Rottelort og mørnet træ: Lejere flygter fra skandalebyggeri i gammelt rådhus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Manglende lys i gang og kælder, mørnet træ om terrassedøre og rotter i kælderen. Nu har mange beboere i et skandaleramt boligbyggeri i Langeskov fået nok af forholdene.
Efter to år på Grønvej 11-13 i Langeskov har mange lejere fået nok, og vælger at flytte fra den ejendom som brødrene Kristian og Peder Blak i 2020 købte og ombyggede til 29 lejligheder.
- Det har givet mange irritationer lige fra start af. Man bliver mødt af dårlig stemning, og der er ikke styr på noget, siger Mikkel Møller Kristensen, der flyttede ind 1. november 2021, og nu har valgt at flytte.
Mikkel Møller Kristensen er langt fra den eneste, der er på vej væk fra ejendommen i Langeskov.
- Jeg vil gerne ind et sted, hvor jeg kan slappe af. Det kan jeg ikke her, siger Betina Marlene Rasmussen, der også ønsker at flytte væk.
Ulovlige elinstallationer
TV 2 Fyn har siden 2021 beskrevet utallige fejl og mangler i de 29 lejemål, der engang var rådhus for Langeskov Kommune.
Peder og Kristian Blak hyrede overvejende østeuropæisk arbejdskraft til ombygningen, og lige fra start meldte lejerne om graverende fejl og mangler.
- Det var jo ganske unge østeuropæere, der gik og lavede det hele her. Og de skulle jo både være tømrer, murer, elektrikere og hvad ved jeg. Og jeg fik medlidenhed med dem, for de arbejdede i døgnets 24 timer, siger Anne Lis Jacobsen, der har boet i ejendommen siden 1. november 2021.
Sammen med andre beboere flyttede hun ind, uden Kerteminde Kommune havde givet ibrugtagningstilladelse.
TV 2 Fyn kunne senere afsløre, at elinstallationerne var blevet udført af uautoriserede personer, så der var risiko for brand og stød.
Forsøg på rekonstruktion
For et år siden erkendte firmaet Grønnely, at forholdene var utilfredsstillende. Brødrene Blak, der også driver barkæden Old Irish Pub, meddelte derfor sidste år, at selskabet Grønnely blev nedlagt og erstattet af selskabet Fælles Holding 2001 ApS. Selskabet er dog stadig ejet af Peder og Kristian Blak.
Ejendommen i Langeskov blev købt af datterselskabet Grønvej 11-13 ApS, som brødrene også ejer.
Derudover blev Christian Stig Møller ansat som direktør, og firmaet Manelia blev hyret til at stå for administrationen af ejendommen for at gennemføre en professionalisering af drift og kommunikation med medarbejderne. Christian Stig Møller var dog kun direktør i ni måneder.
Flere uger med bippende røgalarm
Trods omorganiseringen og et forsøg på professionalisering føler beboerne ikke, at de har oplevet mærkbare forbedringer det seneste år.
- Jeg har sendt 20-30 billeder afsted og har aldrig hørt noget. Den ene af brødrene jeg snakkede med, Peter, han var bare ubehøvlet, siger Anne Lis Jacobsen, der har fundet en ny bolig og snart flytter fra ejendommen.
- Der er ikke noget, der har forandret sig. Overhovedet ikke, siger hun.
Og oveni, at hun ikke kan få rettet gamle fejl, så opstår der hele tiden nye problemer.
- Røgalarmen på gangen har stået og bippet i 14 dage, og der ikke lys i gangen og i kælderen. Så er der meget mørkt, rigtigt mørkt. Så jeg må bruge lyset i min telefon, når jeg skal låse døren op. Jeg kan ingenting se, siger Anne Lis Jacobsen.
Rotter i kælderen
Betina Marlene Rasmussen har for nyligt fået et nyt problem. Under hendes lejlighed er der en stor kælder.
- Vi opdagede, at der var rotter dernede. Jeg har meldt det ind til administration to gange, men de har ikke reageret, fortæller hun.
Derfor kontaktede hun rottebekæmpelsen i Kerteminde Kommune. En medarbejder kom ud og konstaterede, at der var rotter. Men han kunne ikke se, hvor rotterne kom fra, da rummet var fyldt med gamle møbler.
- Rummet er stadig ikke blevet tømt, og for et par uger siden var der en rotte i en af fælderne.
- Jeg synes ikke, at det er særlig fedt at bo et sted, hvor der er rotter. Men det er heller ikke så fedt, at man skal blive ved med at kontakte folkene og være nødt til at gøre tingene selv, siger Betina Marlene Rasmussen.
Fik ekstraregning ved fraflytning
Katja Andersen flyttede for snart to år siden ind på Grønvej 13 i Langeskov i en 4-værelses lejlighed. Men i sommer flyttede hun ud på grund af for mange fejl og mangler, der aldrig blev udbedret.
- Terrassedøren sidder fast med et stykke træ, der er gået i forrådnelse. Så hvis du rokker og banker lidt, kan du rive terrassepartiet ned, siger hun.
Familien betalte 10.800 kroner i husleje om måneden for 95 kvadratmeter.
- Min mand og jeg har opmålt møjsommeligt og får det kun til 80 kvadratmeter.
Parret betalte over 27.000 kroner i depositum. Dem har de ikke fået igen ved fraflytning. Til gengæld fik de en ekstraregning på næsten 27.000 kroner for huslejerestancer, forbrug af vand og varme og istandsættelse.
- Jeg er rigtig ked af, at vi flyttede ind i noget, der viste sig at være fusk og humbug, lyder det fra Katja Andersen.
- Megadrænende
Heller ikke Simone Agerholm har fået flytteopgørelse eller sit depositum tilbage. Hun flyttede for over to måneder siden.
- Jeg betalte 26.000 i depositum, og jeg har intet hørt fra dem om fraflytning endnu, siger Simone Agerholm, der er meget glad for at være væk for ejendommen i Langeskov.
- Det var megadrænende at bo der. Man vidste aldrig, hvad man kom hjem til, når man havde været væk et par dage. En gang kom jeg hjem til et tagvindue, hvor det væltede ned med vand på hele komfuret.
I øjeblikket står omkring 10 lejligheder tomme i Grønvej 11-13, og med de forestående fraflytninger vil omkring en tredjedel af lejlighederne snart stå tomme, medmindre de bliver udlejet igen.
Manelia afviser ansvar
Firmaet Manelia, der ejes af Morten Bang, og siden august sidste år har stået for administrationen af ejendommen, har adresse i den gamle banegård i Odense. Her har Blak-brødrenes selskab Grønvej 11-13 også adresse.
Morten Bang afviser at deltage i et interview om sagen, men selskabets kundechef skriver til TV 2 Fyn:
- Vi er en ejendomsadministrationsvirksomhed og vores opgave er at administrere ejendomme for vores kunder, som vi hverken er ejer eller udlejer af. I denne sammenhæng er vores rolle som administrator at formidle mellem lejer og udlejers driftschef, når det angår fejl og mangler. Det er således udlejer og ikke Ejendomsadministrationen, der udbedrer eventuelle fejl og mangler.
Sådan undgår du dårlige lejemål
Chefjurist Jeanette H. Nielsen fra Danske Lejere fortæller, at lejernes oplevelser med Grønnely, der nu hedder Fælles Holding 2001 ApS, langt fra er et enestående tilfælde i Danmark. Der er en del dårlige udlejere i hele landet. Men da selskabet har et stort antal lejeboliger mange forskellige steder i landet, er det den mest omfangsrige sag, foreningen har kendskab til lige nu.
Hvis du vil undgå at havne i et lejemål, hvor lejligheden eller udlejer ikke lever op til dine forventninger har Danske Lejere en række råd til, hvordan du kan mindske risikoen for at blive skuffet og havne i problemer.
Undersøg, hvem der udlejer et lejemål. Søg efter navnet på udlejeren på nettet. Hvis der er meget omtale af en udlejer, kan det være tegn på, at du kan komme i problemer, hvis du bliver lejer hos den pågældende udlejer.
Kontakt en lejerorganisation for at høre om de har kendskab til udlejer. Hvis det er tilfældet, bør det indgå i dine overvejelser, før du underskriver en lejekontrakt. Få lejekontrakten læst igennem, inden den underskrives.
Gå en tur i nabolaget, og snak med naboer om deres erfaringer med boligerne, kvarteret og udlejer.
Hvis du er havnet i et lejemål, som giver problemer, skal du være opmærksom på følgende:
Lav en fejl- og mangelliste ved indflytningen. Man opdager ikke alle fejl og mangler med det samme, så giv dig god tid. Brug gerne de første 10-12 dage , mens du bor i lejemålet på at registrerer alle fejl og mangler. Tag billeder af alle fejl og mangler. Send din fejl- og mangelliste til din udlejer og kræv en bekræftelse på modtagelse. Mangellisten skal være fremme ved udlejeren senest 14 dage efter indflytningen.
Sørg for at få korrespondancen med din udlejer på skrift. Telefonsamtaler kan sjældent bruges som dokumentation, hvis der skulle blive problemer.
Hvis udlejer ikke udbedrer fejl- og mangler kan du kontakte huslejenævnet i din kommune. Huslejenævnet kan efter en besigtigelse af dit lejemål, fremsende et krav til udlejer om at udbedre fejl og mangler i dit lejemål og en tidsfrist for hvornår fejlene skal være rettet. Det kan være en fordel at have en lejerforening til at være behjælpelig, så man får lagt en god strategi fra start.
Hvis udlejer ikke retter sig efter Huslejenævnets afgørelse, kan man kontakte Huslejenævnet igen. De kan lave en indberetning af udlejer til Grundejernes investeringsfond. Når en udlejer har tre indberetninger indenfor 2 år, kan Huslejenævnet politianmelde udlejeren. Det vil efterfølgende være op til domstolene at beslutte, om udlejer skal fratages retten til administrere sine ejendommen i en periode.
Chefjurist Jeanette H. Nielsen oplyser desuden, at flere lejere lige nu er i den indledende fase i forhold til at føre retssag mod Grønnely / Fælles Holding 2021 ApS. Det er sager, der bl.a. handler om afslag i huslejen for ulovligt udlejede boliger flere steder i landet.
- Vi overtog denne kunde, fordi de rigtigt nok har et stærkt ønske om at professionalisere, og det vil vi meget gerne bakke op om. Fælles Holding er en kunde med mange forskellige ejendomme og typer af lejemål og derfor tager det selvfølgelig tid, før den proces er 100 procent i mål, men der har hele tiden været fremdrift i det, skriver kundechef Cecilie Spring.
Hun afviser, at kunderne ikke får deres indskud tilbage, når de fraflytter.
- Otte ud af de seneste ni fraflyttere på ejendommen er slet ikke opkrævet noget for istandsættelse. Udlejer har således i den sammenhæng valgt at være ekstraordinært imødekommende, skriver hun.
- De lader det synke
TV 2 Fyn har også været i kontakt med ejer og udlejer Kristian Blak. Han ønsker heller ikke at lade sig interviewe, men meddelte, at TV 2 Fyn kunne fremsende spørgsmål om sagen til ham. Han har dog ikke svaret på spørgsmålene.
Efter at TV 2 Fyn er gået ind sagen, har flere beboere hørt fra Manelia. Katja Andersen har fået reduceret sin tilbagebetaling fra 27.000 kroner til 12.000 kroner, og andre beboere har fået besked fra selskabet om, at deres fejl vil blive udbedret snarest.
Katja Andersen har endnu ikke besluttet sig for, om hun vil acceptere reduktionen fra Manelia. Men hun spår ikke ejendommen i Langeskov nogen stor fremtid.
- Jeg tror, at Kristian og Peder Blak, som ejer det her er gået i skjul, og jeg tror ikke selv, de ved, hvordan de skal slippe ud af det her. Så de lader det synke.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her