blev så kuppet af Sonja Rasmussen, der hoppede over til blå blok, da hun havde fået borgmesterambitioner. Altså fik kommunen en blå borgmester, selvom der var et rødt flertal.
- Det samme skete i 2017 og her ved valget i 2021 - who knows?
Fire år senere er Hans Luunbjerg skiftet ud med Jens Gantriis som Venstres spidskandidat, men samme trekantsdrama og spil kan komme til at udmønte sig ved dette kommunalvalg.
- Jeg ville blive overrasket hvis de konservative i Kerteminde ikke fik et godt valg igen, siger Jesper Buch, der dog stadig har svært ved at føle sig sikker på, at det bliver Klavs Norup Lauritsen, der til sidst kan lægge borgmesterkæden om halsen.
- Jeg tør ikke komme med et bud. Hvis man var sikker på, at der ikke bliver indgået uhellige alliancer, hvor røde og blå gifter sig med hinanden. Nej, Kerteminde er uforudsigelig. Det var Kerteminde i 2017, og det er de igen i 2021.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her